"LK" <lise.kjaer@mail.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
 news:41469e8b$0$200$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
 > Er der nogen der ligger inde med en rigtig god opskrift på syltede
 > rødbeder, gerne nogen med mange krydderier ?
 
 Ja da (frit efter Tørsleff):
 
 Hilsen Inger
 
 
 Syltede rødbeder med løg
 
 
 
 
 
 2 kg små, ensartede rødbeder
 250 - 500 g sylteløg eller små skalotteløg
 2 l eddike
 1300 g sukker
 1 stykke peberrod (det er passende med de stykker, der er i en bakke i
 supermarkedet)
 
 1 pose asiekrydderi
 
 Evt. skærmdild
 
 
 
 Tilberedning:
 
 Asiekrydderi-posen kan enten lægges i et stort glas rødbeder - eller du kan
 koge den i eddiken nogle dage i forvejen, så smagen er trukket ud.
 
 
 
 Rødbederne børstes rene og koges: De dækkes med koldt vand, tilsættes 2 spsk
 salt og koges, til de er møre: 30 - 35 min efter størrelse.
 
 
 
 Løgene skoldes og pilles.
 
 Peberroden skrælles og skæres i så mange stykker, at der er min. 1 stk. pr.
 glas.
 
 Eddike og sukker bringes i kog sammen med syltekrydderiet.
 
 Peberrod og løg koges sagte i lagen 10 min.
 
 Skærmdilden bringes i kog.
 
 
 
 De rengjorte glas og skruelågene stilles i ovnen ved 100 grader.
 
 
 
 Når rødbederne er møre, hældes kogevandet fra, og der hældes koldt vand på -
 så kan skindet bare gnides af.
 
 
 
 Skær rødbederne i skiver og læg dem i de varme glas - sammen med lidt løg og
 min. et stk. peberrod og en smule dild. Fyld op med eddike, så rødbederne er
 dækket.
 
 Hvis du først kan skære rødbederne i stykker, når de er kølet af, skal de
 lige ned i eddiken og koge op, inden de hældes på de varme glas.
 
 
 
 Skru lågene på med det samme.
 
 På denne måde er konserveringsmiddel unødvendig.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
            
             |