/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ang. lejekontrakt på kollegieværelse
Fra : Jens Pedersen


Dato : 28-10-04 15:37

Hej

Jeg har d. 15/10 modtaget en lejekontrakt fra et boligselskab på et
kollegieværelse. Lejemålet er bindende fra samme dato, hvilket i mine øjne
virker en anelse forhastet.

Det viser sig endvidere, at der er en fejl i lejekontrakten, hvilket jeg gør
selskabet opmærksom på (efter at have været en tur igennem
omstillingssystemet nogle dage). I dag får jeg så fat på den rigtige person
og får aftalt, at kontrakten ændres, så jeg kan få skrevet under og flytte
ind. Jeg gør også opmærksom på, at jeg mener, at lejemålet først bør binde
pr. 1/11, hvilket personen afviser blankt.

Jeg har nu et spørgsmål: Kan lejekontrakten overhovedet binde med
tilbagevirkende kraft? Jeg har jo ikke modtaget en gyldig lejekontrakt
endnu, så den halve måned, jeg bliver opkrævet for, er rent ud sagt "spild".

På forhånd tak!

--
Jens Pedersen



 
 
Morten Bjergstrøm (28-10-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 28-10-04 16:45

"Jens Pedersen" <jens-pedersenFJERN@webspeed.dk> skrev:

> Jeg har d. 15/10 modtaget en lejekontrakt fra et boligselskab på
> et kollegieværelse. Lejemålet er bindende fra samme dato, hvilket
> i mine øjne virker en anelse forhastet.
>
> Det viser sig endvidere, at der er en fejl i lejekontrakten,
> hvilket jeg gør selskabet opmærksom på (efter at have været en tur
> igennem omstillingssystemet nogle dage). I dag får jeg så fat på
> den rigtige person og får aftalt, at kontrakten ændres, så jeg kan
> få skrevet under og flytte ind. Jeg gør også opmærksom på, at jeg
> mener, at lejemålet først bør binde pr. 1/11, hvilket personen
> afviser blankt.
>
> Jeg har nu et spørgsmål: Kan lejekontrakten overhovedet binde med
> tilbagevirkende kraft? Jeg har jo ikke modtaget en gyldig
> lejekontrakt endnu, så den halve måned, jeg bliver opkrævet for,
> er rent ud sagt "spild".

Du skal som udgangspunkt ikke betale leje før du har fået overdraget
nøglerne til lejemålet og kan benytte dette. Men det kan aftales, at
det lejede først stilles til rådighed 14 dage efter indflytningen.

Lov om leje af almene boliger
§ 14. Udlejeren skal stille det lejede til lejerens rådighed i god og
forsvarlig stand fra det aftalte tidspunkt for lejeforholdets
begyndelse, jf. § 25. Har lejeren pligt til helt eller delvis at
istandsætte det lejede ved fraflytning, kan det dog aftales, at det
lejede først stilles til lejerens rådighed indtil 14 dage efter
lejeforholdets begyndelse, medmindre der er indgået aftale efter § 44,
stk. 3, eller § 93, stk. 3. I forbindelse med indflytningen skal
udlejeren under lejerens medvirken udarbejde en indflytningsrapport.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om indflytningsrapporter.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Troja (28-10-2004)
Kommentar
Fra : Troja


Dato : 28-10-04 19:21

Morten Bjergstrøm tastede følgende
> Du skal som udgangspunkt ikke betale leje før du har fået overdraget
> nøglerne til lejemålet og kan benytte dette. Men det kan aftales, at
> det lejede først stilles til rådighed 14 dage efter indflytningen.

Sikkert et dumt spørgsmål og oxo helt uden jura i... Men, hvordan er det
lige at du vil flytte ind i noget 14 dage før du får det stillet til
rådighed !?



nospam@postkasse.org (28-10-2004)
Kommentar
Fra : nospam@postkasse.org


Dato : 28-10-04 21:48

On Thu, 28 Oct 2004 20:20:31 +0200, "Troja" <hotSLETTES@SLETTES_OGSÅcool.dk>
wrote in dk.videnskab.jura:

>Morten Bjergstrøm tastede følgende
>> Du skal som udgangspunkt ikke betale leje før du har fået overdraget
>> nøglerne til lejemålet og kan benytte dette. Men det kan aftales, at
>> det lejede først stilles til rådighed 14 dage efter indflytningen.
>
>Sikkert et dumt spørgsmål og oxo helt uden jura i... Men, hvordan er det
>lige at du vil flytte ind i noget 14 dage før du får det stillet til
>rådighed !?
>
Hm, lidt forsøg på at få betalt for samme periode 2 gange ?
Her tænker jeg på at det er almindeligt i almen udlejning at lejer skal
fraflytte lejemålet 14 dage inden, for vedligeholdelse samtidig med at lejeren
har betalt for hele måneden. Hvis ikke, må lejer jo bo der endnu.

--
Gerner

Folk med stress bruger planlægningskalendere.
Folk der bruger planlægningskalendere får stress.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

nospam@postkasse.org (28-10-2004)
Kommentar
Fra : nospam@postkasse.org


Dato : 28-10-04 17:17

On Thu, 28 Oct 2004 16:37:17 +0200, "Jens Pedersen"
<jens-pedersenFJERN@webspeed.dk> wrote in dk.videnskab.jura:


>Jeg har nu et spørgsmål: Kan lejekontrakten overhovedet binde med
>tilbagevirkende kraft? Jeg har jo ikke modtaget en gyldig lejekontrakt
>endnu, så den halve måned, jeg bliver opkrævet for, er rent ud sagt "spild".

Hvornår fik du nøglerne udleveret ? Uden nøgler ingen bopæl ingen betaling.
I en lidt uvidenskabelig men logisk udlægning.

>
>På forhånd tak!

--
Gerner

Folk med stress bruger planlægningskalendere.
Folk der bruger planlægningskalendere får stress.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

Martin Jørgensen (28-10-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 28-10-04 21:21

Jens Pedersen wrote:

-snip-

> Jeg har nu et spørgsmål: Kan lejekontrakten overhovedet binde med
> tilbagevirkende kraft? Jeg har jo ikke modtaget en gyldig lejekontrakt
> endnu, så den halve måned, jeg bliver opkrævet for, er rent ud sagt "spild".

Jeg aner ikke hvad du mener med din halve måneds spild, fordi du mangler
at give os så mange informationer at det eneste jeg vil forklare er at:

Ja, selvfølgeligt kan en lejekontrakt gælde/binde med tilbagevirkende
kraft, hvis der er lavet en fejl som der bliver tilbagerettet. Jeg fik
selv rettet min kontrakt - godtnok 14 dage frem, men fejl skal
selvfølgeligt rettes. Hvad ellers havde du tænkt dig?


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Jens Pedersen (28-10-2004)
Kommentar
Fra : Jens Pedersen


Dato : 28-10-04 21:56

"Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse
news:418154a1$0$211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Jeg aner ikke hvad du mener med din halve måneds spild, fordi du mangler
> at give os så mange informationer at det eneste jeg vil forklare er at:
> Ja, selvfølgeligt kan en lejekontrakt gælde/binde med tilbagevirkende
> kraft, hvis der er lavet en fejl som der bliver tilbagerettet. Jeg fik
> selv rettet min kontrakt - godtnok 14 dage frem, men fejl skal
> selvfølgeligt rettes. Hvad ellers havde du tænkt dig?

Det skal understreges (hvis det ikke fremgik tydeligt nok i den oprindelige
post), at jeg _ikke_ har skrevet under på lejekontrakten, da jeg fandt en
fejl, og derfor ikke er flyttet ind endnu. Man kan vel ikke forvente, jeg
underskriver en lejekontrakt, der ikke er fyldestgørende!

Jeg kan sagtens følge tankegangen, hvis jeg havde skrevet under, flyttet ind
og dernæst fandt fejlen. Så var der vel ingen problem i at få det rettet,
men jeg kan trods alt ikke finde på at skive under på papirer, jeg ved, der
ikke er i orden og tænke, at det sikkert bliver rettet engang.

--
Jens Pedersen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste