/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Hvem hæfter for underskud i forening?
Fra : Jakob G.


Dato : 22-10-04 17:10

Hej!

Jeg er kasserer i en lille forening. Vi har et underskud i banken, som stort
set har været lige stort i de år jeg har været kasserer. Vi tjener penge på
nogle aktiviteter, men udgifterne er åbenbart lige så store.

Hvis en forening, der har et underskud i banken, beslutter at opløse den,
f.eks. fordi den bliver nødt til at indstille aktiviteterne p.g.a. manglende
aktive medlemmer eller forestående investeringer i vedligeholdelse, hvem
hæfter så for underskuddet i banken?
Gør bestyrelsen som helhed? Eller alle medlemmerne?

Situationen er ikke så slem endnu, og jeg håber da på a vi kan få vendt
tendensen, men alligevel er det jo godt at vide hvad der er "på spil".

Kan i evt. henvise mig til et sted hvor jeg kan læse nærmere om emnet? Jeg
kan ikke finde det rigtige søgeord til Google...
På forhånd tak.

--
Hilsen Jakob



 
 
Brian Mortensen (22-10-2004)
Kommentar
Fra : Brian Mortensen


Dato : 22-10-04 18:06


"Jakob G." skrev:

> Hvis en forening, der har et underskud i banken, beslutter at opløse den,
> f.eks. fordi den bliver nødt til at indstille aktiviteterne p.g.a.
manglende
> aktive medlemmer eller forestående investeringer i vedligeholdelse, hvem
> hæfter så for underskuddet i banken?
> Gør bestyrelsen som helhed? Eller alle medlemmerne?

Det beror på en konkret vurdering. Det siges dog at, hvis bestyrelsen har
handlet culpøst, altså anderledes end den burde i den givne situation hvor
underskuddet er opstået, hæfter den selv for tabet. Almindelige medlemmer
kan således ikke komme til at hæfte da de ikke har indflydelse på driften af
foreningen.

Personlig hæftelse forekommer (såvidt jeg er informeret) kun hvis man har
forbrudt sig mod straffeloven, hvilket omfatter alle foreningens medlemmer.

Det kan være at nogle med mere indblik kan give et bedre svar. :)

--
/Brian



Jakob G. (22-10-2004)
Kommentar
Fra : Jakob G.


Dato : 22-10-04 18:11

Underskuddet har ligget på samme niveau så længe jeg har været medlem i
foreningen, og vi har ibestyrelsen ikke foretaget os andet end at køre
foreningen med de aktiviteter der nu hører til. Aktiviteterne er nødvendige
for at få en indtjening til foreningen. Der har bare ikke været så mange
aktiviteter, og samtidig har indsamlingen af sponsorater ligget lidt stille
de sidste to år. Vi har således ikke anskaffet os store dyre ting eller
holdt store fester for pengene.

Men hvis bestyrelsen ikke har handlet culpøst, hvem hæfter så for tabet,
hvis vi nu "lukker" en dag? Er banken så den store taber?


--
Hilsen Jakob




Jonathan Stein (22-10-2004)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 22-10-04 22:16

Jakob G. wrote:

> Men hvis bestyrelsen ikke har handlet culpøst, hvem hæfter så for tabet,
> hvis vi nu "lukker" en dag? Er banken så den store taber?

Du bør kigge i jeres vedtægter, om I har nogle særlige bestemmelser
omkring hæftelse - og i den aftale, der i sin tid er indgået med banken.

Men en forening er en juridisk enhed, og hvis alt er gået korrekt for
sig, må evt. kreditorer søge deres tilgodehavende dækket i de værdier,
foreningen evt. måtte have - ellers har de ikke meget at komme efter,
hvis der ikke er indgået nogle særlige aftaler.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

Peter (23-10-2004)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 23-10-04 08:43

"Jakob G." <nogen@emialadresse.dk> skrev i en meddelelse
news:4179310a$0$166$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

[klip]

> Gør bestyrelsen som helhed? Eller alle medlemmerne?

Hvis det er en rigtig forening så hæfter hverken medlemmer eller bestyrelse.
Bestyrelsen kan dog komme til at hæfte, hvis de har begået fejl som har
påført kreditor (banken) eller foreningen et tab.

Hvis det i virkeligheden ikke er en forening, men selskabsretligt en anden
selskabsform kan der blive tale om at medlemmerne hæfter. Det er dog
tvivlsomt.

/Peter

--
Ovenstående er alene udtryk for min personlige opfattelse og er ikke udtryk
for juridisk rådgivning. I sager af betydning må det tilrådes at søge reel
juridisk rådgivning hos en advokat.
http://www.grauslund.com



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste