Mon ikke en tilfældighed gjorde at vore dyrearters højresnoede DNA førte ti
højresnoede sneglehuse, og der har ikke været evolutionær fordel ved andet,
så det et fortsat uændret
Det er betydningsløst, men videnskabsmænd kan altid DIGTE om mulig betydning
Her noget der snarere burde have statsstøtte
Skid hugsiddende på plast>Re: Afbøjes væsker som billiardkugler, når stråler
rammer hård væg?
"Lasse R" <asd@das.dk> skrev i en meddelelse
news:4175b47c$0$277$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Er det dig, Bo:
> "Og så var der den lejelighed, hvor gulvet var dækket af mælkekartoner.
Alle
> fyldt med lort og pænt lukket til igen.
Denne artikel i Politiken sidste efterår ER IKKE OM MIG , men jeg læste den
flygtigt i papir-Politiken og jeg vil gerne have et link på den.
Relevansen er ikke stor til min trådstart, ganske vist, for jeg skriver jo
denne gang om rationel *urin*opsamling uden brug af det molbo-agtige
træk-og-slip toilet.
De afvigende, eksperimenterende, fattige mænd, der forkætredes og
latterliggjordes i Politikens småborgerligt snerpede artikel (som
fascistoidt-intolerant anbefalede at de enlige ældre mænd skulle tvinges til
normalitet, selvom ingen naboer klagede!), havde eksperimenteret med
rationel afførings-opsamling i deres lejelejligheder på Nørrebro og
Vesterbro, som de var døde i, og hvor toilettet havde været defekt, og de
havde haft psykisk problem, der hindrede dem i at få fat i vicevært og få
VVS-reparation.
Faktisk overvejede jeg, da jeg læste den Politiken-artikel, du citerer, at
købe "slim=mælk", som jeg synes smager hæsligt, for at afprøve om
tætsluttende mælkekartoner ikke er en lige så genial og lugtløs løsning som
de marmeladeglas, jeg længe har benyttet.
Men min seneste og bedre minimal-tidskrævende løsning er følgende
1. Jeg skider mens jeg læser morgenavisen og drikker masser af kaffe.Jeg
ligger sidelæns i sengen med en badebold under armhulen, for mageligt at
ligge i bekvem læsestilling.
2. En stiv plastiktallerken med ret skarp kant skyder jeg ind under nederste
balle kort før lorten presses ud, og denne har på kantens yderside
dobbeltklæbende tape hele vejen rundt, og dette fastholder et stykke tyndt
plastfolie lidt større end tallerkenen og denne folie rammes af lorten
(det er hele vejen rundt om kanten ombøjet og løseligt fæstet til den
dobbeltklæbende tape.)
3. Når jeg er færdig, rækker jeg bagud og tager fat i tallerkenens yderside
og sætter den foran mig og løsner jeg i et par snuptag folien fra tapen hele
vejen rundt og folder dem om lorten og lægger den nu ikke-afsmittende lort i
lommen(fx brystlomme i skjorte eller pyjamas), og når jeg passerer køkkenets
affalds-plastpose (eller havens -kontainer), lægger jeg den
plastfolieindpakkede lort ned til affaldet. Lorten lugter ikke gennem
plastfolien før efter tre dage, og min kone tømmer *daglig* køkkenaffaldet
ud i affaldskontaineren i haven.(japanere er ret sippede med egen renlighed,
men heldigvis total-tolerante med andres vaner - vestlig dømmesyge er de
lykkeligt fri for.).
Har man diarre, overføres den fyldte folie direkte til affaldskontainer og
lomme som mellemstation vil for den uøvede være risikabel.
Plastfolien, jeg bruger, er fra de plastposer, som supermarkederne lægger
frem i rullevis ved kassen. Jeg finder metoden efterlignelsesværdig, også
for de, der ikke har så regelmæssige daglige lortevaner som jeg - de kan evt
gå i enrum og sætte sig på hug over tallerkenen.
Brugpressen fungerer allerbedst, når man sidder på hug, og de sydeuropæiske
"pedaltoiletter" er derfor af læger blevet anbefalet som særlig sunde for
folk med forstoppelsestendenser, hvilket fik min opfinderfar til at ønske,
da han byggede familiens villa i 1964, at husets tredie toilet i kælderen
nær hans opfinderværksted skulle være til sådan hugsiddende brug. Men det
forbød min mor.
Jeg trorm jeg med en mindre tallerken kunne udføre lortningen i en biograf
uden at sidemanden opdagede det (urinering i medbragt lille plastikkontainer
med låg har jeg udført under film).
Det lyder kompliceret, fordi der er flere slags nytænkning i min nyudviklede
metode, men det er såre enkelt og hurtigt og totalt renligt. Koleraepidemier
og salmonellaspredning kunne aldrig opstå i en storby, hvor alle gjorde som
jeg.
Men systemet ønsker ekspertvælde, hightech og professionalisme og ikke glade
amatørers selvhjælp.
TOILETPAPIR BRUGES IKKE, fordi den genbrugelige stive plasttallerken eller
skål har jo EN KANT (der gerne må være lidt skarp), og når jeg er færdig og
griber om den rene kant, kan jeg med et par hurtige aftørringer gøre et par
andre dele af kanten beskidte, ved at lade dem skrabe over anus og derved
udføre toiletpapirets funktion, og de små lorte-rester, der blev siddende
nær anus, kommer dermed også på indersiden af den på tallerkenens udspændte
folie, og bliver pakket ind i den tophygiejniske, ikkeafsmittende lort, som
jeg lægger i lommen, indtil jeg passerer affaldsbeholder i det fri eller i
køkkenet. Hverken lugt eller bakteriespredning er der større risiko for ved
denne metode, end ved træk-og-slip og resourcespild med toiletpapir og
skyllevand i toiletkumme og vaskekumme.
Kan det gøres enklere, mindre resourceforbrugende, mere
smite/lugt-risikabelt? Hvordan?
Min kone er panisk angst for at få lort på fingrene så hun bruger mange
meter toiletpapir ved hvert toiletbesøg. Jeg er mere sparsommelig og er man
det, sker det en sjælden gang, at fingeren går gennem toiletpapiret eller
man af andre grunde får lidt brunt på fingrene.Der er ingen sådan risiko i
mit i alle henseender billigste system.
Hvis alle kinesere brugte toiletpapir som vesterlændinge, var verden uden
skove på under et år, har jeg læst.Og tænk på al den energi, som svenskerne
og finnerne spilder på unødig papir-produktion!