/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Forældelse og 5-års-grænsen
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-10-04 07:40

Hej alle

Jeg har et par ting jeg gerne vil have gjort klart hvad
5-års-fristen angår.

Hvis en kunde f.eks. køber en tjeneste (f.eks. et netabonnement)
hos et firma, fra hvilket tidspunkt regnes så fristens
begyndelsestidspunkt hvis kunden nu ikke betaler som aftalt?

Hvis firmaet slet ikke fremsætter kravet, dør det efter 5 år.

Hvad sker der med de 5 år hvis der på et tidspunkt, f.eks. efter
1 år, fremsendes en opkrævning? Starter der en ny 5-årig frist?
Hvordan kan firmaet sikre sig at kravet består hvis det ikke
imødekommes?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

 
 
jacob nielsen (25-10-2004)
Kommentar
Fra : jacob nielsen


Dato : 25-10-04 09:12


Bertel Lund Hansen wrote:

> Hvis en kunde f.eks. køber en tjeneste (f.eks. et netabonnement)
> hos et firma, fra hvilket tidspunkt regnes så fristens
> begyndelsestidspunkt hvis kunden nu ikke betaler som aftalt?
Fra det tidligste tidspunkt, hvor kreditor kan kræve betaling jf.
1908-loven §2. Da det typisk følger af aftalen, at betaling senest skal
ske på et givet tidspunkt, regner man fristen derfra.

> Hvis firmaet slet ikke fremsætter kravet, dør det efter 5 år.
>
> Hvad sker der med de 5 år hvis der på et tidspunkt, f.eks. efter
> 1 år, fremsendes en opkrævning? Starter der en ny 5-årig frist?
> Hvordan kan firmaet sikre sig at kravet består hvis det ikke
> imødekommes?

§2 giver dig igen svaret: Fordringen fortabes, medmindre
fordringshaveren inden fristens udløb enten erhverver skyldnerens
erkendelse af gælden eller foretager retslige skridt mod ham og uden
ufornødent ophold forfølger disse til erhvervelse af forlig, dom eller
anden retsafgørelse.

--
Jacob

Rune Wold (26-10-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 26-10-04 14:16

Bertel Lund Hansen wrote:

[klip]

> Hvis en kunde f.eks. køber en tjeneste (f.eks. et netabonnement)
> hos et firma, fra hvilket tidspunkt regnes så fristens
> begyndelsestidspunkt hvis kunden nu ikke betaler som aftalt?

Se Jacob. Men et interessant spørgsmål er, hvornår forældelsen starter
f.eks. ift. en selvskyldner kautionist.

Der kræves to betingelser for at selvskyldner hæftelsen aktualiseres:

1. Hovedmandens misligholdelse

2. Kreditors påkrav

Hvis nu hovedmanden misligholder 1/1, men påkravet først kommer frem til
kautionisten 1/2, hvornår er fristen så begyndt at løbe?

[klip]

> Hvad sker der med de 5 år hvis der på et tidspunkt, f.eks. efter
> 1 år, fremsendes en opkrævning?

Ikke noget.

[klip]

> Starter der en ny 5-årig frist?

Kun hvis der foreligger afbrydelsesfundamenter som nævnt i § 2. Debitors
erkendelse eller retslige skridt der uden ufornødent ophold fremmes osv.

[klip]

> Hvordan kan firmaet sikre sig at kravet består hvis det ikke
> imødekommes?

Retslige skridt.

/Rune Wold


jacob nielsen (26-10-2004)
Kommentar
Fra : jacob nielsen


Dato : 26-10-04 17:31


Rune Wold wrote:

> Se Jacob. Men et interessant spørgsmål er, hvornår forældelsen starter
> f.eks. ift. en selvskyldner kautionist.
>
> Der kræves to betingelser for at selvskyldner hæftelsen aktualiseres:
>
> 1. Hovedmandens misligholdelse
>
> 2. Kreditors påkrav
>
> Hvis nu hovedmanden misligholder 1/1, men påkravet først kommer frem til
> kautionisten 1/2, hvornår er fristen så begyndt at løbe?

Da fristen ifølge §2 løber fra det tidspunkt, hvor fordringen kunne
kræves betalt, må fristen løbe fra det tidspunkt, hvor kreditor kunne
afgive påkrav, dvs. fra hovedmandens misligholdelse d. 1/1.

--
Jacob

Rune Wold (26-10-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 26-10-04 17:44

jacob nielsen wrote:

[klip]

> Da fristen ifølge §2 løber fra det tidspunkt, hvor fordringen kunne
> kræves betalt, må fristen løbe fra det tidspunkt, hvor kreditor kunne
> afgive påkrav, dvs. fra hovedmandens misligholdelse d. 1/1.

Enig.

/Rune Wold

Bertel Lund Hansen (26-10-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 26-10-04 17:39

Rune Wold skrev:

>Se Jacob. Men et interessant spørgsmål er, hvornår forældelsen starter
>f.eks. ift. en selvskyldner kautionist.

>Der kræves to betingelser for at selvskyldner hæftelsen aktualiseres:

>1. Hovedmandens misligholdelse

>2. Kreditors påkrav

>Hvis nu hovedmanden misligholder 1/1, men påkravet først kommer frem til
>kautionisten 1/2, hvornår er fristen så begyndt at løbe?

Umiddelbart ville jeg sige 1/2. Er det forkert? Eller mener du at
der faktisk er tvivl om det?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Rune Wold (26-10-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 26-10-04 17:47

Bertel Lund Hansen wrote:

[klip]

> Umiddelbart ville jeg sige 1/2. Er det forkert? Eller mener du at
> der faktisk er tvivl om det?

Der er ikke tvivl om, at svaret er 1/1.

Men jeg medgiver, at forholdet er lidt "fælde"-agtig i opgavemæssig
sammenhæng.

/Rune Wold

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste