Thu, 04 Nov 2004 00:18:02 +0100 skrev John Drage Thomsen:
> På den ene side, synes jeg, det er en kanon-go' idé, som jeg har været
> med på nærmest fra starten, og som jeg gerne opfordrer alle til at ta'
> del i. Her skal lyde en gen-opfordring!
Det er sandt at John indsendte indsendte sin første fil til GEDCOMP i
september 1997, og at projektet ikke var blevet til noget uden støtte
fra folk som ham.
(Se f.eks. grafen på
http://www.lklundin.dk/gedcomp/gedstat.php )
>
> Ganske kort. Lav en GED-fil af din(e) slægtsbaser og send ind. Derefter
> sammenlignes filen maskinelt - helt uden menneskehænder og -øjne
> indblandet - med de øvrige filer. Du får en e-mail om mulige
> personsammenfald med andre(s) baser.
>
Ja. Se gerne
http://www.lklundin.dk/gedcomp/kontakt.php
for yderligere information om brug af GEDCOMP - bl.a. er der et nyt
afsnit om stednavne.
> Min ambivalens gælder det forhold, at ved et givent Bingo, hvor jeg ofte
> sender min Bingo-partner yderligere uddybende informationer og spørger
> til detaljer i det modtagne, sjældent får svar.
Jeg er efterhånden blevet klar over at du er ikke den eneste med denne
bekymring:
GEDCOMP-robotten vil om kort tid afsende sin "bingo" email nr. 100.000 om
mulige personsammenfald. Da GEDCOMP har omkring 1800 brugere, så har hver
bruger i gennemsnit ganske mange emails at gå igennem.
Og jeg tror at en del af dine manglende svar kan skyldes at nye GEDCOMP-
brugere er overvældet af at modtage snesevis af bingo-emails om sammenfald
med andre slægtsforskeres oplysninger.
Problemet kan måske reduceres ved tekniske indgreb. Erik Helmer
Nielsen er, som han selv skriver i denne tråd, kommet med en ide til
at gøre meget omfattende sammenfald med snese- eller hundredevis af
par af identiske personer mere overskuelige. Jeg synes ikke forslaget
var helt som jeg kunne ønske det, og har ikke fundet motivationen til
at sætte det i drift.
Men her er et andet løsningsforslag:
Når jeg selv modtager en GEDCOMP "bingo"-email, bruger jeg et ganske
simpelt program til at finde de slægtsforbindelser, som jeg kan få mere
information om via ejeren af den GEDCOM-fil jeg har overlap med.
Programmets besked ser sådan ud:
dk70124a.ged <=> dk41225f.ged
(I1975) Lisbeth Danielsdatter /Behm/ <=> (I180) Lisbet /Danielsdatter Behm/
FAMS: 1:@F601@ <=> 0
(I1935) Daniel Chr /von Bergen/ <=> (I174) Daniel Christiansen /Behm/
FAMC: 0 <=> 1:@F66@
(I1936) Lisbeth /Jacobsdatter/ <=> (I175) Lisebet /Jacobsdatter/
FAMS: 2:@F586@:@F587@ <=> 1:@F67@
Og tolkes sådan:
Om Lisbeth Danielsdatter /Behm/ er ejeren af dk70124a.ged
ene om at have oplysning om en familie hvor denne kvinde er hustru/mor.
Det betyder at ejeren af dk70124a.ged formentlig kan bidrage med oplysninger
om en eller flere af følgende: vielse, ægtefælle og børn for denne kvinde.
Omvendt, om Daniel Christiansen /Behm/ er ejeren af den anden fil (dk41225f.ged)
ene om at have oplysning om en familie hvor denne mand er barn.
Det betyder at ejeren af dk41225f.ged formentlig kan bidrage med oplysninger
om forældre og/eller søskende til denne mand.
Om Lisbeth /Jacobsdatter/ har ejeren af dk70124a.ged oplysning om to familier,
hvor denne kvinde er hustru/mor, mens ejeren af den anden fil kun har oplysning
om en enkelt familie, hvor hun er hustru/mor.
For de øvrige personpar i sammenfaldet har begge slægtsforskere oplysning
om de samme familietilhørsforhold, så de nævnes ikke i oversigten.
På den måde kan man hurtigt se, om sammenfaldet giver en forbindelse
til familier, som man ikke selv kender.
Så nu vil jeg benytte lejligheden til at spørge om der blandt GEDCOMPs
brugere er interesse for at udvide bingo-meddelelserne med en oversigt i
stil med ovenstående ?
> Hvor er det dog frusterende at vide, at der er "nogle andre forskere
> derude et sted", som angiveligt har fat i andre hjørner af ens slægt,
> men at man ikke kan få en dialog i gang med dem.... ;-(
Hvis folk vitterligt ikke er interesserede i en korrespondance, og slet
ikke svarer, så arbejder de måske ikke (længere) seriøst med deres
slægtsforskning, og så er tabet måske i virkeligheden ikke så stort.
Jeg ved ikke om det kan være en trøst...
> Er slægtsforskning virkelig ved at bevæge sig derhen, at enhver sidder
> "fast" på sit eget forskningsmateriale; holder sine egne kort så tæt som
> muligt til kroppen? Eller hvad er der på færde?
Jeg tror som sagt at en del af problemet skyldes den overvældende mængde
af email om sammenfald, som GEDCOMP-robotten dagligt afsender.
Men jeg har ikke glemt den tidligere diskussion om problemet med gensidig
udveksling af GEDCOM-filer, hvor en slægtsforsker følte sig snydt, fordi
han sendte sin GEDCOM-fil til den anden slægsforsker uden at få den
forventede information tilbage.
Situationen er generelt set følgende:
GEDCOMP bruger A og GEDCOMP bruger B kender intet til hinanden, men er blevet
sat i kontakt via GEDCOMP, og vil nu udveksle deres GEDCOM-filer. For at undgå
situationen, hvor den ene sender sin fil, og at den anden herefter "glemmer"
aftalen om også at sende sin fil, overvejer jeg følgende tekniske løsning:
A og B skal give besked til GEDCOMP (f.eks. ved at klikke på et specielt
link som bliver skrevet i deres bingo-email), om at de gerne vil stille
deres GEDCOM-fil til rådighed for den anden, mod at de får adgang til den
andens fil. Når/hvis de _begge_ gør det, så vil de begge få adgang til den
andens fil (via email eller ved at klikke på et link).
Inden det sker, vil jeg nok færdiggøre planen om at oprette en privat
web-side (med password) til hver GEDCOMP-bruger, hvor brugeren kan
se oplysninger om sig selv, se/hente gamle bingo-emails, samt en
sikkerhedskopi af sin egen GEDCOM-fil.
Ideer til sådan en side modtages også gerne.
Mvh,
-Lars Lundin.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark:
http://www.lklundin.dk/gedcomp/