/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Kontakt mellem Mac og PC
Fra : Ove Steen Smidt


Dato : 28-09-04 20:31

Jeg har en PB G4 med OS X og en PC med Win XP på samme Internet-switch.
Hvordan finder de to hinanden - først fremmest for at give hinanden
dokumenter.

Venlig hilsen

Ove Steen Smidt

 
 
Jesper (28-09-2004)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 28-09-04 20:42

Ove Steen Smidt <xossmidt@tdcadsl.dk> wrote:

> Jeg har en PB G4 med OS X og en PC med Win XP på samme Internet-switch.
> Hvordan finder de to hinanden - først fremmest for at give hinanden
> dokumenter.
>
> Venlig hilsen
>
> Ove Steen Smidt

Via Windows fildeling på Mac'en eller PC'en, der er frit valg på hylde
1. MacOS X finder selv andre computere på lokalnettet der deler filer.
--
There is no place like 127.0.0.1

Ove Steen Smidt (28-09-2004)
Kommentar
Fra : Ove Steen Smidt


Dato : 28-09-04 22:39

Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:

> Ove Steen Smidt <xossmidt@tdcadsl.dk> wrote:
>
> > Jeg har en PB G4 med OS X og en PC med Win XP på samme Internet-switch.
> > Hvordan finder de to hinanden - først fremmest for at give hinanden
> > dokumenter.
> >
> > Venlig hilsen
> >
> > Ove Steen Smidt
>
> Via Windows fildeling på Mac'en eller PC'en, der er frit valg på hylde
> 1. MacOS X finder selv andre computere på lokalnettet der deler filer.

Nå, det var jo en kort og enkel forklaring med følgende resultater:

Dokumenter på PC er sat til deling

På Mac > Systemindstilinger > Deling er der flueben ved Personlig
arkivdeling, Windows deling og Personlig webdeling.

Mac er nu synlig i Netværk > Workgroup på PC med et tilføjet kodenavn,
der også kommer frem i Network > Worggroup på Mac - vel at mærke som en
henvisning. Når jeg klikker på den, får jeg at vide, at originalen ikke
findes.
På PC kommer der et loginvindue, som ikke bringer mig nogen steder hen.
Måske skriver jeg det forkerte brugernavn og password. Men hvor er det
egentlig bestemt, hvad brugernavn og password er for denne forbindelse?
Jeg har ikke bestemt noget.
Når jeg spørger om egenskaber på ikonet på PC, får jeg at vide, at jeg
ikke har rettigheder til at se disse egenskaber. Jeg skal spørge
Netværksadministrator. Men det er mig der er administrator og eneste
bruger af denne PC.

ER der nogen, der kunne tænke sig at uddybe fænomenet.

Jeg skal bruge en PC, bl.a. fordi man ikke på en Mac kan arbejde med det
integrerede Skoleintra og hjemmeside fra UNI-C, der vist er ved at blive
standard på de fleste skoler. Men det kreative arbejde med dokumenter
skal naturligvis foregå på Mac.

Venlig hilsen

Ove Steen


Rasmus Bruun (28-09-2004)
Kommentar
Fra : Rasmus Bruun


Dato : 28-09-04 23:32

Ove Steen Smidt skrev:
> ER der nogen, der kunne tænke sig at uddybe fænomenet.

Problemet er, at når det driller med WIndows-delen, som det gør hos dig, så
kan der være mange grunde til det, som man ikke lige kan remse op, hvis det
skal være grundigt nok til at give mening.

Når du kan se Windows-maskinen i netværksoversigten på din Mac, men ikke
kan se nogen filer, så kan det skyldes, at du ikke har nogle "delte mapper"
som det hedder i Windows-verdenen.

Windows XP Pro har to forskellige delingsprincipper. Som standard bruger
den simpel fildeling, men i indstillingerne for Stifinder, kan du vælge i
stedet at bruge avanceret fildeling. Førstnævnte efterlader mappen
tilgængelig for alle; sidstnævnte betyder, at du kan sætte deling og
rettigheder for hver enkelt mappe. I Windows 2000 anvendes så vidt jeg ved
kun den avancerede metode. Windows Me/98/95 ligger for langt tilbage til,
at jeg kan huske det præcist, men der er en deling vist åben for alle.

I Windows XP deler du en mappe ved at højre-klikke på den og vælge
Egenskaber. Her er der et faneblad, som på dansk vist nok hedder Deling.
Her kan du vælge, at mappen skal deles. I avanceret tilstand skal du
skrive, hvilket navn mappen skal deles under, og du skal tildele
rettigheder til delingen. Hvis du giver alle brugere alle rettigheder,
bliver du ikke bedt om et pasord på din Mac. Hvis du begrænser
rettighederne og bliver afkrævet et pasord, når du forsøger at få adgang
fra din Mac, skal du angive dit Windows-brugernavn/pasord.

Søg evt. i Windows' indbyggede hjælp. Jeg fandt også lige disse sider (på
engelsk), som måske kan hjælpe dig på vej:

Windows XP Simple File Sharing
http://www.practicallynetworked.com/sharing/xp/filesharing.htm

Windows XP Professional File Sharing
http://www.practicallynetworked.com/sharing/xp_filesharing/index.htm

Du skal i øvrigt sørge for, at fildeling er slået til for dit netværkskort
på Windows-maskinen, og der skal være adgang til fildeling gennem din
firewall. Da du som nævnt godt kan se din Windows-maskine fra Mac'en,
gætter jeg på, at dette er som det skal være.

Hvis du bruger Windows XP Pro og foretrækker at arbejde ved din Mac, så
husk endelig Microsofts gratis "Remote Desktop Connection Client for Mac":
http://www.microsoft.com/mac/otherproducts/otherproducts.aspx?pid=remotedesktopclient

Hvis du har slået fjernadgang til (højre-klik på Denne Computer og vælg det
faneblad, der på engelsk hedder "Remote Connection") og også har åbnet for
fjernadgang i firewallen, så kan du køre din Windows-maskine i et
programvindue på Mac'en. Det går ikke superhurtigt, men måske er det fint
nok til dit formål.

God fornøjelse.

--
Venligst,
Rasmus Bruun
Herlev

Rasmus Bruun (30-09-2004)
Kommentar
Fra : Rasmus Bruun


Dato : 30-09-04 20:25

Ove Steen Smidt skrev:
> ER der nogen, der kunne tænke sig at uddybe fænomenet.

Hva' så -- kunne du bruge det, jeg skrev, til noget?

--
Venligst,
Rasmus Bruun
Herlev

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste