Henrik Vestergaard wrote:
> Godaften Kim
>
> "Kim2000" <kim2000@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:4149c226$0$287$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> <...>
>> mvh
>> Kim (der er helt glad for at ikke udløse en mindre krig med et
>> spørgsmål)
>
> Nej, hvorfor skulle man dog bekrige hinanden på basis af en så
> ligegyldig film?
>
> Ærligt talt, set om fire-fem år tror jeg gassen vil være gået helt ud
> af filmen. Dens voldsomme scener i forbindelse med henrettelsen af
> Kristus er lidet smagfulde, faktisk bestialske, og selvom dette *kan*
> have været de romerske soldaters "blodtørst", synes jeg alligevel det
> kan undre hvad den reelle bagtanke bag Mel Gibsons deltagelse kan
> have været. Det kan næppe være pengemangel, og som kristen mener jeg
> helt andre aspekter er *langt* vigtigere end kun lige henrettelsen.
>
> Nogle af de meget vigtige aspekter i Kristi liv ville være langt
> bedre at lave en film over -- men det er kun min ydmyge mening...
>
> Fortsat god aften.
Well, jeg har faktisk lidt svært ved at forstå din kritik!
Jo, de romerske bødler beskrives måske nok som lige overdrevent dæmoniske og
sadistiske, men man skal altså også lige huske på at de ifølge Bibelen
faktisk var så perfide at Tornekrone og håne Ham som en strengt taget ganske
unødvendig og "uprofessionel" del af mishandlingen. Og jo, set set fra et
protestantisk synspunkt er der måske også anvendt lige lovligt meget
Emmerich-stof, men selve filmens koncept, nemlig at gengive Kristi
Lidelseshistorie (som filmen jo altså faktisk burde hedde på dansk) synes
jeg er en ganske god ide, som virkelig lykkes til fulde.
Det VAR helt sikkert ikke nogen sjov oplevelse for Jesus at blive udsat for
dèn mishandling som vi også finder beskrevet i Evangelierne, og netop
Lidelsen understreger jo ganske fremragende Hans Kærlighed til os og hvordan
Han virkelig også TOG konsekvensen af dèn selvopofrende Næstekærlighed, Han
jo Selv prædikede.
Dèt - og ikke Lidelsen i sig selv - er netop selve filmens kernebudskab.
Lidelsen understreger netop Kærligheden.
Og dèt synes jeg altså for så vidt er stærkt tiltrængt, da vi desværre ikke
som Paulus "prædiker Kristus som korsfæstet" idag, men derimod
tilsyneladende har ret travlt med at gøre Ham til en slags himmelsk ophøjet
og Verdensfjern "engel" og helst laver moderne, abstrakte krucifikser, fordi
vi netop ikke vil forholde os følelsesmæssigt til at Manden altså nu engang
_også_ var et menneske i kød og blod, som faktisk led forfærdeligt og døde
for vore synders skyld.
Så jeg stiller mig altså temmelig tvivlende over for kristne, der har så
travlt med at forarges over Korset. Det handler for mig at se netop om at
modtage og værdsætte Kristi Korsdød og dèn altafgørende betydning, den har
for hver enkelt af os kristne.
Som Han Selv siger under Den Sidste Nadver: "Dette er mit blod, pagtens
blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse".
Virkelig centralt, ifølge min mening, for vi ER altså som kristne
forpligtede til at modtage og anerkende Hans Selvofring.
Tag f.eks. Johannesevangeliet kap. 6, vers 51-58, hvor Han siger:
"Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af
det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som
gives til liv for verden." Så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden
og sagde: »Hvordan kan han give os sit kød at spise?« Jesus sagde til
dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens
kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og
drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.
For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød
og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader
har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der
spiser mig, leve i kraft af mig. Det brød, som er kommet ned fra himlen, er
ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød,
skal leve til evig tid."
Og lige dèr kan filmen altså ganske smukt illustrere den helt konkrete
brutalitet ved begivenheden i al sin umiddelbare afskyelighed OG den
dybereliggende skønhed, så man altså forstår at det ikke bare var noget
abstrakt symbolsk pjat, Jesus mente, men at Han virkelig BÅDE "talked the
talk AND walked the walk"!
--
Mvh
Anders Peter Johnsen