---

Hej havefolk!

Jeg vil gerne hæve terrænet 40 cm nogle steder i min have. Men hvordan
med træer, som står der, kan de tåle det?
Jeg mindes at have læst at det ikke var så godt; noget med at rødderne
kom for langt ned i jorden, og dermed ikke fik nok luft. Det undrer mig
lidt, for træers rødder går jo ret langt ned i jorden, så hvad gør en
halv meter fra eller til?
Vil det evt. være bedst at foretage jord-påfyldningen over nogle år, så
jeg f.eks. fylder 10 cm på om året?

--Johan

---

Hej Johan.
Jeg tror, jeg ville gøre, som du selv er inde på - hæve terrænnet langsomt
over nogle år, for træer trækker faktisk også vejret med de øvre rødder.
Hvis du bare læsser på, risikerer du at det dør.
jordnær hilsen
helle s

---

Johan Myhre Andersen wrote:

> Hej havefolk!
>
> Jeg vil gerne hæve terrænet 40 cm nogle steder i min have. Men hvordan
> med træer, som står der, kan de tåle det?
> Jeg mindes at have læst at det ikke var så godt; noget med at rødderne
> kom for langt ned i jorden, og dermed ikke fik nok luft. Det undrer mig
> lidt, for træers rødder går jo ret langt ned i jorden, så hvad gør en
> halv meter fra eller til?

så hvad gør en
halv meter fra eller til?
Liv eller død, de fleste rødder er kun 40 cm nede i jorden,
og de rødder som går dybere følger, som regl regnormenes gange. Så at de
kan få luft.

>
> Vil det evt. være bedst at foretage jord-påfyldningen over nogle år, så
> jeg f.eks. fylder 10 cm på om året?

Nej, du skal først fjerne alt muld og rødder og så fylde undergund på og så
lægge mulden tilbage.

Ellers skaber du et område hvor der ikke kan gro noget godt.

Hvorfor er det så vigtigt at fylde op? Hvad siger naboerne til at din gund
er højere end deres?

---

Peter Ole Kvint wrote:
>

> så hvad gør en
> halv meter fra eller til?
> Liv eller død, de fleste rødder er kun 40 cm nede i jorden,
> og de rødder som går dybere følger, som regl regnormenes gange. Så at de
> kan få luft.

Jeg troede trærødder gik dybt i jorden (?)
Men hvis der fyldes lidt på ad gangen, kan rødderne vel nå at vokse lidt
opad, eller hvordan?


> Nej, du skal først fjerne alt muld og rødder og så fylde undergund på og så
> lægge mulden tilbage.

Den fangede jeg ikke. Kan du uddybe? Hvis jeg fjerner alle rødder har
jeg jo ligesom også fjernet træerne... (og de skulle gerne blive der)


> Ellers skaber du et område hvor der ikke kan gro noget godt.

Hvorfor det?


> Hvorfor er det så vigtigt at fylde op? Hvad siger naboerne til at din gund
> er højere end deres?

Nu ligger min grund lavt, med en lidt højere vej til den ene side, og et
dige på den anden side, og en række træer på den sidste side af min
trekantede grund. Og da grunden er tilpas stor, vil det ikke komme til
at ligne en gravhøj selvom jeg fylder lidt på. Men du har ret, jeg skal
nok lige nævne det for mine naboer, selvom der er et stykke hen til
deres hus.

Problemet er, at der står blank vand mange steder om efteråret og når
det regner kraftigt. Jeg regner også med at lægge dræn, men da der kun
er 50 cm ned til tæt ler, kan det være svært at dræne ordenligt. Så 40
cm muld vil hjælpe mod fugten.

--Johan

---

Johan Myhre Andersen wrote:

> Peter Ole Kvint wrote:
> >
>
> > så hvad gør en
> > halv meter fra eller til?
> > Liv eller død, de fleste rødder er kun 40 cm nede i jorden,
> > og de rødder som går dybere følger, som regl regnormenes gange. Så at de
> > kan få luft.
>
> Jeg troede trærødder gik dybt i jorden (?)
> Men hvis der fyldes lidt på ad gangen, kan rødderne vel nå at vokse lidt
> opad, eller hvordan?

Det tager lang tid, det kommer også an på træarten

>
>
> > Nej, du skal først fjerne alt muld og rødder og så fylde undergund på og så
> > lægge mulden tilbage.
>
> Den fangede jeg ikke. Kan du uddybe? Hvis jeg fjerner alle rødder har
> jeg jo ligesom også fjernet træerne... (og de skulle gerne blive der)

Det er det som er problemet, du må vælge, træer eller kedelig flad have.

>
>
> > Ellers skaber du et område hvor der ikke kan gro noget godt.
>
> Hvorfor det?

Det er fordi planter skal have ilt til røderne, og den jord som bliver begravet
bruger ilten.
----------------


> > Hvorfor er det så vigtigt at fylde op? Hvad siger naboerne til at din gund
> > er højere end deres?
>
> Nu ligger min grund lavt, med en lidt højere vej til den ene side, og et
> dige på den anden side, og en række træer på den sidste side af min
> trekantede grund. Og da grunden er tilpas stor, vil det ikke komme til
> at ligne en gravhøj selvom jeg fylder lidt på. Men du har ret, jeg skal
> nok lige nævne det for mine naboer, selvom der er et stykke hen til
> deres hus.
>
> Problemet er, at der står blank vand mange steder om efteråret og når
> det regner kraftigt. Jeg regner også med at lægge dræn, men da der kun
> er 50 cm ned til tæt ler, kan det være svært at dræne ordenligt. Så 40
> cm muld vil hjælpe mod fugten.

Var det ikke en idee med en have dam med sjove frøer og smukke åkanner?

Så tager søen vandet.

Sidste år stod der vand i min have, selvom den skråner!
Det er ikke sikkert at vandet kan løbe så hurtigt i drænene, som det kan falde
ned fra himlen.
Det mest sansynlige er at du får de samme pytter selv om du lægger 40cm jord på.

Hvilke træarter er der tale om?
Der er stor forskel på træernes evne til at tåle påfyldning.

---

Peter Ole Kvint wrote:

> Det er fordi planter skal have ilt til røderne, og den jord som bliver begravet
> bruger ilten.

Jeg er bekendt med, at man ikke skal begrave døde planterester under et
tykt lag jord fordi nedbrydningen af planterne vil bruge alt ilten, og
hvis der ikke er ilt nok, kan det gå over i en slags gæring (nedbrydning
uden ilt), og det skulle være direkte skadeligt for de levende planter
ovenover.

Men har man det samme problem, hvis det blot er muld der begraves?

Et jord-/muldlag på ialt 1 meter er vel ikke skadeligt eller hvordan?


> Var det ikke en idee med en have dam med sjove frøer og smukke åkanner?

Du mener en permanent? (Jeg har allerede en engang imellem:)
Det var måske en ide. Men man kan vel ikke lade drænrør munde ud i en
havedam? Jeg kunne forstille mig at der ville blive udvasket for mange
næringsstoffer, som ville lave dammen til en algesuppe.

Vil siv og vandplanter måske hjælpe med at holde alger nede i sådan en
dam? De må jo opsuge en del af næringen.


> Det er ikke sikkert at vandet kan løbe så hurtigt i drænene, som det kan falde
> ned fra himlen.
> Det mest sansynlige er at du får de samme pytter selv om du lægger 40cm jord på.

Men jeg kan få mere fald på rørene, og hvert rør kan afvande et større
areal.


> Hvilke træarter er der tale om?
> Der er stor forskel på træernes evne til at tåle påfyldning.

Det er vist egentlig kun den række rød-el der står langs min grund, der
er bevaringsværdige. Der er også et par hyldebuske og piletræer mellem
elletræerne.

--Johan

---

Johan Myhre Andersen wrote:

> Peter Ole Kvint wrote:
>
> > Det er fordi planter skal have ilt til røderne, og den jord som bliver begravet
> > bruger ilten.
>
> Jeg er bekendt med, at man ikke skal begrave døde planterester under et
> tykt lag jord fordi nedbrydningen af planterne vil bruge alt ilten, og
> hvis der ikke er ilt nok, kan det gå over i en slags gæring (nedbrydning
> uden ilt), og det skulle være direkte skadeligt for de levende planter
> ovenover.
>
> Men har man det samme problem, hvis det blot er muld der begraves?

Ja, præcist

>
>
> Et jord-/muldlag på ialt 1 meter er vel ikke skadeligt eller hvordan?

jo, det er noget skidt med mulden nederst

>
>
> > Var det ikke en idee med en have dam med sjove frøer og smukke åkanner?
>
> Du mener en permanent? (Jeg har allerede en engang imellem:)

ja.

>
> Det var måske en ide. Men man kan vel ikke lade drænrør munde ud i en
> havedam? Jeg kunne forstille mig at der ville blive udvasket for mange
> næringsstoffer, som ville lave dammen til en algesuppe.

Algerne kan man ikke se hvis du har åkander,
Men dunhammer er også flotte, en dunhammerdam

>
>
> Vil siv og vandplanter måske hjælpe med at holde alger nede i sådan en
> dam? De må jo opsuge en del af næringen.

Ja, en halmpalle kan også hjælpe. (jeg er ikke sikker på hvorfor men jeg har set det
virke)

>
>
> > Det er ikke sikkert at vandet kan løbe så hurtigt i drænene, som det kan falde
> > ned fra himlen.
> > Det mest sansynlige er at du får de samme pytter selv om du lægger 40cm jord på.
>
> Men jeg kan få mere fald på rørene, og hvert rør kan afvande et større
> areal.

faldet og antallet af rør er vist uden betydning

Jeg har en mistanke om at du har nogen drænrør du ikke kender,
og som er forstoppet, af trærødder?!.
næsten al jord i Danmark har glemte drænrør.

Kunne du ikke få en landmand til at se på dine pytter når du har dem.
Hvis han slipper for at grave, gør han det nok gradis

>
>
> > Hvilke træarter er der tale om?
> > Der er stor forskel på træernes evne til at tåle påfyldning.
>
> Det er vist egentlig kun den række rød-el der står langs min grund, der
> er bevaringsværdige. Der er også et par hyldebuske og piletræer mellem
> elletræerne.

elletræer er næste aldrig bevaringsværdige.
hyld og pil er ukrudt!

---

Peter Ole Kvint wrote:
>
> Johan Myhre Andersen wrote:

> > Et jord-/muldlag på ialt 1 meter er vel ikke skadeligt eller hvordan?
>
> jo, det er noget skidt med mulden nederst

Hvad vil du så fylde nederst? Sand og grus?
For nogle træsorter kan man læse, at de foretrækker en dyb muldjord.
Hvordan skal det så forstås? Er 40-50 cm dybt i den sammenhæng?


> > Vil siv og vandplanter måske hjælpe med at holde alger nede i sådan en
> > dam? De må jo opsuge en del af næringen.
>
> Ja, en halmpalle kan også hjælpe. (jeg er ikke sikker på hvorfor men jeg har set det
> virke)

Måske fordi nedbrydningen af halm kræver en del kvælstof? Plantedele med
højt kulstofindhold skal f.eks. helst blandes med noget kvælstofrigt for
at kompostere.


> elletræer er næste aldrig bevaringsværdige.
> hyld og pil er ukrudt!

Hov, hov! Mine 30-40 årige elletræer er bevaringsværdige, basta:) I
øvrigt er både rødel og pil udmærkede i et fugtigt område.

--Johan

---

Johan Myhre Andersen wrote:

> Peter Ole Kvint wrote:
> >
> > Johan Myhre Andersen wrote:
>
> > > Et jord-/muldlag på ialt 1 meter er vel ikke skadeligt eller hvordan?
> >
> > jo, det er noget skidt med mulden nederst
>
> Hvad vil du så fylde nederst? Sand og grus?

Sandet ler er det bedste. Sten betyder ikke noget.

> For nogle træsorter kan man læse, at de foretrækker en dyb muldjord.
> Hvordan skal det så forstås? Er 40-50 cm dybt i den sammenhæng?

Alle træsorter, med nogle få undtagelser, foretrækker en dyb muldjord.

>
>
> > > Vil siv og vandplanter måske hjælpe med at holde alger nede i sådan en
> > > dam? De må jo opsuge en del af næringen.
> >
> > Ja, en halmpalle kan også hjælpe. (jeg er ikke sikker på hvorfor men jeg har set det
> > virke)
>
> Måske fordi nedbrydningen af halm kræver en del kvælstof? Plantedele med
> højt kulstofindhold skal f.eks. helst blandes med noget kvælstofrigt for
> at kompostere.

Sikkert men så skal man huske at tage ballen op inden den bliver opløst.
for så bliver kvælstoffet frigivet igen

>
>
> > elletræer er næste aldrig bevaringsværdige.
> > hyld og pil er ukrudt!
>
> Hov, hov! Mine 30-40 årige elletræer er bevaringsværdige, basta:) I
> øvrigt er både rødel og pil udmærkede i et fugtigt område.

Der bør være 7m imellem elletræerne.

Der findes mange smukke planter, som helst gror noget fugtigt.
Iris, Vandgran, Sumpcypres, Nysa med de flotte høstfarver. nogen arter af Azalea,
Stilkeg, sumpeg. taks.

Du er helt sikker på at der ikke er gamle dræn i forvejen i din jord?!

---

Peter Ole Kvint wrote:
>
> Johan Myhre Andersen wrote:
>
> > Hvad vil du så fylde nederst? Sand og grus?
>
> Sandet ler er det bedste. Sten betyder ikke noget.

Kan en mager sandjord gå an? (Altså en jord uden meget humus eller
organisk materiale.)


> Alle træsorter, med nogle få undtagelser, foretrækker en dyb muldjord.

Men igen, hvor meget er "dyb"???


> Der bør være 7m imellem elletræerne.

Hos mig må de nøjes med det halve.


> Der findes mange smukke planter, som helst gror noget fugtigt.
> Iris, Vandgran, Sumpcypres, Nysa med de flotte høstfarver. nogen arter af Azalea,
> Stilkeg, sumpeg. taks.

Tak for plante-ideerne. Jeg vidste ikke at Stilkeg Taks også foretrak
fugtig jord.


> Du er helt sikker på at der ikke er gamle dræn i forvejen i din jord?!

90% sikker. Der er stort set ingen steder vandet kan løbe hen fra evt.
dræn. Men jeg skal undersøge sagen. Hvis der er, er det måske billigere
at renovere end at lægge nye dræn.

--Johan

---

Johan Myhre Andersen wrote:

> Peter Ole Kvint wrote:
> >
> > Johan Myhre Andersen wrote:
> >
> > > Hvad vil du så fylde nederst? Sand og grus?
> >
> > Sandet ler er det bedste. Sten betyder ikke noget.
>
> Kan en mager sandjord gå an? (Altså en jord uden meget humus eller
> organisk materiale.)

du kan prøver

>
>
> > Alle træsorter, med nogle få undtagelser, foretrækker en dyb muldjord.
>
> Men igen, hvor meget er "dyb"???

spørg forlaget for din bog

>
>
> > Der bør være 7m imellem elletræerne.
>
> Hos mig må de nøjes med det halve.

så fæld hver anden. så passer det.

>
>
> > Der findes mange smukke planter, som helst gror noget fugtigt.
> > Iris, Vandgran, Sumpcypres, Nysa med de flotte høstfarver. nogen arter af Azalea,
> > Stilkeg, sumpeg. taks.
>
> Tak for plante-ideerne. Jeg vidste ikke at Stilkeg Taks også foretrak
> fugtig jord.

Hæg, er også smukkest på fugtig jord.

>
>
> > Du er helt sikker på at der ikke er gamle dræn i forvejen i din jord?!
>
> 90% sikker. Der er stort set ingen steder vandet kan løbe hen fra evt.
> dræn. Men jeg skal undersøge sagen. Hvis der er, er det måske billigere
> at renovere end at lægge nye dræn.

Det er nødvendigt at vandet har et sted at løbe hen,
hvis du vil dræne.

Jeg sætter sandsynligheden for finde dræn på en tør mark,
hvor bonden ikke mener at at der er dræn
til 50%.
Hvor stor er sandsynligheden så på en fugtig mark?

---

Jeg tror at vandlåsen til dine dræn er i stykker.
så åens vand løber ind i haven.

---

Peter Ole Kvint wrote:
>
> Jeg tror at vandlåsen til dine dræn er i stykker.
> så åens vand løber ind i haven.

Ja, du tror jo, jeg _har_ dræn :)
_Hvis_ der ligger dræn, løber de helt sikkert ikke ud i åen, for den
ligger i niveau med grunden og nogen gange over! Hvis der har været dræn
har de muligvis haft afløb til en tidligere grøft. Jeg har ikke
undersøgt om det er tilfældet, men jeg tvivler. Hvis jeg finder nogen
skal jeg nok melde tilbage.

Hvorfor mente du forøvrigt, at der helst skulle være 7 meter mellem
rødel?

--Johan

---

Johan Myhre Andersen wrote:

> Peter Ole Kvint wrote:
> >
> > Jeg tror at vandlåsen til dine dræn er i stykker.
> > så åens vand løber ind i haven.
>
> Ja, du tror jo, jeg _har_ dræn :)
> _Hvis_ der ligger dræn, løber de helt sikkert ikke ud i åen, for den
> ligger i niveau med grunden og nogen gange over! Hvis der har været dræn
> har de muligvis haft afløb til en tidligere grøft. Jeg har ikke
> undersøgt om det er tilfældet, men jeg tvivler. Hvis jeg finder nogen
> skal jeg nok melde tilbage.

Man kan godt lave et dræn system,
hvor vandet kun løber ud når der er lavvande i åen.
Det skal bare vedligeholdes.

Hvornår er diget til åen fra?

En tidliger grøft, mon ikke der er lagt dræn i bunden?!

>
> Hvorfor mente du forøvrigt, at der helst skulle være 7 meter mellem
> rødel?

fordi grenene er 3,5m lange, til hver side. Albue rum, om jeg må bede.