Liberalteologi, Ungjordskreationisme og Gammeljordskreationisme
Liberalteologi
Den moderne teologi læser i høj grad skabelsesberetningen som en tekst
fra oldtiden mere end som en åbenbaring fra Gud. Den udtrykker datidens
menneskers opfattelse af verden, dens tilblivelse og Guds rolle i dette.
Skabelsesberetningen er enten udtryk for lån fra andre kulturer og
religioner eller for det modsatte, et opgør med disse
Liberalteologien arbejder stort set ikke med nogen Guddommelig
åbenbaring i skabelsesberetningen.
Ungjordskreationismen
Ungjordstilhængerne arbejder i regelen ud fra det, man kan kalde
"Soloåbenbaringsholdningen" (En del ungjordskreationister vil benægte
dette, men lad mig forklare...) I dette anses Bibelen for at være eneste
autoriserede kilde til sandheden. Alt, som ikke stemmer overens med
Bibelens ord forkert og falskt. Dette får f.eks. Den konsekvens, at om
vi gør en videnskabelig observation, som umiddelbart strider imod
Bibelens udsagn (eller ungjordskreationisternes tolkning af Bibelen) da
er denne observation forkert, og skal bestrides.
Ungjordskreationismen arbejder stort set med én Guddommelig åbenbaring.
Gammeljordskreationisme
GK arbejder derimod med det, man kan kalde "Duoåbenbaringsholdningen". I
vort studie af den fysiske verden, vi lever i, og dens tilblivelse, har
vi to åbenbaringskilder fra Gud; Skriften og skaberværket selv. Studerer
vi den åndelige verden med alle de begreber, som eksisterer her, såsom
frelse og frelsesplan, er vor hovedkilde Skriften. Studerer vi den
fysiske verden, er skaberværket selv også en kilde til åbenbarelse af
Gud. Bibelen taler klart om to kilder til erkendelse af Skaberen og
skaberværket: Bibelen og naturen. Som udgangspunkt kan der ikke være et
modsætningsforhold mellem de to. Universets ophav er Gud og Skriftens
ophav er Gud, begge kommer fra Gud og er to udtryk for samme sag. Vor
forståelse af de to kan derimod godt være mangelfuld og ind imellem kan
der synes at være konflikt mellem vor forståelse af Skriften og vor
forståelse af skaberværket. Dette er ikke fordi der uoverensstemmelser
mellem Skrift og skaberværk, men fordi vor teologi og vor videnskab kan
være mangelfuld.
Universet Gud Bibelen
(Perfekt) (Perfekt)
Videnskab Menneske Teologi
(Begrænset) (Begrænset)
Sal.19.1-5 siger: "Himlen forkynder Guds ære,hvælvingen kundgør hans
hænders værk... uden ord og uden tale, uden at lyden høres,når himlens
røst over jordens vide, dens tale til jorderigs ende"
Vi finder altså ved simpel observation af universet bevis for Skaberen
og hans arbejde. I de efterfølgende vers lader salmisten Guds to vidner
stå side om side,idet han taler om, at Guds vidnesbyrd (universet)
holder og gør enfoldig viis, mens Hans lov (Skriften/Torahen) er
fuldkommen og giver øjet glans (Kundskab). Dersom Guds vidnesbyrd på
himmelhvælvingen holder og Hans lov (Skriften) er fuldkommen, må der pr.
Def. Være overensstemmelse mellem de to.
Rom.1.19-20 fortæller os, at Guds usynlige væsen, Hans evige kraft og
Hans usynlige væsen har kunnet ses fra verdens skabelse af. Erkendelse
af Gud ligger åbent for enhver,og har gjort det siden menneskets
skabelse. Her tales om alle mennesker - også de, som aldrig har hørt
forkyndelsen af Guds Ord. Hele skaberværket har siden tidernes morgen
forkyndt Guds usynlige væsen. Dette medfører ifølge v. 20, at mennesket
er uden undskyldning, når de fornægter Guds eksistens. En simpel
observation af naturen, ja af hele universet fortæller os, at der findes
en Skaber.
At der ingen undskyldning er, gælder specielt for vores generation. I
"gamle dage"da jorden var flad og placeret i centrum, og hvor stjernerne
var klistret på en ydre skal, var verden også et vidnesbyrd, men inden
for de sidste århundreder er universet "vokset" til ufattelige
dimensioner, både i rum og i tid. Vores generation må - om nogen -
udbryde med salmisten: "Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen
og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske...?" (Sal.8)
Kløften mellem Guds to vidner
Men i selv samme århundrede, som vor erkendelse af Guds skaberværk, og
dermed vor opfattelse af Skaberen selv, er eksploderet i omfang, har
videnskabsmænd gravet en kløft mellem Guds to vidner; ordet og naturen.
Enten må vi tro på Guds Ord eller på det vi blankt kan opfatte med vore
sanser i den fysiske verden. Dette kan ifølge Gammeljordskreationismen
ikke være sandt. Enten taler vi om dårlig videnskab eller dårlig
teologi - og ansvaret har nok ligget på begge parter.
Gud er troværdig, og optræder altid som sådan, hvad enten vi læser
Skriften eller studerer Guds skaberværk. Gud kan ikke lyve eller
opstille et bedrag, en illusion i sine to vidnesbyrd. Det ville være en
krænkelse af Hans egen hellighed.
Mr. D
Simon Griis
www.amen.nu