---

Alle har nok hørt om den forestående skilsmisse mellem Joachim og Alexandra.

Et juridisk spørgsmål, som der er kommet modstridende svar på, er, om
Alexandra kan tage børnene med til Hong Kong, hvis hun beslutter sig for
at tage hjem.

Ekstra bladet mener, at dronningen har "hånds og halsret" over børnene
med en henvisning til kongeloven.

http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=263133

Det er for det første forkert, allerede fordi begrebet "hånds og
halsret" ikke indgår i den aktuelle bestemmelse i kongeloven (§ 21 som
iøvrigt er den ene af de to eneste bestemmelser, der er gældende idag).

For det andet er det forkert, fordi Kongen i kongelovens § 21 næppe
længere er monarken. Eftersom kongelovens bestemmelser alene er
opretholdt i kraft af epilogen til junigrundloven af 1849, er det
formentlig korrekt at antage, at bestemmelsen skal ses i lyset af
princippet om ministerkontrasignatur i grundlovens § 13.
Således må det blive Statsministeren, der ifølge kongeloven skal give
tilladelse til, at prinserne kan forlade landet permanent.

Jeg hørte, at Rubinstein fra DR 1 udtalte, at hun som mor havde samme
rettigheder som andre mødre og derfor frit kunne rejse fra Danmark med
børnene. Hvis min udlægning af Rubinsteins udtalelse er rigtig, så er
hans udtalelser efter min mening ikke helt dækkende.

Så vidt jeg har forstået, fortsætter man med fælles forældremyndighed.
Det betyder, at Alexandra ikke uden videre kan forlade landet med
børnene, jf. forældremyndighedslovens § 3, idet man i denne situation
nemt kan forestille sig, at der er uenighed om, hvorvidt man skal
fortsætte med fælles forældremyndighed.

En interessant situation kunne opstå derved, at Alexandra ønsker at
forlade landet med børnene. I den forbindelse anlægges sag om fuld
forældremyndighed, som hun vinder. Det interessante ville opstå, hvis
statsministeren herefter sagde nej til, at børnene kunne forlade landet.

Kongeloven har ikke grundlovsrang, og der er derfor tale om modstrid
mellem en adm. afgørelse, der har hjemmel i lov eller dermed ligestillet
retsnorm, og en dom der afsagt iht. forældremyndighedsloven.

Hvad er resultatet af denne konflikt?

/Rune Wold

---

Rune Wold skrev:

>Et juridisk spørgsmål, som der er kommet modstridende svar på, er, om
>Alexandra kan tage børnene med til Hong Kong, hvis hun beslutter sig for
>at tage hjem.

I forbindelse med Frederiks og Marys bryllup underskrev Mary en
kontrakt hvor hun forpligter sig til at eventuelle børn ikke kan
tages ud af landet (eller sådan noget lignende).

Hvis det var nødvendigt med en kontrakt, og Alexandra ikke har
underskrevet sådan en (så ville vi have fået det at vide nu
igen), så må hun som udgangspunkt have samme rettigheder som
enhver anden forælder.

Kan statsministeren overstyre et individs rettigheder med
henvisning til at ungerne kan risikere at blive tronfølgere? Og
hvis han kan, hvorfor bad man så Mary om at skrive kontrakt?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> I forbindelse med Frederiks og Marys bryllup underskrev Mary en
> kontrakt hvor hun forpligter sig til at eventuelle børn ikke kan
> tages ud af landet (eller sådan noget lignende).

Er du helt sikker på det?

Kabinetssekretær Niels Eilschou Holm oplyser den 12/03/04 til
"Dagbladenes Bureau", at hvis Frederik og Mary Donaldsonbliver skilt,
og hun får forældremyndigheden, er der ingen aftale, som kan
forhindre hende i at rejse til Australien med en dansk tronarving.

Oplysningerne frekommer fordi, medierne i Danmark og Australien har
været optaget af, at Mary Donaldson skulle have underskrevet et
dokument, hvori hun afgiver retten til sine børn. Men en sådan aftale
eksisterer ikke - og den vil heller ikke blive udarbejdet, oplyser
kabinetssekretæren

Dog oplyser Professor dr. jur. Ditlev Tamm, at det altid er den
siddende regent, der har det sidste ord over for interne forhold i
kongehuset.
Det betyder, at kronprins Frederik i teorien, når han formentlig engang
indsættes som konge, kan ophæve den ligestilling, der eksisterer mellem
Frederik og Mary.

Vh Mark

---

Mark Beaumont wrote:

[klip]

> Dog oplyser Professor dr. jur. Ditlev Tamm, at det altid er den
> siddende regent, der har det sidste ord over for interne forhold i
> kongehuset.

Jeg kan kun tro, at han her mener interne forhold, såsom den mere
forretningsmæssige drift af kongehuset.
Ved spørgsmål om ligestilling og forældremyndighed, har monarken ingen
enekompetence.

/Rune wold

---

Mark Beaumont skrev:

>Er du helt sikker på det?

Det var jeg indtil jeg læste dit svar.

>dokument, hvori hun afgiver retten til sine børn. Men en sådan aftale
>eksisterer ikke - og den vil heller ikke blive udarbejdet, oplyser
>kabinetssekretæren

Okay. Så er jeg faldet for et rygte i sin tid.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

[klip]

> I forbindelse med Frederiks og Marys bryllup underskrev Mary en
> kontrakt hvor hun forpligter sig til at eventuelle børn ikke kan
> tages ud af landet (eller sådan noget lignende).

En sådan kontrakt ville ikke være det papir værd den er skrevet på.

/Rune wold

---

"Rune Wold" <uuu@uuu.invalid.dk> wrote in message
news:414a066c$0$8694$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Bertel Lund Hansen wrote:
> > I forbindelse med Frederiks og Marys bryllup underskrev Mary en
> > kontrakt hvor hun forpligter sig til at eventuelle børn ikke kan
> > tages ud af landet (eller sådan noget lignende).
>
> En sådan kontrakt ville ikke være det papir værd den er skrevet på.

Ikke for almindelige mennesker, men hvis kongelovens bestemmelse 25 virkelig
gælder som den står skrevet, så er det jo op til Kongen at afgøre.

/ Mogens

---

Mogens Svendsen wrote:

[klip]

> Ikke for almindelige mennesker, men hvis kongelovens bestemmelse 25 virkelig
> gælder som den står skrevet, så er det jo op til Kongen at afgøre.

Nej for det involverer et borgerligt menneskes rettigheder. Alex skrev
under før de blev gift, og eventuelle afgørelser vedrører antagelig
tiden efter skilsmissen.

Hvis der først er aftalt fælles forældremynidghed, så er det kun
domstolene, der kan tage den fra Alexandra efter en skilsmisse.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uuu@uuu.invalid.dk> skrev i en meddelelse

> > Ikke for almindelige mennesker, men hvis kongelovens bestemmelse 25
virkelig
> > gælder som den står skrevet, så er det jo op til Kongen at afgøre.
>
> Nej for det involverer et borgerligt menneskes rettigheder. Alex skrev
> under før de blev gift, og eventuelle afgørelser vedrører antagelig
> tiden efter skilsmissen.

JyllandsPosten har en artikel i dag: "Børnene bliver i Danmark", hvor
forskellige juridiske eksperter er uenige.
Der er tilsyneladende en ægtepagt, men tvivl om, hvorvidt den overhovedet er
gyldig - og forskellige love er i spil og i modstrid.
Så det ser ud til, at det ikke er juraen der afgør det, men de implicerede
parters interesser og magtpositioner.

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen wrote:

[klip]

> JyllandsPosten har en artikel i dag: "Børnene bliver i Danmark", hvor
> forskellige juridiske eksperter er uenige.

Juraen virker temmelig klar. Ægtepagten er i strid med ægteskabsloven.
De eksperter, der er uenige, er historikere (også Ditlev Tamm selvom der
står dr.jur). De har præsumptivt ingen forstand på jura. Iævrigt udtaler
advokaterne sig om formueforholdene, men historikerne udtaler sig om
børnene.

Spørgsmålet om formueforholdene er, om Kongelovens § 25 kan medføre en
anden formuefordeling. Det virker tvivlsomt eftersom domstolene ikke kan
anvende Kongelovens § 25, det kan kun kongen (statsministeren). I
tilfælde af skilsmisse, vil det sidste ende være domstolene der
fastsætter formuefordelingen.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uuu@uuu.invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:414a8f24$0$26403$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Mogens Svendsen wrote:
>
> [klip]
>
>> Ikke for almindelige mennesker, men hvis kongelovens bestemmelse 25
>> virkelig
>> gælder som den står skrevet, så er det jo op til Kongen at afgøre.
>
> Nej for det involverer et borgerligt menneskes rettigheder. Alex skrev
> under før de blev gift, og eventuelle afgørelser vedrører antagelig tiden
> efter skilsmissen.
>
> Hvis der først er aftalt fælles forældremynidghed, så er det kun
> domstolene, der kan tage den fra Alexandra efter en skilsmisse.

Der er intet i kongeloven der indikerer, at den gælder anderledes for
personer der ikke er født kongelige, eller for spørgsmål der hidrører fra
tiden før personen blev kongelig?

Alexandra bliver vel i øvrigt ikke automatisk borgerlig af at blive skilt?

Børnene bliver jo under alle omstændigheder ikke borgerlige fordi Alexandra
bliver det, og ifølge kongeloven 21 må de derfor ikke "af Landet reise".
Bestemmelsen gælder altså direkte for børnene, uden hensyn til et evt.
forældremyndighedsspørgsmål.

/ Mogens

---

Mogens Svendsen skrev:

>Alexandra bliver vel i øvrigt ikke automatisk borgerlig af at blive skilt?

Det er vel et spørgsmål om definitioner. Hun vil ikke længere
være kongelig.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Mogens Svendsen wrote:

[klip]

> Der er intet i kongeloven der indikerer, at den gælder anderledes for
> personer der ikke er født kongelige, eller for spørgsmål der hidrører fra
> tiden før personen blev kongelig?

Hvorvidt der overhovedet kan udledes nogen kompetence over Alexandras
rettigheder i kongeloven er ligegyldigt, jf. nedenfor.

[klip]

> Alexandra bliver vel i øvrigt ikke automatisk borgerlig af at blive skilt?

Når de er skilt, så kan der utvivlsomt ikke træffes afgørelse med
hjemmel i kongeloven i relation til Alexandras rettigheder.
Dvs. hvis Alexandra ved dom for overført hele forældremyndigheden, så
kan alene domstolene tage den fra hende igen.

[klip]

> Bestemmelsen gælder altså direkte for børnene, uden hensyn til et evt.
> forældremyndighedsspørgsmål.

Det er vi enige om. Og det var egentlig også det spørgsmål, mit
oprindelige indlæg gik på. Umiddelbart virker den stringente løsning at
være, at selvom Alexandra erhverver fuld forældremyndighed ved en senere
dom, så kan hun aldrig tage børnene med ud af landet uden
statsministerens tilladelse (forudsat min antagelse om
ministerkontrasignatur holder).

Man kan måske argumentere for, at en sådan administrativ afgørelse med
hjemmel i en retsnorm helt uden demokratisk legitimitet (kongeloven
vedr. tiden før grundloven), er i strid med EMRK art. 8.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uuu@uuu.invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:414abff6$0$8682$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Det er vi enige om. Og det var egentlig også det spørgsmål, mit
> oprindelige indlæg gik på. Umiddelbart virker den stringente løsning at
> være, at selvom Alexandra erhverver fuld forældremyndighed ved en senere
> dom, så kan hun aldrig tage børnene med ud af landet uden statsministerens
> tilladelse (forudsat min antagelse om ministerkontrasignatur holder).

Hey, vi er rent faktisk enige om noget!

Jeg kom til at tænke på, hvad der kan ske hvis hun alligevel gør det. Der er
ingen straffebestemmelse i kongeloven, og den gælder jo antageligvis
alligevel kun for børnene. Især med tanke på EMRK (som du nævnte), er det
vel tvivlsomt om f.eks. frankrig ville tvinge hende til at aflevere børnene
til Joachim med henvisning til kongeloven, hvis en dansk domstol havde givet
hende den fulde forældremyndighed over børnene?

/ Mogens

---

Mogens Svendsen wrote:

[klip]

> Jeg kom til at tænke på, hvad der kan ske hvis hun alligevel gør det.

Måske overtrædelse af straffelovens § 215? Men igen kan EMRK-argumentet
spille ind.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uuu@uuu.invalid.dk> wrote in message
news:4149f90e$0$25974$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> For det andet er det forkert, fordi Kongen i kongelovens § 21 næppe
> længere er monarken. Eftersom kongelovens bestemmelser alene er
> opretholdt i kraft af epilogen til junigrundloven af 1849, er det
> formentlig korrekt at antage, at bestemmelsen skal ses i lyset af
> princippet om ministerkontrasignatur i grundlovens § 13.
> Således må det blive Statsministeren, der ifølge kongeloven skal give
> tilladelse til, at prinserne kan forlade landet permanent.
>
> En interessant situation kunne opstå derved, at Alexandra ønsker at
> forlade landet med børnene. I den forbindelse anlægges sag om fuld
> forældremyndighed, som hun vinder. Det interessante ville opstå, hvis
> statsministeren herefter sagde nej til, at børnene kunne forlade landet.
>
> Kongeloven har ikke grundlovsrang, og der er derfor tale om modstrid
> mellem en adm. afgørelse, der har hjemmel i lov eller dermed ligestillet
> retsnorm, og en dom der afsagt iht. forældremyndighedsloven.
>
> Hvad er resultatet af denne konflikt?

Ok, jeg vover pelsen her... Tag venligst højde for at det er meget sent mens
jeg skriver det her, og jeg burde være gået i seng for mindst to timer
siden...

Antaget princippet om ministerkontrasignatur finder anvendelse, skal
"Kongen" vel stadig selv skrive under på tilladelsen? Dermed kan "Kongen"
vel bare nægte at skrive under?

Afgørelsen ifølge kongeloven må være afgørende, pga. prinserne og
prinsessernes særlige retsstilling, der jo også anerkendes i alle andre
forhold.

I øvrigt, hvis det som du anfører, er statsministeren der skal træffe
afgørelse efter kongelovens bestemmelse 21, så er det vel også ham der skal
træffe afgørelse efter bestemmelse 25? Så kan han vel bare bestemme, at
Joachim skal have den fulde forældremyndighed?

Hmm, fik lige en snedig tanke... Hvis Alexandra fik den fulde
forældremyndighed, kunne hun så på sønnernes vegne give afkald på titlen af
prins?

/ Mogens

---

Mogens Svendsen wrote:

[klip]

> Antaget princippet om ministerkontrasignatur finder anvendelse, skal
> "Kongen" vel stadig selv skrive under på tilladelsen? Dermed kan
> "Kongen" vel bare nægte at skrive under?

Nej. Monarkens underskrift er en formalitet, der ikke er
gyldighedsbetingelse som sådan. En lov er heller ikke ugyldig, hvis
dronningen nægter at underskrive den.

[klip]

> I øvrigt, hvis det som du anfører, er statsministeren der skal træffe
> afgørelse efter kongelovens bestemmelse 21, så er det vel også ham
> der skal træffe afgørelse efter bestemmelse 25? Så kan han vel bare
> bestemme, at Joachim skal have den fulde forældremyndighed?

Næppe, når et borgerligt menneskes rettigheder er involveret.

/Rune Wold

---

Rune Wold <uuu@uuu.invalid.dk> skrev:

>> Antaget princippet om ministerkontrasignatur finder anvendelse,
>> skal "Kongen" vel stadig selv skrive under på tilladelsen? Dermed
>> kan "Kongen" vel bare nægte at skrive under?
>
> Nej. Monarkens underskrift er en formalitet, der ikke er
> gyldighedsbetingelse som sådan. En lov er heller ikke ugyldig,
> hvis dronningen nægter at underskrive den.

Loven kan da ikke træde i kraft uden underskriften eller har jeg
misforstået noget?

Du skriver i øvrigt andetsteds, at det kun er to §§ i Kongeloven der er
gældende, hvilke er disse?

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

---

Morten Bjergstrøm wrote:

[klip]

> Loven kan da ikke træde i kraft uden underskriften eller har jeg
> misforstået noget?

Nej ikke uden statsministerens underskrift. Og formelt set kræves
droningens underskrift også, men det er ikke en gyldighedsbetingelse.
Dvs. en lov træder i kraft med statsministerens underskrift selvom
droningen ikke underskriver. Hun (han) er formelt en realitet, men reelt
en formalitet.

[klip]

> Du skriver i øvrigt andetsteds, at det kun er to §§ i Kongeloven der er
> gældende, hvilke er disse?

21 og 25. check retsinfo.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uuu@uuu.invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:414a9d1f$0$26372$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

[klip]

> Hun (han) er formelt en realitet, men reelt en formalitet.

Du har da hørt godt efter i timerne hos Ebbe

/Peter

---

Peter wrote:

[klip]

> Du har da hørt godt efter i timerne hos Ebbe

Ja, man terper ikke 17 dispositioner, indtil man har glemt sit eget
navn, og desuden deltager i 2 10-timers forelæsninger, uden at et eller
andet hænger ved.

/Rune Wold

---

Rune Wold <uuu@uuu.invalid.dk> skrev:

>> Loven kan da ikke træde i kraft uden underskriften eller har jeg
>> misforstået noget?
>
> Nej ikke uden statsministerens underskrift. Og formelt set kræves
> droningens underskrift også, men det er ikke en
> gyldighedsbetingelse. Dvs. en lov træder i kraft med
> statsministerens underskrift selvom droningen ikke underskriver.
> Hun (han) er formelt en realitet, men reelt en formalitet.

Er det en ny tolkning af Grundlovens §22. Hidtil mener jeg da, at det
har været antaget, at en manglende underskrift fra den siddende regent
ville medføre en forfatningskrise?



>> Du skriver i øvrigt andetsteds, at det kun er to §§ i Kongeloven
>> der er gældende, hvilke er disse?
>
> 21 og 25. check retsinfo.

Hvad angår §25 er den så ikke erstattet af §13 i Grundloven? Normalt
har nyere lovgivning jo forrang i forhold til ældre lovgivning?

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

---

Morten Bjergstrøm wrote:

[klip]

> Er det en ny tolkning af Grundlovens §22. Hidtil mener jeg da, at det
> har været antaget, at en manglende underskrift fra den siddende regent
> ville medføre en forfatningskrise?

Hvis det er monarken personligt, der nægter at underskrive, så er det i
hvert fald i juridiske kredse mere opfattet som en krise i monarkiet end
i forfatningen.

Husk på, at alle steder, hvor kongen nævnes i grundlovens, må læses i
lyset af GRL § 13 og 14, der fastsætter princippet om
ministerkontrasignatur. Ministerkontrasignatur er en
gyldighedsbetingelse. Derimod er retsvirkningen af manglende
konge"kontra"signatur ikke udtrykkeligt nævnt. Men en tdsvarende
forståelse af grundloven medfører, at kongesignatur som sådan ikke er
gyldighedebetingelse, og loven kan træde i kraft med alene ministerens
signatur, jf.

Peter Germer, 2. udg., s. 74
Alf Ross I bind, 3. udg, s. 326
Max Sørensen, 2. udg., s. 187-188 (der i realiteten siger det samme)

[klip]

> Hvad angår §25 er den så ikke erstattet af §13 i Grundloven? Normalt
> har nyere lovgivning jo forrang i forhold til ældre lovgivning?

Kongelovens § 25 vedrører prinser og prinsesser. GRL § 13 vedrører monarken.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uuu@uuu.invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:414ab3a4$0$13822$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Ministerkontrasignatur er en gyldighedsbetingelse. Derimod er
> retsvirkningen af manglende konge"kontra"signatur ikke udtrykkeligt nævnt.
> Men en tdsvarende forståelse af grundloven medfører, at kongesignatur som
> sådan ikke er gyldighedebetingelse, og loven kan træde i kraft med alene
> ministerens signatur, jf.

Hvad hvis Kongen skifter fra passiv til aktiv modstand, og pålægger
statsministeren og de øvrige ministre ikke at underskrive en lov? Jeg tænker
på GRL §3: "Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den
udøvende magt er hos kongen. [...]"

§3 indtil første punktum giver vel ikke meget mening, hvis en lov kan blive
gyldig trods Kongens udtrykkelige veto?

Folketinget kan jo ikke tvinge hverken en minister eller Kongen at
underskrive en lov, og indtil Kongen og en minister (eller som du anfører,
muligvis blot en minister) har underskrevet loven, er den jo stadigvæk kun
et lovforslag.

/ Mogens

---

Mogens Svendsen wrote:

[klip]

> Hvad hvis Kongen skifter fra passiv til aktiv modstand, og pålægger
> statsministeren og de øvrige ministre ikke at underskrive en lov? Jeg tænker
> på GRL §3: "Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den
> udøvende magt er hos kongen. [...]"

Monarken har ingen beføjelser i denne retning!

- tankestreg -

Hvis Saddam Hussein havde læst den danske grundlov, så vil han hellere
havde været Konge af Danmark, end diktator i Irak. Man kan jo
udtrykkeligt gøre hvad man vil straffrit, man udnævner selv sin
regering, og man kan hindre enhver lovgivning.

- tankestreg -

Du læser grundloven, som Saddam ville gøre det (undskyld, hvis jeg
er for grov)

Alle steder hvor kongen nævnes i grundloven, er det reelt
statsministeren og visse tilfælde ressortministeren, der menes. Det
følger af principperne i GRL § 13 og 14. Magten følger ansvaret.

[klip]

> §3 indtil første punktum giver vel ikke meget mening, hvis en lov kan blive
> gyldig trods Kongens udtrykkelige veto?

Jo, fordi der menes reelt regeringen og ikke monarken.

[klip]

> Folketinget kan jo ikke tvinge hverken en minister eller Kongen at
> underskrive en lov, og indtil Kongen og en minister (eller som du anfører,
> muligvis blot en minister) har underskrevet loven, er den jo stadigvæk kun
> et lovforslag.

Det er i princippet rigtigt. Men Parlamentet kan blot anvende retten til
at udstede et mistillidsvotum, jf. Grl § 15. Så kan statsministeren jo
bare prøve at nedlægge veto, hvis han tør!

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uuu@uuu.invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:414ac516$0$25974$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Mogens Svendsen wrote:

[klip]

> Du læser grundloven, som Saddam ville gøre det (undskyld, hvis jeg er
> for grov)

Det gør jeg sandsynligvis. Jeg har også en lille diktator indeni, der kæmper
for at komme ud...

/ Mogens

---

Rune Wold <uuu@uuu.invalid.dk> skrev:

>> Er det en ny tolkning af Grundlovens §22. Hidtil mener jeg da, at
>> det har været antaget, at en manglende underskrift fra den
>> siddende regent ville medføre en forfatningskrise?
>
> Hvis det er monarken personligt, der nægter at underskrive, så er
> det i hvert fald i juridiske kredse mere opfattet som en krise i
> monarkiet end
> i forfatningen.
>
> Husk på, at alle steder, hvor kongen nævnes i grundlovens, må
> læses i lyset af GRL § 13 og 14, der fastsætter princippet om
> ministerkontrasignatur. Ministerkontrasignatur er en
> gyldighedsbetingelse. Derimod er retsvirkningen af manglende
> konge"kontra"signatur ikke udtrykkeligt nævnt. Men en tdsvarende
> forståelse af grundloven medfører, at kongesignatur som sådan ikke
> er gyldighedebetingelse, og loven kan træde i kraft med alene
> ministerens signatur, jf.
>
> Peter Germer, 2. udg., s. 74
> Alf Ross I bind, 3. udg, s. 326
> Max Sørensen, 2. udg., s. 187-188 (der i realiteten siger det
> samme)

Fornem forklaring - jeg siger mange tak.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili