/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Sild og diverse
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 19-11-04 23:32

Skal lave julefrokost til 60 mennesker og har princip om at lave alt så "fra
bunden" som muligt. Jeg har godt styr på andestegning, leverpostejsbagning,
rødbedesyltning osv... Men hva med sildene?

Gode råd til sild fra bunden søges... Kan det overhovedet at lade sig gøre
at lave kryddersild og marinerede sild fra bunden? Har søgt lidt på google
uden videre held.. Vil også gerne høre lidt erfaringer.

Stegte sild i lage er jeg med på, hvorledes skal laves, men hvis du ligger
inde med den perfekte opskrift, så giv den fra dig!

Gode råd om æbleflæsk imødeses også! Jeg har altid lavet det med normalt,
stribet flæsk, men har også set opskrifter med røget flæsk... Er
fremgangsmåden den samme? Hvad foretrækker du?

Mvh
Kevin Edelvang



 
 
Villy Erichsen (20-11-2004)
Kommentar
Fra : Villy Erichsen


Dato : 20-11-04 07:23

In article <419e74cd$0$33736$14726298@news.sunsite.dk>, Kevin Edelvang
<e@e.invalid> wrote:

> Skal lave julefrokost til 60 mennesker og har princip om at lave alt så "fra
> bunden" som muligt. Jeg har godt styr på andestegning, leverpostejsbagning,
> rødbedesyltning osv... Men hva med sildene?
>
> Gode råd til sild fra bunden søges... Kan det overhovedet at lade sig gøre
> at lave kryddersild og marinerede sild fra bunden? Har søgt lidt på google
> uden videre held.. Vil også gerne høre lidt erfaringer.

http://gamledanskeopskrifter.dk/
Kig under pålæg/frokostretter - Bornholmske marinerede sild. Samme
marinade bruges til de stegte sild - jo mere enkelt des bedre.
De stegte sild skal dog kun trække en halv times tid. Steg sildene i
forvejen - kog lagen og hæld den varm over sildene - således at de
stadig er lune når de serveres - så kan man stadig smage silden - ikke
bare marinade.
Samme sted er der opskrifter på Kryddersild. F. eks. kryddersild fra
Poulsker - men brug udvandede spegesild i stedet for - så er de klar
efter et døgn. Udelad salpeter og atamon - det er unødvendigt med
spegesild. Ellers bare lav marinaden som anvist og hæld den over de
udvandede spegesild.
>
> Stegte sild i lage er jeg med på, hvorledes skal laves, men hvis du ligger
> inde med den perfekte opskrift, så giv den fra dig!
>
> Gode råd om æbleflæsk imødeses også! Jeg har altid lavet det med normalt,
> stribet flæsk, men har også set opskrifter med røget flæsk... Er
> fremgangsmåden den samme? Hvad foretrækker du?

Et sykke bacon skåret i skiver - brug en god skarp kniv - ikke maskine.
Uskrællede æbler skæres i tynde både og lægges i en bradepande - her
foretrækker vi Cox Orange æbler - de skal ikke sødes med sukker. Mange
andre sorter er også velegnede - men de skal måske have et drys sukker
- skal smage både syrligt og sødt.
Baconskiverne lægges på risten over bradepanden og stilles i en 200
grader varm ovn ca. en halv time - til bacon er sprød og æblerne møre-
men stadig med lidt bid i.

--
Venlig hilsen
Villy Erichsen
villy(punktum)erichsen(snabel-a)os(punktum)dk

Inger Pedersen (20-11-2004)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 20-11-04 08:20


"Villy Erichsen" <spam@hammel-by.dk> skrev i en meddelelse

> De stegte sild skal dog kun trække en halv times tid. Steg sildene i
> forvejen - kog lagen og hæld den varm over sildene - således at de
> stadig er lune når de serveres - så kan man stadig smage silden - ikke
> bare marinade.

Nemlig.

>
> Et sykke bacon skåret i skiver - brug en god skarp kniv - ikke maskine.
> Uskrællede æbler skæres i tynde både og lægges i en bradepande - her
> foretrækker vi Cox Orange æbler - de skal ikke sødes med sukker. Mange
> andre sorter er også velegnede - men de skal måske have et drys sukker
> - skal smage både syrligt og sødt.
> Baconskiverne lægges på risten over bradepanden og stilles i en 200
> grader varm ovn ca. en halv time - til bacon er sprød og æblerne møre-
> men stadig med lidt bid i.

Ja, selvfølgelig skal det være røget flæsk.
Men jeg vil nu foretrække syrlige madæbler som f.eks. Bramley eller Belle de
Boskoop. Og jeg ville bestemt ikke komme sukker i - det søde kommer fra
baconen.
Hvis jeg skulle lave æbleflæsk til 10 personer, ville jeg nok stege både
bacon og æbler på panden, så æblerne bliver stegt på alle sider, men jeg kan
godt se, det bliver lidt træls til 60 personer.

Hilsen Inger



Jens Bruun (20-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 20-11-04 10:00

"Kevin Edelvang" <e@e.invalid> wrote in message
news:419e74cd$0$33736$14726298@news.sunsite.dk

> Gode råd til sild fra bunden søges... Kan det overhovedet at lade sig
> gøre at lave kryddersild og marinerede sild fra bunden?

Jepper. Jeg har et par gange forsøgt mig _helt_ fra bunden, dvs. taget på
Øresund og fanget sildene selv, saltet dem og til sidst marineret dem:

Du indkøber en 8-9" kastestang (30-50 grams kastevægt) eller 20 lbs
pirkestang, passende hjul (f.eks. Abu Ambassadeur 6000/7000, men det er lidt
svært at kaste med for en nybegynder), et par hundrede meter 0.40-line
(eller 8-10 kgs fletline, hvis du vil ofre lidt ekstra på en lækker line),
en flok kastepirke (hvis du valgte kastestangen) eller 100-300 grams
sølvpirke (hvis du valgte pirkestangen). Dertil en håndfuld silde- eller små
makrelforfang. Jeg binder mine forfang selv med små makrelkroge, da jeg så
kan lave dem lidt stærkere end købeforfang, der normalt ikke er bedste
kvalitet. Husk, hvis du vælger kasteløsningen skal du ikke have mere end
maks. tre sildekroge foran pirken. Når udstyret således er på plads, booker
du en sundtur (hvis du ikke har egen båd) på et passende tidspunkt. Sildende
i Øresund er størst og fedest sent på efteråret, dvs. oktober-november, så
det er de bedste måneder til sildefiskeri. Problemet er, at du så ikke kan
salte til førstkommende jul, da saltede sild helst skal stå i mindst seks
måneder.

Jeg går ud fra, du booker en tur hos en skipper, der specialiserer sig i
sild, hvilket mange af Øresunds kutterskippere gør i efterårssæsonen. Vel
ankommet ved sildestimerne (typisk omkring Ven) monteres sildeforfang og
yderst en pirk i sølv. Pirken tjener to formål: Den virker som
kastevægt/pirkevægt og kan samtidig give dig en god torsk med hjem.
Teknikken er lidt forskellig afhængig af, om du bruger kastestang eller
pirkestang, men de fleste bruger pirkestang, så det går jeg ud fra, du også
gør: Når skipper ringer med klokken, frikobler du hjulet, og lader pirk og
sildeforfang glide ned i vandet. Du styrer linieudløbet med tommelfingeren,
hvis du har et multihjul. Skipperen fortæller normalt, hvor højt i vandet
stimen står, og når pirken nærmer sig fiskedybden stopper du, svirper lidt
med stangspidsen og mærker, om der går sild på. Er der ingen sild, giver du
yderligere en meter line, stopper, svirper osv. Sådan fortsætter du, lige
indtil du kan mærke sildestimen (tro mig, du ved med det samme, når dit grej
befinder sig midt i stimen). Så er det sådan set bare at svirpe lidt, mens
du mærker krogene blive fyldt op med sild. Når du er klar, spoler du ind i
én lang glidende bevægelse og stopper, når den første sild er lige ved
overfladen. Så spoler du så meget line ind som muligt, mens du peger
stangspidsen ned mod vandet, så sildene stadig befinder sig lige under
overfladen. Til sidst løfter du sildene ind i én lang, glidende bevægelse,
hvor du løfter stangen og drejer dig, så fangsten enden på dækket. Voila.

Sådan går et par timer, og du kan snildt ende op mede flere hundrede sild.
Don't: Du skal selv rense og slæbe, med mindre du har faciliteter til at
salte hele baduljen, så hold inde mens tid er. Du kan evt. afmontere
sildeforfang og bruge resten af turen til at fiske efter torsk, når du har
sild nok.

Når skipper sejler hjemad, låner du en skrubbe (der er altid flere
gulvskrubber ombord) og giver dine fisk en ordentlig tur med skrubben og
vandslangen. Derved får du skrubbet alle skællene af, og tro mig; dem ønsker
du ikke hjemme i dit køkken.

Hjemme i køkkenet udvælger du de største og fedeste sild, og en passende
beholder til nedsaltningen. Husk, beholderen skal stå køligt (5-7 grader) i
meget lang tid (mindst seks måneder, gerne længere). Salt i bunden. Et lag
sild med ryggen nedad. Dækkes med salt. Et lag sild med ryggen nedad osv.
osv. Sidste lag sild dækkes selvfølgelig fuldstændig med salt. Beholderen
sættes til side (husk låg på), og du kan kigge til den efter en eller to
uger. Der skal nu være dannet væske/lage, som sildene skal ligge og sejle i,
samt et hårdt saltlag på overfladen. Er der ikke dannet lage, kan processen
vist fremprovokeres ved at tilsætte lidt sukker, men jeg har nu aldrig
oplevet problemer.

Bemærk, at du skal nedsalte hele, urensede sild. Silden skal nedsaltes med
indvolde, da sildens mave/tarmsystem indeholde enzymer, der er helt
essentielle for en korrekt nedsaltning og ikke mindst modning.

Når sildene har modnet længe nok, fileterer du dem og fjerner skindet.
Herefter er sildestykkerne klar til marinering. Jeg elsker de barske salte
sild direkte i marinade - nogle fortrækker at udvande silden lidt inden
marinering.

Jeg marinerer med eddike, sukker, løg, chili, og alle mulige passende
krydderier, der passer til jul. Silden skal helst have en uges tid i
marinade, og kan efterfølgende opbevares i rimelig lang tid på køl.

Knæk & Bræk og Bon Appetit!

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - Min fotodagbog (Sidst opdat. 13.11.04)
http://usenet.fotolog.dk - Ugentlig fotostafet i news:dk.fritid.foto
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - Mit fotogalleri



Peter Westh (20-11-2004)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 20-11-04 10:50

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cnn131$5b9$1@news.cybercity.dk...

<snip>

Man kan også købe spegesild hos fiskelhandleren og fortsætte cirka herfra i
Jens Bruuns ellers spændende "opskrift".

> Når sildene har modnet længe nok, fileterer du dem og fjerner skindet.
> Herefter er sildestykkerne klar til marinering. Jeg elsker de barske salte
> sild direkte i marinade - nogle fortrækker at udvande silden lidt inden
> marinering.
>
> Jeg marinerer med eddike, sukker, løg, chili, og alle mulige passende
> krydderier, der passer til jul. Silden skal helst have en uges tid i
> marinade, og kan efterfølgende opbevares i rimelig lang tid på køl.
>
> Knæk & Bræk og Bon Appetit!

/P



-V- (20-11-2004)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 20-11-04 12:46

Jens Bruun wrote:
> Jepper. Jeg har et par gange forsøgt mig _helt_ fra bunden, dvs.
> taget på Øresund og fanget sildene selv, saltet dem og til sidst
> marineret dem:

[snip langt og ekstremt uddybende indlæg]

Bravo!!!!!
Mere af det, tak.




-V-



Kevin Edelvang (20-11-2004)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 20-11-04 19:00

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev

> Jepper. Jeg har et par gange forsøgt mig _helt_ fra bunden, dvs. taget på
> Øresund og fanget sildene selv, saltet dem og til sidst marineret dem:

Hej Jens, tak for den udførlige vejledning. Er desværre ikke den store
lystfisker, men vil da forsøge mig til næste år alligevel. Man bliver dog
næppe nogen "haj" blot ved at følge dine ellers fine anvisninger.

Men i år må jeg springe et par led over. Tak alligevel, også til de andre i
tråden!

Mvh
Kevin Edelvang



Jens Bruun (21-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 21-11-04 14:35

"Kevin Edelvang" <e@e.invalid> wrote in message
news:419f8678$0$33743$14726298@news.sunsite.dk

> Hej Jens, tak for den udførlige vejledning. Er desværre ikke den store
> lystfisker, men vil da forsøge mig til næste år alligevel. Man bliver
> dog næppe nogen "haj" blot ved at følge dine ellers fine anvisninger.

Næh, haj bliver/fanger man først, når man har fisket og fisket og fisket i
mange år.

Nu var det selvfølgelig lidt for sjov, jeg skrev den lange anvisning (den er
dog god nok), men lige netop sildefiskeri er særdeles velegnet til
nybegyndere, og så kan du leje grejet på de fleste kuttere, så du behøver
faktisk ikke at investere noget særligt.

Jeg ved ikke, hvor du bor, men bor du i nærheden af Øresund, burde du unde
dig selv en tur, bare for at prøve det. Der er stort set altid
fangstgaranti, når det drejer sig om sildeture, og det er faktisk ganske
hyggeligt. Du kan sagtens nå at få et par gode høstsild i år, som du så kan
salte ned et års tid

--
-Jens B.



Kevin Edelvang (22-11-2004)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 22-11-04 13:17

Jens Bruun wrote:
> Jeg ved ikke, hvor du bor, men bor du i nærheden af Øresund, burde du
> unde dig selv en tur, bare for at prøve det.

Jeg bor skam *i* Øresund. Man er vel amar'kaner...

Du må jo sige til, næste gang du "står ud".. Så laver vi en
mad+drikke-udflugt

Mvh
Kevin Edelvang



Jens Bruun (22-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 22-11-04 13:45

"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> wrote in message
news:41a1d8bc$0$152$edfadb0f@dread11.news.tele.dk

> Du må jo sige til, næste gang du "står ud".. Så laver vi en
> mad+drikke-udflugt

Aftale.

--
-Jens B.



Heidi, Miver og Mull~ (22-11-2004)
Kommentar
Fra : Heidi, Miver og Mull~


Dato : 22-11-04 23:40

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cnsn00$bp6$1@news.cybercity.dk...
> "Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> wrote in message
> news:41a1d8bc$0$152$edfadb0f@dread11.news.tele.dk
>
> > Du må jo sige til, næste gang du "står ud".. Så laver vi en
> > mad+drikke-udflugt
>
> Aftale.
> -Jens B.


Jeg vil med, jeg vil med..*hopper op og ned helt viildt*

Er enormt facineret af den glimrende og udførlige beretning om kunsten at
fange sild...
Dejligt indlæg Jens Bruun!!!
Først troede jeg du tog gas på Kevin, men efter et par minutters læsning,
kan man se at du virkelig giver detaljerede, velmenende oplysninger...jeg er
imponeret...og stiller gerne op som heppekor/"sild" (på den menneskelige
måde altså) da jeg ingen fiskestang har, men meget gerne vil med på
enmad+drikke-udflugt *smil*
--
Hilsen Heidi, Miver og Mulle's mor
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=468
....
http://chocolade.dk




Margrete Johansen (23-11-2004)
Kommentar
Fra : Margrete Johansen


Dato : 23-11-04 07:01

>
> Jeg vil med, jeg vil med..*hopper op og ned helt viildt*

JEPS - jeg vil osse gerne hoppe! Og på en sildefisketur skal man ha' noget
at spise - jeg medbringer gerne noget godt at varme fingrene på.

Margrete



> Er enormt facineret af den glimrende og udførlige beretning om kunsten at
> fange sild...
> Dejligt indlæg Jens Bruun!!!
> Først troede jeg du tog gas på Kevin, men efter et par minutters læsning,
> kan man se at du virkelig giver detaljerede, velmenende oplysninger...jeg
> er
> imponeret...og stiller gerne op som heppekor/"sild" (på den menneskelige
> måde altså) da jeg ingen fiskestang har, men meget gerne vil med på
> enmad+drikke-udflugt *smil*
> --
> Hilsen Heidi, Miver og Mulle's mor
> http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=468
> ...
> http://chocolade.dk
>
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste