Hej Rune
Jeg ved ikke om jeg helt har forstået dit spørgsmål, men her er et bud, samt
lidt historie.
Der har været og er jordudskiftning/jordfordelinger helt op til vores
dage/nutid.
Hvis en gård blev nedlagt, skulle jorden deles mellem de øvrige gårde, så
sent som nu 2004, er en gård her i byen ved at blive nedlagt, jorden lægges
under købers gård, men samtidig har nabogårdene som har jord der ligger op
til ret til at købe noget af jorden fra den nedlagte gård.
I gamle dage, skal man huske på at bønderne ikke ejede deres jord, men at
det var fæstejord, jorden hørte ind under de store godser, eller kirker, det
er ikke mere end godt 100 år siden at mange bønder fik deres egen jord ved
lov.
Man fik ikke nødvendigvis samlet jorden til et stort stykke i stedet for små
stykker, de blev måske bare flyttet så de fik jord andre steder, men stadig
små stykker, dog senere sådan at jorden lå tættest ejendommen. Se nedenfor
Så selve begrebet jordfordeling er ikke så gammel en sag, vi skulle jo lige
først have stavnsbåndet ophævet..
Min oldefar Christian Sørensen, fra Østerby var for godt 100 år siden også
var med til at stifte en ny forening på øen, nemlig Samsø Husmandsforening.
Det var i efteråret 1888 at følgende mænd trådte sammen for at tale om
oprettelsen af en husmandsforening: Chr. Sørensen, Østerby, A. Kræmmer,
Toftebjerg, J. J. Sønder, Brundby, Johan Sørensen og Daniel Sørensen,
Tranebjerg, P. Madsen, Onsbjerg, Schou, Pillemark, og Lærer Winther,
Østerby.
Den påtænkte forening skulle varetage Husmændenes interesse såvel åndeligt
som materielt, bl.a. ved afholdelse af almennyttige foredrag, syge- og
begravelseshjælp m.m.. Der blev senere indkaldt til et større møde hvor der
kom ca. 50 mænd. Her blev foreningen stiftet og love vedtaget. Den første
formand blev J. J. Sønder, men ved det første ordinære valg valgtes Chr.
Sørensen til formand. Efter nogle år som formand nedlagde han hvervet pga.,
at han var overlæsset med arbejde i andre foreninger, men han blev i mange
år ved med at være i bestyrelsen.
Det er bl.a. ud fra Christian Sørensen ideer, den første lov ang. jord til
husmænd ligger til grund.
Så bønderne skal lige først have jord inden der kan komme en jordfordeling i
gang !
---------------------------------------------------------------------------
Fra 1600 indledtes hoveriafløsning og privat jordudskiftning med ophævelse
af fællesdrift i store dele af Sønderjylland; livegenskab vedblev dog i det
sydlige ligesom i Holsten.
------------------------------------------------------------------------
Ved den store jordudskiftning, der fandt sted i 1772, fik Mads tillagt 29
tønder 4 1/16 land sort mål jord til hans boel. De enkelte dele benævnes:
Langskift, Tværskift, Roeskift, Vranager, Fladbjerg og Høj og Lav Svengholdt
og Hovkilde.
--------------------------------------------------------------------------
Se også:
http://www.ub.uib.no/elpub/1995/h/506008/Hovudopp/randal-8.html
----------------------------------------------------------------------------
Ved "jordfordeling" forstås, at der gennem mageskifte eller udstykning
foretages
omfordeling af arealer mellem landejendomme, så jorderne kommer til
at ligge
bekvemmere i forhold til produktionsbygningerne. Det havde
betydning i
Sønderjylland efter Genforeningen, hvor mange ejendomme havde deres
tilliggende
spredt på flere parceller. Også hvor der f. eks. i forbindelse med
landvinding
eller vejanlæg var foretaget indgreb i eksisterende
ejendomsforhold, kunne
jordfordeling komme på tale.
De første love om foranstaltninger til hensigtsmæssig jordfordeling
omfattede
alene Sønderjylland (lov 86 af 28.3.1924 m.fl.). En
jordfordelingskommission
skulle bistå lodsejerne ved gennemførelsen af en jordfordeling. Ved
lov 293 af
30.6.1941 om tillæg til lov om foranstaltninger til hensigtsmæssig
jordfordeling
i de sønderjyske landsdele (lov 8 af 9.1.1940) blev
bestemmelserne gjort
gældende for hele landet, f.s.v. en jordfordeling måtte ønskes i
forbindelse med
landvinding eller af andre grunde. Der skulle da
nedsættes
jordfordelingskommissioner på tre medlemmer repræsenterende
Statens
Jordlovsudvalg (s. 1127), De Samvirkende Landboforeninger og De
Samvirkende
Husmandsforeninger.
Se også loven d.d.:
http://www.landbrugsreform.dk/Default.asp?ID=2599
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A19960031829-reglTARGET
http://www.mitfanoe.dk/Fanoe%20historie/LANDBRUG/jordfordeling%20paa%20Fan%C
3%B8.htm
http://www.nordfynsweb.dk/cgi-bin/index.pl?side-07-03-03-009.htm
Hilsen Jean
"Rune Helland" <ruhelland@sensewave.com> skrev i en meddelelse
news:cpn7lb$r4s$1@services.kq.no...
> Hva betød dette i praksis? Fikk man samlet sine åkre og enger til et stort
> stykke, istedfor å ha en tarm her og en der?
> Hvornår fant denne reform sted? Medførte dette også at en del landsbyer
ble
> "oppløst" da bøndene gjerne også flyttet med seg husene til sine nye åkre?
>
> På forhånd takk
>
> --
> Rune Helland
> Kayes gt. 6
> 3179 Åsgårdstrand
> Tlf. 33082499
>
>