In article <1gjk074.17na6jb9y9b5sN%martin@xyzammentorp.org>,
martin@xyzammentorp.org (Martin Ammentorp) wrote:
> Peter Kiil <spam@kiil.net> wrote:
>
> > > Kan jeg sætte en dims til min gode gl iMac FlowerPower fra 2001
> > > og få den på hjemmets trådløse netværk?
> > >
> > > på applestore fandt jeg intet - har hørt om usb-løsning, men
> > > husker ikke hvad
Jeg ved godt, jeg har skrevet det her 50 gange før, men pas på med
USB-løsninger. Det hed sig i starten, at en Mac ikke understøtter
netværk over USB. Jeg har hørt beretninger om, at nogen har fået det til
at virke, men kun med en masse problemer. Forbindelsen røg hele tiden.
Jeg forstår heller ikke, hvorfor folk er så vilde efter at bruge
USB-porten, som man har rigeligt brug for til andre ting. Ud over, at
USB-løsninger kan være få hundrede kroner billigere. Du kan bruge for en
trådløs ethernet-bridge. Jeg har selv en Linksys WET-11 sluttet til en
gammel Bondi-blå iMac, og den fungerer upåklageligt. Den konfigureres
med et web-interface, men ellers er det jo en netenhed, der ikke har en
driver i computeren eller andet. Jeg har aldrig været ude for, at den
har svigtet.
> > Hvad med et Airport kort?
>
> Kan det sættes i sådan en gammel svend? Og er det ikke
> svinedyrt/svært at få fat i? (eller sagt på en anden måde: Apple's
> egne løsninger plejer at være ret dyre)
Din iMac kan faktisk godt bruge et AirPort-kort. Det kan alle
slot-loading iMac. Problemet er bare, at de næsten ikke er til at skaffe
mere, da Apple kun producerer og sælger AirPort Extreme-kort. De er ikke
kompatible med de gamle kort, og de har da også en anden udformning. Du
har ikke set, at der lige har været en tråd om det? Jeg faldt lige over
et på Macnyt, men det blev så solgt. Så fandt vi nogle på Small Dog
Electronics, og jeg ser nu, at de har fået en ny forsyning. Der var 41 i
onsdags, og antallet faldt hurtigt. Nu er der sandelig 60. Det er i
hvert fald langt den simpleste og mest elegante løsning. Du slipper for
en ekstern enhed, der skal have en ledning til din iMac og en ledning
til en transformator, der skal sluttes til lysnettet. Men det bliver
måske en tand dyrere end en ekstern enhed. Du kan jo også støve rundt
hos forhandlere her i Danmark og lede efter dem. Her er det i hvert fald:
<
http://www.smalldog.com/product/12653658>
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg