anders majland <anders.majland-see.signature@address.invalid> skrev i en
nyhedsmeddelelse:4166af88$1$59396$14726298@news.sunsite.dk...
>
> ..................... Jeg var et hårsbredde fra at gå i jorden da jeg i
> en ellers udramatisk opbremsning i regnvejr fra ~110 mod 50 fik blokeret
> forhjulet med ~90km/t. Det var kun en ret kort blokade men nok til at
> cyklen var ude af balance og jeg var heldig. Både at jeg fik slubbet
> bremsen hurtigt nok og at jeg ikke blev smidt af da den woblede*
> voldsomt da forhjulet fik bid igen.
Lidt bremseteknik i bagklogskabens lys (eftersom nogle stykker har følt
sig antastet af mine råd på det seneste bliver jeg nødt til at præcisere
at det ikke er for at rode i hvordan du bremsede, men mere for
almen-viddets skyld!):
Det der sker når forhjulet blokerer, er at massen bag forhjulet vil
forsøge at presse sig forbi, hvorved at hjulet meget hurtigt vil blive
tvunget til en af siderne med et efterfølgende tungt(*) lodret styrt som
afslutning på forløbet!
Ved altid at supplere opbremsningen med bagbremsen vil man i en vis grad
begrænse påvirkningen af "massen der vil forbi" derved at baghjulet
formedelst "trækker bagud" og derved forære sig selv en mangedobling af
tiden før det blokerede forhjul glider til siden, og dermed også en
mangedobling af chancen for at komme fra en blokering med skindet på næsen
(*):
Netop en ting jeg betragter ofte, når vi sommeren igennem kører Roadrace
med den lokale ungdom: Accelerations, eller bremse -styrt i kurver er
relativt ukritiske p.g.a. at de hænder hvor de bedste allerede har
jordkontakt ned det ene knæ, samt foregår i en glidende bevægelse.
hvorimod overbremsninger for enden af langsiden er dér hvor ungerne slår
sig fordi de ligger ned inden de overhovedet har opdaget hvad der skete,
og ofte ligefrem lander ovenpå den ligende racer
--
Armand.