On Wed, 8 Dec 2004 22:41:51 +0100, "Sean Koch Nyekjær"
<sean_koch@wanadoo.dk> wrote:
Hej Sean.
>Hvad skal jeg kigge på ved min mc, når jeg skal ha den til syn?
>Den skal synes mandag, jeg ved at bremselyskontakten bagtil ikke fungere
>helt, og så skal jeg have den vasket, andre ting som ville gøre synsmanden
>imponeret??
>
For 4 år siden skrev jeg denne liste i DFM.
Jeg tror stadig den kan bruges.
Her er en checkliste der kan anvendes til at checke en MC før et evt
syn.
Listen gælder ikke helt for ældre MC'er, idet der ikke var
blinklyskrav, bremsekontakt på forbremse, spejle mm.
Jeg har heller ikke taget højde for evt. konstruktive ændringer
Listen adskiller sig forresten ikke meget fra de eftersyn enhver MC
pilot jævnligt bør foretage på sin MC.
Lys:
Alle lygter virker (hvis der er påmonteret ekstralygter skal de virke)
Paraboler fejlfri.
Forlygte indstillet rigtigt - højde og side.
Possitionslys.
Possitionslys ved parkering virker når nøglen står i P (nyere cykler).
Bremselys for- og bagbremse.
Blinklys.
Refleks over eller under nummerpladen (skal være synligt)
Bremser.
Tykkelse på klodser - skift dem inden syn, det giver et godt indtryk.
Skivernes mål (se instruktionsbogen for data)
Skiverne er lige.
Ingen rust på skiverne.
Ikke for meget slør i bremsegreb og pedal (læs - intet).
Gummi på bremsepedal skal være i orden (ubeskadiget).
Bremsegreb og pedal skal være hård (ingen luft i systemet).
Bremseslanger skal være ubeskadigede og uden ældningstegn.
Tromlebremser - vinklen mellem trækstang og aktiveringsarm ved hjulet
skal være under 90 grader.
Cyklen skal bremse jævnt og uden at ryste.
Bremserne må ikke hænge (slæbe).
Stel:
Stelnummeret skal let kunne læses (på siden af kronrøret).
Kronrørslejer - ingen slør.
Forgaffel lige.
Forgaffel - ingen slør imellem forgaffelrør.
Styr - ingen slør i de gafler styret på ældre cykler er monteret i.
Styrstop - styret må ikke komme så tæt på tanken at fingrene kommer i
klemme eller at gaffelrørene rammer tanken.
Bagsvinger - ingen slør.
Intet op/ned slør i hjælpesvingarm ved monoaffjedring.
(check på centralstøtteben ved at løfte op i baghjulet).
Støddæmpere - cyklen må ikke opføre sig som en gyngehest.
Hjullejer - ingen slør.
Hvis cyklen har huller i hjulakslerne til splitter skal de være der.
Dæk - minimum slidbane 1 mm (mener jeg at kunne huske).
Bagskærm - minimum 150 mm fra bagaksel op til enden af bagskærmen med
en person i sædet.
Opspænding af kæden.
Kædeskærm skal være monteret.
Spejle - skal sidde fast og være ubeskadigede.
Motor:
Intet oliespild.
Spændebånd på benzinslanger.
Ingen røgudvikling fra motor.
Udstødningssystem tæt.
Originale eller godkendte lydpotter (potter der ikke støjer godkendes
som regel).
Bowdentræk til kobling og gas skal lade sig bevæge let og ubesværet.
Gashåndtaget skal løbe hurtigt tilbage når håndtaget slippes (smæk).
Koblingen må ikke "slæbe".
Instrumentering:
Speedometer skal virke.
Der er sikkert et par punkter jeg har glemt - dem vil f.eks. Armand
sikkert bringe i erindring
--
Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk