Dykkerklubben Marsvinet-Lillebælt afvikler weekenden d. 18 / 19 september
Vragudstilling i det gamle træskibsværft på Middelfart havn. Udstillingen
åbner lørdag kl. 10.00 og slutter kl. 17.00 Åbningstid søndag kl. 10.00 og
slutter kl. 15.00.
En række dykkerklubber fra hele landet vil udstille effekter fra de skibs /
flyvrag de for tiden arbejder med. Publikum vil på deres indgangsbillet
kunne stemme på den stand de syntes bedst om.
Udstillingen er en forsættelse af en landsdækkende række udstillinger,
udstillingen i Middelfart bliver den 4. i rækken, således har tilsvarende
udstillinger været afviklet i Randers - 1998, Odense - 2000, Sønderborg -
2003.
Udstillingens formål er at fortælle de mange tragiske historier der hænger
sammen med forlis i de danske farvande, der vil ligeledes blive vist
effekter fra forskellige vrag.
Udstillingen vil give et klart indtryk af hvor stort et frivilligt arbejde
der rundt om i dykkerklubberne bliver lagt i research - grave historier frem
fra gamle arkiver, samt det enormt tidskrævende arbejde der er forbundet med
at lokalisere og identificere vrag på havbunden.
Lokalområdet er ligeledes meget rigt på stenalderbopladser der i dag ligger
på 1,5 til 3 m vand fund fra nogle af dem vil ligeledes blive udstillet.
Dykkerklubben Marsvinet-Lillebælt fandt i samarbejde med dykkerklubben
Blop - Fredericia d. 15 april 2001 resterne af et bombefly syd for Bramsø et
stort research arbejde har siden 2001 afdækket flyets identitet,
nationalitet og historie, der vil på udstillingen blive vist effekter fra
dette fly.
Udstillingen afvikles i samarbejde med Middelfart museum, Lillebælt værftet
og Middelfart sparekasse.
Dykkerklubben
Marsvinet - Lillebælt
Middelfart
Læs evt. mere her
www.marsvinet-lillebaelt.dk