/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Artikel i JP og Stiften
Fra : Pizzaman


Dato : 19-05-01 08:30

Vi sidder stille og bliver fede

Af JENS GRUND

Den voksende fedme i befolkningen skyldes i virkeligheden mere
stillesiddende arbejde, og faktisk fylder danskerne mindre fedt i sig end
tidligere.

Det konkluderer en ny undersøgelse fra Fødevaredirektoratet, der har
kortlagt 2000 voksne danskeres kostvaner og fysiske aktivitet i årene
1985-1995.

Udbredelsen af overvægt og fedme blandt mænd og kvinder er vokset med over
20 pct., mens fedtindholdet i maden er faldet fra 43 til 37 såkaldte
energiprocent.

Derimod er det stillesiddende arbejde i samme periode fordoblet fra 19,5 til
38,2 pct., viser undersøgelsen, der mandag offentliggøres i Ugeskrift for
Læger. På kun 10 år er der blevet ca. 300.000 flere overvægtige og fede
danskere - især blandt de 15- til 44-årige. Dermed er Danmark ramt af det
amerikanske paradoks - at vi bliver federe, selv om vi spiser mindre fedt.

»Forbruget af søde sager er nogenlunde stabilt, og vi spiser færre af de
rigtigt fede produkter, især margarine,« siger afdelingsforstander Lars
Ovesen fra Fødevaredirektoratet.

»Men den teknologiske udvikling betyder, at vi bevæger os mindre. Der er
rulletrapper og elevatorer stort set overalt, og på arbejdet har vi ikke så
meget behov for at rejse os fra stolen og tale med kolleger, når vi har
e-post.«

Selv om danskerne er blevet mere aktive i fritiden, opvejer det ikke
ulemperne ved det stillesiddende arbejde.

»Det batter ikke rigtigt noget at løbe en tur i skoven en gang om ugen. Det
handler om det lange seje træk - den daglige fysiske aktivitet. Vi skal
bruge trapper, cykle ned at hente morgenbrød og bruge håndplæneklipperen i
stedet for den elektriske,« siger Lars Ovesen.


Fedme-epidemi
Overlæge Bente Klarlund Pedersen fra Center for Muskelforskning på
Rigshospitalet taler om en fedme-epidemi og påpeger, at manglende fysisk
aktivitet er en selvstændig risikofaktor for fedme, hjertekarsygdomme og
visse kræftformer:

»Faktisk er det farligere ikke at motionere end at være en smule overvægtig
og motionere. Uanset hvilken vægtklasse man tilhører, er der en betydelig
beskyttende effekt af at være fysisk aktiv. Vi taler ikke om at løbe
maraton, men om bare at cykle eller gå en halv time om dagen.«





 
 
Modesty (19-05-2001)
Kommentar
Fra : Modesty


Dato : 19-05-01 16:15


"Pizzaman" <ingen@ingen.com> wrote in message
news:KhpN6.589$W4.64819@news101.telia.com...
> Vi sidder stille og bliver fede
>
> Af JENS GRUND
>
> Den voksende fedme i befolkningen skyldes i virkeligheden mere
> stillesiddende arbejde, og faktisk fylder danskerne mindre fedt i sig
end
> tidligere.

SNIP A LOT

Ja det er jo næsten til at få tårer i øjnene af. Men lyder det ikke
sandt??
Så væk med kure og .... gå ud og gå en tur....

Venlig hilsen
Maria

--
"There is a difference between knowing the path and walking the path."
Morpheus (Lawrence Fishburne III), The Matrix, 1999





webwoman.dk (19-05-2001)
Kommentar
Fra : webwoman.dk


Dato : 19-05-01 19:31


"Pizzaman" <ingen@ingen.com> skrev i en meddelelse
news:KhpN6.589$W4.64819@news101.telia.com...
> Vi sidder stille og bliver fede

Det er i strid med loven om ophavsret at gengive andres artikler!

Mvh. Lisbeth




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste