Dagen begyndte bare rigtig elendigt, for nu at sige det mildt. For det
første turde jeg ikke køre mere end 40 km/t pga. ekstremt dårligt udsyn pga
en tæt, tæt tåge. Derudover duggede mit visir fuldstændig til i løbet af 10
sekunder...
....og så var der dælme begyndende kødannelse på Tåstrup Landevej, da jeg
nåede Solrød (kl. var kun godt 7!!) Dog var trafikken stadig glidende med
40-50 km/t og tågen var lettet, så det var da til at overleve, men...!
Ad uransalige årsager stoppede køen helt op, når den nærmede sig et
lyskryds, der skiftede til grønt. Totalt ulogisk! Gætter på at årsagen var
en eller flere bilister, der var faldet i søvn og derfor ikke var klar til
at køre, når der blev grønt, men først skulle have fumlet bilen i 1.
gear....!
Mens jeg nu sad og blev mere og mere irriteret over de fumlende bilister,
blev jeg overhalet af en motorcyklist. Da han havde overhalet mig og inden
han trak ind i højre vognbane igen, løftede han højre ben ud i en 45-50
graders vinkel - som hilsen til mig. (Havde indtil i dag kun læst om denne
form for hilsen her i gruppen
Jeg fik fluks smidt min venstre arm ud som gen-hilsen....og så var jeg med
et blevet i superhumør
Tænk at en bette hilsen kan gøre en så stor
forskel
Tak du ukendte motorcyklist for at ændre mit humør til det meget bedre
--
Esther
*** Yamaha XJ600S & Yamaha Néos 50***