/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Erstatningansvar
Fra : Kasper Bergholt


Dato : 21-12-04 10:28

Kære gruppe!

Baggrundshistorie:
I går da jeg er ude at spise sammen med to venner, sker det uheldige,
at der af en ukendt grund - det kan være en anden gæst, det kan være
tjeneren - går ild i min jakke, som hænger på en stumtjener i
restaurantens entre.

Der lugter underligt i restauranten, og nogen taler om en jakke med
ild i, men der går noget tid, før det går op for mig, at det er min
jakke. Jeg ser tjeneren tage den fra et bord ved siden af stumtjeneren
og kigge på den et par gange for derefter at hænge den tilbage på
stativet.

Jeg får fat i vedkommende og spørger, om restauranten har en
forsikring, der dækker den slags. Jeg får at vide, at det har de som
udgangspunkt ikke, og at min egen forsikring helt sikkert dækker, men
at vi må snakke om det senere, da hun har 50 kunder, der skal
betjenes. Jeg siger, at jeg foretrækker at få det afklaret nu, men det
afvises.

Efter at have spist færdigt, spørger jeg igen, hvad de kan gøre for at
løse den for mig meget uheldige situation. Såfremt det er en anden
kunde, der har været uheldig at sætte ild til min jakke, er muligheden
nu væk for at finde ud af, hvem det var, fordi tjeneren ikke var
indstillet på at reagere øjeblikkeligt. Tjeneren siger, at hun vil
tage kontakt til sit forsikringsselskab, men at det først bliver efter
nytår samt at de højst sandsynligt ikke dækker, da det er ikke er
hende, der har forvoldt skaden, og den i øvrigt er sket i det
offentlige rum.

Min egen forsikring dækker skaden; problemet er, at jakken koster
mindre end min selvrisiko.


Spørgsmål:
Mine simple spørgsmål er nu: Kan det passe, at restaurantens
forsikring ikke dækker en sådan skade? Hvad har jeg af muligheder - ud
over min egen forsikring, som altså ikke kan bruges i denne
forbindelse - for at få dækket mit tab? (Gode forslag modtages med
kyshånd).

Det er egentlig ikke fordi jakken er synderligt dyr, det er princippet
i det. At få sin jakke brændt af for derefter at blive bedt om at
vente 3 timer til tjeneren har tid til at snakke chokerede mig en
anelse. En sådan mangel på imødekommenhed, ansvarsfuldhed og service
har jeg vist aldrig mødt tidligere.


Med venlig hilsen

Kasper Bergholt H. Kristiansen

 
 
KE (21-12-2004)
Kommentar
Fra : KE


Dato : 21-12-04 11:29

>
> [SNIP ]Baggrundshistorie:

> Spørgsmål:
> Mine simple spørgsmål er nu: Kan det passe, at restaurantens
> forsikring ikke dækker en sådan skade? Hvad har jeg af muligheder - ud
> over min egen forsikring, som altså ikke kan bruges i denne
> forbindelse - for at få dækket mit tab? (Gode forslag modtages med
> kyshånd).
>
> Det er egentlig ikke fordi jakken er synderligt dyr, det er princippet
> i det. At få sin jakke brændt af for derefter at blive bedt om at
> vente 3 timer til tjeneren har tid til at snakke chokerede mig en
> anelse. En sådan mangel på imødekommenhed, ansvarsfuldhed og service
> har jeg vist aldrig mødt tidligere.
>
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på garderoberne på diverse diskoteker
mens jeg læste dette indlæg - så jeg vil meget gerne stille et
tillægsspørgsmål:

F.eks. i Jomfru ane Gade i Aalborg er det kotume at man ikke må medbringe
sin jakke ind på diskoteket og derfor skal efterlade denne i garderoben,
hvor en smilende piger tager imod og siger 20 kr. Alligevel fralægger de sig
alt ansvar både for indhold i lommer, jakke og hvad nu ellers man kan
fralægge sig af ansvar . Princippet kunne blive lidt det samme - jakke i
stykker ved afhentning de har jo fralagt sig ansvaret - er det juridisk
tilladt? Og ville det ændre noget hvis det var frivilligt om man ville have
jakken med ind på "selve" diskoteket?

Kim



Morten Bjergstrøm (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 21-12-04 11:45

"KE" <kimkoruperiksen@[remove this]hotmail.com> skrev:

> F.eks. i Jomfru ane Gade i Aalborg er det kotume at man ikke må
> medbringe sin jakke ind på diskoteket og derfor skal efterlade
> denne i garderoben, hvor en smilende piger tager imod og siger 20
> kr. Alligevel fralægger de sig alt ansvar både for indhold i
> lommer, jakke og hvad nu ellers man kan fralægge sig af ansvar
> .

De kan ikke fralægge sig ansvaret når de tager betaling.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Per Christoffersen (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 21-12-04 11:48


"KE" <kimkoruperiksen@[remove this]hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41c7fb18@212.67.96.135...
> F.eks. i Jomfru ane Gade i Aalborg er det kotume at man ikke må medbringe
> sin jakke ind på diskoteket og derfor skal efterlade denne i garderoben,
> hvor en smilende piger tager imod og siger 20 kr. Alligevel fralægger de
> sig
> alt ansvar både for indhold i lommer, jakke og hvad nu ellers man kan
> fralægge sig af ansvar . Princippet kunne blive lidt det samme - jakke
> i
> stykker ved afhentning de har jo fralagt sig ansvaret - er det juridisk
> tilladt? Og ville det ændre noget hvis det var frivilligt om man ville
> have
> jakken med ind på "selve" diskoteket?

Der er ind til flere afgørelser i forbrugerklagenævnet, der slår fast, at i
betalende garderober har etablissementet ansvar og erstatningspligt for de
opbevarede genstande, også selvom stedet har fralagt sig ansvaret på
forhånd.
Afgørelserne kan findes på www.forbrug.dk med lidt ihærdighed.

/Per



Kasper Bergholt (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Kasper Bergholt


Dato : 21-12-04 11:58

On Tue, 21 Dec 2004 11:48:07 +0100, "Per Christoffersen"
<pc@NIXcomonto.dk> wrote:

>
>Der er ind til flere afgørelser i forbrugerklagenævnet, der slår fast, at i
>betalende garderober har etablissementet ansvar og erstatningspligt for de
>opbevarede genstande, også selvom stedet har fralagt sig ansvaret på
>forhånd.
>Afgørelserne kan findes på www.forbrug.dk med lidt ihærdighed.
>

Hej Per!

Ved du, om der er afgørelser i sager, der minder om den oprindeligt
beskrevne?

Med venlig hilsen

Kasper Bergholt H. Kristiansen

Per Christoffersen (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 21-12-04 12:11


"Kasper Bergholt" <menage@-remove-tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:7c0gs01kn2b1kjbi9ou4p3bph6k9l70rdd@4ax.com...

> Ved du, om der er afgørelser i sager, der minder om den oprindeligt
> beskrevne?

Nej, men jeg tror det ikke.
For mig at se er det et spørgsmål om at kunne stadfæste et ansvarsgrundlag
for den handling der førte til ilden i din jakke. Jeg vil ikke kaste mig ud
i nogen vurderinger af det, bla. fordi det jo er fuldstændig uafklaret
hvordan ilden er opstået.

/Per



Morten Bjergstrøm (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 21-12-04 11:47

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev:

>> F.eks. i Jomfru ane Gade i Aalborg er det kotume at man ikke må
>> medbringe sin jakke ind på diskoteket og derfor skal efterlade
>> denne i garderoben, hvor en smilende piger tager imod og siger 20
>> kr. Alligevel fralægger de sig alt ansvar både for indhold i lommer,
>> jakke og hvad nu ellers man kan fralægge sig af ansvar
>> .
>
> De kan ikke fralægge sig ansvaret når de tager betaling.

Hov begrundelsen smuttede. Der er tale om et urimeligt vilkår i
henhold til aftalelovens §36. Forbrugerstyrelsen er enig i dette:
http://www.forbrug.dk/om/forbrugerneshus/juridiske-publikationer/aarbog-91/afgoerelser/oevrige-sager/


--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Martin Jørgensen (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 22-12-04 02:09

Kasper Bergholt wrote:

-snip-

> Jeg får fat i vedkommende og spørger, om restauranten har en
> forsikring, der dækker den slags. Jeg får at vide, at det har de som
> udgangspunkt ikke, og at min egen forsikring helt sikkert dækker, men
> at vi må snakke om det senere, da hun har 50 kunder, der skal
> betjenes. Jeg siger, at jeg foretrækker at få det afklaret nu, men det
> afvises.

Det er klart at hun har travlt. Du kunne have gået og ringet dagen efter.

-snip-
> Spørgsmål:
> Mine simple spørgsmål er nu: Kan det passe, at restaurantens
> forsikring ikke dækker en sådan skade? Hvad har jeg af muligheder - ud
> over min egen forsikring, som altså ikke kan bruges i denne
> forbindelse - for at få dækket mit tab? (Gode forslag modtages med
> kyshånd).

Hvilken forsikring skulle restauranten have som dækkede? Ansvar? Jeg
tror ikke at restauranten har sat ild i din jakke med vilje og du kan
derfor nok ikke kræve erstatning for det som vel er et hændeligt uheld?

Jeg har godtnok aldrig nogensinde hørt at der kan gå ild i en jakke
sådan uden nogen forklaring.

> Det er egentlig ikke fordi jakken er synderligt dyr, det er princippet
> i det. At få sin jakke brændt af for derefter at blive bedt om at
> vente 3 timer til tjeneren har tid til at snakke chokerede mig en
> anelse. En sådan mangel på imødekommenhed, ansvarsfuldhed og service
> har jeg vist aldrig mødt tidligere.

Jeg kan ikke se nogen grund til at du har ventet i 3 timer og mener at
du burde have afklaret det dagen efter, hvis de havde meget travlt. Men
du har været ret uheldig og må måske kunne forklare hvordan der er gået
ild i din jakke - ild opstår ikke af sig selv, du ved.

Er der handlet ansvarspådragende kan du få erstatning.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Kasper Bergholt (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Kasper Bergholt


Dato : 22-12-04 02:38

On Wed, 22 Dec 2004 02:09:05 +0100, Martin Jørgensen
<unoder.spam@spam.jay.net> wrote:

>Kasper Bergholt wrote:
>
>-snip-
>
>> Jeg får fat i vedkommende og spørger, om restauranten har en
>> forsikring, der dækker den slags. Jeg får at vide, at det har de som
>> udgangspunkt ikke, og at min egen forsikring helt sikkert dækker, men
>> at vi må snakke om det senere, da hun har 50 kunder, der skal
>> betjenes. Jeg siger, at jeg foretrækker at få det afklaret nu, men det
>> afvises.
>
>Det er klart at hun har travlt. Du kunne have gået og ringet dagen efter.

Ja, jeg kunne godt være gået, men hvad havde det hjulpet? Grunden til
at jeg ønskede en hurtig afklaring var sådan set at få svar på det
spørgsmål, du finder centralt senere i din kommentar: hvordan er der
gået ild i jakken? Netop for at få placeret et ansvar.

Vi har ikke udkig til stumtjeneren, så vi har ikke set, hvad der
udløser ilden. Måske en kunde eller tjener vælter jakken af stativet
og ned over et lys el. en cigaret.


>> Mine simple spørgsmål er nu: Kan det passe, at restaurantens
>> forsikring ikke dækker en sådan skade? Hvad har jeg af muligheder - ud
>> over min egen forsikring, som altså ikke kan bruges i denne
>> forbindelse - for at få dækket mit tab? (Gode forslag modtages med
>> kyshånd).
>
>Hvilken forsikring skulle restauranten have som dækkede? Ansvar? Jeg
>tror ikke at restauranten har sat ild i din jakke med vilje og du kan
>derfor nok ikke kræve erstatning for det som vel er et hændeligt uheld?

Ja, det er jo det, jeg prøver at få svar på her. Jeg anklager ikke
nogen for at sætte ild til min jakke forsætligt, jeg vil bare gerne
have en ny jakke.

Derudover lyder det til, at du mener, at kun viljeshandlinger kan
medføre forsikringsdækning, hvorimod skader der opstår ved hændelige
uheld må dækkes af den skadesramte. Det kan da ikke passe - det er da
netop til sådanne situationer, man har forsikringer.


>Jeg har godtnok aldrig nogensinde hørt at der kan gå ild i en jakke
>sådan uden nogen forklaring.

Mener du, jeg har påstået det?

>> Det er egentlig ikke fordi jakken er synderligt dyr, det er princippet
>> i det. At få sin jakke brændt af for derefter at blive bedt om at
>> vente 3 timer til tjeneren har tid til at snakke chokerede mig en
>> anelse. En sådan mangel på imødekommenhed, ansvarsfuldhed og service
>> har jeg vist aldrig mødt tidligere.
>
>Jeg kan ikke se nogen grund til at du har ventet i 3 timer og mener at
>du burde have afklaret det dagen efter, hvis de havde meget travlt. Men
>du har været ret uheldig og må måske kunne forklare hvordan der er gået
>ild i din jakke - ild opstår ikke af sig selv, du ved.

Jeg prøver jo som sagt netop at finde ud af, hvad der sket. Husk på,
at jeg ser tjeneren stå og kigge på min jakke for derefter at hænge
den tilbage på stativet.

>Er der handlet ansvarspådragende kan du få erstatning.

Ja, det må der vel være gjort, spørgsmålet er bare af hvem. Og det er
her jeg mener, at tjenerens strategi er uheldig.

Derudover plejer det også at være kutyme, at hvis der går noget galt
under et restaurationsbesøg (særligt i denne klasse), så gives der en
form for kompensation uden så megen snakken frem og tilbage. Den
stejle(nde) holdning undrer mig.

>Med venlig hilsen / Best regards
>Martin Jørgensen

Med venlig hilsen

Kasper Bergholt H. Kristiansen

Martin Jørgensen (23-12-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 23-12-04 21:18

Kasper Bergholt wrote:

> On Wed, 22 Dec 2004 02:09:05 +0100, Martin Jørgensen
> <unoder.spam@spam.jay.net> wrote:
>
-snip-

> Ja, det må der vel være gjort, spørgsmålet er bare af hvem. Og det er
> her jeg mener, at tjenerens strategi er uheldig.
>
> Derudover plejer det også at være kutyme, at hvis der går noget galt
> under et restaurationsbesøg (særligt i denne klasse), så gives der en
> form for kompensation uden så megen snakken frem og tilbage. Den
> stejle(nde) holdning undrer mig.
-snip-

Hej Kasper,

Jeg må indrømme at jeg godt kan se sagen fra din side og ikke rigtigt
ved om du kan forlange pengene betalt. De andre har måske nogen inputs
du kan bruge - har ikke læst alle indlæggene endnu..


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Henning Makholm (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 22-12-04 11:10

Scripsit Kasper Bergholt <menage@-remove-tiscali.dk>

> Derudover lyder det til, at du mener, at kun viljeshandlinger kan
> medføre forsikringsdækning, hvorimod skader der opstår ved hændelige
> uheld må dækkes af den skadesramte.

En *ansvars*forsikring kan kun udløses af et erstatningsansvar, og der
opstår i almindelighed ikke noget erstatningsansvar ved hændelige uheld.

> Det kan da ikke passe - det er da netop til sådanne situationer, man
> har forsikringer.

Forsikringer har man i almindelighed til at dække det tab *den
forsikrede* lider ved en uforudsigelig hændelse. Hvis *du* har en
forsikring mod ild-i-jakker, vil den dække *dit* tab. Hvis
restauranten har sådan en forsikring, vil den dække restaurantens
tab. Hvis restauranten ikke lider noget tab (idet det ikke var dens
jakke) er der ikke nogen grund til at blande dens forsikring ind i
billedet.

>>Er der handlet ansvarspådragende kan du få erstatning.

> Ja, det må der vel være gjort, spørgsmålet er bare af hvem.

Hvorfor mener du at nogen har handlet erstatningspådragende? Hvis du
ikke engang ved hvem du synes har pådraget sig et ansvar, kan du da
umuligt være spor sikker på at der er nogen der har det overhovedet.

--
Henning Makholm "De kan rejse hid og did i verden nok så flot
Og er helt fortrolig med alverdens militær"

Kasper Bergholt (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Kasper Bergholt


Dato : 22-12-04 12:32

On Wed, 22 Dec 2004 10:10:00 +0000, Henning Makholm
<henning@makholm.net> wrote:

>Scripsit Kasper Bergholt <menage@-remove-tiscali.dk>
>
>> Derudover lyder det til, at du mener, at kun viljeshandlinger kan
>> medføre forsikringsdækning, hvorimod skader der opstår ved hændelige
>> uheld må dækkes af den skadesramte.
>
>En *ansvars*forsikring kan kun udløses af et erstatningsansvar, og der
>opstår i almindelighed ikke noget erstatningsansvar ved hændelige uheld.

Nu ved jeg ikke, hvordan et hændeligt uheld skal fortolkes. Men hvis
jeg kommer til at sætte mig oven på min vens briller ved et hændeligt
uheld - find selv på en spændende historie - så mener I ikke, at jeg
har et erstatningsansvar? Jeg forstår godt, at der er den forskel, at
vi i denne fiktive sag kan placere et ansvar.

>> Det kan da ikke passe - det er da netop til sådanne situationer, man
>> har forsikringer.
>
>Forsikringer har man i almindelighed til at dække det tab *den
>forsikrede* lider ved en uforudsigelig hændelse. Hvis *du* har en
>forsikring mod ild-i-jakker, vil den dække *dit* tab. Hvis
>restauranten har sådan en forsikring, vil den dække restaurantens
>tab. Hvis restauranten ikke lider noget tab (idet det ikke var dens
>jakke) er der ikke nogen grund til at blande dens forsikring ind i
>billedet.

Det har jeg svært ved at forstå. I de sager, der har været nævnt
tidligere i tråden, har restaurationen/diskoteket jo haft ansvaret for
kundens ejendele, når de var opbevaret garderoben. De skader/tyverier,
der er sket, kan vel heller ikke personplaceres. Det er vel det samme
i dette tilfælde?

>>>Er der handlet ansvarspådragende kan du få erstatning.
>
>> Ja, det må der vel være gjort, spørgsmålet er bare af hvem.
>
>Hvorfor mener du at nogen har handlet erstatningspådragende? Hvis du
>ikke engang ved hvem du synes har pådraget sig et ansvar, kan du da
>umuligt være spor sikker på at der er nogen der har det overhovedet.

Det, jeg mener, er, at nogen må have forvoldt skaden. Enten ved at
støde ind i jakken med en cigaret, væltet jakken nedover et lys, eller
på anden måde. Der går jo ikke ild i ting af sig selv. Hvem denne
person er, ved jeg ikke. Måske tjeneren, måske en anden kunde. Jeg
mener, at tjeneren har et ansvar for skaden ved at afvise at finde ud
af, hvordan skaden er opstået.

Men det er da muligt, at jeg blander sund fornuft og jura sammen.




Med venlig hilsen

Kasper Bergholt H. Kristiansen

per christoffersen (22-12-2004)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 22-12-04 13:08


"Kasper Bergholt" <menage@-remove-tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:l9mis05jp2jk1ufsff918704ddsbb8uf37@4ax.com...

> Nu ved jeg ikke, hvordan et hændeligt uheld skal fortolkes. Men hvis
> jeg kommer til at sætte mig oven på min vens briller ved et hændeligt
> uheld - find selv på en spændende historie - så mener I ikke, at jeg
> har et erstatningsansvar? Jeg forstår godt, at der er den forskel, at
> vi i denne fiktive sag kan placere et ansvar.

Erstatningsansvar hænger sammen med de konkrete omstændigheder. I sagen med
brillerne afhænger det derfor af, hvor brillerne ligger, når du sætter dig
på dem. Forsikringsselkabernes klassiske billede i den situation er vidst
nok:
1) Brilleejeren har lagt brillerne på en stol, som du sætter dig på. Her er
der intet erstatningsansvar, fordi man ikke kan forvente at der ligger
briller på en stol.
2) Brillerejeren har lagt brillerne på et bord, som du sætter dig op på. Her
er der et erstatningsansvar, fordi man kan forvente, at der ligger ting på
et bord, og man derfor skal kigge efter inden man sætter sig.

Fra disse to simple modeller kan tingene så formørkes ud i gråzonerne, feks.
hvis brilleejeren lægger sine briller på en stol, men siger det til dig...

/Per



Henning Makholm (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 22-12-04 13:20

Scripsit Kasper Bergholt <menage@-remove-tiscali.dk>

> Nu ved jeg ikke, hvordan et hændeligt uheld skal fortolkes. Men hvis
> jeg kommer til at sætte mig oven på min vens briller ved et hændeligt
> uheld - find selv på en spændende historie - så mener I ikke, at jeg
> har et erstatningsansvar?

Hvis det var et hændeligt uheld, har du ikke noget erstatningsansvar.
Erstatningsanvsvar opstår kun hvis du kan bebrejdes noget.

> Jeg forstår godt, at der er den forskel, at vi i denne fiktive sag
> kan placere et ansvar.

Hvilken sag snakker du om her?

>>Forsikringer har man i almindelighed til at dække det tab *den
>>forsikrede* lider ved en uforudsigelig hændelse. Hvis *du* har en
>>forsikring mod ild-i-jakker, vil den dække *dit* tab. Hvis
>>restauranten har sådan en forsikring, vil den dække restaurantens
>>tab. Hvis restauranten ikke lider noget tab (idet det ikke var dens
>>jakke) er der ikke nogen grund til at blande dens forsikring ind i
>>billedet.

> Det har jeg svært ved at forstå. I de sager, der har været nævnt
> tidligere i tråden, har restaurationen/diskoteket jo haft ansvaret for
> kundens ejendele, når de var opbevaret garderoben.

Var der tale om en betjent garderobe i den sag du snakker om? Det må
være gået mine øjne forbi.

>>Hvorfor mener du at nogen har handlet erstatningspådragende? Hvis du
>>ikke engang ved hvem du synes har pådraget sig et ansvar, kan du da
>>umuligt være spor sikker på at der er nogen der har det overhovedet.

> Det, jeg mener, er, at nogen må have forvoldt skaden.

Hvorfor er du så sikker på det?

> Der går jo ikke ild i ting af sig selv.

Men af og til går der ild i ting uden der er nogen der er skyld i det.

> Jeg mener, at tjeneren har et ansvar for skaden ved at afvise at
> finde ud af, hvordan skaden er opstået.

Jeg er efterhånden nysgerrig: Hvad i alverden er det du mener tjeneren
bagefter *kunne* have foretaget sig for at opklare hvordan skaden er
opstået?

> Men det er da muligt, at jeg blander sund fornuft og jura sammen.

Nej, det er din fornuft der ikke er sund nok.

--
Henning Makholm "Den nyttige hjemmedatamat er og forbliver en myte.
Generelt kan der ikke peges på databehandlingsopgaver af
en sådan størrelsesorden og af en karaktér, som berettiger
forestillingerne om den nye hjemme- og husholdningsteknologi."

Kasper Bergholt (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Kasper Bergholt


Dato : 22-12-04 13:38

On Wed, 22 Dec 2004 12:20:20 +0000, Henning Makholm
<henning@makholm.net> wrote:

>Scripsit Kasper Bergholt <menage@-remove-tiscali.dk>
>
>> Nu ved jeg ikke, hvordan et hændeligt uheld skal fortolkes. Men hvis
>> jeg kommer til at sætte mig oven på min vens briller ved et hændeligt
>> uheld - find selv på en spændende historie - så mener I ikke, at jeg
>> har et erstatningsansvar?
>
>Hvis det var et hændeligt uheld, har du ikke noget erstatningsansvar.
>Erstatningsanvsvar opstår kun hvis du kan bebrejdes noget.

OK.

>> Jeg forstår godt, at der er den forskel, at vi i denne fiktive sag
>> kan placere et ansvar.
>
>Hvilken sag snakker du om her?

Brillesagen ;)

>> Det har jeg svært ved at forstå. I de sager, der har været nævnt
>> tidligere i tråden, har restaurationen/diskoteket jo haft ansvaret for
>> kundens ejendele, når de var opbevaret garderoben.
>
>Var der tale om en betjent garderobe i den sag du snakker om? Det må
>være gået mine øjne forbi.

Nej, garderoben var ikke betjent. Du har læst rigtigt.

Men betyder det så, at hvis garderoben ikke er betjent, kan
restauranter fraskrive sig et hvert ansvar for kunders ejendele, der
er placeret der? Der er da skræmmende.

>>>Hvorfor mener du at nogen har handlet erstatningspådragende? Hvis du
>>>ikke engang ved hvem du synes har pådraget sig et ansvar, kan du da
>>>umuligt være spor sikker på at der er nogen der har det overhovedet.
>
>> Det, jeg mener, er, at nogen må have forvoldt skaden.
>
>Hvorfor er du så sikker på det?

Fordi der ikke er levende ild i nærheden af stumtjeneren, da vi hænger
vores jakker op på den. Vi taler bagefter om, at vi alle tre har
tjekket, fordi stumtjeneren var temmelig proppet, og vi har følt, at
der var en risiko for at noget faldt af.

Der er sket et eller andet, som vi ikke har set. Det er jeg sikker på
af to grunde: Stumtjeneren var drejet en halv omgang, efter skaden var
sket. Min jakke hang nederst, under én anden jakke, som var af samme
længde. Hvis de blot havde hængt stille, burde der være gået ild i
begge to, hvis der eksempelvis var et lys, vi havde overset.


>> Der går jo ikke ild i ting af sig selv.
>
>Men af og til går der ild i ting uden der er nogen der er skyld i det.

Ja. Der mener jeg så, at restauranten af servicehensyn burde påtage
sig erstatningsansvaret pr. kulance. Det skaber jo ikke gode kunder at
få futtet jakken af.

>> Jeg mener, at tjeneren har et ansvar for skaden ved at afvise at
>> finde ud af, hvordan skaden er opstået.
>
>Jeg er efterhånden nysgerrig: Hvad i alverden er det du mener tjeneren
>bagefter *kunne* have foretaget sig for at opklare hvordan skaden er
>opstået?

Spørge dem, der har haft udsyn til området, hvad der er sket,
eksempelvis. Måske havde en kunde påtaget sig ansvaret, og hans
forsikring havde dækket. Det havde gjort det lettere for alle parter.

>> Men det er da muligt, at jeg blander sund fornuft og jura sammen.
>
>Nej, det er din fornuft der ikke er sund nok.

Det er sket før.


Med venlig hilsen

Kasper Bergholt H. Kristiansen

Henning Makholm (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 22-12-04 16:23

Scripsit Kasper Bergholt <menage@-remove-tiscali.dk>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
>>Scripsit Kasper Bergholt <menage@-remove-tiscali.dk>

>>> Jeg forstår godt, at der er den forskel, at vi i denne fiktive sag
>>> kan placere et ansvar.

>>Hvilken sag snakker du om her?

> Brillesagen ;)

Jamen der havde du jo på forhånd defineret at det var et hændeligt
uheld, og at man derfor *ikke* kan placere noget ansvar.

> Men betyder det så, at hvis garderoben ikke er betjent, kan
> restauranter fraskrive sig et hvert ansvar for kunders ejendele, der
> er placeret der?

Nej. De behøver ikke fraskrive sig et ansvar, for de *har* slet ikke
noget ansvar i første omgang, medmindre de udviser culpa.

>>> Det, jeg mener, er, at nogen må have forvoldt skaden.

>>Hvorfor er du så sikker på det?

> Fordi der ikke er levende ild i nærheden af stumtjeneren, da vi hænger
> vores jakker op på den.

Hvorledes skulle det medføre at der er nogen der har forvoldt skaden?

--
Henning Makholm "I can get fat! I can sing!"

Martin Jørgensen (23-12-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 23-12-04 21:35

Hej Kasper, igen.

Nu har jeg læst flere indlæg og har flg. vurdering:

Henning Makholm wrote:

> Scripsit Kasper Bergholt <menage@-remove-tiscali.dk>
>
>>Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
>>
>>>Scripsit Kasper Bergholt <menage@-remove-tiscali.dk>
-snip-
>>>>Det, jeg mener, er, at nogen må have forvoldt skaden.
>
>
>>>Hvorfor er du så sikker på det?
>
>
>>Fordi der ikke er levende ild i nærheden af stumtjeneren, da vi hænger
>>vores jakker op på den.
>
>
> Hvorledes skulle det medføre at der er nogen der har forvoldt skaden?

Jeg er enig i at der må være nogen som har startet branden ved f.eks. at
smide et cigaretskod, som er den mest logiske forklaring jeg kan komme på.

Men sålænge man ikke kan placere ansvaret hos vedkommende der har smidt
et tændt cigaretskod opad jakkerne eller evt. i en jakkelomme så er der
jo ingen man kan kræve erstatning af. Hvis man finder vedkommende, så
kan du kræve erstatning men han står nok ikke frivilligt frem.

Det er lidt ligesom når man ikke har kaskoforsikring på sin bil og nogen
fulde mennesker smadrer sidespejlene eller lignende - pengene er tabt.
Når ikke ansvaret kan placeres, så kan man ikke bare sende regningen
videre til kommunen eller hvem som ejer vejen man har parkeret på. Og
dette tilfælde er nok 1 uheld ud af en million, som restauranten ikke
kunne forudsige.

Hvis ikke man må tage sin jakke med hen til sit bord i restauranten, så
mener jeg derimod godt at man kan sammenligne det med diskotekers
erstatningspligt (når det er påtvungent at have sin jakke i garderoben)
og det er nok dette argument du skal bruge, når du næste gang taler med
restauranten og fortæller at du vil gå videre med sagen for at få
erstatning. Prøv at læs afgørelsen om det ansvar... Søg på google, vil
jeg tro.

Ved ikke om du kan sende forbrugerklagenævnet (tager de sig af den
slags?) en klage over at de ikke vil erstatte din jakke. Ellers kan du
true restauranten med at hænge dem ud på internettet som et sted, der
ikke tager kunderne seriøst - det har jeg ofte held med. (kræver du
taler med chefen/direktøren eller lignende). Held og lykke.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste