/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Fordamper på radioator
Fra : Kim Jørgensen


Dato : 23-09-04 22:07

Hey...

I håbet om jeg rammer rigtigt i denne gruppe, ellers smid mig endelig
videre.

Jeg har haft en lidt livlig diskussion med vores administrator i vores
ejendom.

Sagen er vi har radioatorfordampere på vores radiatorer, og vores
stregregnskab har vi en radiator der bruger en del streger mere end de
andre.

Denne radiator er i vores kontor, hvor vi har en kondens tørretumbler, hvor
jeg har haft en teori om at min tumbler der jo ikke udleder den varme luft i
det fri, kunne være grunden til de extra streger.

Grunden til jeg kunne forestille mig at tumbleren lukrerer på mine streger
er at hvis den varmer rummet op burde jeg jo ende med mindre streger da min
termostat jo så ikke hælder varmt vand på min radiator, og derfor ikke burde
bruge uforholdsvis extra streger.

Dette forelagt Brunata, som mente jeg skulle gå videre til administrator der
udtaler sig som en anden ingenør, så nu leder jeg efter evt. andre
synspunkter på dette scenarie.

På forhånd tak.

Mvh.

Kim



 
 
Bertel Lund Hansen (24-09-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 24-09-04 08:28

Kim Jørgensen skrev:

>Sagen er vi har radioatorfordampere på vores radiatorer, og vores
>stregregnskab har vi en radiator der bruger en del streger mere end de
>andre.

Hvis rummet varmes op, vil måleren måle flere streger - og det er
uanset hvor varmen kommer fra.

>Denne radiator er i vores kontor, hvor vi har en kondens tørretumbler, hvor
>jeg har haft en teori om at min tumbler der jo ikke udleder den varme luft i
>det fri, kunne være grunden til de extra streger.

Ja.

>Grunden til jeg kunne forestille mig at tumbleren lukrerer på mine streger
>er at hvis den varmer rummet op burde jeg jo ende med mindre streger da min
>termostat jo så ikke hælder varmt vand på min radiator, og derfor ikke burde
>bruge uforholdsvis extra streger.

Måleren reagerer blot på den varme der er i luften lige omkring
den. Normalt er den luft jo varmet op af radiatoren, og derfor
passer det i store træk. Hvis solen står ind ad mit vindue,
tæller måleren imidlertid det med også. Nu er solens påvirkning i
snit den samme for alle lejlighederne her i ejendommen, men hvis
jeg f.eks. opstillede en brændeovn og aldrig brugte mine
radiatorer, så ville måleren skam tælle streger alligevel omend
ikke så mange som ellers.

Jeg tror ikke at en vandfordamper har noget at sige. Jeg kan i
hvert fald ikke måle forskel på luftfugtigheden i min stue når
jeg laver en forsøgsopstilling.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Morten Bjergstrøm (24-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 24-09-04 09:00

Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> skrev:

> Måleren reagerer blot på den varme der er i luften lige omkring
> den. Normalt er den luft jo varmet op af radiatoren, og derfor
> passer det i store træk. Hvis solen står ind ad mit vindue,
> tæller måleren imidlertid det med også. Nu er solens påvirkning i
> snit den samme for alle lejlighederne her i ejendommen,

Det er uden betydning. Fordampningsmåleren er uretfærdig for den, der
har et lavt varmeforbrug.

Hvis vi forestiller os følgende:

Bruger 1: 50 streger årligt
Bruger 2: 20 streger årligt
Solopvarming: 5 streger årligt

Total antal streger med solopvarmning: 70
Total antal streger uden solopvarmning: 60

Med solopvarmning betaler brugerne følgende andel af ejendommens
varmeforbrug:
Bruger 1: 50/70=71,4%
Bruger 2: 20/70=28,6%

Uden solopvarmning betaler brugerne følgende andel af ejendommens
varmeforbrug:
Bruger 1: 45/60=75%
Bruger 2: 15/60=25%

Som det fremgår medfører de streger der forårsages af anden opvarmning
end radiatorerne, at brugerne med lavt forbrug kommer til at betale for
meget for den varme de bruger i forhold til den andel deres reelle
varmeforbrug udgør.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Kim Jørgensen (24-09-2004)
Kommentar
Fra : Kim Jørgensen


Dato : 24-09-04 17:40


"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message

> Hvis rummet varmes op, vil måleren måle flere streger - og det er
> uanset hvor varmen kommer fra.

Det vil jeg også mene, men administrator mener ikke det er tilfældet, jeg
leder derfor efter evt. nogle "eksperter" der evt. kan henvise til fakta.

Jeg citerer fra hans brev til mig.

"Jeg har drøftet spørgsmålet med formanden og vi er enige om at der selv
ikke med den bedste vilje kan være et problem med varmen fra
kondenstørretumbler i jeres stue/kontor. Det er korrekt at varmemåleren
måler varmeforbrug via fordampning af væske i målerglasset. Men den varme
der skal til for at få væsken til at fordampe er meget større end den varme
der kan komme i et beboelsesrum fra en kondestørretumbler.

I denne forbindelse erindres om at der jo på radiatorerne er termostater som
lukker for selve radiatoren når rummet er varmt nok. Så forholdet er nok det
modsatte, nemlig at i sparer streger på radioatormåleren ved at få den
supplerende varme fra kondenstørretumbleren.

Men at varmen fra kondenstørretumbleren skulle være så massiv at den - selv
når radiatortermostaten slukker for radiatoren - skulle varme rummet så
meget op at væsken i måleren fordamper er helt usandsynligt. Så skulle
kondenstøretumbleren varme rummet op i længere perioder til mere end
temperaturen på radiatoroverfladen. Dette er som du sikkert forstår HELT
usandsynligt.

MVH"

Citat slut.

For at sammenligne har jeg på nuværende tidspunkt på 2 varmeapparater brugt
4 streger i min stur der er db. så stor som kontoret, hvor fordamperen har
spist 5 streger til sammenligning. Hvilket passer dårligt overens med at
forholdet burde være at jeg skulle bruge mindre streger pga. mit egen
tilførte varmeforbrug.

Ydermere har jeg lidt svært ved at se hvilke evner en ejendomsadministrator
har for at udtale sig om teknologien i radiatorfordamperens mysterier.

Ville sætte pris på kommentarer til ovenstående, om jeg evt. kan være galt i
byen, eller om der er andre faktorer jeg skal gå ud fra.

Mvh.

Kim



Preben Riis Sørensen (24-09-2004)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 24-09-04 18:14


"Kim Jørgensen" <k7@get2net.invalid> skrev i en meddelelse
news:2rj0vdF1aegtfU1@uni-berlin.de...
>
> "Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
>
> > Hvis rummet varmes op, vil måleren måle flere streger - og det er
> > uanset hvor varmen kommer fra.
>
> Det vil jeg også mene, men administrator mener ikke det er tilfældet, jeg
> leder derfor efter evt. nogle "eksperter" der evt. kan henvise til fakta.
>
> Jeg citerer fra hans brev til mig.
>
> "Jeg har drøftet spørgsmålet med formanden og vi er enige om at der selv
> ikke med den bedste vilje kan være et problem med varmen fra
> kondenstørretumbler i jeres stue/kontor. Det er korrekt at varmemåleren
> måler varmeforbrug via fordampning af væske i målerglasset. Men den varme
> der skal til for at få væsken til at fordampe er meget større end den
varme
> der kan komme i et beboelsesrum fra en kondestørretumbler.
>
> I denne forbindelse erindres om at der jo på radiatorerne er termostater
som
> lukker for selve radiatoren når rummet er varmt nok. Så forholdet er nok
det
> modsatte, nemlig at i sparer streger på radioatormåleren ved at få den
> supplerende varme fra kondenstørretumbleren.
>
> Men at varmen fra kondenstørretumbleren skulle være så massiv at den -
selv
> når radiatortermostaten slukker for radiatoren - skulle varme rummet så
> meget op at væsken i måleren fordamper er helt usandsynligt. Så skulle
> kondenstøretumbleren varme rummet op i længere perioder til mere end
> temperaturen på radiatoroverfladen. Dette er som du sikkert forstår HELT
> usandsynligt.
>
> MVH"
>
> Citat slut.
>
> For at sammenligne har jeg på nuværende tidspunkt på 2 varmeapparater
brugt
> 4 streger i min stur der er db. så stor som kontoret, hvor fordamperen har
> spist 5 streger til sammenligning. Hvilket passer dårligt overens med at
> forholdet burde være at jeg skulle bruge mindre streger pga. mit egen
> tilførte varmeforbrug.
>
> Ydermere har jeg lidt svært ved at se hvilke evner en
ejendomsadministrator
> har for at udtale sig om teknologien i radiatorfordamperens mysterier.
>
> Ville sætte pris på kommentarer til ovenstående, om jeg evt. kan være galt
i
> byen, eller om der er andre faktorer jeg skal gå ud fra.

Han har kommenteret det godt nok. Det kan være træk der afgør sagen, men
under alle omstændigheder viser den dit forbrug som du skal betale, og det
må du så forlige dig med.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Kim Jørgensen (24-09-2004)
Kommentar
Fra : Kim Jørgensen


Dato : 24-09-04 18:21


"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message news:415455d3$0

> Han har kommenteret det godt nok. Det kan være træk der afgør sagen, men
> under alle omstændigheder viser den dit forbrug som du skal betale, og det
> må du så forlige dig med.

Jeg er med på den viser det jeg skal betale, jeg mener blot at den afdamper
mere end den bør, og der er en given grund til dette, således leder jeg
efter nogle med teknisk indsigt i sådanne afdampere.

Mvh.

Kim



Bertel Lund Hansen (24-09-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 24-09-04 18:17

Kim Jørgensen skrev:

>Det vil jeg også mene, men administrator mener ikke det er tilfældet, jeg
>leder derfor efter evt. nogle "eksperter" der evt. kan henvise til fakta.

Han siger ikke at måleren ikke reagerer. Han siger at det ikke er
et problem. Det er noget andet. Derudover gør han korrekt
opmærksom på at radiatoren lukker hvis rummet varmes op på anden
vis.

Han skriver også:

>Men at varmen fra kondenstørretumbleren skulle være så massiv at den - selv
>når radiatortermostaten slukker for radiatoren - skulle varme rummet så
>meget op at væsken i måleren fordamper er helt usandsynligt.

Prøv at sætte et termometer op. Hvis det ikke viser over den
ønskede temperatur, så er tørrretumbleren ikke et problem.

>For at sammenligne har jeg på nuværende tidspunkt på 2 varmeapparater brugt
>4 streger i min stur der er db. så stor som kontoret, hvor fordamperen har
>spist 5 streger til sammenligning.

Har jeg forstået det rigtigt? 2 radiatorer med hver 4 streger
sammenlignes med én radiator med 5 streger?

>Ydermere har jeg lidt svært ved at se hvilke evner en ejendomsadministrator
>har for at udtale sig om teknologien i radiatorfordamperens mysterier.

Hm. Hvorfor tror du så på mig? Jeg er skam ikke varmemester, men
almindelig forbruger.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Kim Jørgensen (24-09-2004)
Kommentar
Fra : Kim Jørgensen


Dato : 24-09-04 18:51


"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message

> Han siger ikke at måleren ikke reagerer. Han siger at det ikke er
> et problem. Det er noget andet. Derudover gør han korrekt
> opmærksom på at radiatoren lukker hvis rummet varmes op på anden
> vis.

Men hvis han dermed siger at måleren reagerer, men det ikke er et problem,
må jeg vel mene det er et problem da hvis måleren reagerer på et forbrug jeg
i forvejen betaler for via min elregning-

> Har jeg forstået det rigtigt? 2 radiatorer med hver 4 streger
> sammenlignes med én radiator med 5 streger?

Nej, 2 radiatorer med samlet 4 streger, mod et varmeapparats 5 streger i et
rum på den halve størrelse.

> Hm. Hvorfor tror du så på mig? Jeg er skam ikke varmemester, men
> almindelig forbruger.

Well, Bertel, nu skriver jeg i en gruppe der måske kunne indeholde
skribenter med en viden på dette punkt, udfra videnskabsaspektet, hvis jeg
anså dette for et forbrugerspørgsmål havde jeg fyret det af i
forbrugergruppen.

// Kim



Preben Riis Sørensen (24-09-2004)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 24-09-04 19:17


"Kim Jørgensen" <k7@get2net.invalid> skrev
>
> Men hvis han dermed siger at måleren reagerer, men det ikke er et problem,
> må jeg vel mene det er et problem da hvis måleren reagerer på et forbrug
jeg
> i forvejen betaler for via min elregning-

Du bor i et fællesskab, hvor man hver især har et vist elforbrug. Derfor vil
det stadig være den 'retfærdigste' måde at fordele regningen på, altså at i
allesammen har et eller andet i kan føle jer snydt over....
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




NFL (24-09-2004)
Kommentar
Fra : NFL


Dato : 24-09-04 23:51


"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message
news:41546498$0$297$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Du bor i et fællesskab, hvor man hver især har et vist elforbrug. Derfor
> vil
> det stadig være den 'retfærdigste' måde at fordele regningen på, altså at
> i
> allesammen har et eller andet i kan føle jer snydt over....

Hvad mener du med fællesskab? Det kan jeg ikke læse nogle steder og 98% af
de danske husstande betaler særskilt for præcis den mængde strøm de bruger.
Så der er jo ikke noget "de andre" mister der.

> --
> M.V.H.
> Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk

Nicolai



Preben Riis Sørensen (25-09-2004)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 25-09-04 23:10


"NFL" <news2004@mailme.invalid> skrev i
> > Du bor i et fællesskab, hvor man hver især har et vist elforbrug. Derfor
> > vil
> > det stadig være den 'retfærdigste' måde at fordele regningen på, altså
at
> > i
> > allesammen har et eller andet i kan føle jer snydt over....
>
> Hvad mener du med fællesskab? Det kan jeg ikke læse nogle steder og 98% af
> de danske husstande betaler særskilt for præcis den mængde strøm de
bruger.
> Så der er jo ikke noget "de andre" mister der.

Jeg omtaler ikke strømregningen, men det faktum, at alle har et vist
strømforbrug, der egentlig sætter deres radiatorforbrug ned, men målingen
heraf kan stadig bruges til at dele varmeregningen udfra. Og det kan en
tørretumbler vist ikke flytte ret meget på, da hver øvrige brugte kwh tæller
ligeså meget.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Henning Makholm (24-09-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 24-09-04 21:23

Scripsit Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk>

> Han siger ikke at måleren ikke reagerer. Han siger at det ikke er
> et problem. Det er noget andet.

Sådan som jeg har forstået det (men jeg kan tage fejl) er
fordamningsmålere inderettet sådan at fordampningen afhænger
*ikke-lineært* af temperaturen. Jeg ved ikke hvordan den præcise
afhængighed ser ud, men en time ved 15 °C efterfulgt af en time ved 45
°C burde give anledning til en mærkbart større samlet fordampning end
to timer ved 30 °C.

På den måde kan man med tilnærmelse gå ud fra at fordampningsmåleren
tæller den tid hvor radiatorren har en temperatur der er i nærheden
af centralvarmeanlæggets fremløbstemperatur, og at det betyder
relativt lidt hvor varmt rummet er når raditatioren *ikke* selv
arbejder, så længe det ikke er ulidelig varmt. Derfor er det vigtigt
at måleren sidder direkte *på* selve radiatoren og ikke bare i
nærheden.


Men det kan også være jeg har misforstået et eller andet fundamentalt.

--
Henning Makholm "... not one has been remembered from the time
when the author studied freshman physics. Quite the
contrary: he merely remembers that such and such is true, and to
explain it he invents a demonstration at the moment it is needed."

Morten Bjergstrøm (24-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 24-09-04 18:21

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev:

>> Ville sætte pris på kommentarer til ovenstående, om jeg evt. kan
>> være galt i byen, eller om der er andre faktorer jeg skal gå ud
>> fra.
>
> Han har kommenteret det godt nok.

Men konklusionen er næppe korrekt. Opvarmning der skyldes andre forhold
end forbrug af fjernvarmen medfører fordampning fra måleren, hvorved et
ikke-eksisterende forbrug registreres.
Afsnittet om termostat er også irrellevant, da måleren registrerer et
forbrug, der ikke skyldes forbrug af fjernvarme.


> Det kan være træk der afgør
> sagen, men under alle omstændigheder viser den dit forbrug som du
> skal betale, og det må du så forlige dig med.

Radiatormålere har ikke ret meget med forbruget at gøre. Målerne er
slet ikke beregnet til at måle de lave temperaturer i radiatoranlæg.

Se også mit regneeksempel, der viser et meget alvorligt problem med
målere, der fungerer på en måde så de kan registrere et forbrug med en
slukket radiator.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Morten Bjergstrøm (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 26-09-04 07:15

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev:

> Jeg omtaler ikke strømregningen, men det faktum, at alle har et
> vist strømforbrug, der egentlig sætter deres radiatorforbrug ned,
> men målingen heraf kan stadig bruges til at dele varmeregningen
> udfra.

Nej. Se det regneeksempel jeg lavede i et andet indlæg. Når
radiatorenes målere reagerer på andet end varme fra radiatorene kommer
dem med et lavt varmeforbrug til at betale for meget og dem med et højt
forbrug får rabat.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Per A. Hansen (24-09-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 24-09-04 18:11


"Kim Jørgensen" <k7@get2net.invalid> skrev i en meddelelse
news:2rgs7lF1a0hrkU1@uni-berlin.de...
> Hey...
>
> I håbet om jeg rammer rigtigt i denne gruppe, ellers smid mig endelig
> videre.
> Jeg har haft en lidt livlig diskussion med vores administrator i vores
> ejendom.
>
> Sagen er vi har radioatorfordampere på vores radiatorer, og vores
> stregregnskab har vi en radiator der bruger en del streger mere end de
> andre.

For at måle korret og ens skal alle målere placeres i samme højde på
radiatoren - såvidt jeg erindrer er den rette placering lidt over midten -
i højden. Jo høvere opp, des større målt forbrug.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Christian Glinsvad (25-09-2004)
Kommentar
Fra : Christian Glinsvad


Dato : 25-09-04 16:47

Jeg vil lige prøve at opsummere og drage konklusioner af de tidligere
indslag:

> Denne radiator er i vores kontor, hvor vi har en kondens tørretumbler,
> hvor
> jeg har haft en teori om at min tumbler der jo ikke udleder den varme luft
> i
> det fri, kunne være grunden til de extra streger.

I sig selv vil det have en ringe effekt på stregregnskabet, da termostaten
så burde
lukke hyppigere således at samme rumtemperatur opnås. Ergo samme antal
streger,
hvis antagelsen om konstant rumtemperatur holder...

> Grunden til jeg kunne forestille mig at tumbleren lukrerer på mine streger
> er at hvis den varmer rummet op burde jeg jo ende med mindre streger da
> min
> termostat jo så ikke hælder varmt vand på min radiator, og derfor ikke
> burde
> bruge uforholdsvis extra streger.

Som én bemærkede skal fordamperen naturligvis være monteret tæt på
varmekilden
for at måle "nøjagtigt", så ja, egentligt burde den måle færre streger pr.
tidsenhed når
du bruger tørretumbleren.

Ligeledes bemærkedes det at fordamperne ikke måler lineært, så hvis
rumtemperaturen
når op på 50 grader i rummet i løbet af en vasks tid, kunne det være grunden
til de
mange streger.

Imidlertid er problemet endnu mere kompliceret... Luftfugtigheden vil f.eks.
stige
mærkbart når du vasker tøj i lejligheden, men da vanddamp udvikler varme når
det
fortættes igen bør eventuelle effekter af dette være i din favør.

> Dette forelagt Brunata, som mente jeg skulle gå videre til administrator
> der
> udtaler sig som en anden ingenør, så nu leder jeg efter evt. andre
> synspunkter på dette scenarie.

Det er umiddelbart svært at sige hvilke effekter der domminerer og hvor
store
fejl der introduceres, så administratoren må være en bedre ingeniør end mig,
hvis han kan konkludere noget så umiddelbart...

Generelt synes jeg at fordampere er et tegn på dårlig service fra varme-
distributørernes side. De er fuldt ud klar over at det er en unøjagtig
målemetode,
men at installere mere nøjagtige målere (f.eks. coriolis-masseflow-metre)
ville
jo være en bekostelig affære, så de er kolde i røven (no phun intended).

Der hersker dog ingen tvivl om at systemet er unfair for mange, som vi også
kunne
se af regneeksemplet med solopvarming. Jeg bor fx i stueetagen, så jeg
betaler
indirekte både for opvarmning af kælderen og en slat til overboen.

Alligevel har systemet en vis beretigelse, da det overordnet set vil have en
"udjævnende"
effekt. Vi varmer jo alle det samme hus op, så det er sjældent at én lejer
betaler mere end
det dobbelte af andre hvad en gennemsnitlig lejer betaler. Det fik jeg i
hvert fald af vide af en
varmeaflæser fra Clorius...

Med venlig hilsen
Christian



Kim Jørgensen (25-09-2004)
Kommentar
Fra : Kim Jørgensen


Dato : 25-09-04 17:30


"Christian Glinsvad" <glinsvad@hotmail.com> wrote in message news:41559375$0

> I sig selv vil det have en ringe effekt på stregregnskabet, da termostaten
> så burde
> lukke hyppigere således at samme rumtemperatur opnås. Ergo samme antal
> streger,
> hvis antagelsen om konstant rumtemperatur holder...

Hvis dette skulle være tilfældet reagerer jeg blot på at jeg så først
betaler for min tumblers varmeforbrug på min elregning, og herefter betaler
for opvarmning af min lejlighed via stregerne.

> Det er umiddelbart svært at sige hvilke effekter der domminerer og hvor
> store
> fejl der introduceres, så administratoren må være en bedre ingeniør end
mig,
> hvis han kan konkludere noget så umiddelbart...

Ok, jeg syntes nu også at den historie var lidt frisk.

> Generelt synes jeg at fordampere er et tegn på dårlig service fra varme-
> distributørernes side. De er fuldt ud klar over at det er en unøjagtig
> målemetode,
> men at installere mere nøjagtige målere (f.eks. coriolis-masseflow-metre)
> ville
> jo være en bekostelig affære, så de er kolde i røven (no phun intended).

Jeg syntes nu også det virker som et lidt hokus-pokus system.


Jeg takker alle for jeres indlæg, det lyder som om der ikke er så meget
andet at gøre, end at smide en liter is på fordamperen når tumbleren kører


Mvh.

Kim



Morten Bjergstrøm (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 26-09-04 07:13

"Christian Glinsvad" <glinsvad@hotmail.com> skrev:

> Der hersker dog ingen tvivl om at systemet er unfair for mange,
> som vi også kunne
> se af regneeksemplet med solopvarming. Jeg bor fx i stueetagen, så
> jeg betaler
> indirekte både for opvarmning af kælderen og en slat til overboen.

Jeg bor også i stuen og på vores seneste varmeregneskab kan jeg se, at
jeg har betalt relativt for meget i forhold til, hvad man kunne have
forventet udfra lejlighedens størrelse og ejendommens samlede forbrug
og størrelse. Jeg har en mistanke om, at det er generelt gældende for
alle stuelejlighederne i ejendommen. Det skal her siges, at jeg tænder
varmen sent på året og slukker tidligt på året.
Der har også været en del ballade om varmeregnskabet før jeg flyttede
ind fordi der er urealistisk store forskelle mellem lejlighederne. Der
er tilsyneladende fortsat ikke gjort noget ved det, da man har
bibeholdt, at stuelejligheder og de øverste lejligheder har den samme
10% reduktion i målerne, hvilket umiddelbart virker forkert, da de
øverste lejligheder får varme fra de underliggende lejligheder mens en
stuelejlighed ligger ovenpå en uopvarmet kælder og altså ikke får varme
nedefra samtidig har stuelejligheden også et varmetab til de
ovenliggende lejligheder.


> Alligevel har systemet en vis beretigelse, da det overordnet set
> vil have en "udjævnende"
> effekt. Vi varmer jo alle det samme hus op, så det er sjældent at
> én lejer betaler mere end
> det dobbelte af andre hvad en gennemsnitlig lejer betaler. Det fik
> jeg i hvert fald af vide af en
> varmeaflæser fra Clorius...

Varmemålere i lejligheder er en misforståelse i mine øjne. Problemet
er, at varmen, i modsætning til el og vand, ikke kun er noget, der
relaterer sig til den enkelte lejlighed men også til de omkringliggende
lejligheder. Derfor ville et varmeregnskab baseret på lejlighedernes
størrelse være mere retfærdigt og langt det mest enkle fremfor diverse
reduktioner i målerne og andre konstruktioner for at rette op på
uhensigtsmæssigheder.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Preben Riis Sørensen (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 26-09-04 10:36


"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev
>Derfor ville et varmeregnskab baseret på lejlighedernes
> størrelse være mere retfærdigt og langt det mest enkle fremfor diverse
> reduktioner i målerne og andre konstruktioner for at rette op på
> uhensigtsmæssigheder.

Korrekt, du kunne spare en del udgifter til Caloriussen(varmeaflæsningen),
men du måtte så fremover dele varmeforbrug med et antal personer der holder
tropeparadis for åbne vinduer. Jeg vil tro at varmeregningen vil tage et hop
opad på mellem 33 og 66 procent.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Frederik Thorup (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Frederik Thorup


Dato : 27-09-04 00:29

Morten Bjergstrøm wrote:
> Varmemålere i lejligheder er en misforståelse i mine øjne. Problemet
> er, at varmen, i modsætning til el og vand

Det kan lade sig gøre. Brunate har lavet nogle målere med 2 temperaturførele
og en microprocessor. Den ene måler temperaturen på radiatoren og den anden
måler temperaturen i rummet. Denne forskel ganges op med en faktor der er
bestemt at radiatorens størrelse.

Forbruges gemmes i microen, og jeg mener endda at der gemmes individuelt
forbrug for hver enkelt uge. Forbruges aflæses én gang om året ved at
tilslutte en lille håndhold terminal, og resultatet printes ud på et lille
stykke papir. I de nyeste aflæses de trådløst. De reklamere med at man nu
kan aflæse 28000 radiatorer på 5 sek (frit fra hukommelsen) fra en computer.

Det daglige forbrug kan følges på et lille lcd-display, og sammenlignes med
sidste års forbrug.

Det mest fantastiske er at en radiater der er slukket måles til et forbrug
på 0. Hvilket det selvfølgeligt også burde, men prøv det med en fordamper.
Vi har en radiater i et rum der varmes op af computer + div tilsluttet
udstyr. Her blev radiotoren aflæst til 0 forbrug, efter 1 år. Faktisk lidt
imponerende.

Lejlighedens samlede forbrug beregnes efter rummenes fordeling og antallet
af ydervæge osv. Sikkert det samme som alle andre, men har man 0 forbrug, så
betaler man minimalt, da det ikke er _måleren_ der snyder.

PS Jeg arbejder ikke for Brunata, selvom jeg da gerne ville. Jeg er blot
imponeret af deres produkter.

MVH
Frederik



Jens Holm Laursen (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Jens Holm Laursen


Dato : 27-09-04 16:59


"Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> wrote in message
news:cj7j8j$sos$1@news.net.uni-c.dk...
> Det daglige forbrug kan følges på et lille lcd-display, og sammenlignes
> med
> sidste års forbrug.

Hvad er et liquid crystal display display

mvh.

Jens



Frederik Thorup (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Frederik Thorup


Dato : 27-09-04 22:43

Jens Holm Laursen wrote:
> "Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> wrote in message
> news:cj7j8j$sos$1@news.net.uni-c.dk...
>> Det daglige forbrug kan følges på et lille lcd-display, og
>> sammenlignes med
>> sidste års forbrug.
>
> Hvad er et liquid crystal display display

Det er et overflødigt ord, til dem der ikke kender forkortelsen.

Hvis du spørger i sproggruppen, så er der et ord for sætninger med
overfødige ord. Men det er ikke svært at lave dem selv:

Bakke baglæns
Fuld svensker
Uærlig politiker
OSV

MVH
Frederik



Morten Bjergstrøm (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 26-09-04 11:09

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev:

>> Derfor ville et varmeregnskab baseret på lejlighedernes
>> størrelse være mere retfærdigt og langt det mest enkle fremfor
>> diverse reduktioner i målerne og andre konstruktioner for at
>> rette op på uhensigtsmæssigheder.
>
> Korrekt, du kunne spare en del udgifter til
> Caloriussen(varmeaflæsningen),

Det afhænger af hvilken type måler, der benyttes. Her er der digitale
måler som beboerne selv aflæser. Men ejendommen ville spare udgifter
til udfærdigelse af varmeregnskabet, da det møjsomme arbejde med at
indtaste alle beboerne aflæste data i deres system ville være
unødvendigt.


> men du måtte så fremover dele
> varmeforbrug med et antal personer der holder tropeparadis for
> åbne vinduer. Jeg vil tro at varmeregningen vil tage et hop opad
> på mellem 33 og 66 procent.

Dem betaler jeg allerede for i dag. Det er ligesom det, der er
problemet.
Men selvfølgelig er folks ansvarlighed et problem og det skal der
findes en løsning på. Dette kunne eksempelvis være installation af
termostater, der slår fra når døre/vinduer er åbne. De findes allerede
i handlen.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Preben Riis Sørensen (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 26-09-04 11:53


"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev
> Dem betaler jeg allerede for i dag. Det er ligesom det, der er
> problemet.

Åh, ja, men ondt kan altså blive værre, regn trygt med det.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Dennis Jørgensen (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Dennis Jørgensen


Dato : 26-09-04 13:46

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> writes:

> Der har også været en del ballade om varmeregnskabet før jeg flyttede
> ind fordi der er urealistisk store forskelle mellem lejlighederne. Der
> er tilsyneladende fortsat ikke gjort noget ved det, da man har
> bibeholdt, at stuelejligheder og de øverste lejligheder har den samme
> 10% reduktion i målerne, hvilket umiddelbart virker forkert, da de
> øverste lejligheder får varme fra de underliggende lejligheder mens en
> stuelejlighed ligger ovenpå en uopvarmet kælder og altså ikke får varme
> nedefra samtidig har stuelejligheden også et varmetab til de
> ovenliggende lejligheder.

Den øverste lejlighed har et loft at varme på.

> Varmemålere i lejligheder er en misforståelse i mine øjne. Problemet
> er, at varmen, i modsætning til el og vand, ikke kun er noget, der
> relaterer sig til den enkelte lejlighed men også til de omkringliggende
> lejligheder. Derfor ville et varmeregnskab baseret på lejlighedernes
> størrelse være mere retfærdigt og langt det mest enkle fremfor diverse
> reduktioner i målerne og andre konstruktioner for at rette op på
> uhensigtsmæssigheder.

Det er kun rimeligt hvis folk holder den samme temperatur i
lejlighederne.


Mvh.


Dennis Jørgensen

Christian Glinsvad (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Christian Glinsvad


Dato : 26-09-04 14:55

> Den øverste lejlighed har et loft at varme på.

Ja, men man må gå ud fra at det er isoleret... og så er der jo oftest
taglejligheder deroppe. Faktum er da at en kælders volumen er større end
loftets volumen ikke? Så vi kan være enige om at dem i stuen skal opvarme
større volumen uanset hvad (forudsat at lejlighederne er lige store)?

> Det er kun rimeligt hvis folk holder den samme temperatur i
> lejlighederne.

Så du mener at varmeselvskaberne skal bestemme hvad termostaterne skal stå
på overalt, og så skal vi bare alle betale det samme? Sku vi så ikke bare
alle sammen flytte ind i én kæmpe lejlighed? Hvad nu hvis det trækker hos
gamle fru Olsen? Hvad nu hvis hr. Aganogmusvit kommer fra Grønland og ikke
bryder sig om at sove i 21 grader?

Det er da dårlig service fra varmedistributørernes side, hvis de ikke kan
give kunderne frihed til at justere deres forbrug og garantere at alle
betaler derefter. Frustrationen i denne tråd bunder vel i at
varmeselskaberne er ret svære og bokse med, hvis man mener at man bliver
opkrævet for meget i forhold til éns forbrud...

Christian



Morten Bjergstrøm (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 26-09-04 16:13

dnj@x.dtu.dk (Dennis Jørgensen) skrev:

>> Der har også været en del ballade om varmeregnskabet før jeg
>> flyttede ind fordi der er urealistisk store forskelle mellem
>> lejlighederne. Der er tilsyneladende fortsat ikke gjort noget ved
>> det, da man har bibeholdt, at stuelejligheder og de øverste
>> lejligheder har den samme 10% reduktion i målerne, hvilket
>> umiddelbart virker forkert, da de øverste lejligheder får varme
>> fra de underliggende lejligheder mens en stuelejlighed ligger
>> ovenpå en uopvarmet kælder og altså ikke får varme nedefra
>> samtidig har stuelejligheden også et varmetab til de ovenliggende
>> lejligheder.
>
> Den øverste lejlighed har et loft at varme på.

Ja men de får varme nedefra. Det gør en stuelejlighed ikke.


>> Varmemålere i lejligheder er en misforståelse i mine øjne.
>> Problemet er, at varmen, i modsætning til el og vand, ikke kun er
>> noget, der relaterer sig til den enkelte lejlighed men også til
>> de omkringliggende lejligheder. Derfor ville et varmeregnskab
>> baseret på lejlighedernes størrelse være mere retfærdigt og langt
>> det mest enkle fremfor diverse reduktioner i målerne og andre
>> konstruktioner for at rette op på uhensigtsmæssigheder.
>
> Det er kun rimeligt hvis folk holder den samme temperatur i
> lejlighederne.

Målerne er urimelige. Det viser mit enkle regnestykke andetsteds meget
tydeligt og det er bare en af de ting, der gør at målerne er en
urimelig afregningsform.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Morten Bjergstrøm (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 26-09-04 16:15

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev:

>> Dem betaler jeg allerede for i dag. Det er ligesom det, der er
>> problemet.
>
> Åh, ja, men ondt kan altså blive værre, regn trygt med det.

Som jeg skrev er der en løsning på den problematik. Der kan stadig være
mindre uhensigtsmæssigheder, men det værste problem forsvinder med den
type termostater.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Dennis Jørgensen (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Dennis Jørgensen


Dato : 26-09-04 16:59

"Christian Glinsvad" <glinsvad@hotmail.com> writes:

>> Den øverste lejlighed har et loft at varme på.
>
> Ja, men man må gå ud fra at det er isoleret... og så er der jo oftest
> taglejligheder deroppe. Faktum er da at en kælders volumen er større end
> loftets volumen ikke? Så vi kan være enige om at dem i stuen skal opvarme
> større volumen uanset hvad (forudsat at lejlighederne er lige store)?

Hvis den øverste lejlighed har en taglejlighed ovenpå, er den så den øverste?

Her hvor jeg bor har folk opbevaringsrum på loftet, og det er ikke
isoleret. Om etageadskilldelsen mellem øverste normale etage og loftet
er bedre end mellem andre etager ved jeg ikke, men det vil jeg da regne
med. Kælderen har til gengæld et fællesbetalt tilskud fra det udstyr der
står dernede.

Det skal nok passe at nederste etage har større volumen at varme på, men
det bliver tilgengæld ikke lige så koldt i fyringssæsonen. Du bliver
nødt til at komme med en henvisning til nogle undersøgelser hvis du vil
påstå det ene betyder mere end det andet.

Iøvrigt: Da temperaturen forsøges holdt konstant, er volumenet ikke så
vigtigt som arealet der veksler med omgivelserne, temperaturforskellen
til dem, og hvor godt der er isoleret.


>> Det er kun rimeligt hvis folk holder den samme temperatur i
>> lejlighederne.
>
> Så du mener at varmeselvskaberne skal bestemme hvad termostaterne skal stå
> på overalt, og så skal vi bare alle betale det samme? Sku vi så ikke bare
> alle sammen flytte ind i én kæmpe lejlighed? Hvad nu hvis det trækker hos
> gamle fru Olsen? Hvad nu hvis hr. Aganogmusvit kommer fra Grønland og ikke
> bryder sig om at sove i 21 grader?

Selvfølgelig ikke. Jeg mener ikke det er en god metode kun at betale
efter areal, netop fordi folk ikke har deres termostater stående på det
samme.

> Det er da dårlig service fra varmedistributørernes side, hvis de ikke kan
> give kunderne frihed til at justere deres forbrug og garantere at alle
> betaler derefter. Frustrationen i denne tråd bunder vel i at
> varmeselskaberne er ret svære og bokse med, hvis man mener at man bliver
> opkrævet for meget i forhold til éns forbrud...

De kan da "sagtens" finde en rimelig fordeling. Men det tror jeg ikke
der er nogen der får en mindre regning af.


Mvh.


Dennis Jørgensen

Dennis Jørgensen (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Dennis Jørgensen


Dato : 26-09-04 17:39

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> writes:

> dnj@x.dtu.dk (Dennis Jørgensen) skrev:
>>
>> Den øverste lejlighed har et loft at varme på.
>
> Ja men de får varme nedefra. Det gør en stuelejlighed ikke.

Da kun hvis der er hul i gulvet, eller de accepterer at have det koldere
end nedenunder.

Begge har kontakt til en varm overflade mindre end de andre etager.

>>> Varmemålere i lejligheder er en misforståelse i mine øjne.
>>> Problemet er, at varmen, i modsætning til el og vand, ikke kun er
>>> noget, der relaterer sig til den enkelte lejlighed men også til
>>> de omkringliggende lejligheder. Derfor ville et varmeregnskab
>>> baseret på lejlighedernes størrelse være mere retfærdigt og langt
>>> det mest enkle fremfor diverse reduktioner i målerne og andre
>>> konstruktioner for at rette op på uhensigtsmæssigheder.
>>
>> Det er kun rimeligt hvis folk holder den samme temperatur i
>> lejlighederne.
>
> Målerne er urimelige. Det viser mit enkle regnestykke andetsteds meget
> tydeligt og det er bare en af de ting, der gør at målerne er en
> urimelig afregningsform.

Jeg har lige hentet op på gruppen og tror jeg har misset den udregning
har du en msgid?

Men hvis målerne korrekt "tænder" med radiatoren, og man korrigerer for
dem som har større kontakt til kulde (top,bund,gavle). Så kan man imho
ikke gøre det meget bedre, uden at det hurtigt bliver dyrt eller for
kompliceret.


Mvh.


Dennis Jørgensen

Morten Bjergstrøm (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 26-09-04 18:36

dnj@x.dtu.dk (Dennis Jørgensen) skrev:

>>> Den øverste lejlighed har et loft at varme på.
>>
>> Ja men de får varme nedefra. Det gør en stuelejlighed ikke.
>
> Da kun hvis der er hul i gulvet,

Nej da. Varmen ledes gennem loftet ved ganske almindelig varmeledning.
Dette betyder at termostaterne i de ovenliggende lejligheder vil slå
fra. Det kan så give andre problemer jvf. solopvarmingseksemplet.


> eller de accepterer at have det
> koldere end nedenunder.

Nej.


> Begge har kontakt til en varm overflade mindre end de andre
> etager.

Varme stiger op ikke ned. En lejlighed, der ligger øverst får varme
nede fra og har et tab mod loftet. En lejlighed i stuen får ingen varme
nedefra og har et tab til den ovenliggende lejlighed.


>>>> Varmemålere i lejligheder er en misforståelse i mine øjne.
>>>> Problemet er, at varmen, i modsætning til el og vand, ikke kun
>>>> er noget, der relaterer sig til den enkelte lejlighed men også
>>>> til de omkringliggende lejligheder. Derfor ville et
>>>> varmeregnskab baseret på lejlighedernes størrelse være mere
>>>> retfærdigt og langt det mest enkle fremfor diverse reduktioner
>>>> i målerne og andre konstruktioner for at rette op på
>>>> uhensigtsmæssigheder.
>>>
>>> Det er kun rimeligt hvis folk holder den samme temperatur i
>>> lejlighederne.
>>
>> Målerne er urimelige. Det viser mit enkle regnestykke andetsteds
>> meget tydeligt og det er bare en af de ting, der gør at målerne
>> er en urimelig afregningsform.
>
> Jeg har lige hentet op på gruppen og tror jeg har misset den
> udregning har du en msgid?

Det er i denne tråd men indlægget er her:

> Hvis solen står ind ad mit vindue, tæller
> måleren imidlertid det med også. Nu er solens påvirkning i snit den
> samme for alle lejlighederne her i ejendommen,

Det er uden betydning. Fordampningsmåleren er uretfærdig for den, der
har et lavt varmeforbrug.

Hvis vi forestiller os følgende:

Bruger 1: 50 streger årligt
Bruger 2: 20 streger årligt
Solopvarming: 5 streger årligt

Total antal streger med solopvarmning: 70
Total antal streger uden solopvarmning: 60

Med solopvarmning betaler brugerne følgende andel af ejendommens
varmeforbrug:
Bruger 1: 50/70=71,4%
Bruger 2: 20/70=28,6%

Uden solopvarmning betaler brugerne følgende andel af ejendommens
varmeforbrug:
Bruger 1: 45/60=75%
Bruger 2: 15/60=25%

Som det fremgår medfører de streger der forårsages af anden opvarmning
end radiatorerne, at brugerne med lavt forbrug kommer til at betale for
meget for den varme de bruger i forhold til den andel deres reelle
varmeforbrug udgør.


> Men hvis målerne korrekt "tænder" med radiatoren, og man
> korrigerer for dem som har større kontakt til kulde
> (top,bund,gavle). Så kan man imho ikke gøre det meget bedre, uden
> at det hurtigt bliver dyrt eller for kompliceret.

Man kan skrotte målerne. Systemet fungerer simpelthen ikke. Når man
skal have forbrugsmålere skal der være tale om et forbrug, der
udelukkende relaterer til den enkelte lejlighed.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Dennis Jørgensen (26-09-2004)
Kommentar
Fra : Dennis Jørgensen


Dato : 26-09-04 20:44

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> writes:

> dnj@x.dtu.dk (Dennis Jørgensen) skrev:
>
>>>> Den øverste lejlighed har et loft at varme på.
>>>
>>> Ja men de får varme nedefra. Det gør en stuelejlighed ikke.
>>
>> Da kun hvis der er hul i gulvet,
>
> Nej da. Varmen ledes gennem loftet ved ganske almindelig varmeledning.

Det kræver at gulvet i lejligheden over er koldere end loftet i
lejligheden under.

>> eller de accepterer at have det
>> koldere end nedenunder.
>
> Nej.

Jo.

>> Begge har kontakt til en varm overflade mindre end de andre
>> etager.
>
> Varme stiger op ikke ned. En lejlighed, der ligger øverst får varme
> nede fra og har et tab mod loftet. En lejlighed i stuen får ingen varme
> nedefra og har et tab til den ovenliggende lejlighed.

Varm luft stiger op over kold, men sålænge der ikke er hul i loftet
bliver det altså i lejligheden. Og varmen stiger ikke igennem en
etageadskilldelse medmindre der er en temperaturforskel med rigtigt
fortegn.

> Hvis vi forestiller os følgende:
>
> Bruger 1: 50 streger årligt
> Bruger 2: 20 streger årligt
> Solopvarming: 5 streger årligt

Hvis måleren tæller solopvarmning med er den defekt. Jeg udelukker ikke
at de normale målere så er defekte fra starten af. Noget kunne tyde på
det i et vist omfang, i og med Brunata bruger som salgsparameter at
deres måler ikke har problemet:

"Ingen registrering af varmeforbrug på radiatorer i ubenyttede rum".

http://www.brunata.dk/index.php?id=490

> Bruger 1: 45/60=75%
> Bruger 2: 15/60=25%

Ja samme ekstra bidrag til et lille hhv. stort forbrug straffer den lille
forbruger. Men samme forbruger vil vinde noget på at have et positivt
regnskab i forhold til naboerne.

>> Men hvis målerne korrekt "tænder" med radiatoren, og man
>> korrigerer for dem som har større kontakt til kulde
>> (top,bund,gavle). Så kan man imho ikke gøre det meget bedre, uden
>> at det hurtigt bliver dyrt eller for kompliceret.
>
> Man kan skrotte målerne. Systemet fungerer simpelthen ikke. Når man
> skal have forbrugsmålere skal der være tale om et forbrug, der
> udelukkende relaterer til den enkelte lejlighed.

Det fungerer ikke hvis der virkelig er så stor fejlmåling som du skriver
ovenfor, men det er vist bare et regneeksempel med opfundne tal, har du
en kilde til reelle målinger?

En god grund til at have en måler er at folk skal kunne se et
egetforbrug hvis man vil have dem til at spare (og det vil man
normalt når man betaler i fællesskab). Men målingen må selvfølgelig ikke
være urimeligt meget forkert.



Mvh.


Dennis Jørgensen

Morten Bjergstrøm (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 27-09-04 08:54

dnj@x.dtu.dk (Dennis Jørgensen) skrev:

>>>>> Den øverste lejlighed har et loft at varme på.
>>>>
>>>> Ja men de får varme nedefra. Det gør en stuelejlighed ikke.
>>>
>>> Da kun hvis der er hul i gulvet,
>>
>> Nej da. Varmen ledes gennem loftet ved ganske almindelig
>> varmeledning.
>
> Det kræver at gulvet i lejligheden over er koldere end loftet i
> lejligheden under.

Varmen der stiger til vejrs opvarmer mit loft som er overboens gulv.
Det er umiddelbart klart, at det kommer overboen til gode.


>>> eller de accepterer at have det koldere end nedenunder.
>>
>> Nej.
>
> Jo.

Svaret er stadig nej.


>>> Begge har kontakt til en varm overflade mindre end de andre
>>> etager.
>>
>> Varme stiger op ikke ned. En lejlighed, der ligger øverst får
>> varme nede fra og har et tab mod loftet. En lejlighed i stuen får
>> ingen varme nedefra og har et tab til den ovenliggende lejlighed.
>
> Varm luft stiger op over kold, men sålænge der ikke er hul i
> loftet bliver det altså i lejligheden.

Forkert.


> Og varmen stiger ikke
> igennem en etageadskilldelse medmindre der er en temperaturforskel
> med rigtigt fortegn.
>
>> Hvis vi forestiller os følgende:
>>
>> Bruger 1: 50 streger årligt
>> Bruger 2: 20 streger årligt
>> Solopvarming: 5 streger årligt
>
> Hvis måleren tæller solopvarmning med er den defekt.

Alle fordampningsmålere tæller solopvarming og anden opvarmning. De
elektroniske ser ud til at være bedre, men jeg har dog bemærket, at min
har haft talt et mindre antal enheder selvom radiatoren har været
slukket så helt godt er det ikke.




>> Man kan skrotte målerne. Systemet fungerer simpelthen ikke. Når
>> man skal have forbrugsmålere skal der være tale om et forbrug,
>> der udelukkende relaterer til den enkelte lejlighed.
>
> Det fungerer ikke hvis der virkelig er så stor fejlmåling som du
> skriver ovenfor, men det er vist bare et regneeksempel med
> opfundne tal, har du en kilde til reelle målinger?

Med reelle målinger vil du have samme problem. Hvis måleren tæller
varme fra andet end radiatoren den er placeret på bliver det
uretfærdigt for dem med lavt forbrug uanset, hvilke tal man bruger.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Frederik Thorup (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Frederik Thorup


Dato : 27-09-04 10:35

Morten Bjergstrøm wrote:
>> Hvis måleren tæller solopvarmning med er den defekt.
>
> Alle fordampningsmålere tæller solopvarming og anden opvarmning. De
> elektroniske ser ud til at være bedre, men jeg har dog bemærket, at
> min har haft talt et mindre antal enheder selvom radiatoren har været
> slukket så helt godt er det ikke.

Det kommer an på om den måler med 1 eller 2 temp-følere. Brunata, et dansk
firme, har klaget over de andre udbydere af elektronisk varmeregistrering,
og især deres godkendelse af dokumentation, da ikke alle benytter 2
sensorer. Med kun en enkelt vil man kun kunne måle radiatorens varme, og
selvom man bedre kan måle hvor længe radiatoren er tændt elektronisk end med
væske fordampning. Så er usikkerheden stadigvæk stor.

Desuden er de fleste radiatormålere, af de elektriske, ikke beregnet til det
danske indeklima, med de temperaturer vi generelt har. Registratorene er
lavet og designet i udlandt, for de flestes vedkommende Tyskland.

MVH
Frederik



Morten Bjergstrøm (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 27-09-04 08:57

"Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> skrev:

> Morten Bjergstrøm wrote:
>> Varmemålere i lejligheder er en misforståelse i mine øjne.
>> Problemet er, at varmen, i modsætning til el og vand
>
> Det kan lade sig gøre.

Nej. Rumopvarmning er ikke relateret til den enkelte lejlighed som el,
gas og vand.


> Brunate har lavet nogle målere med 2
> temperaturførele og en microprocessor. Den ene måler temperaturen
> på radiatoren og den anden måler temperaturen i rummet. Denne
> forskel ganges op med en faktor der er bestemt at radiatorens
> størrelse.

Vi har elektroniske målere fra Doprimo, der har en lignende målemetode.
Her er varmeregnskabet meget uretfærdigt og der er urimeligt store
forskelle på lejlighedernes varmeregninger.


> PS Jeg arbejder ikke for Brunata, selvom jeg da gerne ville. Jeg
> er blot imponeret af deres produkter.

Hmmm.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Frederik Thorup (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Frederik Thorup


Dato : 27-09-04 10:39

Morten Bjergstrøm wrote:
> "Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> skrev:
>
>> Morten Bjergstrøm wrote:
>>> Varmemålere i lejligheder er en misforståelse i mine øjne.
>>> Problemet er, at varmen, i modsætning til el og vand
>>
>> Det kan lade sig gøre.
>
> Nej. Rumopvarmning er ikke relateret til den enkelte lejlighed som
> el, gas og vand.

Nej, men med oplysninger som opbygning, isolering og faktuelt forbrug, så
kan det beregnes. Endda ret nøjagtigt, efter oplysninger jeg har fra
bygningsingeniørstuderende.

At regnskaberne så generelt mistroes af beboere, da det virker uforståeligt,
er ikke målemetodens skyld.


> Vi har elektroniske målere fra Doprimo, der har en lignende
> målemetode.

Lignende som i 1 eller 2 sensorer?

> Her er varmeregnskabet meget uretfærdigt og der er
> urimeligt store forskelle på lejlighedernes varmeregninger.

Det kan virke sådan. Men er isoleringsdata og bygningens tegninger præcise,
så skulle det være rigtigt og retfærdigt.

MVH
Frederik



Dennis Jørgensen (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Dennis Jørgensen


Dato : 27-09-04 10:30

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> writes:

> dnj@x.dtu.dk (Dennis Jørgensen) skrev:

>>> Nej da. Varmen ledes gennem loftet ved ganske almindelig
>>> varmeledning.
>>
>> Det kræver at gulvet i lejligheden over er koldere end loftet i
>> lejligheden under.
>
> Varmen der stiger til vejrs opvarmer mit loft som er overboens gulv.
> Det er umiddelbart klart, at det kommer overboen til gode.

Kun hvis der er koldere ved overboens gulv end ved dit loft. Du kan
prøve at måle efter, men jeg tror ikke engang du kommer til at måle en
hel grads forskel mellem dit gulv og loft, og så er det altså stærkt
begrænset hvad der kommer igennem til overboen. (du må have ca. samme
temperatur ved dit gulv som overboen har).

>>>> eller de accepterer at have det koldere end nedenunder.
>>>
>>> Nej.
>>
>> Jo.
>
> Svaret er stadig nej.

Der kan altså foregå en proces hvor det eneste der sker er at et
varmereservoir varmer et varmere op, bare ved at være sat i kontakt med
det ovenpå?

>>>> Begge har kontakt til en varm overflade mindre end de andre
>>>> etager.
>>>
>>> Varme stiger op ikke ned. En lejlighed, der ligger øverst får
>>> varme nede fra og har et tab mod loftet. En lejlighed i stuen får
>>> ingen varme nedefra og har et tab til den ovenliggende lejlighed.
>>
>> Varm luft stiger op over kold, men sålænge der ikke er hul i
>> loftet bliver det altså i lejligheden.
>
> Forkert.

Hvis der kan løbe luft igennem dit loft er der altså hul i det, uanset
hvad din vicevært eller ejendomsmægler har fortalt dig, det bør du klage
over. Så tror pokker du bliver snydt i varmeregnskabet.

>> Hvis måleren tæller solopvarmning med er den defekt.
>
> Alle fordampningsmålere tæller solopvarming og anden opvarmning.

I hvor høj grad? Du har bare slynget nogle tal ud i et regneeksempel.

Hvis et lokale er 50/50 opvarmet af en radiator og solen, og der er i en
periode bliver brugt hvad der bør svare til en streg fra radiatoren,
hvad vil måleren så vise? Næppe 2, men nok mere end 1. Hvor meget mere?

>> Det fungerer ikke hvis der virkelig er så stor fejlmåling som du
>> skriver ovenfor, men det er vist bare et regneeksempel med
>> opfundne tal, har du en kilde til reelle målinger?
>
> Med reelle målinger vil du have samme problem. Hvis måleren tæller
> varme fra andet end radiatoren den er placeret på bliver det
> uretfærdigt for dem med lavt forbrug uanset, hvilke tal man bruger.

"Hvis man måler fejlvisningen af en fordampningsmåler, så bliver det
forkert fordi fordampningsmålere viser forkert"?

Jeg tror du misforstod mig: Jeg var ude efter målinger af hvad
fejlvisningen af fordampningsmålere faktisk er.


Mvh.


Dennis Jørgensen

Morten Bjergstrøm (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 27-09-04 11:22

dnj@x.dtu.dk (Dennis Jørgensen) skrev:

>>>> Nej da. Varmen ledes gennem loftet ved ganske almindelig
>>>> varmeledning.
>>>
>>> Det kræver at gulvet i lejligheden over er koldere end loftet i
>>> lejligheden under.
>>
>> Varmen der stiger til vejrs opvarmer mit loft som er overboens
>> gulv. Det er umiddelbart klart, at det kommer overboen til gode.
>
> Kun hvis der er koldere ved overboens gulv end ved dit loft.

Den varme der kommer fra min lejlighed medfører, at overboernes
radiatorer skal køre mindre.


> Du
> kan prøve at måle efter, men jeg tror ikke engang du kommer til at
> måle en hel grads forskel mellem dit gulv og loft,

Der kan meget tydeligt mærkes en temperaturforskel mellem gulv og loft
i vintermånederne.


> og så er det
> altså stærkt begrænset hvad der kommer igennem til overboen. (du
> må have ca. samme temperatur ved dit gulv som overboen har).

Nej da. Der er markant stor forskel på at bo ovenpå en uopvarmet kælder
og en opvarmet lejlighed.


>>>>> eller de accepterer at have det koldere end nedenunder.
>>>>
>>>> Nej.
>>>
>>> Jo.
>>
>> Svaret er stadig nej.
>
> Der kan altså foregå en proces hvor det eneste der sker er at et
> varmereservoir varmer et varmere op, bare ved at være sat i
> kontakt med det ovenpå?
>
>>>>> Begge har kontakt til en varm overflade mindre end de andre
>>>>> etager.
>>>>
>>>> Varme stiger op ikke ned. En lejlighed, der ligger øverst får
>>>> varme nede fra og har et tab mod loftet. En lejlighed i stuen
>>>> får ingen varme nedefra og har et tab til den ovenliggende
>>>> lejlighed.
>>>
>>> Varm luft stiger op over kold, men sålænge der ikke er hul i
>>> loftet bliver det altså i lejligheden.
>>
>> Forkert.
>
> Hvis der kan løbe luft igennem dit loft er der altså hul i det,

Der er *IKKE* hul i loftet.


> uanset hvad din vicevært eller ejendomsmægler har fortalt dig, det
> bør du klage over. Så tror pokker du bliver snydt i
> varmeregnskabet.

Min vicevært har ikke sagt noget til mig. Det som jeg giver udtryk for
her er faktiske fysiske forhold.


>>> Hvis måleren tæller solopvarmning med er den defekt.
>>
>> Alle fordampningsmålere tæller solopvarming og anden opvarmning.
>
> I hvor høj grad? Du har bare slynget nogle tal ud i et
> regneeksempel.

Graden er ligegyldig som mit regnestykke med al tydelighed viser.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Morten Bjergstrøm (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 27-09-04 11:24

"Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> skrev:

>> Alle fordampningsmålere tæller solopvarming og anden opvarmning.
>> De elektroniske ser ud til at være bedre, men jeg har dog
>> bemærket, at min har haft talt et mindre antal enheder selvom
>> radiatoren har været slukket så helt godt er det ikke.
>
> Det kommer an på om den måler med 1 eller 2 temp-følere. Brunata,
> et dansk firme, har klaget over de andre udbydere af elektronisk
> varmeregistrering, og især deres godkendelse af dokumentation, da
> ikke alle benytter 2 sensorer.

Tja de prøver jo bare at sælge deres eget produkt. Uden dog at jeg
afviser, at der kan være noget om det.


> Desuden er de fleste radiatormålere, af de elektriske, ikke
> beregnet til det danske indeklima, med de temperaturer vi generelt
> har. Registratorene er lavet og designet i udlandt, for de flestes
> vedkommende Tyskland.

Problemet med de fleste (måske alle?) målertyper til radiatorer er, at
de reelt slet ikke er beregnet til de lave temperaturer i radiatoranlæg
til rumopvarmning. For nogle år tilbage, var der en del ballade omkring
typegodkendelserne men hvad det endte ud med ved jeg desværre ikke, men
man har nok bare valgt at acceptere situationen selvom den ikke er
retfærdig.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Morten Bjergstrøm (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 27-09-04 11:33

"Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> skrev:

> Nej, men med oplysninger som opbygning, isolering og faktuelt
> forbrug, så kan det beregnes. Endda ret nøjagtigt, efter
> oplysninger jeg har fra bygningsingeniørstuderende.

Det vil jeg ikke afvise problemet er bare, at man i praksis tager den
lette løsning, hvor målertallet bruges direkte. Ved installationen af
målerne har man så indkodet nogle reduktioner, der groft sagt er taget
ud af det blå.


> At regnskaberne så generelt mistroes af beboere, da det virker
> uforståeligt, er ikke målemetodens skyld.

Vores regnskab er ganske enkelt og letforståeligt, så det er ikke
problemet.


>> Vi har elektroniske målere fra Doprimo, der har en lignende
>> målemetode.
>
> Lignende som i 1 eller 2 sensorer?

Den har vist kun en, hvis det er den rette typegodkendelse fra Danak
jeg har fået fat i.
http://www2.danak.dk/metrologi/type/varmefordeling/03_1904.pdf


>> Her er varmeregnskabet meget uretfærdigt og der er urimeligt
>> store forskelle på lejlighedernes varmeregninger.
>
> Det kan virke sådan.

Det virker ikke kun sådan. Det er sådan. Stuelejlighederne og
gavllejlighederne betaler generelt mere i varme end 1. og 2.
salslejlighederne, der ligger inde i blokkene.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Frederik Thorup (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Frederik Thorup


Dato : 27-09-04 22:49

Morten Bjergstrøm wrote:
> "Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> skrev:
>
>> Nej, men med oplysninger som opbygning, isolering og faktuelt
>> forbrug, så kan det beregnes. Endda ret nøjagtigt, efter
>> oplysninger jeg har fra bygningsingeniørstuderende.
>
> Det vil jeg ikke afvise problemet er bare, at man i praksis tager den
> lette løsning, hvor målertallet bruges direkte. Ved installationen af
> målerne har man så indkodet nogle reduktioner, der groft sagt er
> taget ud af det blå.

Prøv at sammenling hvad der står på målerne og hvad der står i det regnskab
i får tilsendt. Tallene skal nettop ikke passe, da der (bør) korrigeres for
amtallet af delte vægge, antal ydervæge osv.

Hvis du er i tvivl om den anvendte målemetode, hvorfor spørger du så ikke
det firma det er ansat til at varetage opgaven?


> Den har vist kun en, hvis det er den rette typegodkendelse fra Danak
> jeg har fået fat i.
> http://www2.danak.dk/metrologi/type/varmefordeling/03_1904.pdf

Nettop disse typegodkendelser af tyske målere med 1 føler var der for nyligt
en del debat om. Brunata anviste fejl i dem, så godkendelserne blev
mideltidigt fjernet. Jeg husker ikke meget mere, men der stod en del i
Ingeniøren om det.

>> Det kan virke sådan.
>
> Det virker ikke kun sådan. Det er sådan. Stuelejlighederne og
> gavllejlighederne betaler generelt mere i varme end 1. og 2.
> salslejlighederne, der ligger inde i blokkene.

Så brok dig! Eller det er måske kun på nettet du er kvæulant?

MVH
Frederik



Dennis Jørgensen (27-09-2004)
Kommentar
Fra : Dennis Jørgensen


Dato : 27-09-04 12:47

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> writes:

> dnj@x.dtu.dk (Dennis Jørgensen) skrev:
>
>>>>> Nej da. Varmen ledes gennem loftet ved ganske almindelig
>>>>> varmeledning.

>> Kun hvis der er koldere ved overboens gulv end ved dit loft.
>
> Den varme der kommer fra min lejlighed medfører, at overboernes
> radiatorer skal køre mindre.

Ja, hvis der kommer varme fra din lejlighed til din overbo. Det gør der
_kun_ hvis der er en forskel i temperatur over
etageadskillelsen, ellers er der _ingen_ varmetransport.

>> og så er det
>> altså stærkt begrænset hvad der kommer igennem til overboen. (du
>> må have ca. samme temperatur ved dit gulv som overboen har).
>
> Nej da. Der er markant stor forskel på at bo ovenpå en uopvarmet kælder
> og en opvarmet lejlighed.

Ok, jeg havde glemt at du boede i stuen. Så bliver du nødt til at besøge
din overbo og måle temperaturen ved vedkommendes gulv, og sammenligne
med temperaturen ved dit loft.


>> Der kan altså foregå en proces hvor det eneste der sker er at et
>> varmereservoir varmer et varmere op, bare ved at være sat i
>> kontakt med det ovenpå?

Det svarede du ikke på. Du kan udskifte "varmereservoir" med "lejlighed"
hvis du vil.

>>>> Varm luft stiger op over kold, men sålænge der ikke er hul i
>>>> loftet bliver det altså i lejligheden.
>>>
>>> Forkert.
>>
>> Hvis der kan løbe luft igennem dit loft er der altså hul i det,
>
> Der er *IKKE* hul i loftet.

Hvorfor løber der så luft igennem det?

>>>> Hvis måleren tæller solopvarmning med er den defekt.
>>>
>>> Alle fordampningsmålere tæller solopvarming og anden opvarmning.
>>
>> I hvor høj grad? Du har bare slynget nogle tal ud i et
>> regneeksempel.
>
> Graden er ligegyldig som mit regnestykke med al tydelighed viser.

Ahva?!

Lad os tage dit regneeksempel igen, men tal som jeg får lov at finde på:

Bruger 1: 50 streger årligt
Bruger 2: 30 streger årligt
Solopvarming: 1 streg årligt

Total antal streger med solopvarmning: 80
Total antal streger uden solopvarmning: 78

Med solopvarmning betaler brugerne følgende andel af ejendommens
varmeforbrug:
Bruger 1: 50/80=62,5%
Bruger 2: 30/80=37,5%

Uden solopvarmning betaler brugerne følgende andel af ejendommens
varmeforbrug:
Bruger 1: 49/78=62,8%
Bruger 2: 29/78=37,2%

Bruger 2 bliver selvfølgelig stadig snydt. Men den her uretfærdighed
forsvinder med meget stor sikkerhed i andre faktorer (husk at vi stadig
ikke regner det faktum at bruger 2 nasser på bruger 1s store forbrug med).

Din pointe blev fint vist. Som _altid_ når man bare kan finde på tal at
regne med. Men du har ikke gjort det mindste for at sandsynliggøre at
solindstråling kan få en fordampningsmåler til at vise så meget
forkert.


Mvh.


Dennis Jørgensen

Morten Bjergstrøm (28-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 28-09-04 09:08

"Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> skrev:

>>> Nej, men med oplysninger som opbygning, isolering og faktuelt
>>> forbrug, så kan det beregnes. Endda ret nøjagtigt, efter
>>> oplysninger jeg har fra bygningsingeniørstuderende.
>>
>> Det vil jeg ikke afvise problemet er bare, at man i praksis tager
>> den lette løsning, hvor målertallet bruges direkte. Ved
>> installationen af målerne har man så indkodet nogle reduktioner,
>> der groft sagt er taget ud af det blå.
>
> Prøv at sammenling hvad der står på målerne og hvad der står i det
> regnskab i får tilsendt.

Der står det samme.


> Tallene skal nettop ikke passe, da der
> (bør) korrigeres for amtallet af delte vægge, antal ydervæge osv.

De korrektioner er efter sigende indført i målerne i form af en 10%
reduktion for stuelejligheder samt de øverste lejligheder og en 15%
reduktion for gavllejlighederne.


> Hvis du er i tvivl om den anvendte målemetode, hvorfor spørger du
> så ikke det firma det er ansat til at varetage opgaven?

Der er ikke noget firma ansat til at varetage opgaven. Boligsselskabet
står for varmeregnskabet.


>> Den har vist kun en, hvis det er den rette typegodkendelse fra
>> Danak jeg har fået fat i.
>> http://www2.danak.dk/metrologi/type/varmefordeling/03_1904.pdf
>
> Nettop disse typegodkendelser af tyske målere med 1 føler var der
> for nyligt en del debat om. Brunata anviste fejl i dem, så
> godkendelserne blev mideltidigt fjernet. Jeg husker ikke meget
> mere, men der stod en del i Ingeniøren om det.
>
>>> Det kan virke sådan.
>>
>> Det virker ikke kun sådan. Det er sådan. Stuelejlighederne og
>> gavllejlighederne betaler generelt mere i varme end 1. og 2.
>> salslejlighederne, der ligger inde i blokkene.
>
> Så brok dig! Eller det er måske kun på nettet du er kvæulant?

Folk har brokket sig. Det hjælper ikke. Automatreaktionen er at målerne
virker. Gavllejlighederne vil dog såvidt jeg ved blive isoleret i løbet
af det kommende regnskabsår, hvorfor man så ikke tager hele ejendommen,
der er fra 1934, kan man så undre sig over, men der bor desværre en del
ældre mennesker som ikke kan forstå, at en investering et sted kan
givet en besparelse et andet sted.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Frederik Thorup (28-09-2004)
Kommentar
Fra : Frederik Thorup


Dato : 28-09-04 21:30

Morten Bjergstrøm wrote:
>> Prøv at sammenling hvad der står på målerne og hvad der står i det
>> regnskab i får tilsendt.
>
> Der står det samme.

DET virker ikke rigtigt, efter hvad jeg har fået oplyst af
bygningsingeniører. Bla fra min boligadministration. Generelt har folk svært
ved at se fornuften i at der afregnes for energienheder der ikke er målt i
deres lejlighed, netop fordi der der korrigeres for forskellene i
bygningerne. Samt fordi der skal betales for den energi der benyttes på
fællesarealer.

>> Tallene skal nettop ikke passe, da der
>> (bør) korrigeres for amtallet af delte vægge, antal ydervæge osv.
>
> De korrektioner er efter sigende indført i målerne i form af en 10%
> reduktion for stuelejligheder samt de øverste lejligheder og en 15%
> reduktion for gavllejlighederne.

Det virker noget nemt. Alt for simpelt, men hva det er jo ikke sikkert der
kræves noget mere avancert.


>> Hvis du er i tvivl om den anvendte målemetode, hvorfor spørger du
>> så ikke det firma det er ansat til at varetage opgaven?
>
> Der er ikke noget firma ansat til at varetage opgaven.
> Boligsselskabet står for varmeregnskabet.

Der må da have været et firma til at lave beregninger (hvis nogen) da
målerne blev opsat. Om ikke andet så dem der opsatte målerne.


> Folk har brokket sig. Det hjælper ikke. Automatreaktionen er at
> målerne virker.

Målerne virker da sikkert helt sikkert. Det er en meget simpel teknologi der
benyttes til selve registreringen. Det er varmeregnskabet er er svært, og
vigtigt at lave. Der MÅ da være et varmeregnskab.

Prøv at høre ved et rådgivende ingeniørfirma. Evt et andet målerfirma, og
hør hvordan målingerne normalt virker og hvordan der korrigeres for
forskellene lejlighederne imellem.



Per Abrahamsen (28-09-2004)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 28-09-04 15:14

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> writes:

> Varme stiger op ikke ned.

Hvis varme ikke kan bevæge sig nedad fald vil der ikke være noget
ekstra energitab for stuelejligheden gennem gulvet...

> En lejlighed, der ligger øverst får varme nede fra og har et tab mod
> loftet. En lejlighed i stuen får ingen varme nedefra og har et tab
> til den ovenliggende lejlighed.

Du taler antageligvis om at lufttemperaturen i et højere ved loftet
end ved gulvet. Mit gæt vil være at den forskel er beskeden i forhold
til forskellen mellem inde og udetemperatur, og at varmetab/gevinst
op/ned for alle lejligheder undtagen den øverste og nederste derfor
vil være beskeden i forhold til varmetabet til ydervæggene.

Der vil være en tendens til at varmetabet til ydervæggene (og det
øverste loft) stiger med højden, fordi luftemperaturen generelt falder
med højden. Igen, næppe en signifikant faktor.

Både top og bund lejlighed vil have et større tab, fordi de har en væg
mere. Men tabet nedad vil være væsentligt andet tab end de øvrige
flader. En god kælder vil have samme temperatur hele året, tæt på
årsmiddeltemperatur. Det er derfor man bruger den til at opbevare vin
eller grøntsager i. Det betyder at stuelejligheden vil tabe mindre
energi nedad om vinteren, og mere om sommeren, end der tabes til de
andre ydervægge, givet samme isolation. Et tilsvarende fænomen sker
ikke for taglejligheden.

Med andre ord, taglejligheden taber mest energi, så kommer
stuelejligheden, og så alle de andre.

Morten Bjergstrøm (28-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 28-09-04 16:47

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> skrev:

>> Varme stiger op ikke ned.
>
> Hvis varme ikke kan bevæge sig nedad fald vil der ikke være noget
> ekstra energitab for stuelejligheden gennem gulvet...

Nej men gulvet er koldt. Overboens gulv er varmt pga. underboen.


>> En lejlighed, der ligger øverst får varme nede fra og har et tab
>> mod loftet. En lejlighed i stuen får ingen varme nedefra og har
>> et tab til den ovenliggende lejlighed.
>
> Du taler antageligvis om at lufttemperaturen i et højere ved
> loftet end ved gulvet. Mit gæt vil være at den forskel er
> beskeden i forhold til forskellen mellem inde og udetemperatur, og
> at varmetab/gevinst op/ned for alle lejligheder undtagen den
> øverste og nederste derfor vil være beskeden i forhold til
> varmetabet til ydervæggene.

Ydervæggene vil normalt være væsentligt bedre isoleret end loftet.
Alene det, at de er tykkere end etageadskillelsen har en betydning.


> Både top og bund lejlighed vil have et større tab, fordi de har en
> væg mere. Men tabet nedad vil være væsentligt andet tab end de
> øvrige flader. En god kælder vil have samme temperatur hele året,
> tæt på årsmiddeltemperatur.

Du finder næppe mange boligkomplekser, hvor der er bare en
tilnærmelsesvis konstant temperatur året rundt. Årsagen er bla. at
kælderen bruges af mange mennesker, der åbner og lukker døre.


> Det er derfor man bruger den til at
> opbevare vin eller grøntsager i. Det betyder at stuelejligheden
> vil tabe mindre energi nedad om vinteren, og mere om sommeren,

Man har ikke varme tændt om sommeren så det er irrellevant. Om vinteren
er kælderen hos os måske et par grader over udetemperaturen.


> Med andre ord, taglejligheden taber mest energi, så kommer
> stuelejligheden, og så alle de andre.

Det kunne være jeg skulle prøve at se om jeg kan få boligselskabet til
at beregne gennemsnits varmeudgift for de forskellige etager.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Morten Bjergstrøm (28-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 28-09-04 21:49

"Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> skrev:

>>> Prøv at sammenling hvad der står på målerne og hvad der står i
>>> det regnskab i får tilsendt.
>>
>> Der står det samme.
>
> DET virker ikke rigtigt, efter hvad jeg har fået oplyst af
> bygningsingeniører.

Jeg har ikke set varmeregnskaber, der er anderledes.
Fidusen med de elektroniske målere skulle jo netop også være, at
korrektionerne bliver indlagt i målerne. Hvor godt det så virker tja...

> Bla fra min boligadministration. Generelt har
> folk svært ved at se fornuften i at der afregnes for energienheder
> der ikke er målt i deres lejlighed, netop fordi der der korrigeres
> for forskellene i bygningerne. Samt fordi der skal betales for den
> energi der benyttes på fællesarealer.

Vores varmeregnskab baserer sig 1/3 på målertallene, 1/3 på
varmefordelingstal og 1/3 på værelseshaneandele.
Den samlede udgift til varme fordeles så ud på lejlighederne ud fra
ovenstående fordelingsnøgle. Det totale antal målerenheder for hele
ejendommen beregnes, hvorpå prisen pr. enhed kan beregnes.


>>> Tallene skal nettop ikke passe, da der (bør) korrigeres for
>>> amtallet af delte vægge, antal ydervæge osv.
>>
>> De korrektioner er efter sigende indført i målerne i form af en
>> 10% reduktion for stuelejligheder samt de øverste lejligheder og
>> en 15% reduktion for gavllejlighederne.
>
> Det virker noget nemt. Alt for simpelt, men hva det er jo ikke
> sikkert der kræves noget mere avancert.

Det virker lidt for let. Det vil sikkert være bedre med noget mere
avanceret spørgsmålet er dog om den ekstra administration det vil
medføre står mål med den måske større retfærdig. Mit varmeforbrug har
været ca. 10% (nok lidt mere i betragtning af, at jeg tænder varmen
sent og slukker tidligt) større end gennemsnittet svarende til 500,- på
et år.


>>> Hvis du er i tvivl om den anvendte målemetode, hvorfor spørger
>>> du så ikke det firma det er ansat til at varetage opgaven?
>>
>> Der er ikke noget firma ansat til at varetage opgaven.
>> Boligsselskabet står for varmeregnskabet.
>
> Der må da have været et firma til at lave beregninger (hvis nogen)
> da målerne blev opsat. Om ikke andet så dem der opsatte målerne.

Selvfølgelig men det er før jeg flyttede ind.


>> Folk har brokket sig. Det hjælper ikke. Automatreaktionen er at
>> målerne virker.
>
> Målerne virker da sikkert helt sikkert. Det er en meget simpel
> teknologi der benyttes til selve registreringen. Det er
> varmeregnskabet er er svært, og vigtigt at lave. Der MÅ da være et
> varmeregnskab.

Det er beskrevet ovenfor.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste