/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
<b> og <i> vs. <strong> og <em>
Fra : Steen


Dato : 22-10-04 13:38

Da jeg blev spurgt, hvorfor jeg brugte <strong> og <em> i stedet for <b> og
<i> havde jeg svært ved at svare andet end: "det har jeg engang vænnet mig
til."

Findes der klienter, f.eks. skærmlæsere, der renderer <strong> anderledes
end <b> eller <em> anderledes end <i>?

Andre meninger/opfattelser for eller imod?

Mvh Steen



 
 
Bertel Lund Hansen (22-10-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 22-10-04 14:01

Steen skrev:

>Da jeg blev spurgt, hvorfor jeg brugte <strong> og <em> i stedet for <b> og
><i> havde jeg svært ved at svare andet end: "det har jeg engang vænnet mig
>til."

Det traditionelle argument er at man skal anvise browseren
hvilken funktion et tekstelement skal have, men ikke tvinge den
til at give det et bestemt udseende.

<strong> anviser funktion (her skal lægges tryk på), <b> tvinger
browseren til at skrive med fed skrift. Forskellen kan bedst
illustreres ved at tænke på en blind, hvor <strong> får oplæseren
til at lægge tryk på, men den kan ikke give sig til at læse op
med fed stemme.

>Findes der klienter, f.eks. skærmlæsere, der renderer <strong> anderledes
>end <b> eller <em> anderledes end <i>?

Om der konkret er en forskel, ved jeg ikke, men det er en god
ting også i koden at kunne se funktionen markeret.

Faktisk har Stone's Webwriter skiftet tags så den nu bruger <em>
når man trykker Ctrl-I (det stod ellers for "italics"), og
<strong> når man trykker Ctrl-B (stod for bold).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jens Gyldenkærne Cla~ (22-10-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 22-10-04 14:14

Steen skrev:

> Findes der klienter, f.eks. skærmlæsere, der renderer <strong> anderledes
> end <b> eller <em> anderledes end <i>?

Jeg tror det ikke - men det kan ikke udelukkes.

> Andre meninger/opfattelser for eller imod?

Det traditionelle argument for at anvende strong/em er at det beskriver
struktur eller betydning i stedet for præsentation. Altså strong og em
betyder to forskellige grader af fremhævelse, mens b og i konkret
beskriver hvordan man vil fremhæve noget.

God kodeskik i webdesign er at adskille struktur og præsentation i html
og css - altså at man benytter html-koder til at markere strukturen
(overskrift, afsnit, lister mv.) mens man bruger css til at specificere
hvordan strukturen skal vises på skærmen. Med de briller på er strong/em
at foretrække frem for b/i.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408534
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste