/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Oksemørbrad - igen
Fra : Heidi


Dato : 28-12-04 21:15

Oksemørbraden til nytårsmiddagen er købt - men da jeg for det første
aldrig har smagt det, og dermed heller aldrig har prøvet at lave det
før, er jeg meget i tvivl om hvilken fremgangsmåde jeg skal bruge.
Jeg har kigget tidligere indlæg igennem, og der er jo mange muligheder -
saltindbagt, butterdejsindbagt, marineret, stegt naturel osv.
Vinder sådan en fætter overhovedet ved at blive marineret, eller har den
smag nok i sig selv?
Vi er meget til hvidløg, chili og den slags, så jeg havde jo tænkt lidt
på en marinade med disse ingredienser i - eller måske grøn
madagascarpeber - men er det synd?

Tilbehøret er indtil videre strandet på nogle saltbagte kartofler (fra
Tinas mad - kogte, prikkede, med olie og krydderier og derefter i ovnen
i et fad med groft salt) - men der skal næsten også være noget dyppelse
til, så kunne man monstro få noget fornuftigt ud af en marinade, som
koges op med et eller andet - fløde, bouillon, rødvin, whatever?

Håber på nogle gode forslag

P.S. Foretten bliver sandsynligvis noget med rejer, og desserten
chokoladefondue med frugt og is.

--
Heidi


 
 
Kevin Edelvang (28-12-2004)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 28-12-04 21:31

Heidi wrote:

> Vinder sådan en fætter overhovedet ved at blive marineret, eller har
> den smag nok i sig selv?

Uha, oksemørbrad smager ikke af særlig meget "i sig selv", så brug endelig
en indbagningsmetode eller marinade.

> Vi er meget til hvidløg, chili og den slags, så jeg havde jo tænkt
> lidt på en marinade med disse ingredienser i - eller måske grøn
> madagascarpeber - men er det synd?

Jeg ville uden at betænke mig et øjeblik køre på med det hele!

> så kunne man monstro få noget fornuftigt ud af en
> marinade, som koges op med et eller andet - fløde, bouillon, rødvin,
> whatever?

Kasser marinaden, den bliver ikke god i sovs. Lav hellere en god fond dagen
i forvejen eller byg en sovs op af rødvin og lidt balsamico. Der er mange
muligheder.

Mvh
Kevin Edelvang



Heidi (28-12-2004)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 28-12-04 21:41

Kevin Edelvang wrote:
> Heidi wrote:
>
>> Vinder sådan en fætter overhovedet ved at blive marineret, eller har
>> den smag nok i sig selv?
>
> Uha, oksemørbrad smager ikke af særlig meget "i sig selv", så brug
> endelig en indbagningsmetode eller marinade.

Det var nok det jeg tænkte.

>> Vi er meget til hvidløg, chili og den slags, så jeg havde jo tænkt
>> lidt på en marinade med disse ingredienser i - eller måske grøn
>> madagascarpeber - men er det synd?
>
> Jeg ville uden at betænke mig et øjeblik køre på med det hele!

Har du mon et forslag til kompositionen af en sådan marinade?

>> så kunne man monstro få noget fornuftigt ud af en
>> marinade, som koges op med et eller andet - fløde, bouillon, rødvin,
>> whatever?
>
> Kasser marinaden, den bliver ikke god i sovs. Lav hellere en god fond
> dagen i forvejen eller byg en sovs op af rødvin og lidt balsamico.
> Der er mange muligheder.

Jeg hælder i øjeblikket mest til enten marineret med en masse godt i
marinaden - eller saltindbagt. I begge tilfælde kunne jeg godt tænke mig
en pebersauce med madagascarpeber - men hvis jeg vælger den
saltindbagte, kan jeg så få en fornuftig sauce selvom jeg ikke har nogen
stegesky?

--
Heidi


Kevin Edelvang (28-12-2004)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 28-12-04 22:07

Heidi wrote:

> Har du mon et forslag til kompositionen af en sådan marinade?

Hmm, er ikke den store marinade-ekspert, men ved da lidt om mad sådan
generelt

Men hvad med en marinade baseret på en ikke alt for salt soya - et skvæt
lime og så alt det, du godt kan lide: Hvidløg, chili osv. Jeg ville nok
tilsætte krydderurter også. Ned i en tæt plastikpose med dyret, i med
marinaden og så i køleren natten over.

> Jeg hælder i øjeblikket mest til enten marineret med en masse godt i
> marinaden - eller saltindbagt. I begge tilfælde kunne jeg godt tænke
> mig en pebersauce med madagascarpeber - men hvis jeg vælger den
> saltindbagte, kan jeg så få en fornuftig sauce selvom jeg ikke har
> nogen stegesky?

En klassisk pebersauce er nok bedst til den salt-indbagte af de to
muligheder. Du kan lave den på en god fond, som du koger her en af de første
dage.

Mvh
Kevin Edelvang



Heidi (30-12-2004)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 30-12-04 08:58

Ja så har jeg sådan set bestemt mig for den saltindbagte efter Karolines
opskrift.
Den lyder på 750 g mørbrad, som skal have ca. 25 min. ved 225 grader.
Min mørbrad er dog på 1,6 kg, så er der nogen forslag til hvor meget
længere den skal have? Jeg kan vel bruge et stegetermometer til at måle
(passer ca. 61-63 grader ikke til rosa?) men det er rart nok at kunne
afpasse tilberedningen af de øvrige ting lidt efter stegetiden.

--
Heidi


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste