/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Vil støtte homofile kristne
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 02-11-04 13:41

Udfordringen skriver (nr. 44 - 28. oktober 2004):

=== citat start ===

Vil støtte homofile kristne

Kristen forening vil bakke homoseksuelle kristne op i at leve efter Guds
vilje

Af Ole Larsen

Homoseksuel orientering er ikke medfødt, og for nogle er det muligt at ændre
seksualiteten gennem livet.

Det er to af de påstande, som ikke normalt er at finde i den offentlige
debat. Men som nu er tilgængelige på en ny hjemmeside. En side som ønsker
at støtte de kristne homoseksuelle, som ønsker at leve efter Bibelen.

- Mange kristne homoseksuelle oplever, at der er modstrid mellem deres
følelser og kristendommens syn på seksualitet. Det er en reel konflik i
deres liv, en konflik som ikke forsvinder ved, at man for eksempel indfører
en kirkelig vielse af homoseksuelle, siger Johan Schmidt Larsen, der er
formand for Basis, der står bag den nye hjemmeside.

Basis er en del af Foreningen Agape og er et kristent arbejde blandt
mennesker, der lever med en problemfyldt seksualitet. Ikke kun
homoseksuelle, men også for eksempel pædofile, transvestitter og seksuelt
afhængige.

Unuanceret debat

I den offentlige debat bliver det oftest et spørgsmål, om man er for
eller imod homoseksuelle. Men det er et alt for forsimplet synspunkt, mener
Johan Schmidt Larsen.

- I Basis vil vi gerne have alle nuancerne med, så vi kan støtte de
mennesker, som må leve med den konflikt i deres liv. Fordi de ønsker at
leve med deres seksualitet efter Guds vilje, også selv om de er nødt til at
begrænse den.

- De har anerkendt deres homoseksuelle følelser, men har bevidst valgt ikke
at leve dem ud. Den beslutning vil vi gerne støtte dem i og samtidig gøre
andre opmærksomme på, at det er en helt legal beslutning at tage, siger han.

En del af menneskers liv

Basis har eksisteret i 11 år og især arbejdet gennem selvhjælpsgrupper,
undervisning, sjælesørgeriske samtaler og kursus.

Med hjemmesiden www.basis.nu vil man gerne blande sig i debatten, men
målsætningen er stadig først og fremmest at være en del af menneskers liv,
fastslår Schmidt Larsen.

Hjemmesiden indeholder blandt andet bibelsk vejledning til homoseksuelle,
og så fortæller homoseksuelle kristne deres livshistorie.

=== citat slut ====


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 2000 Danish Kr. (around 300 US $), jump ...
3042 news:AUo6d.53392$Vf.2568978@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp )
File-number: 3146



 
 
Søren Kongstad (02-11-2004)
Kommentar
Fra : Søren Kongstad


Dato : 02-11-04 13:51


"Jesus-loves-you" <John15.13@Heaven> wrote in message
news:KfLhd.62017$Vf.3030945@news000.worldonline.dk...
> Homoseksuel orientering er ikke medfødt, og for nogle er det muligt at
ændre
> seksualiteten gennem livet.
>


Jeg synes det er sjovt som religiøse grupper - både herhjemme og i
udlandet - efterhånden har besluttet sig for at vi alle fødes som
biseksuelle. Homoseksualitet er et valg - og kan således vælges om - så
heteroseksualitet er altså også kun et vilkårligt valg.

Jeg kan kun undre mig over hvorfor deres guder pålægger heteroseksualitet -
men har "skabt" os alle til begge sider?


/Søren



Soeren (02-11-2004)
Kommentar
Fra : Soeren


Dato : 02-11-04 13:54


"Søren Kongstad" <kongstad@kongstad.net> skrev i en meddelelse
news:2upe69F2em1niU1@uni-berlin.de...
>
> "Jesus-loves-you" <John15.13@Heaven> wrote in message
> news:KfLhd.62017$Vf.3030945@news000.worldonline.dk...
> > Homoseksuel orientering er ikke medfødt, og for nogle er det muligt at
> ændre
> > seksualiteten gennem livet.
> >
hvorfor har der ALTID været bøsser i kirken?


---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.786 / Virus Database: 532 - Release Date: 29-10-2004



Henrik Vestergaard (02-11-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard


Dato : 02-11-04 13:58

Søren Kongstad skrev Tirsdag den 2. november 2004 13:51 i beskeden
<2upe69F2em1niU1@uni-berlin.de> i gruppen dk.livssyn.kristendom:
> Jeg synes det er sjovt som religiøse grupper - både herhjemme og i
> udlandet - efterhånden har besluttet sig for at vi alle fødes som
> biseksuelle. Homoseksualitet er et valg - og kan således vælges om - så
> heteroseksualitet er altså også kun et vilkårligt valg.

Så tager disse "religiøse grupper" fejl, for Bibelen fortæller os klart og
tydeligt at mennesket blev skabt i form af både en mand og en kvinde, og at
mennesket skulle drage ud og mangfoldiggøre sig -- åbenlyst heteroseksuelt.

Tanken om homo- og biseksualitet er hedensk, og har absolut intet med
Bibelens budskab at gøre. Så uanset hvad er der ingen diskussion i forhold
til den bibelske kristendom. Der er kun heteroseksualitet eller cølibat for
den kristne. Homoseksualitet er muligvis en moderne livsform, men den er
bestemt ikke bibelsk velsignet -- uanset hvad menneskers religiøse grupper
måtte have at sige derom!

> Jeg kan kun undre mig over hvorfor deres guder pålægger heteroseksualitet
> - men har "skabt" os alle til begge sider?
> /Søren

Der er vi heller ikke. Denne moderne anskuelse er en perversion for at omgås
Guds klare og tydelige lov.

--
Med venlig hilsen
Henrik, Slagelse
Linux - The Best A Man Can Get!

Cyril Malka (02-11-2004)
Kommentar
Fra : Cyril Malka


Dato : 02-11-04 19:21

God aften Henrik,

Den Tue, 02 Nov 2004 13:58:01 +0100, Henrik Vestergaard har skrevet :


> Så tager disse "religiøse grupper" fejl, for Bibelen fortæller os
> klart og tydeligt at mennesket blev skabt i form af både en mand og en
> kvinde, og at mennesket skulle drage ud og mangfoldiggøre sig --
> åbenlyst heteroseksuelt.

Faktisk ikke... Mennesket blev tydeligt skabt som tvekønnet, i Guds
billede, og Eva blev "taget ud" af Adam. Først bagefter var de mand og
kvinde. Hvorfor de så skal mødes igen for at blive ét.

Skulle man se helt i detaljer, så tyder intet på at der ikke er noget af
kvinden i manden og noget af manden i kvinden.

--
Venligst,

Cyril

http://www.nytestamente.org


Henrik Vestergaard (03-11-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard


Dato : 03-11-04 17:55

God aften Cyril

Cyril Malka skrev Tirsdag den 2. november 2004 19:21 i beskeden
<pan.2004.11.02.18.21.21.62683@cylle> i gruppen dk.livssyn.kristendom:

> Den Tue, 02 Nov 2004 13:58:01 +0100, Henrik Vestergaard har skrevet :
>> Så tager disse "religiøse grupper" fejl, for Bibelen fortæller os
>> klart og tydeligt at mennesket blev skabt i form af både en mand og en
>> kvinde, og at mennesket skulle drage ud og mangfoldiggøre sig --
>> åbenlyst heteroseksuelt.
>
> Faktisk ikke... Mennesket blev tydeligt skabt som tvekønnet, i Guds
> billede, og Eva blev "taget ud" af Adam. Først bagefter var de mand og
> kvinde. Hvorfor de så skal mødes igen for at blive ét.

Er der ikke en klar og tydelig adskillelse mellem ordene "mand" og "kvinde"
som vi finder dem i 1. Mosebog 1:27, hvor der står: "Gud skabte mennesket i
sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han
dem."

At kvinden blev skabt AF manden, er vel næppe grundlag for at erklære os
"tvekønnede"? Og hvis så alligevel, hvordan skulle det så hænge sammen med
påstanden om at vi skulle være født "biseksuelle", men altså vælger retning
senere (efter barndommen)???

> Skulle man se helt i detaljer, så tyder intet på at der ikke er noget af
> kvinden i manden og noget af manden i kvinden.

Vi har jo den menneskelige natur til fælles, men der er jo -- heldigvis --
charmerende forskelle. Vive la différence, ikke sandt?

--
Med venlig hilsen
Henrik, Slagelse
Linux - The Best A Man Can Get!

Eva (02-11-2004)
Kommentar
Fra : Eva


Dato : 02-11-04 19:21


>
> Så tager disse "religiøse grupper" fejl, for Bibelen fortæller os klart og
> tydeligt at mennesket blev skabt i form af både en mand og en kvinde, og
at
> mennesket skulle drage ud og mangfoldiggøre sig -- åbenlyst
heteroseksuelt.
> Tanken om homo- og biseksualitet er hedensk, og har absolut intet med
> Bibelens budskab at gøre. Så uanset hvad er der ingen diskussion i forhold
> til den bibelske kristendom. Der er kun heteroseksualitet eller cølibat
for
> den kristne. Homoseksualitet er muligvis en moderne livsform, men den er
> bestemt ikke bibelsk velsignet -- uanset hvad menneskers religiøse grupper
> måtte have at sige derom!

Hvis vi isoleret set tager det nye testamente, hvor finder du så belæg for
dette?
Ordet "Homoseksuel" findes ikke i bibelen, men tager vi Rom.1.24-27 finder
vi gloserne "Malakoi" og "Arseniokotai". Der er stor tvivl om den nøjagtige
oversættelse af disse gloser, men "Malakoi" betyder oprindelig "Blød" mens
"Arenokoitai" oprindeligt betyder "Mand ligger". Ofte har man valgt at
oversætte med "Trækkerdreng" og "Trækkerdreengens kunder" (Altså aktive
oversættelser af et passivt ord), hvilket lige så godt kan henvise til, at
protistution med mindreårige drenge er syndigt; altså pædofili...

Teologen Franck har argumenteret for, at hvis man skal oversætte ordene med
betydningen "Homoseksualitet", så skal "Drukkenbolte" i stedet oversættes
med "De som drikker alkohol"; hvilket betyder, at en stor del af verdens
befolkning dagligt forbryder sig mod bibelen. -At det skal oversættes sådan
er sog tvivlsomt, eftersom Jesus indstiftede nadveren med vin, og lavede
vand til vin; men bare for at sætte tingene på spidsen, tog jeg det med...

Andre mener, at teksten taler generelt om løssluppethed, ikke bare
homoseksualitet.

Derudover er det et tvivlsspørgsmål, hvad Paulus mener med "natur"; er det
det aristotetiske naturbegreb han henviser til, eller var han ikke bekendt
med dette?
Hvorfor mente Paulus, det er unaturligt for en kvinde at have kort hår, og
for en mand at have langt? -Hvad har det med naturen at gøre? Skulle vi leve
"naturligt" ville vi vel alle have langt hår???
Derfor er der stor tvivl om, at Paulus i sit naturbegreb, lægger det samme,
som vi idag lægger i vores naturbegreb!

De, der tolker bibelen tekstnært er ikke konsekvente i deres tolkning, så
derfor kan man spørge om, hvorfor vielse af homoseksuelle skal vedblive at
være et forbud, når der er så mange andre, af de ting, der står i bibelen,
de heller ikke overholder.-Der er ikke mange, der forstå hvert ord
bogstaveligt og efterlever det!
Vi må se bibelen som en bog, skrevet i en anden tid, hvor begreberne havde
andre betydninger end idag! Man skal forstå, at mange af lovene i bibelen
omhandler renhedsforskrifter!
Derfor er det vigtigt at have in mente, at man ikke kan overføre alle
bibleske begreber fra dengang til nutiden, fordi begreberne ikke altid har
bevaret den samme betydning; derfor: Historikerne må først finde den
oprindelige betydning af begreberne, før systematikerne kan komme til!

Personligt mener jeg, at næstekærlighedsbudet er det vigtigste budskab i
bibelen, og derfor tror jeg ikke, at nogen skal fordømmes. Homoseksuelle er
jo bare som Gud har skabt dem! -Når Gud har skabt dem homoseksuelle, er det
vel ikke vores opgave at fordømme dem?
Særlig næstekærligt er det vel heller ikke, at nægt dem et
vielsesritual? -Ikke at de skal bruge det allerede eksisterende, for det er
for pagten mellem mand og kvinde, men et andet kunne de vel godt få...

Eva







Andreas Falck (02-11-2004)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 02-11-04 19:31

I news:4187d042$0$13225$edfadb0f@dread15.news.tele.dk skrev
Eva følgende:

[ ... ] Homoseksuelle er jo bare som Gud har skabt dem! -Når Gud
> har skabt dem homoseksuelle, er det vel ikke vores opgave at
> fordømme dem?

Hvor i Bibelen finder du belæg for at Gud har skabt nogle som
homoseksuelle?

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/
http://ravsted.dk/ - *Byen hvor der virkelig sker noget*
http://ravsted.net/ - *Lokalhistoriske sider*


Eva (02-11-2004)
Kommentar
Fra : Eva


Dato : 02-11-04 21:16


"Andreas Falck" <fake@skrift.invalid> wrote in message
news:4187d26e$0$159$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> I news:4187d042$0$13225$edfadb0f@dread15.news.tele.dk skrev
> Eva følgende:
>
> [ ... ] Homoseksuelle er jo bare som Gud har skabt dem! -Når Gud
> > har skabt dem homoseksuelle, er det vel ikke vores opgave at
> > fordømme dem?
>
> Hvor i Bibelen finder du belæg for at Gud har skabt nogle som
> homoseksuelle?

Det er såmænd bare min tolkning af ordene om, at vi, mennesket, er skabt af
Gud, i Guds billede; altså, hvis man er genuin homoseksuel, født
homoseksuel, ikke tillært homoseksuel, så må det være fordi man er skabt
sådan... af Gud.
> --
> Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
> http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/
> http://ravsted.dk/ - *Byen hvor der virkelig sker noget*
> http://ravsted.net/ - *Lokalhistoriske sider*
>



Andreas Falck (02-11-2004)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 02-11-04 21:21

I news:4187eb05$0$16556$edfadb0f@dread15.news.tele.dk skrev
Eva følgende:

[ ... ]
>> Hvor i Bibelen finder du belæg for at Gud har skabt nogle som
>> homoseksuelle?
>
> Det er såmænd bare min tolkning af ordene om, at vi, mennesket, er
> skabt af Gud, i Guds billede; altså, hvis man er genuin
> homoseksuel, født homoseksuel, ikke tillært homoseksuel, så må det
> være fordi man er skabt sådan... af Gud.

Men det stemmer jo blot ikke overens med Bibelens ord. Der står der jo
at mennesket blev skabt som mand og kvinde, og at de to skal blive et
kød. Sex mellem samme køn kaldes i Bibelen for unaturlig utugt. Og der
findes ikke en eneste tekst i Bibelen der legitimerer sex mellem to af
samme køn, tvært imod.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/
http://ravsted.dk/ - *Byen hvor der virkelig sker noget*
http://ravsted.net/ - *Lokalhistoriske sider*


Henrik Vestergaard (03-11-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard


Dato : 03-11-04 17:49

Eva skrev Tirsdag den 2. november 2004 19:21 i beskeden
<4187d042$0$13225$edfadb0f@dread15.news.tele.dk> i gruppen
dk.livssyn.kristendom:
>> Så tager disse "religiøse grupper" fejl, for Bibelen fortæller os klart
>> og tydeligt at mennesket blev skabt i form af både en mand og en kvinde,
>> og at mennesket skulle drage ud og mangfoldiggøre sig -- åbenlyst
>> heteroseksuelt.
>> Tanken om homo- og biseksualitet er hedensk, og har absolut intet med
>> Bibelens budskab at gøre. Så uanset hvad er der ingen diskussion i
>> forhold til den bibelske kristendom. Der er kun heteroseksualitet eller
>> cølibat for den kristne. Homoseksualitet er muligvis en moderne livsform,
>> men den er bestemt ikke bibelsk velsignet -- uanset hvad menneskers
>> religiøse grupper måtte have at sige derom!
>
> Hvis vi isoleret set tager det nye testamente, hvor finder du så belæg for
> dette?

Hvorfor skulle man også isolere det nye testamente -- hele Bibelen hænger
sammen. Alt eller intet!

> Teologen Franck har argumenteret for, at hvis man skal oversætte ordene
> med betydningen "Homoseksualitet", så skal "Drukkenbolte" i stedet
> oversættes med "De som drikker alkohol"; hvilket betyder, at en stor del
> af verdens befolkning dagligt forbryder sig mod bibelen. -At det skal
> oversættes sådan er sog tvivlsomt, eftersom Jesus indstiftede nadveren med
> vin, og lavede vand til vin; men bare for at sætte tingene på spidsen, tog
> jeg det med...

Teologen Franck har sine holdninger -- dem vil jeg ikke bestride. Blot,
igen, gøre opmærksom på at mange "modernister" vil semantisere sig ud af
Bibelens klokkeklare budskab...

> Andre mener, at teksten taler generelt om løssluppethed, ikke bare
> homoseksualitet.

Igen -- det er menneskers holdning...

> Derudover er det et tvivlsspørgsmål, hvad Paulus mener med "natur"; er det
> det aristotetiske naturbegreb han henviser til, eller var han ikke bekendt
> med dette?
> Hvorfor mente Paulus, det er unaturligt for en kvinde at have kort hår, og
> for en mand at have langt? -Hvad har det med naturen at gøre? Skulle vi
> leve "naturligt" ville vi vel alle have langt hår???
> Derfor er der stor tvivl om, at Paulus i sit naturbegreb, lægger det
> samme, som vi idag lægger i vores naturbegreb!

Igen en situation der kun opstår i et samfund hvor mænds og kvinders
hårlængder er frit valg.

> De, der tolker bibelen tekstnært er ikke konsekvente i deres tolkning, så
> derfor kan man spørge om, hvorfor vielse af homoseksuelle skal vedblive at
> være et forbud, når der er så mange andre, af de ting, der står i bibelen,
> de heller ikke overholder.-Der er ikke mange, der forstå hvert ord
> bogstaveligt og efterlever det!

Fordi nogle ikke overholder skriften, invalideres skriften?

Det svarer til at sige, at fordi mange alligevel går over for rødt, kan vi
lige så godt afskaffe færdselsloven!

> Vi må se bibelen som en bog, skrevet i en anden tid, hvor begreberne havde
> andre betydninger end idag! Man skal forstå, at mange af lovene i bibelen
> omhandler renhedsforskrifter!

Som er en del af den mosaiske pagt. Du vil sikkert selv -- da du tydeligvis
er bekendt med skrifterne -- vide hvad Kristus sagde om indvendig og
udvendig renselse, ikke sandt?

> Derfor er det vigtigt at have in mente, at man ikke kan overføre alle
> bibleske begreber fra dengang til nutiden, fordi begreberne ikke altid har
> bevaret den samme betydning; derfor: Historikerne må først finde den
> oprindelige betydning af begreberne, før systematikerne kan komme til!

Glem ikke. Jeg forsvarer folks ret til selv at vælge livsform -- de er
stillet overfor samme valg som alle andre (jvfr. 5. Mos. 30:15-20), men det
er ikke ensbetydende med at alting skal kunne velsignes kirkeligt.

> Personligt mener jeg, at næstekærlighedsbudet er det vigtigste budskab i
> bibelen, og derfor tror jeg ikke, at nogen skal fordømmes. Homoseksuelle
> er jo bare som Gud har skabt dem! -Når Gud har skabt dem homoseksuelle, er
> det vel ikke vores opgave at fordømme dem?
> Særlig næstekærligt er det vel heller ikke, at nægt dem et
> vielsesritual? -Ikke at de skal bruge det allerede eksisterende, for det
> er for pagten mellem mand og kvinde, men et andet kunne de vel godt få...
> Eva

Ikke med min gode vilje!

Uanset hvad må man forholde sig til virkeligheden. Inde på Frederiksberg,
hvor der i 1973 var enkelte præster med "forståelse for homoseksuel
vielse" [nogle sagde endda praktiserende homofile], var der ikke den store
forståelse for Gudforældre der var ældre end mine egne forældre. Da var der
ikke nogen hensyntagen til at de andre faddere var yngre end mine forældre.
Af samme årsag vedtog min søsters og mine forældre at vi selv kunne tage
stilling, når vi blev voksne. Min far ville gøre sine forældre den ære at
de for en enkelt gangs skyld skulle have muligheden for at opleve at blive
Gudforældre...

Men OK, forståelsen er én-vejs for visse personer. De KRÆVER, KRÆVER og
kræver, og senest er det at alle andre -- hvis ikke de har samme "moderne"
livssyn -- skal kaldes fanatikere, indre missionske m.v.

Det må I helt selv om. Jeg vedbliver i min holdning i en folkekirke med lidt
længere til loftet end at fordømme dem som insisterer på skrifttro holdning
overfor dette. Bliver disse velsignelser en vedtaget handling med eget
alterforskrift, kan jeg levende forestille mig vi er mange der melder os
ud.

--
Med venlig hilsen
Henrik, Slagelse
Linux - The Best A Man Can Get!

Jens.... (03-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens....


Dato : 03-11-04 05:38

Henrik Vestergaard wrote:

> Så tager disse "religiøse grupper" fejl, for Bibelen fortæller os
> klart og tydeligt at mennesket blev skabt i form af både en mand og
> en kvinde, og at mennesket skulle drage ud og mangfoldiggøre sig --
> åbenlyst heteroseksuelt.
>
ikke så åbenlyst for præsterne.

> Tanken om homo- og biseksualitet er hedensk, og har absolut intet med
> Bibelens budskab at gøre. Så uanset hvad er der ingen diskussion i
> forhold til den bibelske kristendom. Der er kun heteroseksualitet
> eller cølibat for den kristne. Homoseksualitet er muligvis en moderne
> livsform, men den er bestemt ikke bibelsk velsignet -- uanset hvad
> menneskers religiøse grupper måtte have at sige derom!
>

men det er helt ok præsterne babber gren på hindanden eller på små drenge ?

eller er det kun i USA de gør det ?

--
Jens.



Rasmus Underbjerg Pi~ (02-11-2004)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 02-11-04 18:36

"Søren Kongstad" <kongstad@kongstad.net> mælte sligt:

>Jeg synes det er sjovt som religiøse grupper - både herhjemme og i
>udlandet - efterhånden har besluttet sig for at vi alle fødes som
>biseksuelle. Homoseksualitet er et valg - og kan således vælges om - så
>heteroseksualitet er altså også kun et vilkårligt valg.

Jeg kan ikke se, hvorfra du får, at disse religiøse grupper skulle mene,
at alle mennesker er født biseksuelle - og det er det heller ikke min
opfattelse at de gør.

De mener langt snarere, at alle mennesker i udgangspunktet er født
heteroseksuelle, og at homoseksuelle tendenser skyldes psykiske
forstyrrelser eller lignende, altså at det er en sygelig tilstand.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Eat and carouse with Bacchus, or munch dry bread with Jesus,
but don't sit down without one of the gods."

Mr. D (02-11-2004)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 02-11-04 19:45


"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> skrev i en
meddelelse news:14hfo09o19ord6gqcasal5q8u1rjev9nrt@4ax.com...
> "Søren Kongstad" <kongstad@kongstad.net> mælte sligt:
>
> De mener langt snarere, at alle mennesker i udgangspunktet er født
> heteroseksuelle, og at homoseksuelle tendenser skyldes psykiske
> forstyrrelser eller lignende, altså at det er en sygelig tilstand.

Nu har jeg ikke så meget forstand på disse ting, men er det ikke sådan, at
"De", der ikke vil godtage, at homoseksualitet er medfødt og dermed en
naturlig seksualitet for den specifikke art homo sapiens, heller ikke
normalt vil acceptere homoseksualitet som en sygelig tilstand.
Homoseksualitet er en synd, ikke en normalitet og ikke en lidelse.

Eller hva´?

Mr. D



Rasmus Underbjerg Pi~ (03-11-2004)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 03-11-04 00:55

"Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> mælte sligt:

>Nu har jeg ikke så meget forstand på disse ting, men er det ikke sådan, at
>"De", der ikke vil godtage, at homoseksualitet er medfødt og dermed en
>naturlig seksualitet for den specifikke art homo sapiens, heller ikke
>normalt vil acceptere homoseksualitet som en sygelig tilstand.

Jeg er lidt usikker på, hvad du mener med "acceptere" her. At "de ikke
vil acceptere homoseksualitet som en sygelig tilstand" kan betyde 1) at
de ikke vil acceptere, at homoseksualitet skulle være en sygelig
tilstand og 2) at de ikke vil acceptere homoseksualitet, fordi de regner
det for en sygelig tilstand.

>Homoseksualitet er en synd, ikke en normalitet og ikke en lidelse.
>
>Eller hva´?

Well, mit indtryk er helt klart, at den mest udbredte opfattelse hos
konservative kristne, der modsætter sig homoseksualitet, er, at det er
såvel syndigt som en "psykologisk forstyrrelse" eller "sygdom".

Jeg citerer fra "Religiøse og seksuelle problemer" (1943), en bog om
kristen sjælesorg mht. seksuelle problemer, som jeg faldt over:

"En af de mest almindelige fejludviklinger - også i kirkelige kredse -
er homoseksualitet. [...] Desværre er man ikke kommet tilstrækkelig
langt i forståelsen af disse menneskers sygdom. [...] De manifest
homoseksuelle er ofte så arveligt belastedede, at de ikke kan
helbredes."

Se f.eks. også <http://www.religioustolerance.org/hom_rite.htm>. Der
findes som sagt hele organisationer, der har som deres formål at
"kurere" homoseksualitet, se f.eks.
<http://www.religioustolerance.org/hom_nart.htm>.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Was man haßt, das kann man nicht verstehen."
- Heinz Hilpert

Jens Bruun (02-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 02-11-04 19:50

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
message news:14hfo09o19ord6gqcasal5q8u1rjev9nrt@4ax.com

> De mener langt snarere, at alle mennesker i udgangspunktet er født
> heteroseksuelle, og at homoseksuelle tendenser skyldes psykiske
> forstyrrelser eller lignende, altså at det er en sygelig tilstand.

Hvad mener du, homoseksualitet er? I har jo selv svært ved at blive enige
om, hvorvidt det bør være en medfødt, naturlig tilstand, en genetisk
afvigelse eller en sygdom (der måske kan helbredes).

--
-Jens B.



Rasmus Underbjerg Pi~ (03-11-2004)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 03-11-04 00:15

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> mælte sligt:
>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:

>>De mener langt snarere, at alle mennesker i udgangspunktet er født
>>heteroseksuelle, og at homoseksuelle tendenser skyldes psykiske
>>forstyrrelser eller lignende, altså at det er en sygelig tilstand.

>Hvad mener du, homoseksualitet er?

En naturligt forekommende seksualitet som både kan observeres hos
mennesker og dyr. Jeg ved ikke, om den er medfødt eller skyldes diverse
påvirkninger, men jeg tror at begge elementer spiller ind, dog således
at den medfødte komponent er størst.

>I har jo selv svært ved at blive enige om, hvorvidt det bør være en
>medfødt, naturlig tilstand, en genetisk afvigelse eller en sygdom (der
>måske kan helbredes).

Ja, men ikke helt så svært, som I har.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
»When Nations grow Old. The Arts grow Cold
And Commerce settles on every Tree
And the Poor & the Old can live upon Gold
For all are Born Poor. Aged Sixty three«

Rasmus Underbjerg Pi~ (02-11-2004)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 02-11-04 18:32

"Jesus-loves-you" <John15.13@Heaven> mælte sligt:

>Udfordringen skriver (nr. 44 - 28. oktober 2004):

Og her fra <http://homotropolis.dk/forside/artikel.php?id=2498>:

----------------------------------------------------------------
Kristne vil frelse os

Den kristne forening Basis tilbyder at hjælpe bøsser, lesbiske og
biseksuelle til at ændre seksualitet. Det kan blandt andet ske ved
samtaler, kurser og terapi, hævder foreningen. Man kan søge hjælp på en
ny hjemmeside.


"Vi får henvendelser hver uge fra kristne, hvis seksuelle følelser er i
konflikt med deres tro. De ønsker hjælp."
Sådan siger Johan Schmidt Larsen, formand for foreningen Basis, til
avisen Urban, som forklaring på, hvorfor foreningen er gået aktivt ind
for at tilbyde homoseksuelle hjælp til at ændre deres seksualitet. På en
hjemmeside beskriver foreningen i detaljer, hvordan den, Gud og
kristendommen i øvrigt ser på homoseksualitet, og hævder, at
undersøgelser har vist, at homoseksualitet godt kan ændres.

Dog ikke alle former. Er man 100 procent homoseksuel, giver foreningen
op:

"Seksualiteten befinder sig på en skala mellem nul og seks, hvor nul er
heteroseksuel, mens seks er homoseksuel. Befinder man sig på tre til
fire og er motiveret, kan man få hjælp," siger Johan Schmidt Larsen til
avisen.


Ikke en sygdom, men en "forstyrrelse"

I et interview med radioprogrammet "Stram Op" på P3 i eftermiddag kaldte
Schmidt Larsen homoseksualitet for en "forstyrrelse", der er indtruffet
i barndommen. Han tror ikke, at det er noget medfødt, men vil omvendt
heller ikke gå så langt som at sige, det er en sygdom, og at foreningen
derfor er i stand til at kurere. "Men det er en forstyrrelse," mener
han.
På spørgsmålet, om Basis også er i stand til at gå den anden vej, hvis
der er folk, der ønsker at blive homoseksuelle, svarede Johan Schmidt
Larsen, at det var useriøst. Og at det i øvrigt ville stride mod hans
egen etik.

LBL kalder Basis for fundamentalistisk, fordi velsignelse af
homoseksuelle blev tilladt i Folkekirken i 1997. Biskop Kjeld Holm fra
Århus er enig.

Læs mere om Basis og foreningens holdninger på
http://www.foreningenagape.dk/basis/

28. oktober 2004

Skribent - Steffen Støvelbæk
Kilde - Urban, P3

----------------------------------------------------------------

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Helvede er gentagelsen. Træt af pis?"

Jesus-loves-you (03-11-2004)
Kommentar
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 03-11-04 02:05

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" skrev
news:usgfo0tabm28cn7v9hidhorrdv1j1v1oa9@4ax.com

[ ... muligvis en praktiserende homoseksuels forsvarsmekanismer ... inklusiv
"legitimering" fra en ugudelig biskop ( Kjeld Holm fra Århus ) ... ]

Et udsagn:

Ved Informationsskranken spørger et menneske:
- "Undskyld mig, hvor er Skadestuen."
- "Første dør på venstre hånd ( www.basis.nu )", lyder svaret.

Heaven-Break:
(2004-11-03, CET 01:54:0x-8, delay -00:00:07)
- "Amen."




Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 2000 Danish Kr. (around 300 US $), jump ...
3042 news:AUo6d.53392$Vf.2568978@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp )
File-number: 3148



Rasmus Underbjerg Pi~ (03-11-2004)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 03-11-04 02:48

"Jesus-loves-you" <John15.13@Heaven> mælte sligt:

[ ... muligvis en praktiserende homofobs forsvarsmekanismer ... inklusiv
"legitimering" fra en ikke-eksisterende overnaturlig aktør ( Gud fra
Himlen ) ... ]

> Ved Informationsskranken spørger et menneske:
> - "Undskyld mig, hvor er Skadestuen."
> - "Første dør på venstre hånd ( www.basis.nu )", lyder svaret.

Fejler de da noget?

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"En tvekønnet person, der drager omkring og avler nørder."

Jesus-loves-you (03-11-2004)
Kommentar
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 03-11-04 10:07

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" skrev
news:hmdgo01hr4qlhr0h5ld31sp85boq2pp09a@4ax.com

[ ... ]
> > Ved Informationsskranken spørger et menneske:
> > - "Undskyld mig, hvor er Skadestuen."
> > - "Første dør på venstre hånd ( www.basis.nu )", lyder svaret.
>
> Fejler de da noget?

Tilsyneladende kunne svaret være ja under henvisning til ...

3148 news:caWhd.62152$Vf.3038797@news000.worldonline.dk
>
> Heaven-Break:
> (2004-11-03, CET 01:54:0x-8, delay -00:00:07)
> - "Amen."

.... men så sort-hvid er virkeligheden nok ikke.

Jeg opsøgte fx. Skadestuen for en del år siden med ønsket om, at en læge
foretog et check, fordi jeg var faldet i glatføre og uheldigvis havde landet
ovenpå en isknold med et slag meget tæt på min rygsøjle. Da jeg samtidig har
en alvorlig ryglidelse (Schoyermann, lydskrift), ønskede jeg ikke at
ignorére rygsmerterne med den unødvendige risiko at få yderligere kronisk
skade.

Dersom jeg i dette tilfælde havde spurgt ved informationsskranken om hvor
skadestuen er, da havde jeg vel forhåbentlig fået et svar *uanset* om jeg
fejlede noget eller ej ...

På tilsvarende vis tror jeg nok du skal opfatte min indlæg. Nogle kristne
mennesker tumler med disse spørgsmål og ønsker hjælp ... lad dem dog få lov
til at få den hjælp, de *selv* ønsker in the name of the Father ...


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 2000 Danish Kr. (around 300 US $), jump ...
3042 news:AUo6d.53392$Vf.2568978@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp )
File-number: 3151



Rasmus Underbjerg Pi~ (03-11-2004)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 03-11-04 17:38

"Jesus-loves-you" <John15.13@Heaven> mælte sligt:

>På tilsvarende vis tror jeg nok du skal opfatte min indlæg. Nogle kristne
>mennesker tumler med disse spørgsmål og ønsker hjælp ... lad dem dog få lov
>til at få den hjælp, de *selv* ønsker in the name of the Father ...

Det kunne da ikke falde mig ind at forbyde nogen at henvende sig til
denne "støtteforening". At være skeptisk over for et foretagende er
noget helt andet end at ville forbyde det.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"I used to be with it, but then they changed what *it* was. Now, what
I'm with isn't *it*, and what's *it* seems weird and scary to me."

Rasmus Underbjerg Pi~ (08-11-2004)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 08-11-04 17:52

Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> mælte sligt:

>Og her fra <http://homotropolis.dk/forside/artikel.php?id=2498>:
[...]

Endnu en udmelding - den fynske forening for homoseksuelle, Lambda,
svarer igen med et tilbud om at hjælpe kristne:
<http://homotropolis.dk/forside/artikel.php?id=2502>

----------------------------------------------------------------
Lambda svarer igen på kristen terapi
Den fynske homoforening Lambda reagerer mod den kristne forening Basis,
der i sidste uge tilbød at hjælpe kristne homoseksuelle med at ændre
deres seksualitet. Lambda tilbyder nu hjælp til unge kristne, hvis
kristne følelser er i konflikt med deres seksualitet.


Under overskriften "Homoseksuelle vil hjælpe kristne" har foreningen
Lambda, Bøsser og lesbiske på Fyn, netop udsendt en pressemeddelelse med
direkte adresse til den kristne forening Basis, der i sidste uge gik i
medierne med tilbud om hjælp homoseksuelle, som ønsker at ændre deres
seksualitet.
Som modsvar tilbyder Lambda nu "at hjælpe unge kristne, hvis kristne
følelser er i konflikt med deres seksualitet."

Ifølge pressemeddelelsen har foreningen nemlig erfaring for, at kristne
ved terapi kan ændre deres religiøsitet og dermed få et mindre anstrengt
forhold til deres egen seksualitet, hedder det. "Religiøsiteten befinder
sig på en skala mellem nul og seks, hvor nul er helt ateistisk, mens
seks er kristen. Befinder man sig på tre til fire og er motiveret, kan
man få hjælp," siger Lambda-formand Sarah Baagøe Petersen.

Og helt i tråd med den kristne Basis-formands udtalelser, forklarer
Lambda: "Vores erfaring siger os, at religiøsitet oftest skyldes
uheldige påvirkninger i barndommen."


Forældet fortolkning

Lambda lægger dog ironien lidt til side og kritiserer i skarpe vendinger
foreningen Basis for sine synspunkter. Den kristne forening mener, at
homoseksualitet er en forstyrrelse, som ikke kan forenes med den kristne
tro. Det afviser Lambda:
"Det er stærkt beklageligt, at der stadig findes grupper, der betragter
homoseksualitet som en sygdom. Det virkelige problem er, at visse
religiøse kredse åndeligt set stadig befinder sig i middelalderen og
bruger en forældet religiøs fortolkning og en for længst forladt
seksualitetsopfattelse til at skabe skyldfølelser og skam hos
homoseksuelle," siger Martin Brahtz, medlem af Lambdas kirkeudvalg.
----------------------------------------------------------------

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Well, Frasier, you're so corpulent that when you sit
around the magnificently appointed Tuscan villa, you
sit around the magnificently appointed Tuscan villa."

Anders Peter Johnsen (06-11-2004)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 06-11-04 06:24

Jesus-loves-you wrote:
> Udfordringen skriver (nr. 44 - 28. oktober 2004):
>
> === citat start ===
>
> Vil støtte homofile kristne
>
> Kristen forening vil bakke homoseksuelle kristne op i at leve efter Guds
> vilje

Jeg mener nu engang at man bedst og mest næstekærligt kan hjælpe
homoseksuelle - uanset denomination - ved at bakke op om deres
_sækulære_ rettigheder.

Herunder deres ret til at være homoseksuelle i det hele taget.

Jeg kan ikke ud fra Bibelen samvittighedsfuldt støtte ideen om
"homoseksuelle vielser" i Kirken, men jeg støtter dem gerne i deres ret
til _sækulær juridisk_ anerkendelse.

Og jeg har altså rigtig svært ved at tro på nogen som helst positive
effekter af at ville "omvende" homoseksuelle "til den rette
seksualitet". Tværtimod er man for mig at se kun langt sikrere på at
skabe familier, som splittes...

Motiverne er for mig at se helt åbenlyst forkerte, ligesom
konsekvenserne (både konkret og psykisk) synes være meget værre for
mange mennesker. Derfor tvivler jeg meget stærkt på denne "ædle
gerning"....


--
Mvh
Anders Peter Johnsen

Henrik Vestergaard (06-11-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard


Dato : 06-11-04 11:47

Anders Peter Johnsen skrev Lørdag den 6. november 2004 06:24 i beskeden
<418c5f61$0$295$edfadb0f@dread11.news.tele.dk> i gruppen
dk.livssyn.kristendom:
> Jeg mener nu engang at man bedst og mest næstekærligt kan hjælpe
> homoseksuelle - uanset denomination - ved at bakke op om deres
> _sækulære_ rettigheder.

Sekulært set - fuldkommen enig.

Det jeg *ikke* kan forstå er, når folk ved at Bibelen ikke kan forenes med
homoseksuelle vielser indenfor kirkens rammer, at det er alle andre, der
skal vise forståelse og ændre på Bibelens tekst.

Men deres sekulære ret til selv at vælge kan jeg bestemt kun være enig med
dig i.

--
Med venlig hilsen
Henrik, Slagelse
Linux - The Best A Man Can Get!

Rasmus Underbjerg Pi~ (06-11-2004)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 06-11-04 13:26

Henrik Vestergaard <vestergaard_henr@hotmail.com> mælte sligt:

>Det jeg *ikke* kan forstå er, når folk ved at Bibelen ikke kan forenes med
>homoseksuelle vielser indenfor kirkens rammer, at det er alle andre, der
>skal vise forståelse og ændre på Bibelens tekst.

Men så simpel er sagen bare ikke. Folk generelt *ved* nok, at Bibelen
indeholder udsagn, der alt overvejende er blevet tolket som forbud mod
nogle homoseksuelle praksisser, men folk *ved* ikke,

a) at disse udsagn også fordømmer faste homoseksuelle parforhold som
vi kender dem i dag, og
b) at disse udsagn nødvendigvis forhindrer kirken i at indføre et
vielsesritual (jvf. de kvindelige præster).

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"... saaledes lever jeg i denne Tid, som en Beleiret; men for ikke
at tage Skade af den megen Stillesidden græder jeg mig træt."

Vidal (06-11-2004)
Kommentar
Fra : Vidal


Dato : 06-11-04 14:30

Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:

> Folk generelt *ved* nok, at Bibelen
> indeholder udsagn, der alt overvejende er blevet tolket som forbud mod
> nogle homoseksuelle praksisser, men folk *ved* ikke,
>
> a) at disse udsagn også fordømmer faste homoseksuelle parforhold som
> vi kender dem i dag, og
> b) at disse udsagn nødvendigvis forhindrer kirken i at indføre et
> vielsesritual (jvf. de kvindelige præster).

Derfor ville det være godt, hvis man tog selve den
borgerlige del af ægteskabet ud af kirken.

Når Fogh og andre venstremænd taler om, det kunne
være udmærket at tillade homoseksuelle ægteskaber
(i kirken) er det hyklerisk tale. De kunne jo skabe
mulighed for at homoseksuelle kunne gifte sig
borgerligt.

Så blev det op til den enkelte præst om at give en
kirkelig velsignelse.

--
venlig hilsen

Vllly Dalsgaard

Henrik Vestergaard (06-11-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Vestergaard


Dato : 06-11-04 15:27

Rasmus Underbjerg Pinnerup skrev Lørdag den 6. november 2004 13:26 i
beskeden <tfgpo0tdt64jincguqbtshtqfjafveb2gg@4ax.com> i gruppen
dk.livssyn.kristendom:
> Henrik Vestergaard <vestergaard_henr@hotmail.com> mælte sligt:
>>Det jeg *ikke* kan forstå er, når folk ved at Bibelen ikke kan forenes med
>>homoseksuelle vielser indenfor kirkens rammer, at det er alle andre, der
>>skal vise forståelse og ændre på Bibelens tekst.
> Men så simpel er sagen bare ikke. Folk generelt *ved* nok, at Bibelen
> indeholder udsagn, der alt overvejende er blevet tolket som forbud mod
> nogle homoseksuelle praksisser, men folk *ved* ikke,
> a) at disse udsagn også fordømmer faste homoseksuelle parforhold som
> vi kender dem i dag, og
> b) at disse udsagn nødvendigvis forhindrer kirken i at indføre et
> vielsesritual (jvf. de kvindelige præster).
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup

Fuldkommen enig.

--
Med venlig hilsen
Henrik, Slagelse
Linux - The Best A Man Can Get!

Jesus-loves-you (07-11-2004)
Kommentar
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 07-11-04 08:47

"Anders Peter Johnsen" skrev
news:418c5f61$0$295$edfadb0f@dread11.news.tele.dk

> Jesus-loves-you wrote:
> > Udfordringen skriver (nr. 44 - 28. oktober 2004):
> >
> > === citat start ===
> >
> > Vil støtte homofile kristne
> >
> > Kristen forening vil bakke homoseksuelle kristne op i at leve efter Guds
> > vilje
>
> Jeg mener nu engang at man bedst og mest næstekærligt kan hjælpe
> homoseksuelle - uanset denomination - ved at bakke op om deres
> _sækulære_ rettigheder.
>
> Herunder deres ret til at være homoseksuelle i det hele taget.
>
> Jeg kan ikke ud fra Bibelen samvittighedsfuldt støtte ideen om
> "homoseksuelle vielser" i Kirken, men jeg støtter dem gerne i deres ret
> til _sækulær juridisk_ anerkendelse.
>
> Og jeg har altså rigtig svært ved at tro på nogen som helst positive
> effekter af at ville "omvende" homoseksuelle "til den rette
> seksualitet". Tværtimod er man for mig at se kun langt sikrere på at
> skabe familier, som splittes...
>
> Motiverne er for mig at se helt åbenlyst forkerte, ligesom
> konsekvenserne (både konkret og psykisk) synes være meget værre for
> mange mennesker. Derfor tvivler jeg meget stærkt på denne "ædle
> gerning"....


Jeg er så godt som enig med dig, Anders.

Jeg HADER tyraner. Jeg finder det derfor aldeles urimeligt, dersom vi
kristne pådutter andre mennesker vor religiøse levemåde i det verdslige
samfund (Dog er vi alle uanset herkomst forpligtet til at opføre os
anstændigt under henvisning til sædelighedsloven med begrundelse i
Grundlovens § 67).
I Danmark har vi en lov om registreret-partnerskab mellem to af samme
køn, og formålet med denne lov er at undgå forskelsbehandling, hvad angår
skatte- samt arvemæssige sager.

Men mit indlæg var nu primært tiltænkt og rettet til en lille gruppe af de
homofile, nemlig dem, som elsker Jesus.
Min intention var at fortælle dem, at de ikke stod alene med disse
problemer, og at der var hjælp at få.

Som kristen er det min erfaring, at Gud IKKE forlanger det úmulige af os
mennesker, men at vi blot vedkender os eventuel synd ved at kalde den ved
rette navn. Det er første skridt i en lang processe (flugten fra "Farao",
John 8,34-36), se ...
3179 news:bWIid.62468$Vf.3072925@news000.worldonline.dk

Herre! Hjælp os hertil (at kalde synden ved dens rette navn).


Med venlig hilsen
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 2000 Danish Kr. (around 300 US $), jump ...
3042 news:AUo6d.53392$Vf.2568978@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp )
File-number: 3188



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste