---

Hvis en stedsøn mener, at stedfaderen har været et dumt svin, og vil udøve
selvtægt med mindst mulig straf til følge er det så korrekt forstået, at
drab straffes højere end grov legemsbeskadigelse? Egentlig en gevinst for
gerningsmanden, ifald offeret skal slås bevidstløs, have skåret alle muskler
igennem, smadret sine hænder og fødder med en hammer for dernæst at få
stukket øjnene ud. Vil der ved strafudmålingen lægges vægt på, at offeret
overlever eller vil det være en skærpende omstændighed, at offeret er blevet
en "grøntsag"? Nej vel?

Georg

---

Georg wrote:

[klip]

> er det så korrekt forstået, at drab straffes højere end grov
> legemsbeskadigelse?

Ja.

[klip]

> Vil der ved strafudmålingen lægges vægt på, at offeret overlever
> eller vil det være en skærpende omstændighed, at offeret er blevet en
> "grøntsag"? Nej vel?

Det er klart en skærpende omstændighed, at offeret er blevet en
"grøntsag", som det så elegant siges. Men der tale om en omstændighed,
der både kan relaterer sig til bedømmelsen af, om forholdet skal ind
under straffelovens § 245 eller 246, og i givet fald hvor lang den
konkrete straf skal være.

Den omstændighed, at offeret ikke dør, har ingen betydning ift. §
245-246. Der er taget hensyn hertil i og med, at strafferammen er mindre
end ved drab.

Men inden gerningsmanden kommer for godt igang, så skal det blot
bemærkes, at anklagemyndigheden jo kan forsøge, at bevise, at der forelå
hensigt til drab, hvorefter gerningsmanden eventuelt kan straffes for
forsøg på drab. Dette straffes i princippet lige så hårdt som fulbyrdet
drab (fra 5 år til livstid). Hvad udmålingspraksis rent faktisk er, ved
jeg dog ikke.

/Rune Wold