phk telepaterede følgende til sin PC:
> "Peter" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
> news:41550ddc$0$233$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> ....
>>
>>
http://www.stiften.dk/koergodt-artikler-sikkerhed/artikel:aid=179556
>
> Og så ville det være smart med en kort beskrivelse så dem uden
> net-adgang (bærbar computer) også kan følge med.
40 meters forskel på nye bilers nærlys
Yderpunkter. Sådan præsenterer "Vi Bilägare" sine
computertegninger af bilernes lys. Volvo S40 kan prale af det længste og
bredeste nærlys. VW Passat er anderledes bleg i lygterne.
Ude i det tiltagende efterårsmørke har chaufføren i en Volvo S40
præcis 100 meter til at undgå en mørk person i vejsiden, mens chaufføren i
en Audi A3 og en Mitsubishi Lancer kun har 60 meter at standse på.
Og det er ikke fordi bilerne bremser forskelligt. Det skyldes ganske enkelt,
at der er lysår til forskel på nærlyset i de tre biler.
Det viser en formentlig enestående test, det svenske bilblad "Vi Bilägare"
har gennemført.
I en garage under redaktionen har bladet nemlig - med assistance fra en
håndfuld billys-eksperter - indrettet et apparat til måling af billys, som
bladet mener er verdens eneste af sin slags.
Resultatet af den første, direkte sammenlignelige test af nærlyset på 20
udbredte bilmodeller breder sig over adskillige sider i nyeste nummer af det
svenske blad. Her vrimler det med overraskende konklusioner. For eksempel:
Ved 72 km/t oplyser Volvo S40 en mørk person i vejsiden hele to sekunder,
før Audi A3 og Mitsubishi Lancer får samme person i nærlyset. Ville vi
acceptere, at der er lige så stor forskel på moderne bilers bremser?
funderer bladet.
Vide krav til nærlys
At "Vil Bilägare" tilsyneladende har investeret store summer i sit eget
lysmålingsanlæg, har flere årsager.
Nogle af dem anfører bladet selv: Hidtil har det været umuligt at få
brancheuafhængige oplysninger om bilers lys frem. De internationale krav til
billys er så tolerante, at selv et ganske elendigt nærlys kan opfylde
reglerne, som i øvrigt foreskriver målinger af afmonterede lamper med
konstante strømkilder fjernt fra bilen og virkeligheden.
- I praksis har vi ikke tidligere haft mulighed for at efterprøve lampernes
effektivitet, for man kan jo ikke sammenligne en måling fra en svensk
midsommernat med en måling fra en mørk vinteraften. Og lys er vigtigt. Ikke
mindst i de nordiske lande med mørke vintre og masser af dyr langs vejene,
hedder det.
Især derfor - en måske også fordi bladet tidligere har været kritiseret for
fejlbehæftede målinger af forlyspærer - har det taget skridtet fuldt ud og
udviklet det unikke måleapparat, som bilen skal lyse ind i med strøm fra
egen generator og akkumulator. Resultatet af hver enkelt test er en
computertegning af hver bilmodels lyskegler, som mildest talt er
forskellige. Og fulde af overraskelser.
For eksempel er det moderne xenon-lys ikke altid bedre end det traditionelle
H7-halogenlys, som ikke nødvendigvis er bedre end det efterhånden udslukte
H4 halogen.
I bredden overstråler Mitsubishi Lancer med H4-lamper således Audi A3 med
H7-pærer. Og både i længden og bredden overstråler Volvo V70 med H7-lamper
den firehjulstrukne søstermodel XC 70 med sidste skrig i Xenon-lys.
For strålende fjernlys
Testen er med andre ord en blandet fornøjelse for Volvo, som dog kan bryste
sig af at være vinder med S40 som både lyser længere og bredere end nogen
anden bil i testen. På to punkter lyser den næsten for godt. Dels i retning
af de modkørende, som risikerer blænding af dens nærlys, dels med sit
fjernlys lige foran bilen, hvor lyshavet kan svække chaufførens syn langt
frem.
Den sidste pointe er værd at nævne for bilister, som konsekvent tænder deres
tågelys sammen med forlygterne, selv om det ikke er tilladt:
- Stærk belysning i nærområdet lige foran bilen kan være en ulempe. Dels på
våde veje, hvor den øger blændingen af de modkørende. Dels ved høj fart med
fjernlys, hvor den øger chaufførens selvblænding, noterer "Vi Bilägares"
lyseksperter.
En af dem er professor Kåre Rumar, som har forsket i billys i over 40 år i
Sverige og USA. Hele tiden har han kæmpet for at få myndighederne til at
tillade kraftigere nærlys på bekostning af den lidt større risiko for
blænding, som han betragter som stærkt overvurderet:
For høje fartgrænser
- Efter stærkt lys i en lang periode - for eksempel ved en dag på stranden -
tager det lang tid at genvinde sit mørkesyn. Men efter en kort blænding fra
en billampe genvinder øjet lynhurtigt mørkesynet.
- Jo bedre lys, man selv har, jo mindre forstyrres man af blænding. Der
findes endda undersøgelser som viser, at to modkørende bilister skulle have
bedre syn efter et møde på mørk vej, hvis de ikke blændede ned, end hvis de
gjorde, fortæller Kåre Rumar, som smider endnu en provokerende bemærkning
ind:
- Alle vore hastighedsbegrænsninger uden for byerne er i grunden for høje
for den rækkevidde, som nærlyset har. Den rette fart burde være 60-70 km/t
med et normalt nærlys i mørke. Men ser man bare 50 meter frem, bør man nok
sætte farten endnu længere ned, påpeger lysprofessoren.
--
Mvh. Morten Fruergaard
www.CF-OFFROAD.DK - Dæk/fælge, rustfrit udstyr m.v. til 4x4 & vans.
2-vejs alarmer, alm. alarmer, startspærre, fart pilot og meget andet...
Nu også dæk til personvogne...
www.cf-offroad.dk:4567/index.php/
begin 666 b.gif
K1TE&.#EA`0`!`( ``/___P```"'Y! $`````+ `````!``$```("1 $`.P``
`
end