---

"Mere end 8 krydderier kan ej smages"



Denne Hindu-grundregel lærte jeg i Zambia af en canadisk ulandsfrivillig,
idet han lærte mig at blande karry af især koriander, spidskommen, chili (og
for kosmetikkens skyld, lidt gul gurkemeje-madsminke)





Zen-mestre og Diogenes-filosoffen( der onanerede på Athens torv for at skabe
debat om kvinders undertrykkelse) , skrev at "ejer du mere end 8 ting, ejer
tingene dig". Der er lidt kult i det.



Siden har jeg set 8-krydderi-reglen i kloge britiske krydderi-bøger, og jeg
synes at min pernod af sprut,anis, lakridsrod, malurt , kristtjørnblade og
isop kan faktisk let undvære de sidste 2-3 krydderier.

Men hvad er det som parisisk købe-pernod har - men som min mangler?



Når label-skribenter forlyster publikken med 20 ingredienser er det nok
blær.

Japanere tror at industrien sætter kemikalier til - fx syntetiske essenser
som de frugt-estre der bruges i is. Kemikalie-gullash er extremt god i
Tokyo.

Købe-karryretter har noget, som jeg ikke tror urter kan levere, og som jeg
gerne betaler dobbelt for.



Munkelikører og bittere som Fernetbranca, Underberg og Arnbitter ogCampari
har også et pift som er meget specielt og værdifuldt. Ved nogen noget?

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:taxud.4351$mc.1667@fe20.usenetserver.com...
> Siden har jeg set 8-krydderi-reglen i kloge britiske krydderi-bøger, og
jeg
> synes at min pernod af sprut,anis, lakridsrod, malurt , kristtjørnblade og
> isop kan faktisk let undvære de sidste 2-3 krydderier.
> Men hvad er det som parisisk købe-pernod har - men som min mangler?

Jeg glemte FENNIKEL i denne pernod-opskrift i trådstarten på
dk.kultur.mad+drikke.
Men det jo en skærmplante med mild smag og anis er skærmplante med STÆRK
smag, og da min oldefar var botanikprofessor, så droppede jeg fenniklen
allerede tredie gang jeg lavede pernod. Intet savnedes.

Fabriks-laboratorier kører konkurentens kaffe el lign gennem en
gaskromatograf og konstaterer mange hundrede molekyler, hvor da kun kan
identificere og eftergøre halvdelen.

Og sporstoffers profil er altafgørende for smag, bouquet, aroma etc.

Miljøaktivister demonstrerede i London og Paris og Berlin i halvfjerdserne
imod at forskningen kunne gøre ulandene fattige ved at vi snart ville kunne
efterligne alle deres råstoffers finesser via syntetiske kopi-præparater.
Hvorfor er det ikke gået sådan?

Fordi forskerne er for stokdumme?
Eller laboratorieejerne er for ædle?