/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Færdselslov - cykel og kørekort ?
Fra : news.tele.dk


Dato : 09-10-04 20:23

Hej dk.videnskab.jura,

Under en pause i fliselægningen diskuterede min nabo og jeg med en tredje
mand. Han skulle på cykel videre, for at se fodbold. Vi var alle tre enige
om, at cykelturen hjem nok blev længere end udturen - der faldt jo nok en øl
eller to af under kampen. Jeg gjorde i sjov en bemærkning omkring, at han -
ud over at huske cykellygter - også skulle passe på at han ikke mistede sit
kørekort, hvis han skulle blive snuppet.

Min højt respekterede nabo er betjent, og fortalte mig efterfølgende, at man
ikke kunne miste kørekortet, ved at køre på cykel i påvirket stand. I øvrigt
ej heller på knallert, til fods eller på hest. At miste kørekortet hænger
nemlig sammen med at føre motorkøretøj. Og det lyder vel egentligt logisk
nok, måtte jeg medgive.

Jeg har dog på et tidspunkt i studietiden hørt, at man godt kunne miste
det - i hvert fald teoretisk - hvis man optræder tilstrækkeligt uforsvarligt
i trafikken i påvirket tilstand, ud fra en tese om, at man derved overtræder
færdselsloven, og dermed kunne miste kørekortet.

Men ovenstående er jo (i hvert fald for mit vedkommende) kun postulater og
gætterier. Hvad er virkeligheden, og findes der domme der kan understøtte
påstandene?

mvh
Peter



 
 
alexbo (09-10-2004)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 09-10-04 20:37


"news.tele.dk" skrev

> Jeg har dog på et tidspunkt i studietiden hørt, at man godt kunne miste
> det - i hvert fald teoretisk - hvis man optræder tilstrækkeligt
uforsvarligt
> i trafikken i påvirket tilstand, ud fra en tese om, at man derved
overtræder
> færdselsloven, og dermed kunne miste kørekortet.

Teoretisk ja.
Uddrag af kørekortbekendtgørelsen indsat nederst.

mvh
Alex Christensen

§ 73. Bliver politiet opmærksom på forhold, der giver begrundet tvivl om,
hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende
helbred eller fortsat er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller
andre bevidsthedspåvirkende stoffer, har den pågældende pligt til at
medvirke til

1) de lægeundersøgelser, der er nødvendige til afgørelse heraf, herunder
tilvejebringelse af lægeerklæring, eventuelt fra speciallæge, jf. § 20,
eller

2) en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. § 20.

Stk. 2. På grundlag af undersøgelserne eller køretesten afgøres,

1) om kørekortindehaveren kan bevare førerretten, eventuelt med særlige
indskrænkninger, jf. §§ 52, stk. 1, og 57,

2) om førerretten skal inddrages enten af lægelige grunde eller på grund
af kørekortindehaverens afhængighed af euforiserende eller andre
bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed, eller

3) om kørekortindehaveren skal indkaldes til en kontrollerende køreprøve
på grund af manglende kundskaber eller færdigheder, jf. § 72, stk. 1.








Jesper (09-10-2004)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 09-10-04 20:46


"news.tele.dk" <pppeater@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41683a41$0$213$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Jeg har dog på et tidspunkt i studietiden hørt, at man godt kunne miste
> det - i hvert fald teoretisk - hvis man optræder tilstrækkeligt uforsvarligt
> i trafikken i påvirket tilstand, ud fra en tese om, at man derved overtræder
> færdselsloven, og dermed kunne miste kørekortet.
>

http://www.faerdselssikkerhed.dk/e000c/base/11953e80



Bertel Lund Hansen (09-10-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-10-04 21:44

news.tele.dk skrev:

>Min højt respekterede nabo er betjent, og fortalte mig efterfølgende, at man
>ikke kunne miste kørekortet, ved at køre på cykel i påvirket stand.

Alex Christensen har redegjort for den relevante bestemmelse, men
den betyder ikke at én cykletur i fuld tilstand kan betyde at
kortet ryger. Det er noget med at man kan miste det hvis man hver
dag cykler plørefuld rundt eller på anden måde gentagne gange
viser at man ikke kan forholde sig realistisk til færdselen og
loven.

Og den myte (som jeg vil kalde det) om cykleture kunne med lige
så stor ret siges om at gå i beruset tilstand. Det er nemlig også
forbudt på offentlig vej (her forstået som fortov).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste