"Henrik Bøgh" skrev 28.08.2004 9:12:
> Jeg har nu sidde og kigget flere lovtekster igennem (mestendels af ren
> nysgerrighed)
Det er også en fornuftig fritidsbeskæftigelse.
> og jeg har flere gange bemærket at man kan have en ret til at
> gøre eller modtage noget.
Ja - det handler love ofte om
> Et eks.:
>
> I "Bekendtgørelse af lov om leje" (LBK nr 347 af 14/05/2001)[1] står der:
>
> § 93. Udlejeren kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde:
> [...]
> d) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.
> [...]
>
> Men hvad nu hvis lejeren fraflytter det lejede i utide og udlejeren ikke gør
> brug af sin ret til at hæve lejeaftalen?
Mit umiddelbare svar, vil være, at så kører lejemålet videre. Karnov skriver
dog: "Selv om udlejeren er bekendt med, at lejeren endeligt er fraflyttet i
utide, må han formentlig i stedet for at ophæve lejemålet kunne vælge at
fastholde kontrakten indtil det tidspunkt, hvortil lejeren, da udlejeren
blev bekendt med fraflytningen, i henhold til kontrakten kunne have opsagt
lejemålet. Jf. U 1958 1272." Det synes jeg er lidt kryptisk, og jeg har læst
dommen uden at finde 100% ud af hvad de mener, og hvad den har med det at
gøre
> Er lejeren så i princippet forpligtet til at betale for mere end den periode
> der er fastsat i lejekontrakten?
> (jeg går ud fra at 'når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med
> udlejeren, kan ses som f.eks. et folkeregisterskifte)
Man kan i hvert fald sige, at i praksis, vil det være svært for lejer at
bevise, at udlejer vidste at han var fraflyttet, hvis han ikke selv har
aftalt det med ham.
Men det er jo netop formuleret som en ret for udlejer, ligesom udlejer ikke
er tvunget til at opsige lejemålet, hvis lejer misligholder på anden måde -
fx ved ikke at betale. Man kan dog ikke udelukke at tabsbegrænsnigspligten
vil spille ind, fx i en situation, hvor lejer er fraflyttet OG ikke betaler.
I så fald vil jeg mene, at udlejer skal begrænse sit tab ved hurtigst at få
en ny lejer ind, men det fremgår også af LL § 86 stk. 3 og § 95 stk. 2.
> Et andet eks.:
>
> I "Bekendtgørelse af færdselslov" (LBK nr 712 af 02/08/2001)[2] står der:
>
> § 55. Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj eller en
> rytter foretager udåndingsprøve.
> [...]
>
> Men hvad nu hvis politiet ikke kræver en udåndingsprøve af føreren af et
> køretøj, og føreren fem minutter senere bliver stoppet af en anden patrulje
> som kræver en udåndingsprøve (der så viser at føreren af køretøjet har køret
> under indflydelse af spiritus)?
> Vil føreren af køretøjet så være bedre stillet, fordi den første patrulje ikke
> valgte at anvende retten til at kræve en udåndingsprøve?
Nej. Det er ingen formildende omstændighed at man ikke bliver fanget.
> Begge eksempler er tænkte og måske så akademiske at de ikke kan besvares ud
> fra en praktisk tilgang til jura.
> Men dybest så går spørgsmålet på om X er dårligere stillet, hvis X vælger ikke
> at gøre brug af en _ret_ X har, i forhold til såfremt X havde gjort brug af
> den ret?
Det kan ikke besvares generelt - det afhænger af de enkelte love og hvilket
retsområde vi befinder os i.
/kristian
@warszawa
Sony digitalkamera DSC-F717 sælges. Kontakt mig på mail!