Peter K. Nielsen <peter.n@jubiiposten.dk> wrote:
> I en anden gruppe kom jeg udfor påstanden om at licitationsloven er
> afskaffet.
>
> Jeg kan ikke finde noget på retsinfo, men ved jo at der stadig
> afholdes licitationer, så spørgsmålet lyder i al sin enkelhed:
>
> Efter hvilken lovgivning afholdes licitationer idag??
Tilbudsloven, der erstatter licitationsloven
http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/a2001/0045030.htm
Ifølge §1 omfatter den nye lov kun offentlige bygherrer (incl. støttet
byggeri m.v.) Private bygherrer er ikke omfattet af loven, og kan
indhente tilbud som de har lyst.
Nedenstående er copy-paste fra Konkurrenceredegørelsen 2002, kapitel 13
13.3 NY TILBUDSLOV OM INDHENTNING AF TILBUD PÅ BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER
Folketinget har vedtaget en ny lov om indhentning af tilbud på bygge- og
anlægsarbejder[5]. Loven trådte i kraft 1. september 2001. Samtidig blev
licitationsloven ophævet.
Licitationsloven gjaldt for både private og offentlige bygherrer og
betød bl.a., at private personer kun måtte bede om to tilbud
("underhåndsbud"), når de skulle have et byggearbejde udført. Ellers
skulle der holdes licitation.
Den nye tilbudslov omfatter kun offentlige myndigheder og byggerier, der
modtager offentlig støtte. Private kan derfor nu indhente flere end to
underhåndsbud hos byggefirmaerne. Det offentlige kan også benytte sig af
underhåndsbud i visse tilfælde. Det gælder navnlig mindre byggerier. Der
er ingen grænse for, hvor mange underhåndsbud, man kan indhente efter
tilbudsloven.
Private bygherrer kan vælge at følge den nye tilbudslov.
De offentlige myndigheder skal følge EU's udbudsregler, når et byggeri
kommer over 46,5 mio. kr., som er grænsen for EU-udbud. Derfor er der
kun tale om at følge tilbudsloven, når det offentlige sætter byggeri i
gang under denne grænse.
Som noget nyt kan udbyder gå efter enten den laveste pris eller det
økonomisk mest fordelagtige bud. Det lægger op til mere konkurrence om
kvalitet i stedet for ren priskonkurrence.
Hvis man vælger at sigte mod den laveste pris, kan man gå i forhandling
om det laveste bud. Vælger man at sigte mod det økonomisk mest
fordelagtige bud, kan man gå i forhandling med alle tilbudsgiverne.
Klagenævnet for Udbud behandler klager over licitationer holdt efter
tilbudsloven. Se
www.klfu.dk.
--
Jesper Lund