Erik Wildau og jeg har længe talt om at lave et nyt arrrangement oven på den
vellykkede tur, vi havde den 13. november i Hillerød og omegn.
Og vi var enige om at inddrage postprocessingen lidt i arrangementet.
Der er mange, os selv inklusive, der ikke kender deres software fuldt ud og
kunne få meget mere ud af Photoshop og beslægtede programmer.
Det har vi besluttet at gøre noget ved!
Så Erik har skaffet os husly til en workshop lørdag eftermiddag d 29/1 2005 i
Fælleshuset på Kildehøjen, nærmere betegnet Kildehøjen 148, Risskov, ved
Århus.
Arrangementet bliver så som følger:
Vi mødes kl 10:00 ved Kildehøjen 148 (Fælleshuset), herfra drager vi ud i
Århus og nærmeste omegn på fotosafari indtil kl 13:00
Herefter er der en kort frokost inden vi kaster os over Workshoppen.
Vi har ikke hidkaldt bestemte guruer, da det er meningen, at vi skal lære af
hinanden og hjælpe hinanden til alternative måder at se billederne på.
Vi runder dagen af med at gå på Clemensborg Bryghus kl 19:00 for at spise
Spareribs og drikke Husets hjemmebryggede øl til.
Hvad skal du ha med?:
Du bliver nødt til ud over dit kameragrej at slæbe din bærbare/stationære
computer med.
Vi har desværre ikke selv ekstra computere, vi kan stille til rådighed.
En madpakke til frokosten er nok osse nødvendig.
Hvad koster det?
Ikke en rød reje!
Jo, turen på Clemens Bryghus er for egen regning, men det skal nok blive
hyggeligt, og madpakken skal du nok osse ha med hjemmefra.
Så meld dig til og reservér dagen til turen
Det blir sjovt!
--
Mvh
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
|