/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Thailand rejse med småbørn??
Fra : Karsten


Dato : 06-10-04 21:29

Hej
Er der nogen der har erfaring med at rejse med småbørn i Thailand. Vi er en
familie med 2 børn 5 år og 1år, der skal til Thailand i 1 måned. Vi regner
med at starte i Bangkok og derefter sydover til Phiphi og Krabi.
Med venlig hilsen
Karsten



 
 
Jane M. :o) (07-10-2004)
Kommentar
Fra : Jane M. :o)


Dato : 07-10-04 08:24

On 06/10/04 22:29, in article 4164559c$0$227$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
"Karsten" <khad2@tiscali.dk> wrote:

> Hej
> Er der nogen der har erfaring med at rejse med småbørn i Thailand. Vi er en
> familie med 2 børn 5 år og 1år, der skal til Thailand i 1 måned. Vi regner
> med at starte i Bangkok og derefter sydover til Phiphi og Krabi.
> Med venlig hilsen
> Karsten
>

Jeg har rejst med min datter på 5 år - altså kun hende og jeg - I et par
måneder rundt I Thailand samt lige ned og kigge til Malaysia (dog ikke nær
så godt dernede efter min mening).

Det gik ganske godt, da de er utrolig søde og hjælpsomme og glade for børn.

Men er der nogle bestemte ting du/i leder efter af gode råd - eller gode
steder?

Vi tog bl.a. ud på øen Kho Panang (tror jeg nok det staves), hvilket også
var et skønt sted - også for de små...

Hvis I rejser med tog er det også helt ok omstændigheder, da I kan få
ligge-kupeer der er ganske komfortable trods den billige pris. Det er I sig
selv også en anderledes og sjov oplevelse frem for at tage en flyver.

Men det er nok en smagssag.

Vi tog også op Nordpå til Chang Rai, hvilket jeg personligt nok bedst kunne
lide. Men det kommer an på hvad man er til.
Det var en meget god oplevelse, hvor vi bl.a. Tog ud på en noget mindre
"turist-agtig" tur med elefanter og en guide - bare os 3.



Bare spørg løs.

Mvh Jane
---
http://www.janemark.dk


Michael Christoffers~ (07-10-2004)
Kommentar
Fra : Michael Christoffers~


Dato : 07-10-04 08:44


"Karsten" <khad2@tiscali.dk> wrote in message
news:4164559c$0$227$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
> Er der nogen der har erfaring med at rejse med småbørn i Thailand. Vi er
> en
> familie med 2 børn 5 år og 1år, der skal til Thailand i 1 måned. Vi regner
> med at starte i Bangkok og derefter sydover til Phiphi og Krabi.
> Med venlig hilsen
> Karsten
>
Hej Karsten,

Første gang vi var afsted med den ældste var han 6 måneder gammel, og han
har vist været i Thailand en 20 gange efterhånden, de sidste 7-8 gange med
brormand der nu er 4 år.
Jeg synes det er en overordentlig positiv oplevelse at rejse med børn i
Thailand pga af de lokales åbenbare glæde ved børn.
Vi har fået utrolig megen positiv opmærksomhed omkring vores sønner og det
på trods af at de ikke engang er af skandinavisk oprindelse.
Og den hjælpsomhed der helt naturligt er blevet tilbudt i forbindelse med
en lang række praktiske gøremål står for mig som noget af det der gør
Thailand unik.

Tillad mig at komme med et par eksempler og bær over med mig hvis det er
røvkedeligt. Jeg har 2 uger fri og det ser ud til at jeg keder mig........:)

Fx var vores ældste hyperaktiv som lille og havde total krudt i røven, dette
gjorde ethver måltid på restaurant til noget af en prøvelse, og vi var nødt
til at spise på skift for at een af os kunne overvåge den lille tornado.
Det var reglen mere end undtagelsen at een fra personalet ville opdage vores
dilemma, samle knægten op og underholde ham mens vi spiste.

Engang tog selvsamme søn et uovervejet hovedspring fra en trappe i Sakon
Nakhon og lavede en perfekt firepunkts landing, desværre for ham på
cementen, der dog ikke kom noget til, hvorimod han fik en styrtblødende
flænge i panden.
En ældre thai dame tog straks fat i os, trak os ud på gaden, standsede med
stor autoritet den første den bedste pickup der kørte forbi og fortalte vi
skulle på hospitalen.
Chaufføren indviligede øjeblikkeligt, tog os derud i ekspresfart og fulgte
med os helt ind til skranken, hvor han hjalp os med at blive registreret.

I Kanchanaburi er vi på flodtur, båden stopper og vi skal ind og se på nogle
grotter. Sønniken er faldet i søvn, og han vejer godt til.
Den flinke dame i den lille købmandsforretning tilbyder at lægge ham ved
siden af sin egen søn i hængekøjen, så han kan få sin lur, mens vi opdager
grotten. Som sagt så gjort.

I Phuket har jeg lige hos en vognmandsforretning hentet vores motorcykel der
var blevet sendt herned nordfra.
Vi hopper alle 3 op på den og afsted, men ak, løber næsten tør for benzin
med det samme.
Jeg starter med at trække den med kone og søn på slæb.
Vi bliver tilråbt af en thailandsk dame i en købmandsforretning.
Ohøj! Hvad er der los? Vi forklarer situationen, og hun siger der ligger en
tankstation en kilometer nede af vejen. Hun giver mig nøglen til hendes
motorcykel, jeg henter benzin og kommer tilbage til kone og børn der så i
mellemtiden sidder i skyggen hos hende.

Trang: har letsindigt slæbt kone og barn med et til et lidet besøgt vandfald
Roi Chan Phan Wang i Wang Wiset.
Vi kører 30 kilometer af støvede jordveje og så sker det der ikke må ske
sådan et sted, vi punkterer med et knald.
Nedtur...... Efter 10 minutter kører den første thailænder forbi, opfatter
situationen, vender og kommer tilbage. Wassup people? Nå, sådan. Hop op på
ladet, jeg kender een der kan fikse det.
Vi vender tilbage med een af hans kammerater der har en lille repair shop
og han lapper hjulet i løbet af ingen tid. Regning 20 baht. Behøver vel ikke
at sige, at han kørte hjem med betydeligt mere end 20 baht i lommen.

Phuket. Kommer kørende med kone og barn på motorcykel. Har vist "glemt" at
tage hjelm på. :(
En forbipasserende motorcykel taxa dytter af mig, men det tager jeg mig ikke
videre af. Et øjeblik efter dytter det igen bagved mig, det er selvsamme
taxichauffør der er vendt om, kørt efter mig, og fortæller at der er
politi-razzia forude, og han synes det ville være synd at vi skulle afsted
på stationen og sidde i en lang kø med vores lille søn for at komme til at
betale.

Håber ikke jeg er for trættende :)
"And now to something completely different":

Det er nemt specielt for små børn at pådrage sig diverse udslæt som følge af
varme og fugt.
Det giver vel næsten sig selv at de skal i bad hver dag, i særdeleshed når
de skal i seng. Efter bad giv dem en omgang med Johnson Babypowder, som fås
overalt hernede eller brug een af de mange andre slags der findes. Baeng
Horm hedder de lokalt.
Hvis ulykken er sket, og de får varmeknopper el. lign. findes der et
fortræffeligt produkt i alle supermarkeder, der hedder Prickly Heat Powder.
Det kan klare paragrafferne. Hvis den lille bruger ble, så sørg for at han
ikke har den på for længe af gangen og giv nummeren en tur med pulveret
inden han/hun tager bleen på.

Sørg for at være på forkant mht myg, myggestik udvikler sig specielt hos
børn tit til kløende og væskende sår. Når det er mørkt er det
hensigtsmæssigt at give dem tøj på der beskytter samt en "økologisk"
myggespray, der er flere præparater der indelholder citron og andre
naturlige bestandele og altså ikke kemiske.
Hvis de bliver stukket, sørg for at holde knopperne rene og ikke pille for
meget i dem. Malaria er heldigvis ikke et problem på de kanter i påtænker at
besøge. Men myg er der allevegne om aftenen.

En let sammenfoldelig klapvogn med parably til den lille synes vi også var
en god ide. Både når vi skulle gå langt eller hvis han pludselig skulle have
en lur.
Koster ikke meget over 100 kroner og vi gav den blot til nogle der ville
have den når vi skulle hjem.

Vi har altid en let hængekøje med af noget kraftig kunststof. Vejer ikke
over 500 gram og kan købes mange steder. Også god når purken skal have en
lur under lidt mere komfortable forhold, kan også bruges til at lægge over
ham/hende og de voksne kan også få glæde heraf. Jeg har den altid med i
busserne under lange natlige ture, hvor det pga AC bliver hundekoldt!

Mange lokale lider under forsk. øjeinfektioner/irritationer, og det er også
nemt at pådrage sig. Solbriller - hvis de gider at bruge dem - er altid en
god ide, både for at beskytte mod de skarpe stråler (specielt ved vandet)
men også fx hvis man kører på motorcykel mod støv og insekter.

Solcreme. Det giver vel sig selv at man skal passe gevaldigt på med solen
især med børn som ikke selv er opmærksom på farene.
En overskyet dag kan også give en særdeles slem forbrænding, det kender jeg
flere der vil skrive under på. En solhat til den lille er en god ide.



Hav en rigtig god tur.

mvh
Michael Christoffersen
















Peter Loumann (07-10-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 07-10-04 10:06

Michael Christoffersen skrev:

>Håber ikke jeg er for trættende :)

Hej Michael

Slet ikke! Du giver tit kompetente og detaljerede svar om Thailand.
Alene to her til morgen her i gruppen. Kunne du ikke tænke dig at
samle dem sammen og lægge dem op på en webside? Den ville være meget
nyttig. Alene dine adresser på og links til hoteller og gæstehuse
ville være guld værd.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Michael Christoffers~ (07-10-2004)
Kommentar
Fra : Michael Christoffers~


Dato : 07-10-04 13:24


"Peter Loumann" <me@privacy.net> wrote in message
news:4e1am05e98sle2qnqcjrslv7qsrdufij8c@4ax.com...
> Michael Christoffersen skrev:
>
>>Håber ikke jeg er for trættende :)
>
> Hej Michael
>
> Slet ikke! Du giver tit kompetente og detaljerede svar om Thailand.
> Alene to her til morgen her i gruppen. Kunne du ikke tænke dig at
> samle dem sammen og lægge dem op på en webside? Den ville være meget
> nyttig. Alene dine adresser på og links til hoteller og gæstehuse
> ville være guld værd.
>
Hej Peter,

Tak for de venlige ord :)
Well, jeg går faktisk med en lille begyndende websmed i maven, og har da
også gjort flere spæde tilløb hertil.
Jeg tror at det eneste der holder mig lidt tilbage, at der er så mange
udmærkede sider af denne art i forvejen, og
mange af dem er af et sådant omfang, at jeg formentlig ikke ville have noget
at bidrage med som ikke er blevet gjort
til døde i forvejen. Ingen grund til at genopfinde hjulet :)
For slet ikke at tale om, at nogle af disse sider er så professionelt
udformet layoutmæssigt etc, at dertil rækker mine webfærdigheder slet ikke.
:(

Tror at det er et spørgsmål om jeg kan finde en niche der ikke er tærsket
langhalm på i forvejen.

mvh
Michael Christoffersen









Peter Loumann (07-10-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 07-10-04 14:02

Michael Christoffersen skrev om Thailand-info:

>Well, jeg går faktisk med en lille begyndende websmed i maven [...]

Jeg svarer lige pr mail, det bliver nok for specielt her.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Jane M. :o) (07-10-2004)
Kommentar
Fra : Jane M. :o)


Dato : 07-10-04 14:17

(snip det lange gode indlæg>
>
> Hav en rigtig god tur.
>
> mvh
> Michael Christoffersen

Michael - jeg kan kun give Peter ret I at du altså bare er kanon god til at
skrive og få en masse gode detaljer med.

Nu hvor jeg - som du kan se - selv har været dernede, kan jeg genkende meget
af det du skriver, men har tilsyneladende ikke samme evne til at give de
ting videre ligeså godt.

Du burde virkelig rejse noget mere og skrive nogle gode artikler.. He he..



Mvh Jane
---
http://www.janemark.dk


Michael Christoffers~ (07-10-2004)
Kommentar
Fra : Michael Christoffers~


Dato : 07-10-04 14:44


"Jane M. " <virker@hotmail.com> wrote in message
news:BD8B0E69.8B0C%virker@hotmail.com...
> (snip det lange gode indlæg>
>
>
> Du burde virkelig rejse noget mere og skrive nogle gode artikler.. He he..
>
Hej Jane,

Tak for de venlige ord :)
Rejse noget mere? Hehe, der var ikke noget jeg hellere ville - jeg vil
forsøge at lade opfordringen gå videre til min arbejdsplads, er sikker på at
de vil have stor forståelse for dette ædle og uselviske formål :)

mvh
Michael Christoffersen





alice ravn (08-10-2004)
Kommentar
Fra : alice ravn


Dato : 08-10-04 21:13

Hej Michael.
Ja jeg vil også lige give dig et hip, du skriver rigtig godt, jeg har snart
en hel lille bóg med dine mails.'
med mange gode tips.
Mvh Alice ravn
"Michael Christoffersen" <pescatorNOT_SPAM@vip.cybercity.dk> skrev i en
meddelelse news:ck3h6v$194d$1@news.cybercity.dk...
>
> "Jane M. " <virker@hotmail.com> wrote in message
> news:BD8B0E69.8B0C%virker@hotmail.com...
> > (snip det lange gode indlæg>
> >
> >
> > Du burde virkelig rejse noget mere og skrive nogle gode artikler.. He
he..
> >
> Hej Jane,
>
> Tak for de venlige ord :)
> Rejse noget mere? Hehe, der var ikke noget jeg hellere ville - jeg vil
> forsøge at lade opfordringen gå videre til min arbejdsplads, er sikker på
at
> de vil have stor forståelse for dette ædle og uselviske formål :)
>
> mvh
> Michael Christoffersen
>
>
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste