/ Forside / Interesser / Fritid / Knallert / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
Nogen der har rodet med gamle caminoer?
Fra : CDK


Dato : 09-09-04 18:45

Hejsa,

Jeg har en Honda Camino PA50 fra 1977, jeg er ved at få til at køre
igen. Efter en motoradskilning og diverse udskiftninger af dele, er jeg
nu nået til, at dyret kan starte og køre.

Jeg kan se, der er boret/poleret i cylinder og karburator, og at plumben
i studsen er fjernet. Det er jo for så vidt godt nok.

Den starter som en leg - der skal næsten intet til at få den igang - med
eller uden choker, kold eller varm, den starter.

Dyret flytter sig med en 50-55km/t (ifølge en medfølgende bils
speedometer), og det er jo helt perfekt, bortset fra een ting: Det
kræver, at jeg kører med choker på, og at to af luftindtagshullerne på
luftfilterkassen er blokeret, så kun det ene lader luft slippe ind.

På et tidspunkt soder stempel og topstykke til, og jeg skal igang med at
skille den ad og rense.. Hvorefter den igen kører som beskrevet. Det er
jeg ved at være gevaldig træt af :-/

Lukker jeg chokeren, går den nærmest helt istå, og slæber sig afsted.

Jeg har forsøgt med forskellige indstillinger på blandeskruen, men uden
held - jeg har også renset og regeret i karburatoren, for at få evt.
urenheder ud, men jeg kan bare ikke få den til at gøre som jeg vil.

Tilsidst forsøgte jeg at sætte en anden karburator på, fra en
reservedelscamino jeg har liggende som der vist ikke er boret i, og den
gør stadig på nøjagtig samme måde.

Min teori er, at den får for lidt luft, når der ikke er choker på. Det
passer også meget godt med, at når jeg kører med choker får den for
meget luft, og derfor hjælper det at stoppe et par af hullerne til...?

Er der nogen, der har et/flere forslag til, hvad jeg kan gøre?

Jeg vil selvfølgelig helst beholde den modificerede cylinder, så jeg kan
blive ved med at nyde godt af de 55km/t (den skal kun bruges til at køre
på en privat markvej), men er det mon den, der er lavet forkert?

Med venlig hilsen,
Christian.

 
 
Henning Lund (09-09-2004)
Kommentar
Fra : Henning Lund


Dato : 09-09-04 19:45

CDK skrev:


> Min teori er, at den får for lidt luft, når der ikke er choker på. Det
> passer også meget godt med, at når jeg kører med choker får den for
> meget luft, og derfor hjælper det at stoppe et par af hullerne til...?

Nej det er lige modsat, en choker sørger for der tilføres mere benzin,
men det tyder på der evt. er noget stoppet i karburatoren, eller dysen
er for lille fordi jo mindre luft knallerten får, jo bedre siger du den
kører, ergo for lidt benzin. Det kan også være en utæt pakdåse ved
krumtappen, det kan være en utæthed ved studsen, i blokken osv. osv. Du
må starte fra en ende af med fejlfindingen.


--
Mvh
Henning Lund
icq 18805021
http://sitecenter.dk/freespace/ hl@lite.dk


CDK (09-09-2004)
Kommentar
Fra : CDK


Dato : 09-09-04 20:42

Henning Lund wrote:
> CDK skrev:
>
>
>> Min teori er, at den får for lidt luft, når der ikke er choker på. Det
>> passer også meget godt med, at når jeg kører med choker får den for
>> meget luft, og derfor hjælper det at stoppe et par af hullerne til...?
>
>
> Nej det er lige modsat, en choker sørger for der tilføres mere benzin,
> men det tyder på der evt. er noget stoppet i karburatoren, eller dysen
> er for lille fordi jo mindre luft knallerten får, jo bedre siger du den
> kører, ergo for lidt benzin. Det kan også være en utæt pakdåse ved
> krumtappen, det kan være en utæthed ved studsen, i blokken osv. osv. Du
> må starte fra en ende af med fejlfindingen.

Hej Henning,

Hehe... Godt lige at få det opklaret. Når chokeren er på, er spjældet
altså lukket, right? (har røde ører nu)

Så er situationen anderledes - det betyder at når jeg kører uden choker
(altså spjældet er åbent), skal jeg begrænse lufttilgangen for at få den
til at yde bedst, og som du skriver så må det være fordi, den får for
lidt benzin.

Jeg har på fornemmelsen, dysen er for lille, men jeg kan ikke finde et
sted at købe nye dyser - ved du (eller andre) om et sted jeg kan finde
sådan nogle. At bore i dyser selv er formentlig ikke en god idé, vel?

Karburatoren er original, og hedder Kei Hin såvidt jeg husker - kan
dyser til andre karburatorer umiddelbart anvendes i den?

Jeg *tror* ikke, der er utætheder, men jeg kan jo ikke garantere det -
pakninger er skiftet, og der er ingen lækager at se. Jeg har også
skiftet studs og membraner uden succes, så jeg vil umiddelbart gætte på
dysen.

Med venlig hilsen, og tak for svar,

Christian.

Thomas (10-09-2004)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 10-09-04 11:54


"CDK" <kriller@R-E-M-O-V-E-T-H-I-Ssofthome.net> skrev i en meddelelse
news:4140b201$0$310$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Henning Lund wrote:
> > CDK skrev:
> >
> >
> Karburatoren er original, og hedder Kei Hin såvidt jeg husker - kan
> dyser til andre karburatorer umiddelbart anvendes i den?
>

Skrug dysen ud og tag den med ned til en knallert eller motorcykel
forhandler.
Så kan de nok finde en der passer.

Mvh. Thomas



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177500
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408514
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste