In article <1glyyp9.1gvibc51r1mcbkN%spam@events.dk>,
spam@events.dk (Preben Bødker Nielsen) wrote:
> OK. Engang til for prins Knud
> Modellerne _som er introduceret_ fra Januar 2003 og frem...
Det var ikke for at rette dig. Jeg ville bare skære det ud i pap, så
alle forstod det incl. mig selv. Jeg var faktisk en lille smule i tvivl
selv, så jeg skrev, at alle TiBooks vel kan boote i OS 9, hvilket var
ment lidt spørgende. Det skulle måske have været et spørgsmålstegn?
I et forum som dette skriver man jo ikke bare for de få, der er
med i tråden. Man skriver også for de mange, der bare læser med. Jeg har
selv lært utroligt meget af nyhedsgrupper. Før internettet lærte jeg
utroligt meget af brevkasser. Jeg kan huske, at jeg læste Motor som
barn. Meget af min viden om biler stammer fra brevkassen, som Harry
Motor redigerede dengang. En brevkasse i et blad skrives jo heller ikke
bare for den ene læser, der stiller spørgsmålet. Den skrives for de
100.000 andre, der læser spørgsmålet og svaret. Derfor må svaret gerne
være lidt bredere end spørgsmålet lægger op til.
For at vende tilbage til emnet, så har jeg selv en 1 GHz TiBook,
der må være den sidste og den hurtigste, der kan boote i OS 9. Den er
meget velholdt, har 1 GB RAM, og buddene starter ved kr. 12.000,-
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg