|
|
 | Folkeskolen behandler eleverne mindre fors~
Fra : Peter Knutsen |
Dato : 09-12-04 13:40 |
| | |
 Per Rønne (09-12-2004)
| Kommentar
Fra : Per Rønne |
Dato : 09-12-04 15:42 |
|
Peter Knutsen <peter@sagatafl.invalid> wrote:
> Kort artikel på DRs website, om at den danske folkeskole
> konsekvent bryder loven:
> <
> http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=219651
Som siger:
Folkeskolen bryder lov om differentieret undervisning
Folkeskolerne lever ikke op til loven. Det fastslår en rapport, der
konstaterer, at eleverne ikke undervises nær så forskelligt, som loven
kræver.
Og det er fatalt, siger eksperter, for undervisningsdifferentiering er
den bedste måde at gøre eleverne dygtigere.
- At undervise eleverne, efter hvad de hver især kan, er det bedste
redskab til at gøre dem alle dygtigere.
Det siger souschef Ole Kyed, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i
Lyngby-Taarbæk ifølge Nordjyske Stiftstidende. Han har undersøgt, om
skolerne differentierer undervisningen, som de skal ifølge et 11 år
gammelt krav.
===
- og så er det at man må spørge: hvor meget individuel undervisning kan
en enlig lærer foretage inden for én klasse, med et kvarters
forberedelsestid per lektion, selv hvis alle børn var englebasser?
--
Per Erik Rønne
| |
Henning Sørensen (09-12-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Sørensen |
Dato : 09-12-04 19:17 |
|
""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1goj9r3.qnwum31i74pgmN%spam@husumtoften.invalid...
> - og så er det at man må spørge: hvor meget individuel undervisning kan
> en enlig lærer foretage inden for én klasse, med et kvarters
> forberedelsestid per lektion, selv hvis alle børn var englebasser?
> --
> Per Erik Rønne
Kommer til at tænke på buschaufførerne, som overtræder færdselsloven for at
holde tidsplanen.
Hvad gør folkeskolen - kører for hurtigt for at overholde planen eller for
langsomt, sådan at planen ikke holdes?
/Henning.
| |
 Peter Knutsen (10-12-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Knutsen |
Dato : 10-12-04 05:17 |
|
Henning Sørensen wrote:
> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
>>- og så er det at man må spørge: hvor meget individuel undervisning kan
>>en enlig lærer foretage inden for én klasse, med et kvarters
>>forberedelsestid per lektion, selv hvis alle børn var englebasser?
>
> Kommer til at tænke på buschaufførerne, som overtræder færdselsloven for at
> holde tidsplanen.
> Hvad gør folkeskolen - kører for hurtigt for at overholde planen eller for
> langsomt, sådan at planen ikke holdes?
Min erfaring fra folkeskolen (jeg blev udskrevet i 1995,
altså to år efter at den nye lovgivning der *påbyder*
differentieret undervisning trådte i kraft) er at læreren
altid tilpasser undervisningen til klassens laveste
fællesnævner.
Eller hvis der praktiseres holddeling, altså matematik på
almindeligt niveau og matematik på udvidet niveau i 10.
klasse, så tilpasser læreren undervisningen til holdets
laveste fællesnævner.
Jeg har aldrig, i folkeskolen, oplevet noget der bare
tilnærmelsesvis lugter af differentieret undervising.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
| |
Per Rønne (10-12-2004)
| Kommentar
Fra : Per Rønne |
Dato : 10-12-04 05:52 |
|
Peter Knutsen <peter@sagatafl.invalid> wrote:
> Henning Sørensen wrote:
> > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> >>- og så er det at man må spørge: hvor meget individuel undervisning kan
> >>en enlig lærer foretage inden for én klasse, med et kvarters
> >>forberedelsestid per lektion, selv hvis alle børn var englebasser?
> >
> > Kommer til at tænke på buschaufførerne, som overtræder færdselsloven for at
> > holde tidsplanen.
> > Hvad gør folkeskolen - kører for hurtigt for at overholde planen eller for
> > langsomt, sådan at planen ikke holdes?
>
> Min erfaring fra folkeskolen (jeg blev udskrevet i 1995,
> altså to år efter at den nye lovgivning der *påbyder*
> differentieret undervisning trådte i kraft) er at læreren
> altid tilpasser undervisningen til klassens laveste
> fællesnævner.
>
> Eller hvis der praktiseres holddeling, altså matematik på
> almindeligt niveau og matematik på udvidet niveau i 10.
> klasse, så tilpasser læreren undervisningen til holdets
> laveste fællesnævner.
>
> Jeg har aldrig, i folkeskolen, oplevet noget der bare
> tilnærmelsesvis lugter af differentieret undervising.
Uden specialundervisning vil læreren altså efter din opfattelse tilpasse
den samlede undervisning til specialundervisningens nivaeu, for ikke at
tabe disse børn?
--
Per Erik Rønne
| |
Kim2000 (10-12-2004)
| Kommentar
Fra : Kim2000 |
Dato : 10-12-04 10:28 |
|
> Jeg har aldrig, i folkeskolen, oplevet noget der bare tilnærmelsesvis
> lugter af differentieret undervising.
>
Det har du nu nok alligevel  Fx diktat, færdighedsregning, opgaveløsning.
Har du aldrig oplevet der blev stillet forskellige krav til forskellige
elever? Om det så er undervisningsdifferentiering er så et andet spørgsmål.
Jeg søger at indrette undervisningen sådan at flest muligt kan følge med,
jeg søger fx i matematik at meget undervisning sker gennem eksperimenter,
hvor eleverne kan møde opgaverne med de forudsætninger som de allerede har
styr på.
mvh
Kim
| |
Kim2000 (10-12-2004)
| Kommentar
Fra : Kim2000 |
Dato : 10-12-04 10:24 |
|
>> - og så er det at man må spørge: hvor meget individuel undervisning kan
>> en enlig lærer foretage inden for én klasse, med et kvarters
>> forberedelsestid per lektion, selv hvis alle børn var englebasser?
>> --
Man kommer unægtelig også til at tænke på, hvordan man som seriøs forsker
vil fremkomme med så barsk en påstand, når selve definitionen af
undervisningsdifferentiering er så uvandede som den er. Selv faghæfterne
kommer kun med runde og løse vendninger, på seminariet kunne end ikke
didaktiklærere kommer med faste betegnelser, men kom ligeledes med løse,
runde og lidt vage definitioner. Det kunne være interessant at kende denne
forskers definition, før man tager stilling til resten af hans rapport.
mvh
Kim
| |
Per Rønne (10-12-2004)
| Kommentar
Fra : Per Rønne |
Dato : 10-12-04 16:19 |
|
Kim2000 <kim2000@mail.dk> wrote:
> >> - og så er det at man må spørge: hvor meget individuel undervisning kan
> >> en enlig lærer foretage inden for én klasse, med et kvarters
> >> forberedelsestid per lektion, selv hvis alle børn var englebasser?
> >> --
>
> Man kommer unægtelig også til at tænke på, hvordan man som seriøs forsker
> vil fremkomme med så barsk en påstand, når selve definitionen af
> undervisningsdifferentiering er så uvandede som den er. Selv faghæfterne
> kommer kun med runde og løse vendninger, på seminariet kunne end ikke
> didaktiklærere kommer med faste betegnelser, men kom ligeledes med løse,
> runde og lidt vage definitioner. Det kunne være interessant at kende denne
> forskers definition, før man tager stilling til resten af hans rapport.
Den eneste form for undervisningsdifferentiering jeg som fast lærervikar
{gik ind i fast skema for langtidssyg lærer} var diktat for 4. klasse.
Her var tale om udfyldningsdiktat, med tre niveauer.
Desværre var det sværeste niveau af en sådan art, at de tre bedst
begavede børn /aldrig/ lavede en eneste stavefejl. Faktisk kunne de
skrive diktaten direkte på papir, uden lærerens diktat, da de lærte den
udenad. Det var den type udfyldningsdiktater, som bl.a. omhandlede
Knossos.
--
Per Erik Rønne
| |
|
|