---

Jeg skal lave hjemmelavede burgere til et lille selskab med nogle gode
venner og leder i den forbindelse efter en "ny" opskrift.

Normalt laver jeg blot en simpel dej af hvedemel, vand, gær og salt som
hæver koldt i et døgn eller så.
Det er fint, men min stræben imod noget bedre afføder nogle spørgsmål.

1.
Hvad kendetegner egentligt en god burgerbolle?
Hvordan skal den være?
Hvorfor?

2.
Er der nogen, der har en god opskrift på en burgerbolle?
.... Som vil dele?


--
Steen Suder
Prøv at forestille dig, at du er en anden, og læs så din artikel igennem
inden du sender den. Alle har interesse i, at du staver og formulerer
dig, så godt du kan. På den måde forstås det lettere, hvad du skriver.

---

Steen Suder, privat wrote:
>
> 1.
> Hvad kendetegner egentligt en god burgerbolle?
> Hvordan skal den være?
> Hvorfor?
>
> 2.
> Er der nogen, der har en god opskrift på en burgerbolle?
> ... Som vil dele?
>

Dét _jeg_ ikke forstår er hvordan fabrikkerne får dem så lette. Nu er
det ikke fordi jeg foretrækker en fabriksbolle. Jeg ville ønske at jeg
selv kunne lave nogen der var bedre. Men jeg synes det er ret smart at
man kan spise en stor burgerbolle, uden at at få særligt meget brød, og
uden at blive overmæt af brød. Hvis jeg selv kunne bage nogen der var så
lette og luftige, så ville jeg gøre det.

/David

---

David Rasmussen wrote:

<KLIP>

> Dét _jeg_ ikke forstår er hvordan fabrikkerne får dem så lette. Nu er
> det ikke fordi jeg foretrækker en fabriksbolle. Jeg ville ønske at jeg
> selv kunne lave nogen der var bedre. Men jeg synes det er ret smart at
> man kan spise en stor burgerbolle, uden at at få særligt meget brød, og
> uden at blive overmæt af brød. Hvis jeg selv kunne bage nogen der var så
> lette og luftige, så ville jeg gøre det.

Jeg har også været den samme overvejelse igennem.
Det er ikke det store problem at opnå den samme rumfylde. Hos mig er
problemet at opnå så fine porer.

Det virker nærmest som om det er sprøjtestøbt.

--
Steen Suder
Prøv at forestille dig, at du er en anden, og læs så din artikel igennem
inden du sender den. Alle har interesse i, at du staver og formulerer
dig, så godt du kan. På den måde forstås det lettere, hvad du skriver.

---

"David Rasmussen" <david.rasmussen@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:416fbc93$0$162$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Steen Suder, privat wrote:
>>
>> 1.
>> Hvad kendetegner egentligt en god burgerbolle?
>> Hvordan skal den være?
>> Hvorfor?
>
> Dét _jeg_ ikke forstår er hvordan fabrikkerne får dem så lette. Nu er det
> ikke fordi jeg foretrækker en fabriksbolle. Jeg ville ønske at jeg selv
> kunne lave nogen der var bedre. Men jeg synes det er ret smart at man kan
> spise en stor burgerbolle, uden at at få særligt meget brød, og uden at
> blive overmæt af brød. Hvis jeg selv kunne bage nogen der var så lette og
> luftige, så ville jeg gøre det.

Se, jeg har det lige modsat af Jer - jeg foretrækker til enhver tid brød med
"gods i" og med smag. Når jeg bager burgerboller er det langtidshævet (24
timer) med næsten ingen gær i. Med noget godt salt og en god honning (som
gær), så bliver det fantastisk. Og man bliver mæt, istedet for at fylde
maven med lufthuller :) Hvis du vil have den slags, så kan du jo bare spise
på macdonalds. Så vidt jeg ved, hæver deres boller 800 (!) % ...

>> 2.
>> Er der nogen, der har en god opskrift på en burgerbolle?
>> ... Som vil dele?

durum mel, mel, vand, (god) salt og en anelse honing - og måske en anelse
gær...

Mvh Tommy

---

TBJ wrote:
> "David Rasmussen" <david.rasmussen@gmx.net> skrev i en meddelelse
> news:416fbc93$0$162$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

<KLIP>

> Se, jeg har det lige modsat af Jer - jeg foretrækker til enhver tid brød med
> "gods i" og med smag. Når jeg bager burgerboller er det langtidshævet (24
> timer) med næsten ingen gær i. Med noget godt salt og en god honning (som
> gær), så bliver det fantastisk. Og man bliver mæt, istedet for at fylde
> maven med lufthuller :) Hvis du vil have den slags, så kan du jo bare spise
> på macdonalds. Så vidt jeg ved, hæver deres boller 800 (!) % ...

For min part er det mere et ønske om også at beherske "McD-typen", uden
at det nødvendigvis er en præference.

McDs boller, som de fleste mainstreamburgerboller, er da ekstremt lette;
det er rigtigt. Alle og enhver kan finde ud at hæve deres brød mere
brutalt, men hvordan bibeholder man den fine porestørrelse?

>>>2.
>>>Er der nogen, der har en god opskrift på en burgerbolle?
>>>... Som vil dele?
>
>
> durum mel, mel, vand, (god) salt og en anelse honing - og måske en anelse
> gær...

Durum vs. "alm. hvedemel"... er det 50/50 eller hvordan?

God salt? Større andel af urenheder?

Honning som sødemiddel, kender jeg (og bruger det i stor stil), men som
hævemiddel? Så vidt jeg ved har det en antiseptisk virkning.

--
Steen Suder
Prøv at forestille dig, at du er en anden, og læs så din artikel igennem
inden du sender den. Alle har interesse i, at du staver og formulerer
dig, så godt du kan. På den måde forstås det lettere, hvad du skriver.

---

Steen Suder, privat wrote:

> Honning som sødemiddel, kender jeg (og bruger det i stor stil), men som
> hævemiddel? Så vidt jeg ved har det en antiseptisk virkning.

Kulhydrater (som honning) producerer CO2 under gærs indvirken


--
Mvh Ole Larsen
Fotografiske billeder på
http://home.tiscali.dk/muggler

---

Ole Larsen wrote:
> Steen Suder, privat wrote:
>
>> Honning som sødemiddel, kender jeg (og bruger det i stor stil), men
>> som hævemiddel? Så vidt jeg ved har det en antiseptisk virkning.
>
>
> Kulhydrater (som honning) producerer CO2 under gærs indvirken

Hvordan?
Du mener vel at gæren omsætter kuldhydraterne (hvor sukker er nemmere at
omsætte end stivelse) og udvikler CO2?

Ovenstående forudsat, betyder det at honning ikke kan "stå alene".

--
Steen Suder
Prøv at forestille dig, at du er en anden, og læs så din artikel igennem
inden du sender den. Alle har interesse i, at du staver og formulerer
dig, så godt du kan. På den måde forstås det lettere, hvad du skriver.

---

Steen Suder, privat wrote:
> Ole Larsen wrote:
>
>> Steen Suder, privat wrote:
>>
>>> Honning som sødemiddel, kender jeg (og bruger det i stor stil), men
>>> som hævemiddel? Så vidt jeg ved har det en antiseptisk virkning.
>>
>>
>>
>> Kulhydrater (som honning) producerer CO2 under gærs indvirken
>
>
> Hvordan?
> Du mener vel at gæren omsætter kuldhydraterne (hvor sukker er nemmere at
> omsætte end stivelse) og udvikler CO2?
>
> Ovenstående forudsat, betyder det at honning ikke kan "stå alene".
>
Ikke normalt, men jeg mener at jeg en gang har set en metode helt uden
gær. Den må tage lang tid - luften eller honningen skulle jo gerne bære
på lidt gærceller

---

"Steen Suder, privat" <sfs_news_spam@suder.dk> skrev i en meddelelse
news:416fcd41$0$248$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
>
> men hvordan bibeholder man den fine porestørrelse?

Det aner jeg faktisk ikke.


> Durum vs. "alm. hvedemel"... er det 50/50 eller hvordan?

Njae... 30-40 % durum plejer jeg at bruge.


> God salt? Større andel af urenheder?

Ja, mærkeligt nok insisterer de gode saltproducenter tilsyneladende på at
der skal være urenheder i deres produkt!? Måske for at man kan se at der er
tale om noget gourmet-shit?
Prøv engang at smage på dit supermarkeds-salt efter at have smagt på noget
ordentligt salt - måske fra Læsø. Så ved du hvad jeg taler om.


> Honning som sødemiddel, kender jeg (og bruger det i stor stil), men som
> hævemiddel? Så vidt jeg ved har det en antiseptisk virkning.

Der er en anelse gær i honning. Og der er der skam også i melet (ihvertfald
hvis det er ordentlig mel). Gær findes mange steder :)

Mvh Tommy

---

TBJ wrote:
>
> Se, jeg har det lige modsat af Jer - jeg foretrækker til enhver tid brød med
> "gods i" og med smag. Når jeg bager burgerboller er det langtidshævet (24
> timer) med næsten ingen gær i. Med noget godt salt og en god honning (som
> gær), så bliver det fantastisk. Og man bliver mæt, istedet for at fylde
> maven med lufthuller :) Hvis du vil have den slags, så kan du jo bare spise
> på macdonalds. Så vidt jeg ved, hæver deres boller 800 (!) % ...
>
>

Jeg vil hellere have grøntsager og kød end brød. Derfor.

/David

---

Hejsa

"David Rasmussen" <david.rasmussen@gmx.net> wrote in message
news:41704e5c$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jeg vil hellere have grøntsager og kød end brød. Derfor.

Så drop brødet, og smid hele skidtet i en skål og æd det.

/Hauge

---

Hauge wrote:
>
>>Jeg vil hellere have grøntsager og kød end brød. Derfor.
>
> Så drop brødet, og smid hele skidtet i en skål og æd det.
>

Næ.

/David

---

Steen Suder, privat skrev:

> Hvad kendetegner egentligt en god burgerbolle?

Som med alt gærbrød skal den være let og luftig. Der er ikke noget
værre end noget, fx også en burgerbolle, der er tung og "kaget".

> Er der nogen, der har en god opskrift på en burgerbolle?
> ... Som vil dele?

Jeg har mange opskrifter på burgerboller, som jeg absolut ikke har
noget imod at dele med andre

I "Karolines Børnekøkken 2" er der en burgerbolleopskrift, som jeg
har "skruet" lidt på. Opskriften indeholder bl.a. hytteost og groft
rugmel, og giver derfor en lidt anderledes smag, i forhold til din
simple opskrift.

Nedenstående ingredienser giver 16 boller:

25 g smør
3 dl mælk
30 g gær
1 spsk sukker
2 tsk groft salt (eller 1½ tsk fint)
200 g hytteost naturel
100 g groft rugmel
ca. 450 g hvedemel (12% proteinindhold)

Dejen ælter jeg sammen på en kraftig Kenwood-røremaskine. Den æltes
i ca. 5 min på langsom hastighed - eller indtil dejklumpen er som
en god sammenhængende kugle.

Første- og andengangshævning i hver 45 min.
Bages i ca. 15-20 min ved 225°

-------------------------------------------------------------------

Jeg skulle egentlig selv til at bage kardemommeboller her i dag.
Men så jeg fik lyst til at bruge ovennævnte opskrift i stedet for.
Så hvis jeg lige får tid, kan jeg oploade et par fotos i dk.binaer
så det kan ses, hvordan de kom til at se ud. Så hold øje med
"Burgerboller" i news:dk.binaer

--
Venlig hilsen
Svend Erik

---

Svend Erik Bertelsen wrote:
>
> Som med alt gærbrød skal den være let og luftig. Der er ikke noget
> værre end noget, fx også en burgerbolle, der er tung og "kaget".
>

Og hvordan får du dem så lette og luftige?

/David

---

David Rasmussen skrev:

> Og hvordan får du dem så lette og luftige?

For at få let og luftigt gærbrød, skal der æltes godt og grundigt,
men ikke overdrevet!

Hvis man håndælter, skal der bruges 200-300 æltetag. Det har jeg
ikke lyst til. Så derfor bruger jeg manskine. Mens maskinen står
og kører, holder jeg konstant øje med dejen, og når den får den
elastiske udseende, er tiden inde til at stoppe. Det sker typisk
efter 5-6 min.

Når dejen står og hæver, sker det i et raskeskab. Når bollerne er
formet, og skal hæve 2.gang, bliver pladerne sat ind i raskeskabet
igen, og inden for det sidste kvarter af hævetiden, bruger jeg
damp. Det foregår godt nok lidt interimistisk, men det virker da.
Ved bagningen står der en lille skål med vand i ovnbunden, for at
give lidt mere damp i starten af bagningen.

Jeg lagde jo et billede i dk.binaer, og jeg ved ikke om du har
set det? De færdigbagte boller har en diameter på 9-10 cm, og der
blev brugt ca. 70 g dej pr. stk.

Et andet sted på tråden skriver du, at du ikke spiser så meget
brød, men du fik da lidt flere detaljer ud af mig, som du kan
prøve, hvis du får lyst

--
Venlig hilsen
Svend Erik

---

Svend Erik Bertelsen wrote:
> Jeg lagde jo et billede i dk.binaer

De er skam nydelige, men jeg savner et billede af krummen.

Kan du ikke skære én midtover, og så lægge et billede af det i selvsamme
binære gruppe?

PFT,





-V-

---

-V- skrev:

> De er skam nydelige, men jeg savner et billede af krummen.

> Kan du ikke skære én midtover, og så lægge et billede af det i selvsamme
> binære gruppe?

Det bliver en anden god gang, jeg lægger en overskåret bolle ind
i dk.binaer. Jeg har ikke flere - spist og foræret væk

--
Venlig hilsen
Svend Erik

---

Svend Erik Bertelsen wrote:
>
> Jeg lagde jo et billede i dk.binaer, og jeg ved ikke om du har
> set det? De færdigbagte boller har en diameter på 9-10 cm, og der
> blev brugt ca. 70 g dej pr. stk.
>
> Et andet sted på tråden skriver du, at du ikke spiser så meget
> brød, men du fik da lidt flere detaljer ud af mig, som du kan
> prøve, hvis du får lyst
>

Det kunne være sjovt at vide hvad en af dine boller vejer, og så
sammenligne med en tilsvarende på Paaskebrød eller hvad det nu hedder.

/David

---

David Rasmussen skrev:

> Det kunne være sjovt at vide hvad en af dine boller vejer, og så
> sammenligne med en tilsvarende på Paaskebrød eller hvad det nu hedder.

Jeg kender ikke lige Påskebrød, for jeg har stort set kun spist
hjemmebagt. Forstået på den måde, at mine forældre har drevet
bageri og konditori i mange år, jeg bager næsten alt mit brød selv
(dog sjældent rugbrød), og mange af dem jeg kender, er flittige
hjemmebagere.

Nu kender jeg altså ikke Påskebrød, men jeg kan ikke lade være med
en gang imellem, kigge og mærke lidt på de "3 for en tier-brød".
Gad vide hvilket kemikalie, der er brugt til at "puste" dem op?

--
Venlig hilsen
Svend Erik

---

Svend Erik Bertelsen wrote:
>
> Nu kender jeg altså ikke Påskebrød, men jeg kan ikke lade være med
> en gang imellem, kigge og mærke lidt på de "3 for en tier-brød".
> Gad vide hvilket kemikalie, der er brugt til at "puste" dem op?
>

Jeg gentager at jeg ikke finder Paaskebrød (og lignende) særligt lødigt;
det er også derfor jeg hellere vil lave mit eget. Jeg synes dog at ideen
om en meget meget let og luftig bolle er god, og jeg kunne godt tænke
mig at kunne lave sådan en selv.

Mht. kemikalier, så har jeg læst deklarationen på alverdens af den slags
superlette fabriksbrød, uden at finde en ingrediensmæssig forklaring.
Der er som regel ikke andet i end der skal være, så det er ikke en
kemikalie der er brugt til at puste dem op :)

/David

---

David Rasmussen skrev:

> Jeg gentager at jeg ikke finder Paaskebrød (og lignende) særligt lødigt;

Næ, det har du ret i. I min familie ryster vi på hovedet af meget
af det juks, man kan købe. Men, man kan godt købe kvalitetsbrød, og
jeg synes vores lokale bager, gør det godt. Men det er heller ikke
tilbudspriser!

> Jeg synes dog at ideen
> om en meget meget let og luftig bolle er god, og jeg kunne godt tænke
> mig at kunne lave sådan en selv.

Ved at lære at "læse" dejen under æltningen, kommer du langt. Det
er lidt svært at sætte ord på, hvordan dejen ser ud, når den er
æltet tilpas. Men jeg kunne jo tage et billede pr. 30. sekund, af
æltningsprocessen, og så lægge dem ud på dk.binaer

--
Venlig hilsen
Svend Erik

---

> Ved at lære at "læse" dejen under æltningen, kommer du langt. Det
> er lidt svært at sætte ord på, hvordan dejen ser ud, når den er
> æltet tilpas. Men jeg kunne jo tage et billede pr. 30. sekund, af
> æltningsprocessen, og så lægge dem ud på dk.binaer
>
> --
> Venlig hilsen
> Svend Erik

Det synes jeg lyder helt flot - det ville virkelig være dejligt.

Margrete

---

Svend Erik Bertelsen wrote:
> Ved at lære at "læse" dejen under æltningen, kommer du langt. Det
> er lidt svært at sætte ord på, hvordan dejen ser ud, når den er
> æltet tilpas. Men jeg kunne jo tage et billede pr. 30. sekund, af
> æltningsprocessen, og så lægge dem ud på dk.binaer

Det hjælper jo desværre ikke så meget, hvis ikke man står med dejen i
hænderne selv.

Hvis du nu lavede 10 batches med forskellige æltetider (2 min, 2½ min, 3
min, 3½ min, 4 min....), bagte dem ens, og *så* skar dem over og
sammenlignede det, så ville det hjælpe det genoldigt.

Spildprodukterne fra forsøget kan du passende forære til de hjertegode
mennesker, som vil skaffe dig af med affaldet...(herunder mig! )





-V-

---

"Svend Erik Bertelsen" <nospam2seb@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:14171ifsk9pc2.1jrzq25trioav.dlg@40tude.net...
> David Rasmussen skrev:
> Når dejen står og hæver, sker det i et raskeskab. Når bollerne er
> formet, og skal hæve 2.gang, bliver pladerne sat ind i raskeskabet
> igen, og inden for det sidste kvarter af hævetiden, bruger jeg

Hvor varmt er der i dit raskeskab, kan man bruge en ovn på 50 grader?, evt
½-delen af tiden, det tror jeg jeg vil til at lege lidt med.



--
venligst
Ralph

---

Ralph skrev:

> Hvor varmt er der i dit raskeskab,

Lige nu ligger temperaturen på 28°-29°. Det, der får temperaturen
derop, er, at køle-/frysekabet står i et tilstødende skabselement.
Men når der kommer damp til, ryger temperaturen naturligvis højere
op.

> kan man bruge en ovn på 50 grader?

Det er for voldsomt. Gærcellerne skal trods alt have en hvis tid
til at udvikle sig. Og på et eller andet tidspunkt skal du jo også
bruge ovnen

Har du ikke et lunt skab i køkkenet, hvor du kan indrette et lille
raskeskab? Mit skab har målene: 43 cm i bredden, 30 cm i højden og
55 cm i dybden - og her kan der stikkes tre plader ind.

Du må i gang med værktøjet

--
Venlig hilsen
Svend Erik

---

Svend Erik Bertelsen wrote:
> Ralph skrev:
>
>> Hvor varmt er der i dit raskeskab,
>
> Lige nu ligger temperaturen på 28°-29°. Det, der får temperaturen
> derop, er, at køle-/frysekabet står i et tilstødende skabselement.
> Men når der kommer damp til, ryger temperaturen naturligvis højere
> op.
>
>> kan man bruge en ovn på 50 grader?
>
> Det er for voldsomt. Gærcellerne skal trods alt have en hvis tid
> til at udvikle sig. Og på et eller andet tidspunkt skal du jo også
> bruge ovnen
>
> Har du ikke et lunt skab i køkkenet, hvor du kan indrette et lille
> raskeskab? Mit skab har målene: 43 cm i bredden, 30 cm i højden og
> 55 cm i dybden - og her kan der stikkes tre plader ind.
>
> Du må i gang med værktøjet

Er di t raskeskab hjemmebygget . . . så kan vi måske tigge en manual - evt.
med billeder i binaer?

--
|¨ ¨ ¨ ¨ ¨¨ Torben
|
[OO]
<>' www.aass.dk

---

Abildgaard 3140 skrev:

> Er di t raskeskab hjemmebygget

Raskeskab lyder måske lidt fornemt Men, det er nu en ret simpel
indretning, jeg har lavet i et højskab, der støder op til mit
køle- fryseskab. Varmeudviklingen fra dette gør, at der altid er
lunt i raskeskabet.

Jeg har med melaminplader lavet en indretning, der passer til en
bageplades bredde. Der er så påsat nogle lister, som bagepladerne
kan skubbes ind over. Der kan stå 3 plader til hævning her.

--
Venlig hilsen
Svend Erik