Kære NG,
i min G4 Dual 1,25 GHz/2Gb Ram har jeg to harddiske med hver en OS 9.2
og en OS 10.3.5 partition. To problemer:
1. Når jeg arbejder på en af de to OS 10.3.5 partitioner og vil skifte
til en af de andre partitioner og vælger Startdisk i
Systemindstillinger, sker der næsten altid det at computeren bliver
hængende ved det grå roterende tandhjul, hvorefter jeg må lukke ned ved
at holde startknappen inde og starte op igen, idet jeg holder alt-tasten
nede. Kan man mon gøre noget ved det?
2. Når jeg så (se ovenfor) slukker computeren fra den ene OS 10.3.5
partition og starter igen, idet jeg holder alt-tasten nede, og
skærmbilledet med de fire partitionsikoner kommer frem, så har de to OS
10.3.5 partitioner her - og kun her - mistet deres navne
(harddisk-billederne er der og de to OS 9.2 partitioner vises normalt).
Jeg har forsøgt mig med at reparere disktilladelser, reparere med
diskværktøj og med at genopbygge med DiskWarrior, men altså uden held.
Computeren fungerer i øvrigt uden problemer, men de to nævnte ulemper
ville jeg gerne være foruden.
Mon nogen kan hjælpe?
Mvh
Finn Johannessen
|