/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Gratis digital slankebog til mænd
Fra : Jakob Munck


Dato : 20-12-04 08:27

Jeg har brugt nogle måneder på at skrive en slankebog for mænd ("Du er fed
mand, hvad vil du gøre ved det?"). Den er ikke udgivet på noget forlag i
papirform, men ligger til gengæld i .pdf-form til gratis afbennyttelse for
alle interesserede på

www.ansgar.dk (se under WebBøger)

Fortæl mig endelig, hvad du synes om den.

v.h.
Jakob Munck

jm2_fjern_dette@webspeed.dk



 
 
Lisbeth Jacobsen (20-12-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 20-12-04 09:42

"Jakob Munck" <jm2_fjern_dette@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:41c67eb8$0$32341$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Jeg har brugt nogle måneder på at skrive en slankebog for mænd

Jeg har kun hurtigt skimmet bogen igennem men sidder lige tilbage med et
spørgsmål.... hvad er det, der gør, at du mener bogen er for mænd? Hvorfor
ikke både mænd og kvinder? Dobbelt så stor målgruppe...... dobbelt så mange
potentielle læsere.

Jeg har ikke umiddelbart fanget noget, der gør den specielt manderelateret.
Ikke at det er dårligt overhovedet - men hvis JEG eksempelvis støder på en
bog, der oplyser, at den er for kvinder, så forventer jeg, at den i
overvejende grad indeholder oplysninger, der (kun) er relevante og brugbare
for
kvinder. Og i dette tilfælde forventer jeg således at finde noget, der er
specielt manderelateret. Men jeg fik ikke øje på, hvad det er i din bog, der
gør, at den er for mænd. Har jeg overset noget?

Derudover undrede jeg mig meget over følgende. Du skriver, at der er tale om
en slankebog og det får mig til at forvente, at det er en bog, der
fortæller, hvordan man slanker sig. Og det gør du selvfølgelig også, men der
går enormt lang tid, før du kommer til sagen. Hele den lange, forklarende
optakt gør, at jeg bliver tiltagende forundret over, at du kalder det en bog
om slankekur. Jeg oplever nemlig - fordi stoffet er prioriteret, som det
er - at det snarere er en bog om overvægt.

Til sidst i bogen begynder det at ligne en bog om at slanke sig. Men de
første mange sider er teoretisk stof, som jeg tvivler på, at ret mange gider
tygge sig igennem, HVIS det er råd om at tabe sig de søger. For lige at
skære det ud i pap... jeg siger IKKE, at folk ikke gider læse
baggrundsstoffet i starten. Jeg siger ene og alene, at åbner man bogen i
forventning om at få at vide, hvordan man taber sig, så tror jeg mange af
dine læsere vil føle sig snydt og blive småirriterede over, at det ikke er
det de får fra start.

Havde du i stedet lagt op til, at det er en bog om overvægt med indlagt
forslag til en slankekur, er jeg sikker på, at reaktionen vil være helt
anderledes. Men det er målgruppen i givet fald også.

Og spørgsmålet er, hvem du henvender dig til? Og henvender du dig til den
målgruppe, du gerne VIL henvende dig til? Jeg tror det ikke!

Jeg er lidt enig i det citat, du næsten afliver din egen bog med fra start:

"Jeg er bange for, at der ikke er nogen målgruppe .... Min erfaring siger,
at mænd ikke gider læse om "hvordan", eller har ønsker om forklaringer på
"hvorfor", men at de i stedet bare går i gang."

Jeg tror ikke kun det gælder MÆND. Det gælder også for de fleste kvinder.
Har man besluttet, at man vil tabe sig, så vil man bare i gang. Når man så
er godt i gang, er der NOGLE (både mænd og kvinder) der gerne vil have
baggrund, viden, psykologiske teorier koblet på.

Og har man besluttet, at man vil tabe sig - og hvis man køber en bog der
lover at fortælle hvordan, så tror jeg de fleste vil opleve det som voldsomt
irriterende at skulle tygge sig igennem en masse ord FØR man kommer til det
man er blevet lovet - råd om at tabe sig.

Hele bogens optakt er hverken kedelig eller overflødig - men blot forkert
placeret, tror jeg.
Jeg vil foreslå, at du putter hele baggrundshistorien om bag i bogen. Frem i
front med slankekuren.... hvis du vel at mærke vil kalde det en slankebog og
ikke en bog om overvægt.

Der er mange interessante ting om overvægt, dens årsager og konsekvenser i
din bog! Og det er bestemt hverken kedeligt eller irrelevant. Men jeg tror
ikke, at det er folk, der har overvejet eller besluttet at gå på slankekur,
der er interesseret i alle de spændende detaljer og filosofier og teorier.
Det er en helt anden målgruppe den del af bogen appelerer til! Og den
målgruppe tror jeg i øvrigt kræver mere af en bog end en populær og lidt
hastig gennemgang.

Jeg tror med andre ord, at du rammer mellem to stole. Du rammer ikke for
alvor den gruppe mænd, der vil tabe sig. Og din bog appellerer ikke til et
bredt forum af læsere. Den er skrevet for læsere, der er som du selv.... du
vil gerne have baggrundsviden og dykke ned i stoffet. Det vil jeg også
gerne. Men jeg vil OGSÅ gerne i en fart kunne finde den oplysninger, jeg har
brug for. Og det kan man ikke rigtig i din bog. Den er ikke skrevet, så den
også tiltaler de utålmodige, der bare gerne vil i gang. Du kunne have
skrevet bogen, så den henvender sig til en større målgruppe og flere typer
af læsere. Det ville være en fordel får både dig selv og læserne.

Har du i øvrigt tjekket, hvad der i forvejen findes på markedet af
slankebøger og gjort dig nogen overvejelser om, hvordan du gør det
anderledes og bedre end de andre.... så man som læser får en god grund til
at læse din bog frem for de andre?

Det var hurtige og impulsive skud fra hoften om de store og overordnede
linjer i bogen. Har ikke læst den godt nok til at kommentere detaljer.

Mvh. Lisbeth





Jakob Munck (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Jakob Munck


Dato : 21-12-04 09:02

tak for den grundige kritik, som jeg på mange punkter er helt enig i. Men
jeg har ikke tid til at skrive mere om i teksten lige foreløbig, så nu får
det være som det er. Indtil videre.

v.h.
Jakob



Carsten Riis (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 21-12-04 09:53

Lisbeth Jacobsen wrote:
>

> Derudover undrede jeg mig meget over følgende. Du skriver, at der er tale om
> en slankebog og det får mig til at forvente, at det er en bog, der
> fortæller, hvordan man slanker sig. Og det gør du selvfølgelig også, men der
> går enormt lang tid, før du kommer til sagen. Hele den lange, forklarende
> optakt gør, at jeg bliver tiltagende forundret over, at du kalder det en bog
> om slankekur. Jeg oplever nemlig - fordi stoffet er prioriteret, som det
> er - at det snarere er en bog om overvægt.
>

Tja, det er jo nok fordi du ikke er mand.


Kvinder har det jo med, at have beskæftiget sig med slankeriet i lang
tid. Og derfor ikke behøver så meget "opvarming". Begrebsafklaring eller
hvad de første kapitler kan beskrives som.



mvh


Carsten Riis

Lisbeth Jacobsen (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 21-12-04 11:43

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
news:41C7E44E.57949C6D@carben.dk...

> Tja, det er jo nok fordi du ikke er mand.

Eftersom jeg med kvindeøjne kan vurdere, at hele bogens indhold også er
relevant for kvinder, er det jo i sig selv nok til at undre sig over,
hvorfor der står, at den er for mænd. Jeg synes såmænd bare det er underligt
at skrive en bog, og sende signaler om, at den er uegnet for det ene køn
eller mest egnet for det andet... når det nu absolut ikke forholder sig
sådan. JEG ville da ikke skræmme halvdelen af kunderne væk på forhånd, hvis
jeg havde skrevet en bog, som kan bruges uanset køn.

Men uanset hvad forklaringen er på, at jeg ikke forstår Jakobs skelnen, så
spurgte jeg jo netop for at blive klogere på det jeg ikke forstår. Forstår
DU hvorfor Jakob kalder det en slankebog for mænd?

> Kvinder har det jo med, at have beskæftiget sig med slankeriet i lang
> tid. Og derfor ikke behøver så meget "opvarming".

De fleste, der har beskæftiget sig med slankeri længere tid, har ofte
forkert viden om, hvad skal der til. Ellers ville de ikke have beskæftiget
sig med emnet i længere tid.

Mvh. Lisbeth







Carsten Riis (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 21-12-04 12:15

Lisbeth Jacobsen wrote:
>
> "Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
> news:41C7E44E.57949C6D@carben.dk...
>
> > Tja, det er jo nok fordi du ikke er mand.
>
> Eftersom jeg med kvindeøjne kan vurdere, at hele bogens indhold også er
> relevant for kvinder, er det jo i sig selv nok til at undre sig over,
> hvorfor der står, at den er for mænd.

Du er utilfreds med at det tager lang tid inden Jakob tager lang tid
inden "han rigtig går igang".

Denne tid bruger han til at punktere nogle myter, specificere bestemte
udtryk, fortælle hvad det ikke handler mv.
Myter, udtryk, område som kvinder allerede kender noget til. Men man som
mand, der aldrig har beskæftiget sig med slankeriet ikke kender til.


> Jeg synes såmænd bare det er underligt
> at skrive en bog, og sende signaler om, at den er uegnet for det ene køn
> eller mest egnet for det andet... når det nu absolut ikke forholder sig
> sådan. JEG ville da ikke skræmme halvdelen af kunderne væk på forhånd, hvis
> jeg havde skrevet en bog, som kan bruges uanset køn.
>
Tja, der er jo mange bøger som henvender sig til hhv. mænd og kvinder,
som altså kan læses af begge køn.


Ikke alt kan være unisex

> Men uanset hvad forklaringen er på, at jeg ikke forstår Jakobs skelnen, så
> spurgte jeg jo netop for at blive klogere på det jeg ikke forstår. Forstår
> DU hvorfor Jakob kalder det en slankebog for mænd?
>
Ja, han vil tiltale en bestemt type læsere.

Når han markedsfører sig med "slankebog for alle", så ville mange jo
sige jajajaja talk talk talk.

Hvorfor har man skrevet en bog: Kvinde kend din krop.
Det er da også interessant for mænd, at kende til kvinders kroppe.

Det brokker kvinder sig da over, når mænd altså ikke lige har forståelse
for et eller andet kvindeproblem (intet nævnt, intet glemt)

> > Kvinder har det jo med, at have beskæftiget sig med slankeriet i lang
> > tid. Og derfor ikke behøver så meget "opvarming".
>
> De fleste, der har beskæftiget sig med slankeri længere tid, har ofte
> forkert viden om, hvad skal der til. Ellers ville de ikke have beskæftiget
> sig med emnet i længere tid.

Ja, og der er min - ganske uvidenskabelige - påstand, at det er flere
mænd der aldrig har beskæftiget sig med slankeriet.


mvh


Carsten Riis

Lisbeth Jacobsen (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 21-12-04 12:43

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
news:41C805BC.240E5CE4@carben.dk...
> Lisbeth Jacobsen wrote:

> Du er utilfreds med at det tager lang tid inden Jakob tager lang tid
> inden "han rigtig går igang".

Hvis jeg loves en bog om slankekur forventer jeg, at bogen ret hurtigt
kommer til sagen.... slankekuren. *S*

Hvis jeg har besluttet, at jeg vil løbe marathon og derfor køber en bog, der
lover vejledning i at træne sig op til et marathonløb, så gider jeg ikke
begynde med en længere udredning om marathonets historie, marathonløbere
gennem tiderne, argumenter for at løbe, ulemper ved at løbe etc. Så
forventer jeg, at bogen fluks tager fat på det lovede emne og fortæller mig,
hvordan jeg træner mig op til at en marathon.

Og omvendt..... Køber jeg en bog, der lover en gennemgang af marathonets
historie, forventer jeg ikke, at de første 2/3 af bogen er træningstips til
dem, dem vil løbe et marathon.

Hvis det tager for lang tid, før bogen kommer til det, den angiveligt
handler om, køber jeg ikke den, men en anden bog. Det er ikke lig med, at
jeg er utilfreds..... det betyder ene og alene, at jeg lader bogen ligge hos
boghandleren.

> Denne tid bruger han til at punktere nogle myter, specificere bestemte
> udtryk, fortælle hvad det ikke handler mv.
> Myter, udtryk, område som kvinder allerede kender noget til. Men man som
> mand, der aldrig har beskæftiget sig med slankeriet ikke kender til.

Det er muligt, at mænd ved mindre om det end kvinder. Men det rokker ikke
ved, at bogen lover slankekur, men er længe om at komme til emnet.

> Ikke alt kan være unisex

Nej. Og skal heller ikke! Jeg har en del bøger, som næppe ret mange mænd
gider læse. Det er helt fint med bøger, der henvender sig til bestemte
målgrupper. Det er faktisk en fordel, at bøger skrives specifikt for den
målgruppe, den henvender sig til. Men hvis bogen reelt henvender sig til et
bredt publikum, afskærer man sig fra den brede målgruppe ved at skrive, at
den er for en lille og udvalgt skare.

> Når han markedsfører sig med "slankebog for alle", så ville mange jo
> sige jajajaja talk talk talk.

Medmindre bogen er god! Så vil den blive udgivet, få positiv omtale, blive
solgt.....

> Ja, og der er min - ganske uvidenskabelige - påstand, at det er flere
> mænd der aldrig har beskæftiget sig med slankeriet.

Det er muligt. Men jeg tror ikke at de - som Jakob selv er inde på i starten
af bogen - gider læse en masse teori og overvejelser, hvis de (langt om
længe og endelig?) har besluttet at de vil tabe sig. Har man det, vil man i
gang.

Og det gælder ikke kun for mænd. Det er alment menneskeligt, at man bliver
utålmodig, hvis man loves ét og så i stedet præsenteres for noget helt
andet.

Hvis jeg går sulten på restaurant og bestiller mad, forventer jeg
tilsvarende ikke, at jeg skal gennem et timelangt foredrag om madtraditioner
og råvarer, FØR jeg kan spise.

Inviteres jeg derimod til foredrag med prøvesmagning, er jeg indstillet på,
at smagsløgene skal vente til foredraget er overstået.

Det ene er absolut ikke bedre end det andet! Jeg siger blot, at der et en
fordel at tydeliggøre, hvad man inviterer til, så der skabes forventninger,
der ikke skuffes.

Mvh. Lisbeth






Carsten Riis (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 21-12-04 23:00

Lisbeth Jacobsen wrote:
>
> "Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
> news:41C805BC.240E5CE4@carben.dk...
> > Lisbeth Jacobsen wrote:
>
> > Du er utilfreds med at det tager lang tid inden Jakob tager lang tid
> > inden "han rigtig går igang".
>
> Hvis jeg loves en bog om slankekur forventer jeg, at bogen ret hurtigt
> kommer til sagen.... slankekuren. *S*
>

Læs lige igen. Bogen er ikke om nogen slankekur.


Det er en slankebog. Ikke slankekur.


Dine forventninger er en misforståelse i forhold til det beskrevne.






> Hvis det tager for lang tid, før bogen kommer til det, den angiveligt
> handler om, køber jeg ikke den, men en anden bog. Det er ikke lig med, at
> jeg er utilfreds..... det betyder ene og alene, at jeg lader bogen ligge hos
> boghandleren.
>

Nu er bogen jo ikke hos boghandleren. Og ej heller er du blevet lovet
en slankekur.


> Det er muligt, at mænd ved mindre om det end kvinder. Men det rokker ikke
> ved, at bogen lover slankekur, men er længe om at komme til emnet.
>
Hvor loves det henne:

Her er beskrivelsen af bogen før du downloader den:

----------------
Den gennemgår overvægtens årsager og dens alvorligt negative
konsekvenser for selvværd og social duelighed. Bogen giver også
opskriften på, hvordan overvægten fjernes gennem ændring af kostvanerne.
Der er ingen mystik i de metoder og opskrifter, der anvendes, til
gengæld er der sikkerhed for, at de virker
----------------


> > Ikke alt kan være unisex
>
> Nej. Og skal heller ikke! Jeg har en del bøger, som næppe ret mange mænd
> gider læse. Det er helt fint med bøger, der henvender sig til bestemte
> målgrupper. Det er faktisk en fordel, at bøger skrives specifikt for den
> målgruppe, den henvender sig til. Men hvis bogen reelt henvender sig til et
> bredt publikum, afskærer man sig fra den brede målgruppe ved at skrive, at
> den er for en lille og udvalgt skare.
>

Spis en tudekiks. Bogen er til frit download. La' dog være med at
pive.

Både mænd og kvinder har lige adgang til bogen.

Hvad er det for noget ævl om at den er skrevet "en lille og udvalgt
skare".


> Det ene er absolut ikke bedre end det andet! Jeg siger blot, at der et en
> fordel at tydeliggøre, hvad man inviterer til, så der skabes forventninger,
> der ikke skuffes.


Hvor har du fået de forventninger fra?


Alt materiale du har fingre i før download af denne _gratis_ bog
fortæller ikke, at det kun er en slankekur.




mvh



Carsten Riis

Lisbeth Jacobsen (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 22-12-04 00:34

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
news:41C89CEA.AC0F074B@carben.dk...
> Lisbeth Jacobsen wrote:

> Det er en slankebog. Ikke slankekur.

Jeg opfatter en slankebog som en bog, der handler om en slankekur.

> Dine forventninger er en misforståelse i forhold til det beskrevne.

Ja.. det er sådan set dét, mine indlæg har handlet om *S*
At jeg har forventet noget andet, end bogen leverer.

> Nu er bogen jo ikke hos boghandleren. Og ej heller er du blevet lovet
> en slankekur.

Jeg tror mine indvendinger er en del af forklaringen på, at Jakobs bog ikke
er hos boghandleren.

> Bogen giver også opskriften på, hvordan overvægten fjernes gennem ændring
af kostvanerne.

Det er dét, jeg kalder slankekur.

> Der er ingen mystik i de metoder og opskrifter, der anvendes, til
> gengæld er der sikkerhed for, at de virker

Hvem har talt om mystik og hvorfor?

> Spis en tudekiks. Bogen er til frit download. La' dog være med at
> pive.

Jeg piver sørme ikke. Jakob bad om reaktion. Så det fik han.
Havde han IKKE bedt om den, havde jeg ikke reageret.

> Hvad er det for noget ævl om at den er skrevet "en lille og udvalgt
> skare".

Det er en bog om overvægt og slankekure. Og det er altså IKKE en bog af den
slags mænd står i kø hos boghandlere efter. *S* Den målgruppe ER en lille og
udvalgt skare. Hvilket sandsynligvis er en anden god grund til, at Jakob
ikke har fundet et forlag, der vil udgive den. Selv en nok så god "slankebog
for mænd" vil ikke kunne sælges i ret mange
eksemplarer herhjemme.

> Hvor har du fået de forventninger fra?

Fra omtalen. Jakob skriver, at den er for mænd - ergo forventer jeg, at
bogen henvender sig særligt til mænd.

> Alt materiale du har fingre i før download af denne _gratis_ bog
> fortæller ikke, at det kun er en slankekur.

Nope. Det har jeg heller ikke påstået.

Jeg kommer iøvrigt kun med en kritik fordi Jakob bad om det. Og du synes
totalt at have overset, at Jakob har svaret, at han på mange punkter er enig
med mig i min kritik.

Mvh. Lisbeth




Carsten Riis (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 22-12-04 10:37

Lisbeth Jacobsen wrote:
>
> "Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
> news:41C89CEA.AC0F074B@carben.dk...
> > Lisbeth Jacobsen wrote:
>
> > Det er en slankebog. Ikke slankekur.
>
> Jeg opfatter en slankebog som en bog, der handler om en slankekur.
>
Ja og det fik du!





> > Dine forventninger er en misforståelse i forhold til det beskrevne.
>
> Ja.. det er sådan set dét, mine indlæg har handlet om *S*
> At jeg har forventet noget andet, end bogen leverer.
>
Og hvor kommer din forventing fra?

Det kan ikke være fra de beskrivelser som du har om bogen INDEN du
downloader den.

Forventninger må komme andre steder fra. Fx de informationer du har om
slankeriet.

> > Nu er bogen jo ikke hos boghandleren. Og ej heller er du blevet lovet
> > en slankekur.
>
> Jeg tror mine indvendinger er en del af forklaringen på, at Jakobs bog ikke
> er hos boghandleren.
>
Hvad med, at han ikke har indsendt den til forlag for udgivelse.


> > Bogen giver også opskriften på, hvordan overvægten fjernes gennem ændring
> af kostvanerne.
>
> Det er dét, jeg kalder slankekur.
>

Har du bemærket det lille ord: OGSÅ
dvs. der er andet i bogen end en slankekur.

> > Der er ingen mystik i de metoder og opskrifter, der anvendes, til
> > gengæld er der sikkerhed for, at de virker
>
> Hvem har talt om mystik og hvorfor?
>



> > Spis en tudekiks. Bogen er til frit download. La' dog være med at
> > pive.
>
> Jeg piver sørme ikke. Jakob bad om reaktion. Så det fik han.
> Havde han IKKE bedt om den, havde jeg ikke reageret.
>
> > Hvad er det for noget ævl om at den er skrevet "en lille og udvalgt
> > skare".
>
> Det er en bog om overvægt og slankekure. Og det er altså IKKE en bog af den
> slags mænd står i kø hos boghandlere efter. *S* Den målgruppe ER en lille og
> udvalgt skare. Hvilket sandsynligvis er en anden god grund til, at Jakob
> ikke har fundet et forlag, der vil udgive den. Selv en nok så god "slankebog
> for mænd" vil ikke kunne sælges i ret mange
> eksemplarer herhjemme.
>
> > Hvor har du fået de forventninger fra?
>
> Fra omtalen. Jakob skriver, at den er for mænd - ergo forventer jeg, at
> bogen henvender sig særligt til mænd.
>
Ja, og det gør den også!

Der er naturligvis ikke plastret til med ///som mand bør du
gøre.....///-udtryk eller ///kvinder tænker på en anden måde///-udsagn.
Det er jo ikke en kønspolitisk kamp a la hvad kvinfo er for kvinderne.

Tro mig, jeg er mand! Du ved: repræsentant for den befolkningsgruppe med
ulige cpr-nummer!


> > Alt materiale du har fingre i før download af denne _gratis_ bog
> > fortæller ikke, at det kun er en slankekur.
>
> Nope. Det har jeg heller ikke påstået.
>
Du bliver ved at fable om, at bogen tager lang tid om at skrive
slankekuren.

Det drejer sig om meget andet og derfor tager det naturligvis lang tid
inden man når til opskrifterne.
Det er ligesom ikke gået op for dig.

Du er åbenbart af den opfattelse af, at det kun drejer sig om
kalorietælleri.
Men overser de psykologiske faktorer og hvad der ellers er af "bløde
faktorer"

Og netop det tager bogen også fat i!

> Jeg kommer iøvrigt kun med en kritik fordi Jakob bad om det. Og du synes
> totalt at have overset, at Jakob har svaret, at han på mange punkter er enig
> med mig i min kritik.

Synd for ham, at han ikke tænker på _hvem_ der kommer med kritikken.

Lidt ligesom EkstraBladets anmelder Sting-koncerten i Forum forleden. Så
bør man spørge sig selv om EkstraBladets anmelder også er den rigtige
til at anmelde Sting. Jeg har været til samme koncert som anmelderen,
men kan ikke nikke genkendende til kritikken. Snarere stikmodsat.
I sin indre logik, så havde anmelderen ret....men man bør spørge sig
selv om de andre publikummer (spørg mig ikke hvor mange, men lad os bare
sige 7000 personer) har haft en dårlig oplevelse....Tja, jeg kunne se
hele salen og fra der hvor jeg sad, så havde publikum en god oplevelse.
Men når man læser anmeldelsen, så skulle man tro, at anmelderen var til
en anden koncert.
På samme måde med din kritik: Det er som om man læser en hel anden bog
end den man selv læser. Så bør man spørge sig selv: Er du den rette til
at kritisere bogen. For slet ikke tale om at komme med negativ kritik.
Kunne det være, at du fordi du ikke er i målgruppen læser bogen på en
anden måde end hvordan en person i målgruppen ville læse den.
Man kan ikke være uenig med dig i, at det tager lang tid før man bliver
introduceret til konkrete opskrifter.
Det du så bør spørge dig: Er det meningen? Du mener så det ikke er
meningen pga. dine forventninger. Der hvor du har dine forventninger
fra...tja det ved jeg ikke...Du har dem i hvert fald ikke fra
beskrivelserne før man downloader bogen. Forventningerne må komme andre
steder fra.



Bogen er god. Til målgruppen. Specielt til mænd der ikke har
beskæftiget sig med slankeriet før.

Når man har en masse informationer i forvejen, så kan det godt virke som
"langsom i optrækket". Men ikke for mænd der har haft "berøringsangst"
med kvindebladenes /slank på x dage/; sommerslank-overskrifter og hvad
mand ellers bliver bombarderet med fra damebladene.

Prøv at læse den en gang til. Se bort fra alt hvad du ved om slankeriet.
Læs den som om du ikke har læst noget før om alt uden om slankeriet og
hvad der er udenom kalorietælling.



Og med hensyn til om kvinder også kan læse den... .
Tja den kan løses ved at ændre overskriften: Slankebog for mænd.
Kvinder kan også læse med.



mvh



Carsten Riis

Lisbeth Jacobsen (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 22-12-04 11:35

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
news:41C9403C.740125A6@carben.dk...
> Lisbeth Jacobsen wrote:

Jeg tror dælme, du er faldet i gryden med gløgg! Og du har inhaleret ganske
voldsomt *LOL*

Du stiller spørgsmål til mig, som jeg allerede har besvaret. Nogle endda et
par gange! Du argumenterer imod påstande, som du TROR jeg er kommet med -
men som jeg
ikke har været inde på. Du argumenterer på flere punkter, som om du tror, vi
er
uenige - om ting, vi faktisk er enige om! *G*

Hvis du havde gjort dig den ulejlighed at læse, hvad jeg oprindelig skrev
til Jakob - og afholde dig fra at gætte og formode, hvad jeg mener - havde
du været fri for at sidde og argumentere mod dine egne gedigne
misforståelser og indbildninger.

Er vi reelt uenige om noget, vi ikke allerede har været inde på, skriver du
bare igen.

Mvh. Lisbeth





Povl H. Pedersen (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 22-12-04 23:33

In article <41c800a1$0$14229$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>, Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
> news:41C7E44E.57949C6D@carben.dk...
>
>> Tja, det er jo nok fordi du ikke er mand.
>
> Eftersom jeg med kvindeøjne kan vurdere, at hele bogens indhold også er
> relevant for kvinder, er det jo i sig selv nok til at undre sig over,
> hvorfor der står, at den er for mænd. Jeg synes såmænd bare det er underligt
> at skrive en bog, og sende signaler om, at den er uegnet for det ene køn
> eller mest egnet for det andet... når det nu absolut ikke forholder sig
> sådan. JEG ville da ikke skræmme halvdelen af kunderne væk på forhånd, hvis
> jeg havde skrevet en bog, som kan bruges uanset køn.

Men de flest slankebøger er skrevet til kvinder der mener de vejer
2 kg for meget, selvom de måske har lige i underkanten med sul på
kroppen, det er ihvertfald min opfattelse som mand.

Ved at sige bogen er for mænd, så åbner han op for et marked
der ellers ikke ville købe disse unisex slankebøger der reelt er
for kalorieforskrækkede kvinder.

> Men uanset hvad forklaringen er på, at jeg ikke forstår Jakobs skelnen, så
> spurgte jeg jo netop for at blive klogere på det jeg ikke forstår. Forstår
> DU hvorfor Jakob kalder det en slankebog for mænd?

Ja, for at få mænd til at vælge den fremfor de andre der er
beregnet på hysteriske kvinder.

>> Kvinder har det jo med, at have beskæftiget sig med slankeriet i lang
>> tid. Og derfor ikke behøver så meget "opvarming".
>
> De fleste, der har beskæftiget sig med slankeri længere tid, har ofte
> forkert viden om, hvad skal der til. Ellers ville de ikke have beskæftiget
> sig med emnet i længere tid.

Ja, men forkert viden er farligere end ingen viden.

--
Povl H. Pedersen - NoSpam@my.terminal.dk (yes - it works)
Fastnet - IP telefoni: 5 kr/md Se http://www.musimi.dk

Lisbeth Jacobsen (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 22-12-04 23:32

"Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> skrev i en
meddelelse news:slrncsjth0.10e.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...

> Men de flest slankebøger er skrevet til kvinder der mener de vejer
> 2 kg for meget, selvom de måske har lige i underkanten med sul på
> kroppen, det er ihvertfald min opfattelse som mand.

Jeg er enig med dig i, at de fleste slankebøger er skrevet for kvinder.
Dertil kommer et væld af slankebøger, der henvender sig til begge køn.

> Ved at sige bogen er for mænd, så åbner han op for et marked
> der ellers ikke ville købe disse unisex slankebøger der reelt er
> for kalorieforskrækkede kvinder.

> Ja, for at få mænd til at vælge den fremfor de andre der er
> beregnet på hysteriske kvinder.

Skal jeg forstå ovenstående sådan, at du mener, at hvis man blot skriver, at
bogen er for mænd, så er mænd sådan set ret ligeglade med, om indholdet er
specifikt for mænd?

Hvis jeg ser en bog, der angiveligt er for kvinder, så forventer jeg nemlig,
at indholdet reelt er målrettet kvinders behov. For mig er det ikke nok at
påstå, at den er det.

Mvh. Lisbeth



Povl H. Pedersen (28-12-2004)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 28-12-04 21:13

In article <41c9f786$1$13740$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>, Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> skrev i en
> meddelelse news:slrncsjth0.10e.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...
>
>> Men de flest slankebøger er skrevet til kvinder der mener de vejer
>> 2 kg for meget, selvom de måske har lige i underkanten med sul på
>> kroppen, det er ihvertfald min opfattelse som mand.
>
> Jeg er enig med dig i, at de fleste slankebøger er skrevet for kvinder.
> Dertil kommer et væld af slankebøger, der henvender sig til begge køn.
>
>> Ved at sige bogen er for mænd, så åbner han op for et marked
>> der ellers ikke ville købe disse unisex slankebøger der reelt er
>> for kalorieforskrækkede kvinder.
>
>> Ja, for at få mænd til at vælge den fremfor de andre der er
>> beregnet på hysteriske kvinder.
>
> Skal jeg forstå ovenstående sådan, at du mener, at hvis man blot skriver, at
> bogen er for mænd, så er mænd sådan set ret ligeglade med, om indholdet er
> specifikt for mænd?

Korrekt. Da det vil være specielt, da næsten alle, også dem du kalder
neutrale, er skrevet for kvinder. Det er ihvertfald det indstryk man får

> Hvis jeg ser en bog, der angiveligt er for kvinder, så forventer jeg nemlig,
> at indholdet reelt er målrettet kvinders behov. For mig er det ikke nok at
> påstå, at den er det.

Det specielle ved mænd i denne sammenhæng er alene psykologien.

--
Povl H. Pedersen - NoSpam@my.terminal.dk (yes - it works)
Fastnet - IP telefoni: 5 kr/md Se http://www.musimi.dk

Lisbeth Jacobsen (28-12-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 28-12-04 23:43

"Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> skrev i en
meddelelse news:slrnct3fir.9ja.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...

> Korrekt. Da det vil være specielt, da næsten alle, også dem du kalder
> neutrale, er skrevet for kvinder. Det er ihvertfald det indstryk man får

En gang til... mener du i ramme alvor, at man(d) lader sig friste af en bog,
hvis der i salgsmateriale eller andet står, den er for mænd? Jeg må sige, at
jeg ikke tror, at mænd er så overfladisk naive, at de ikke lige tjekker, om
den nu også ER specielt for mænd.

Det er iøvrigt ikke mit indtryk, at de fleste bøger om at tabe sig er
skrevet for kvinder specielt. For at nævne nogle af de nyeste på det danske
marked: "Lækker mad uden kulhydrater" af Inger Hvidtfeldt, Atkins
slankebøger, Niels Ehlers slankebøger, Jørgen Winther og Niels Ehlers
"Ha`det rigtig godt!", Astrups bøger, South Beach kuren af Arthur
Agatson...... forstår ikke rigtigt, hvis du i ramme alvor vil hævde, at
disse bøger er skrevet for kvinder.

Jeg kan faktisk kun komme i tanke om én nyere slankebog, der helt klart
primært er skrevet for kvinder: "Dagbog over mine deller".

> Det specielle ved mænd i denne sammenhæng er alene psykologien.

Og du mener altså, at mænds psykologi er sådan skruet sammen, at man bare
skal påstå, at det "er for mænd" og så ryster de op med pengene?

Mvh. Lisbeth



Povl H. Pedersen (29-12-2004)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 29-12-04 20:45

In article <41d1e466$0$696$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>, Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> skrev i en
> meddelelse news:slrnct3fir.9ja.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...
>
>> Korrekt. Da det vil være specielt, da næsten alle, også dem du kalder
>> neutrale, er skrevet for kvinder. Det er ihvertfald det indstryk man får
>
> En gang til... mener du i ramme alvor, at man(d) lader sig friste af en bog,
> hvis der i salgsmateriale eller andet står, den er for mænd? Jeg må sige, at
> jeg ikke tror, at mænd er så overfladisk naive, at de ikke lige tjekker, om
> den nu også ER specielt for mænd.

Der behøver ikke være et kapitel om penisforstørrelse eller hvordan man
undgår den bliver mindre for at det er for mænd. For mænd betyder at det
er uden alt dette kvindesludder. Hvis bogen anbefaler rugbrød fremfor
Ciabata brød, så er den for mænd. Det samme hvis den anbefaler kartofler
fremfor salat eller gulerødder.

> Det er iøvrigt ikke mit indtryk, at de fleste bøger om at tabe sig er
> skrevet for kvinder specielt. For at nævne nogle af de nyeste på det danske
> marked: "Lækker mad uden kulhydrater" af Inger Hvidtfeldt, Atkins
> slankebøger, Niels Ehlers slankebøger, Jørgen Winther og Niels Ehlers
> "Ha`det rigtig godt!", Astrups bøger, South Beach kuren af Arthur
> Agatson...... forstår ikke rigtigt, hvis du i ramme alvor vil hævde, at
> disse bøger er skrevet for kvinder.

Jeg er ikke meget inde i det. Jeg bruger slankekuren der hedder motion.
Så min reference er "The Lore of Running", som godt nok snart trænger
til en opdatering med seneste medicinske forskning.

> Jeg kan faktisk kun komme i tanke om én nyere slankebog, der helt klart
> primært er skrevet for kvinder: "Dagbog over mine deller".
>
>> Det specielle ved mænd i denne sammenhæng er alene psykologien.
>
> Og du mener altså, at mænds psykologi er sådan skruet sammen, at man bare
> skal påstå, at det "er for mænd" og så ryster de op med pengene?

Hvis du laver den samme bog med 2 forskellige forsider, og sælger den
under forskellige navne: Slankebogen hhv Slankebogen for Mænd, så vil
mænd købe den sidste. Ja. Der er vel en grund til at navne skiller sig
ud fra de andre. Kald det bare naivt.

--
Povl H. Pedersen - NoSpam@my.terminal.dk (yes - it works)
Fastnet - IP telefoni: 5 kr/md Se http://www.musimi.dk

Lisbeth Jacobsen (29-12-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 29-12-04 23:56

"Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> skrev i en
meddelelse news:slrnct6298.9q7.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...

> Hvis bogen anbefaler rugbrød fremfor Ciabata brød, så er den for mænd. Det
samme
> hvis den anbefaler kartofler fremfor salat eller gulerødder.

Du svarer ikke rigtig på dét, jeg spørger om. *S*
Jeg har ikke spurgt til, hvad en slankebog skal indeholde for at være
målrettet til mænd.

Jeg har ene og alene undret mig over, at du synes at mene, at det vil være
nok at skrive på omslag eller i reklamemateriale for en slankebog, at den er
for mænd.

> Hvis du laver den samme bog med 2 forskellige forsider, og sælger den
> under forskellige navne: Slankebogen hhv Slankebogen for Mænd, så vil
> mænd købe den sidste.

Jeg har større tiltro til mænds intelligens, kritiske sans og vurderingsevne
end du har.

Mvh. Lisbeth



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste