/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Overtrædelse af færdselsloven i forb. med ~
Fra : Morten Nielsen


Dato : 30-11-04 10:52

Hej

På vej hjem fra et sommerhus i sommers, skulle jeg foretage et venstresving
i et meget trafikeret kryds. I det pågældende kryds er der to svingbaner, og
jeg vælger den yderste bane, da en stor bus ligger i den inderste.

Der er ingen svingpil, og der er grønt så jeg triller frem mod svinget,
sammen med bussen. Mit udsyn for modkørende trafik er blokeret pga. bussen,
samtidigt med at jeg ved, at der i svinget ikke vil være meget plads pga.
bussens svingplads.

Jeg triller frem mod "svingbåsen" men kommer til at trille for langt frem og
snitter dermed en modkørende bil, der bliver ramt i siden vender rundt og
kører ind i en lygtepæl.

Der sker heldigvis kun matriel skade, der bliver optaget rapport af politiet
og de fortæller mig at der er en 50/50 chance for at jeg vil blive tiltalt
for overtrædelse af færdselsloven. Jeg forklarer ham oversigtsmulighederne,
samt den manglende svingpil. Mens rapporten bliver optaget, er der 2-3
farlige situationer som politimanden også ser.

Nu har jeg fået en indkaldelse til et retsmøde omkring overtrædelse af
færdselsloven. Der står at anklageskriftet vedlægges, men der er ikke noget
vedlagt. Skal jeg kontakte byretten og bede om anklageskriftet ?

Er der nogen der ved hvad jeg står til ? Om der kun er tale om en bøde eller
om der sansynligvis også bliver tale om en betinget frakendelse af
kørekortet, og dermed en ny orienterende køreprøve. ?

Håber i kan afhjælpe dette.

På forhånd tak.

Morten Nielsen






 
 
Henning Sørensen (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 30-11-04 11:01


"Morten Nielsen" <Gzus||removethis||@worldonline.dk> wrote in message
news:41ac42b9$0$60346$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Nu har jeg fået en indkaldelse til et retsmøde omkring overtrædelse af
> færdselsloven. Der står at anklageskriftet vedlægges, men der er ikke
noget
> vedlagt. Skal jeg kontakte byretten og bede om anklageskriftet ?
>
> Er der nogen der ved hvad jeg står til ? Om der kun er tale om en bøde
eller
> om der sansynligvis også bliver tale om en betinget frakendelse af
> kørekortet, og dermed en ny orienterende køreprøve. ?
>

Mon ikke det bedste du kan gøre, er at finde en god advokat i en fart? Det
er ikke nogen spøg at selv føre sin egen sag, og din advokat kan give et
kvalificeret svar på dine spørgsmål - svarene må komme helt an på hvad du
har modtaget (indkaldelse eller stævning, hvilke paragraffer er i spil, er
der skærpende omstændigheder osv).

Så kontakt en advokat - og kig i dine forsikringspapirer om du eventuelt har
retshjælp i din forsikring.

Mvh

Henning



Peter (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 30-11-04 11:29

"Henning Sørensen" <soe@vejle.dk> skrev i en meddelelse
news:41ac44b2$0$23094$d40e179e@nntp05.dk.telia.net...

[klip]

> Mon ikke det bedste du kan gøre, er at finde en god advokat i en fart? Det
> er ikke nogen spøg at selv føre sin egen sag, og din advokat kan give et
> kvalificeret svar på dine spørgsmål - svarene må komme helt an på hvad du
> har modtaget (indkaldelse eller stævning, hvilke paragraffer er i spil, er
> der skærpende omstændigheder osv).

Enig. Find en advokat.

> Så kontakt en advokat - og kig i dine forsikringspapirer om du eventuelt
> har
> retshjælp i din forsikring.

Der er ingen dækning ved straffesager.

/Peter

--
Ovenstående er alene udtryk for min personlige opfattelse og er ikke udtryk
for juridisk rådgivning. I sager af betydning må det tilrådes at søge reel
juridisk rådgivning hos en advokat.
http://www.grauslund.com



Henning Sørensen (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 30-11-04 12:16

"Peter" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:41ac4b80$0$56296$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "Henning Sørensen" <soe@vejle.dk> skrev i en meddelelse
> news:41ac44b2$0$23094$d40e179e@nntp05.dk.telia.net...
>
>
> > Så kontakt en advokat - og kig i dine forsikringspapirer om du eventuelt
> > har
> > retshjælp i din forsikring.
>
> Der er ingen dækning ved straffesager.
>
> /Peter
>

Rigtig, men alt efter forholdene kommer der måske et erstatningsspørgsmål
oveni.



Morten Nielsen (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Morten Nielsen


Dato : 30-11-04 11:33

> Mon ikke det bedste du kan gøre, er at finde en god advokat i en fart? Det
> er ikke nogen spøg at selv føre sin egen sag, og din advokat kan give et
> kvalificeret svar på dine spørgsmål - svarene må komme helt an på hvad du
> har modtaget (indkaldelse eller stævning, hvilke paragraffer er i spil, er
> der skærpende omstændigheder osv).
>
> Så kontakt en advokat - og kig i dine forsikringspapirer om du eventuelt
har
> retshjælp i din forsikring.

Jeg har retshjælp i min familieforsikring, og jeg har lige snakket med mit
forsikringsselskab. De fortalte at jeg først skulle kontakte en advokat der
derefter kontaktede mit forsikringselskab med informationer omkring sagen.
Derefter ville forsikringsselskabet afgøre om de vil dække det.

Er der nogen der har gode anbefalinger af advokater i Københavnsområdet,
samt ved hvad det vil koste at få en advokat til at redegøre for sagen over
for mit forsikringsselskab ?

Hvad vil det desuden ca. koste, hvis forsikringsselskabet ikke ønsker at
dække advokatbistanden i sådan en sag ?

Morten Nielsen



Bertel Lund Hansen (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 30-11-04 13:48

Morten Nielsen skrev:

>i et meget trafikeret kryds. I det pågældende kryds er der to svingbaner, og
>jeg vælger den yderste bane, da en stor bus ligger i den inderste.

Blot et opklarende spørgsmål:
Er den yderste bane den venstre eller den højre?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Morten Nielsen (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Morten Nielsen


Dato : 30-11-04 13:55

> >i et meget trafikeret kryds. I det pågældende kryds er der to svingbaner,
og
> >jeg vælger den yderste bane, da en stor bus ligger i den inderste.
>
> Blot et opklarende spørgsmål:
> Er den yderste bane den venstre eller den højre?

Ja, det er måske lidt misvisende skrevet. Men det er i dette tilfælde
venstre bane jeg ligger i, og bussen ligger i højre bane.

/Morten Nielsen



BbB (30-11-2004)
Kommentar
Fra : BbB


Dato : 30-11-04 22:45


"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:4vqoq0te2er7d6pqek2gsecuofq2ovc5g4@news.stofanet.dk...
> Morten Nielsen skrev:
>
> >i et meget trafikeret kryds. I det pågældende kryds er der to svingbaner,
og
> >jeg vælger den yderste bane, da en stor bus ligger i den inderste.
>
> Blot et opklarende spørgsmål:
> Er den yderste bane den venstre eller den højre?

Brug dog den indvendige mand! Ifølge beskrivelsen tager bussen udsynet til
den modgående trafik - altså må bussen være på højre side af Mortens bil -
ergo Morten til venstre.

BB


Ukendt (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 30-11-04 14:07


"Morten Nielsen" <Gzus||removethis||@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:41ac42b9$0$60346$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

Det er ikke betjenten som afgører hvad der skal ske - han afleverer "bare"
en rapport...

Prøv evt. at kontakte en (god) kørelærer, det kan være han kan hjælpe dig.
En bekendt havde god hjælp fra en sådan i en lignende situation - (i
Aalborg).

Hvis du skal til orienterende, så er det jo alletiders chance for at få MC
kort - eller bus (så kan du købe dig en minibus med 20% afgift)

Mvh Tommy



TGD (30-11-2004)
Kommentar
Fra : TGD


Dato : 30-11-04 18:33


"Morten Nielsen" <Gzus||removethis||@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:41ac42b9$0$60346$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

<KLIP>

> Er der nogen der ved hvad jeg står til ? Om der kun er tale om en bøde
> eller
> om der sansynligvis også bliver tale om en betinget frakendelse af
> kørekortet, og dermed en ny orienterende køreprøve. ?

Start med at få anklageskriftet INDEN du hyrer en advokat, det er kun en
færdselssag med matrielle skader, en dommer vil udemærket kunne vartage dine
interesser.



Martin Jørgensen (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 30-11-04 22:03

TGD wrote:

> "Morten Nielsen" <Gzus||removethis||@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
> news:41ac42b9$0$60346$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> <KLIP>
>
>>Er der nogen der ved hvad jeg står til ? Om der kun er tale om en bøde
>>eller
>>om der sansynligvis også bliver tale om en betinget frakendelse af
>>kørekortet, og dermed en ny orienterende køreprøve. ?
>
>
> Start med at få anklageskriftet INDEN du hyrer en advokat, det er kun en
> færdselssag med matrielle skader, en dommer vil udemærket kunne vartage dine
> interesser.

Øøøøh, jeg tror ligesom ikke at det er det som er dommerens job (at
varetage den anklagedes interesser). Det er nok nærmere advokatens job,
som du åbenbart ikke mener er nødvendig...


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Kristian Storgaard (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 30-11-04 22:30

"Martin Jørgensen" skrev 30.11.2004 22:03:

> Øøøøh, jeg tror ligesom ikke at det er det som er dommerens job (at
> varetage den anklagedes interesser). Det er nok nærmere advokatens job,
> som du åbenbart ikke mener er nødvendig...

Dommeren har vejledningspligt. Især når tiltalte møder uden forsvarer.

--
/kristian
@warszawa

Sony digitalkamera DSC-F717 sælges. Kontakt mig på mail!


Martin Jørgensen (01-12-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 01-12-04 21:36

Kristian Storgaard wrote:

> "Martin Jørgensen" skrev 30.11.2004 22:03:
>
>
>>Øøøøh, jeg tror ligesom ikke at det er det som er dommerens job (at
>>varetage den anklagedes interesser). Det er nok nærmere advokatens job,
>>som du åbenbart ikke mener er nødvendig...
>
>
> Dommeren har vejledningspligt. Især når tiltalte møder uden forsvarer.

Det er ikke rådgivning jeg forstår ved udtrykket "at varetage den
anklagedes interesser". Det er forsvar.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

TGD (30-11-2004)
Kommentar
Fra : TGD


Dato : 30-11-04 23:10


"Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse
news:41ace019$0$79915$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

<KLIP>

> Øøøøh, jeg tror ligesom ikke at det er det som er dommerens job (at
> varetage den anklagedes interesser). Det er nok nærmere advokatens job,
> som du åbenbart ikke mener er nødvendig...

Du har vist set for meget amerikanks film.

Ved færdselsuheld uden person skade er det "formalia" at komme i retten, og
da der ikke bliver dømt fængsel eller andet hvor der kan være formildende
omstændigheder mv. så er der ikke det store behov for advokatbistand. Pappet
er i fare men det er det om der er advokat på eller ikke men der er nu ikke
så meget at rafle om Morten har jo erkendt han kan sågar bare udeblive og få
en udeblivelsesdom så sparer han også tiden udfaldet bliver det samme om han
kommer eller ikke.



Martin Jørgensen (01-12-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 01-12-04 21:42

TGD wrote:

> "Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse
> news:41ace019$0$79915$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> <KLIP>
>
>>Øøøøh, jeg tror ligesom ikke at det er det som er dommerens job (at
>>varetage den anklagedes interesser). Det er nok nærmere advokatens job,
>>som du åbenbart ikke mener er nødvendig...
>
>
> Du har vist set for meget amerikanks film.

Nej, jeg tror at det er dig som har set for mange film. Jeg ser sjældent
film.

> Ved færdselsuheld uden person skade er det "formalia" at komme i retten, og
> da der ikke bliver dømt fængsel eller andet hvor der kan være formildende
> omstændigheder mv. så er der ikke det store behov for advokatbistand. Pappet

Nu skrev du jo: "en dommer vil udemærket kunne varetage dine
interesser", og til det fortæller jeg dig blot at det altså ikke er
dommerens job at forsvare anklagede.

Jeg kan ikke rigtig se dit problem, fordi forsvar er hvad mange forstår
ved udtrykket "at varetage anklagedes interesser". Dommeren varetager
ikke anklagedes interesser blot fordi han rådgiver/vejleder. At han
rådgiver/vejleder/irettesætter/whatever er sgu´ da logisk og klart nok...

> er i fare men det er det om der er advokat på eller ikke men der er nu ikke
> så meget at rafle om Morten har jo erkendt han kan sågar bare udeblive og få
> en udeblivelsesdom så sparer han også tiden udfaldet bliver det samme om han
> kommer eller ikke.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

TGD (02-12-2004)
Kommentar
Fra : TGD


Dato : 02-12-04 01:59


"Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse
news:41ae2c81$0$17449$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

<KLIP>

> Nu skrev du jo: "en dommer vil udemærket kunne varetage dine
> interesser", og til det fortæller jeg dig blot at det altså ikke er
> dommerens job at forsvare anklagede.

Har hellere ikke sagt det er hans job, men at han kan og har pligt til det.

> Jeg kan ikke rigtig se dit problem, fordi forsvar er hvad mange forstår
> ved udtrykket "at varetage anklagedes interesser". Dommeren varetager ikke
> anklagedes interesser blot fordi han rådgiver/vejleder. At han
> rådgiver/vejleder/irettesætter/whatever er sgu´ da logisk og klart nok...

Jo det har han pligt til.

Men du tager det ud af kontekst vi snakker overtrædelse af færdselsloven
uden person skade og ikke noget synderligt spidsfindgt.



Martin Jørgensen (03-12-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 03-12-04 00:51

TGD wrote:

> "Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse
> news:41ae2c81$0$17449$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> <KLIP>
>
>>Nu skrev du jo: "en dommer vil udemærket kunne varetage dine
>>interesser", og til det fortæller jeg dig blot at det altså ikke er
>>dommerens job at forsvare anklagede.
>
>
> Har hellere ikke sagt det er hans job, men at han kan og har pligt til det.

Du mener altså at det ikke er dommerens job, men hans pligt at varetage
den ene parts interesser... Hmmm.. Nå... Javel... Men det er forkert.

Hele min pointe er at advokaterne varetager klienternes interesser hver
især og at det *ikke* er dommeren fordi han pr. definition er
upartisk... Dommeren har ikke pligt til at "varetage den anklagedes
interesser", men til at vejlede er da logik for burhøns, så det er
forkert det du skriver.

>>Jeg kan ikke rigtig se dit problem, fordi forsvar er hvad mange forstår
>>ved udtrykket "at varetage anklagedes interesser". Dommeren varetager ikke
>>anklagedes interesser blot fordi han rådgiver/vejleder. At han
>>rådgiver/vejleder/irettesætter/whatever er sgu´ da logisk og klart nok...
>
>
> Jo det har han pligt til.
>
> Men du tager det ud af kontekst vi snakker overtrædelse af færdselsloven
> uden person skade og ikke noget synderligt spidsfindgt.

Ja, ikke mere spidsfindigt end at det du skriver er lidt ukorrekt, enig
i det. Jeg ved godt hvad tråden handler om, så du behøver ikke at
forklare mig hvilken "kontekst" det du skriver er sat i... For det kan
jeg jo udmærket læse mig til...


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Kristian Storgaard (03-12-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 03-12-04 08:27

"Martin Jørgensen" skrev 03.12.2004 0:51:

> Du mener altså at det ikke er dommerens job, men hans pligt at varetage
> den ene parts interesser... Hmmm.. Nå... Javel... Men det er forkert.

Han har pligt til at varetage begge parters interesser. Men i
straffeprocessen findes der et princip og en række regler, der går under
navnet favor defensionis, hvilket vil sige, at der i en række tilfælde er
"fordele" for den tiltalte.

> Hele min pointe er at advokaterne varetager klienternes interesser hver
> især og at det *ikke* er dommeren fordi han pr. definition er
> upartisk... Dommeren har ikke pligt til at "varetage den anklagedes
> interesser", men til at vejlede er da logik for burhøns, så det er
> forkert det du skriver.

I en sag som denne har dommeren både ret og pligt til fx. at udspørge
tiltalte og vidner, hvis der er noget der ikke er ordentlig oplyst - og det
gøres også i praksis. Det vil typisk være i tiltaltes favør.

Det er selvklart at dommeren ikke er forsvarer, men om en forsvarer i en
simpel færdselssag gør nogen forskel er en anden ting.

--
/kristian
@warszawa

Sony digitalkamera DSC-F717 sælges. Kontakt mig på mail!


Martin Jørgensen (04-12-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 04-12-04 13:49

Kristian Storgaard wrote:

> "Martin Jørgensen" skrev 03.12.2004 0:51:
>
>
>>Du mener altså at det ikke er dommerens job, men hans pligt at varetage
>>den ene parts interesser... Hmmm.. Nå... Javel... Men det er forkert.
>
>
> Han har pligt til at varetage begge parters interesser. Men i

Altså, er du uenig, enig eller vil du bare mundhugges?

> straffeprocessen findes der et princip og en række regler, der går under
> navnet favor defensionis, hvilket vil sige, at der i en række tilfælde er
> "fordele" for den tiltalte.

Det kan jeg ikke se har noget at gøre med det jeg skrev, men ok hvis du
da gerne vil tilføje noget mere der måske ikke er skide-relevant her...

>>Hele min pointe er at advokaterne varetager klienternes interesser hver
>>især og at det *ikke* er dommeren fordi han pr. definition er
>>upartisk... Dommeren har ikke pligt til at "varetage den anklagedes
>>interesser", men til at vejlede er da logik for burhøns, så det er
>>forkert det du skriver.
>
>
> I en sag som denne har dommeren både ret og pligt til fx. at udspørge
> tiltalte og vidner, hvis der er noget der ikke er ordentlig oplyst - og det
> gøres også i praksis. Det vil typisk være i tiltaltes favør.

Altså, er du uenig, enig eller vil du bare mundhugges?

> Det er selvklart at dommeren ikke er forsvarer, men om en forsvarer i en
> simpel færdselssag gør nogen forskel er en anden ting.

Altså, er du uenig, enig eller vil du bare mundhugges?

Det virker lidt som om du bare vrøvler, men hvad er din pointe, set ift.
til det jeg skriver? Jeg kan ikke læse om du er enig, uenig eller om du
bare vil mundhugges og jeg havde egentligt ikke troet at nogen gad at
fortsætte denne tråd for en kort bemærknings skyld.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Kristian Storgaard (04-12-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 04-12-04 14:11

"Martin Jørgensen" skrev 04.12.2004 13:48:

> Det kan jeg ikke se har noget at gøre med det jeg skrev, men ok hvis du
> da gerne vil tilføje noget mere der måske ikke er skide-relevant her...

Det er naturligvis relevant, at begge parters interesse skal varetages, men
at det er legitimt at der er en "overvægt" til den ene side. Der er også en
væsentlig forskel på ikke at varetage nogens interesser og varetage begge
parters interesser.

> Det virker lidt som om du bare vrøvler, men hvad er din pointe, set ift.
> til det jeg skriver? Jeg kan ikke læse om du er enig, uenig eller om du
> bare vil mundhugges

Din tilgang til spørgsmålet er for unuanceret, det er det jeg vil bemærke.

> og jeg havde egentligt ikke troet at nogen gad at
> fortsætte denne tråd for en kort bemærknings skyld.

Nå.

--
/kristian
@warszawa

Sony digitalkamera DSC-F717 sælges. Kontakt mig på mail!


Morten Nielsen (01-12-2004)
Kommentar
Fra : Morten Nielsen


Dato : 01-12-04 13:21

> Start med at få anklageskriftet INDEN du hyrer en advokat, det er kun en
> færdselssag med matrielle skader, en dommer vil udemærket kunne vartage
dine
> interesser.

Jeg har nu snakket med Københavns byret og bedt dem om at sende
anklageskriftet til mig. Jeg fik indkaldelsen fra en mand jeg mødte på min
trappe, og består af et stykke papir. Det ser ud til at der har været hæftet
mere på, sansynligvis anklageskriftet. Må man give sådan en indkaldelse som
ikke indeholder et anklageskrift ?

Men jeg vender måske tilbage mere flere spørgsmål, når jeg har modtaget
anklageskriftet.

Men tak for svarerne indtil videre.

Med venlig hilsen

Morten Nielsen



news.worldonline.dk (02-12-2004)
Kommentar
Fra : news.worldonline.dk


Dato : 02-12-04 17:46

Hej igen.

Nu har jeg modtaget anklageskriftet hvor de har lagt op til både bødestraf
og en betinget frakendelse af førerretten.

Henholdsvis Færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 6 og færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 1, jf. § 128.

Men for at gøre sagen endnu mere kompliceret er et af vejnavnene forkert.
Der står at jeg kom kørende af vej a, og skulle have foretaget svingning mod
vej b. Problemet er at, jeg slet ikke har kørt af vej a, som ligger som en
sidevej lidt før kydset. Hvordan skal jeg forholde mig til denne påstand.
Teksten hænger slet ikke sammen, da man ikke kan svinge fra den påstået vej
a til vej b.

Hvem skal jeg ringe til ? Byretten eller politiet ? Eller skal jeg slet ikke
ringe, og først forklare det når jeg kommer derind ?

Man kan undre sig lidt over, at de kan tage stilling til situationen, hvis
de ikke har haft styr på i hvilket kryds ulykken er sket.

Hvordan skal jeg forholde mig.

På forhånd tak.


Morten Nielsen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste