Samtalen i " Sheriffens " baglokale er ved at gå i stå. De sidste
ytringer har drejet sig om henholdsvis op - eller nedblænding af kørelys.
Sheriffens far har ellers nydt diskussionen der, som tænkt fra start,
drejede sig om forholdet trafikanter imellem i almindelighed, og forholdet
motorcyklister / bilister i særdeleshed.
Det var en tilfældig oplevelse i trafikken, der fik ham til, impulsivt,
at (gribe pennen). Tilbagemeldingernes antal antyder et behov for fortsat
dialog.
Da " Den gamle" så læste bemærkningerne om lygteføring, dukkede en anden
oplevelse frem i erindringen, og han øjnede chancen for at forhindre bålet i
at slukkes.
Han fortæller: En efterårsaften i 93' var jeg som chauffør på en bus,
fyldt med medlemmerne fra en midtjydsk MC klub på vej til et venskabstræf,
kørende ad små norddjurske veje.
Stemningen var høj - måske en anelse euforisk. Vi havde kort tid
forinden passeret en lokalitet i Randers, et sted med et højt plankeværk
omkring, og til min store undren havde der nogle øjeblikke hersket
fuldkommen tavshed. Jeg havde kastet et kort blik i bakspejlet og bemærket,
at alle ligesom dukkede hovederne. Nå, men vi lagde bygrænsen bag os og der
gik, noget der lignede, et lettelsens suk gennem bussen. Talsmanden prikkede
mig på skulderen og bemærkede, at han kendte en anden vej vi kunne køre på
hjemturen.
Well, det var et sidespring. Som vi kørte derud ad vejen blev vi
overhalet af en ældre rød Opel Kadett. Dennes passage af bussen varede så
længe, at vi i magelighed kunne iagttage føreren, en ung mor, og to små børn
på bagsædet. Umiddelbart efter at Kadett 'en var trukket ind foran bussen
lød råbet fra alle struberne bag mig: " Gi ' hende det lange ".
Jeg mente nu at før det lange, plejer man at bruge tre korte ......
Den gamle slutter idet han pointerer, at enhver lighed med nulevende
personer er tilfældig, faktisk er historien rent opdigt. Men jeg kommer til
at
tænke på, at hvis disse begivenheder faktisk havde fundet sted, fortæller
det noget om den indre motorcyklist - lad bare være med at grine - jeg tror
nemlig, at da det at ride på en maskine fremfor at sidde beskyttet bag
stålplader i en bil, giver pirrende og til tider måske grænseoverskridende
oplevelser, som sætter nogle ufrivillige forsvarsmekanismer igang. Og så kan
lunten nemt være kort.
Med filosofi-biker hilsen,
Sheriffens fætter.
|