Hej Gruppe,
I Berlingske Tidende's 2. sektion fra i søndags (MagasinSøndag) var der en
historie om læreren fra Frederikshavn der står anklaget for besiddelse af
børneporno efter straffelovens §235 stk. 2.
Artiklen kan læses online på
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=504800/
Det der undrer mig er følgende afsnit i artiklen:
[CITAT]
Det er ikke alle hans ialt 4000 fotografier, den er gal med, og heller ikke
de 1800 filmklip. Af tidshensyn har politiet kun set nogle af dem igennem og
derefter anslået, at 3,7 procent af materialet er utugtige. Det bliver til
214 utugtige billeder, og Leif Nielsen er stillet for retten og kan vente
sin dom i morgen. Det bliver højst en bøde på 2.000 kroner, har han fået at
vide, fordi billederne alligevel ligger i den milde ende.
[CITAT SLUT]
Jeg undrer mig særligt over at politiet kan "nøjes med" at anslå mængden, og
uden at have set det hele igennem kan konkludere at "billederne ligger i den
milde ende".
Ikke at jeg tror de har en facitliste med 0-49 billeder = x kr i bøde, 50-99
billeder = x kr i bøde o.s.v. men forbrydelsens omfang (antal) og karakter
(billedernes karakter) må da have indvirkning på dommen - også i forhold til
den fortolkningsdiskussion som sagen har rejst (se
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=504870/)
Hvordan kan retten dømme ordentligt efter et sådant grundlag?
--
Med venlig hilsen
Ole Gaarde Kristensen