/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
hjælp til købelov, reklamation: omlevering
Fra : Kenneth Oestergaard


Dato : 17-12-04 23:19

Hej NG

En lille forhistorie til mit spørgmål:

Den 15. oktober i år indleverer min bror, sin 19" fladskærm, købt i maj
måned i år, til reklamation hos www.SHG.dk Der har sat sig en tordenflue i
LCD-panelet. Forinden har jeg skrevet til SHG om det er noget
reklamationsretten dækker. Svaret modtog jeg på email, at den var dækket på
reklamationsretten.
3-4 dage efter indlevering bliver min bror ringet op af SHG.dk, at det ikke
var noget der blev dækket af producenten og at det derfor ikke kunne betale
sig at sende den ind. Jeg skriver så efterfølgende til dem og stiller mig
kritisk overfor deres umiddelbare beslutning om ikke at sende den ind. Vi
hører ikke noget videre fra dem, men efter yderligere 3-4 dage bliver den
sendt ind til producenten.
Ca. 1 uger herefter kommer den retur omleveret af producenten. Den sendes
hjem til min bror. Han pakker den op og ser at det er en brugt skærm med op
til flere ridser han har modtaget retur. Han kører derpå ud til SHG for at
indlevere den igen. Det sker så, men uden at han kan få et bevis på en ny
indlevering. Grunden til det var at personen der havde med sagen at gøre
ikke var på arbejde denne dag.
Herefter og efter _utrallige_ email og opringninger, får han så endelig en
ny skærm igen over 2mdr efter første indlevering. Den nye han har modtaget
idag d. 17. december er også en brugt skærm med ridser og uden kabler og
original tilbehør, der blev indleveret sammen med den oprindelige skærm.
Vores (Hans) tålmodighed er altså nu forlængst opbrugt.

Hvad kan vi gøre? Vi bor i Århus og jeg har overvejet at gå til en advokat
(evt. retshjælp), men får jeg noget ud af det? Og hvor kan/skal jeg i så
fald henvende mig.
Vi har været mere end tålmodige overfor SHG, synes jeg, men sagen er blevet
trukket i langdrag og reparationen/omlevering synes jeg bestemt ikke er sket
indenfor rimelig tid. Begge skærme har været sendt ind til Infocare og SHG
har under hele forløbet henvist til at de først skal have en "ny" skærm fra
Infocare for at de kan gøre noget.
Vi har tænkt os at henvende os i butikken mandag, inden vi går videre med
sagen, evt. til forbrugerklagenævnet eller en jurist...

Hvad gør vi nu... Hvad har vi krav på som køber i nuværende situation? Jeg
håber virkelig på lidt hjælp!!!

På forhånd tak for ethvert saglig svar der bidrages med.
--
Mvh
Kenneth Østergaard



 
 
Carsten Riis (17-12-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 17-12-04 23:23

Kenneth Oestergaard wrote:
>
> Hej NG
>
> En lille forhistorie til mit spørgmål:
>
> Den 15. oktober i år indleverer min bror, sin 19" fladskærm, købt i maj
> måned i år, til reklamation hos www.SHG.dk Der har sat sig en tordenflue i
> LCD-panelet.

snip: lang historie


hvorfor skulle en tordenflue være dækket af reklamationsretten?

Den var der vel ikke fra starten af?



Og med hensyn til hvem I skal kontakte: Forbrugerklagenævnet tager
muligvis sagen for 150 kroner. Hvilket er langt billigere end en
advokat.

mvh


Carsten Riis

Kenneth Oestergaard (17-12-2004)
Kommentar
Fra : Kenneth Oestergaard


Dato : 17-12-04 23:57


"Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
news:41C35C52.45DB7492@carben.dk...
> hvorfor skulle en tordenflue være dækket af reklamationsretten?
>
> Den var der vel ikke fra starten af?
>
> Og med hensyn til hvem I skal kontakte: Forbrugerklagenævnet tager
> muligvis sagen for 150 kroner. Hvilket er langt billigere end en
> advokat.

Ifølge SHG var dette dækket af reklamationsretten. Jeg kontaktede dem jo
inden vi gjorde mere ved sagen. Efter at have fået bekræftet fra SHG at
varen var dækket under reklamationsretten, indleverede vi skærmen. Skærmen
blev da også omleveret, endda 2 gange, men begge omleveringer var brugte og
ridsede skærme endda uden det originale tilbehør vi sendte med.

Udfylder jeg bare klagen online på www.fs.dk ?

--
Mvh
Kenneth Østergaard



Carsten Riis (18-12-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 18-12-04 00:02

Kenneth Oestergaard wrote:
>
>
> Udfylder jeg bare klagen online på www.fs.dk ?

Jepper. Du vil så hurtigt modtage et brev med yderligere instrukser om,
at du skal indsende kopi af kvitteringer, genstanden, korrespondance og
tilsvarende som kan hjælpe din sag. Og der vil sandsynligvis være et
girokort med også.

Du får de 150 kroner igen, når du indgår forlig eller vinder sagen.

Husk at fortælle SHG.dk at du har overgivet sagen til
forbrugerklagenævnet. Giv dem dit sagsnummer, som du får tildelt. Tilbyd
dem, at de jo kan tilføje deres version af sagsforløbet til protokols.







mvh


Carsten Riis

David T. Metz (18-12-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 18-12-04 16:13

Carsten Riis kalligraferede, i news:41C35C52.45DB7492@carben.dk

>
> hvorfor skulle en tordenflue være dækket af reklamationsretten?

Fordi den er tegn på en mangel.

> Den var der vel ikke fra starten af?

Sikkert ikke, men det var nok den defekt der gjorde at den kunne komme ind
....

David



David T. Metz (18-12-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 18-12-04 16:15

Kenneth Oestergaard kalligraferede, i
news:41c35b49$0$74689$14726298@news.sunsite.dk
> Hvad gør vi nu...

Start med at kræve at få handlen hævet eller få leveret en fabriksny skærm.
Får I ikke straks medhold er det klagenævnet.

David



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste