Hej NG.
Jeg har købt en farve-laserprinter, (privathandel). Sælger er
erhvervsdrivende og har et enkeltmandsfirma (han er grafiker) og
printeren indgik i hans enkeltmandsfirma (sagde han). Jeg kan derfor
ikke helt finde ud af, om det her egentligt er en privathandel eller hvad?
Sælger påstod at når man købte den printer er de 4 tonere (der laver
farven på papiret) kun fyldt kvart op og de koster hver ca. kr.1000 pr.
stk, undtaget den sorte, som koster knapt halvdelen.
Nu viser det sig så at det er løgn, efter at have undersøgt sagen lidt.
Sælger har også løjet om at en ny toner skulle kunne udskrive ca. 8000
print (i en e-mail) til mig. Normalt er det vist kun ca.4500 og evt. kan
man få tonere til ca. 6000 print ("developer kits", ikke at jeg ved hvad
det er?) og ikke højere, mig bekendt.
Ny printer koster: kr.3000,- inklusive 4 fulde tonere (Epson Aculaser
C900) hos computercity, hvor denne også er købt.
Jeg har betalt ham kr.1500,- fordi jeg stolede på hans oplysninger og
fordi han lignede "en ærlig mand". Han er jo selvstændig
forretningsdrivende og har således et ry at skulle passe på (ikke mindst
hvis jeg hænger ham ud på nettet, baseret på fakta) og derfor stolede
jeg på hans mundtlige oplysninger... Det skulle jeg aldrig have gjort.
Den sorte toner har kun ca. 25% toner tilbage, cyan - ca. 10% tilbage,
magenta - ca. 15% tilbage og gul: 0% tilbage. Printeren virker ikke før
den gule er fyldt op så den står her godtnok men virker ikke og jeg har
aldrig set den i funktion. Jeg mangler kvitteringer fra manden!
Hvis vi runder det hele op til at være ca. 25% fuld toner, troede jeg
således at jeg havde sparet lidt under halv pris (1500 kr minus de
forholdsmæssige udgifter til toner op til 25%-niveauet) ift. til at købe
en ny printer og da den er ca. 1/2 år gammel (siger han, igen: jeg
mangler at få tilsendt kvitteringen), er det en "fair"/rimelig handel,
vurderede jeg ihvertfald...
Nu viser det sig så at en ny printer til kr.3000,- har alle tonere fyldt
op og jeg står overfor at skulle udskifte stort set alle mine tonere om
kort tid (den gule allerede nu), hvorfor det langt bedst kan betale sig
at lade handlen gå tilbage. Det kan ikke engang betale sig at tage imod
den printer "gratis" når udgiften til tonere tages i betragtning!
Jeg troede at sagen var så simpel, at han blot havde løjet om facts, men
nu viser det sig desværre at Epson tidligere har solgt printere med kun
1/4 fyldte tonere og derfor kan man ikke 100% sikkert afvise at han
bevidst har løjet. Men jeg vil selvfølgelig i fremtiden få en præcis
dato og se om den ligger før eller efter hans købsdato, for at se om det
kan bruges til med sikkerhed at fastslå om han bevidst har løjet.
Ikke desto mindre fremstår han nu som en løjner, fakta taget i
betragtning. Årsagen til at jeg betalte de kr.1500 var jo at jeg regnede
med, at det med at "de nye laserprintere som sælges nu har kun 1/4
fyldte tonere" passede. Hvordan står jeg rent juridisk?
Jeg er overbevist om at han vidste at Epson nu har skiftet strategi og
er begyndt at sælge printere med fyldte tonere (han spekulerede i det).
Bl.a. tilbød han at printeren kvit og frit kunne stå hos mig en uges tid
og så ville han komme senere og få betaling, når jeg havde afprøvet
printeren. Dumt, at alarmklokkerne ikke ringede her men jeg gad ikke at
spilde mere tid på den handel og "det skulle bare overstås".
Nu kan så købe sig en ny for kun kr.1500,- ekstra, fordi jeg har betalt
ham kr.1500,- for den gamle. Her har jeg ikke medregnet den moms som han
også givetvis trækker fra i hans regnskab. Han har ikke givet mig en
kvittering fordi han sagde at det var en privathandel...
Jeg mener altså at han har udnyttet det, at Epson har skiftet strategi
og undladt at give mig de korrekte oplysninger (han har givet mig de
gamle oplysninger mht. toner-påfyldning). Det er min vurdering, efter at
have snakket med ham og spurgt ham om hvorfor han i en e-mail til mig
har skrevet at tonerne kun er 1/4 fyldt op. Hans svar er (det er optaget
på bånd, alarmklokkerne *er* begyndt at ringe):
"øøøøøh, (lang pause) jamen deeet, ja, det kan sgu godt være at jeg
skrev, det skal jeg ikke kunne udelukke, altså hvad hedder det, øøh,
altså jeg så sku´ ikke hvor meget der var på, øøh, da jeg satte den
salg, øøh" (altså, underforstået han taler om de tonere).
Hvad siger i? Hvad gør man, hvis han ikke vil lade handlen gå tilbage? I
værste fald, bliver han selvfølgelig hængt ud her på nettet til advarsel
for alle og det får han selvfølgelig også at vide, men juridiske råd er
velkomne.
mvh.
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen -
http://www.martinjoergensen.dk