mikkel paulsen wrote:
> hej jeg har nu haft mc i knapt et par mdr. men har endnu ikke fået
> købt en lås. Behøver jeg låse min XS 400 pris ca 20k, jeg kører stort
> set kun til fra Gym som ligger i danmarks ca 10'ende største by "ja
> jeg siger ikke hvor, den er ikke til afhentning :D "
> jeg mener hvem gider stjæle sådan en cykel, den kan jo ikke sælges
> uden for DK.
> Hvis jeg bør låse cyklen hvad lås skal jeg så købe. den skal være nem
> at sætte på jeg gider ikke bruge 10 minutter hver morgen på at sætte
> den på, den skal også være billig da mc'en ikke er verdens dyrest.
Hej Mikkel
Du bør låse din MC. Der er masser af knallerdrenge der godt gad have en XS
400. Jeg har skrevet et par tips omkring tyverisikkerhed på MC. Læs den, og
find dit eget niveau. Louis sælger billigere låse til en anden pris end de
Abus løsnigner jeg nævner. Kig ind på
www.louis.de og husk porto er under
60kr lige mget hvor meget du køber for.
Alle cykler kan stjæles. Det det gælder om er at gøre netop din MC så
besværlig at stjæle at tyven tager "naboens".
En lås er kun fed hvis du bruger den. Det lyder logisk, men praksis viser at
mange ikke gider montre låsen, hvis de kun "lige" skal et eller andet. Jeg
ville kigge på Abus låse hos
www.louis.de Jeg vil fraråde Abus billigmærke
Buffo. Min og andres Buffo skivebremselåse er brækket over ved almindelig
brug!
Jeg vil anbefale to ting:
Den hurtige "Jeg skal 10 min i Netto løsning" En god skivebremselås
kombineret med en holder på cyklen så den er nem at komme til. Abus laver en
sådan lås med holder f.eks Granit Quick best nr. 10001928 til 67,5 Euro hos
Louis samt holderen SH 37 best nr: 10001826 til 14,95 Euro også hos Louis.
Så vil den være let at komme til og chancen for at du bruger den hver gang
stiger betragteligt. En skivebremselås kan dog omgås på en måde jeg ikke vil
beskrive her, da alle mulige kan læse med. Dem der kender tricket, lad være
med at skrive det her! Det hjælper kun tyvene! Derfor må du ikke stole på en
skivebremselås som eneste låseløsning. Monter e.v.t et eller andet som gør
du husker du har skivebremselås på. Monter altid skivebremselåsen så de
sidder så tæt på kaliberen som muligt, sådan så du kører så kort som muligt
før du opdager du har skivebremselås på. Finten med at parkere op mod noget
så du er nød til altid at bakke MC'en først, hvilket gør du opdager du har
glemt skivebremselåsen før du fyrer modellen af med 17.000rpm foran 1.G
pigerne er også godt.
Låsen du bruger hvis den skal stå f.eks natten og hjemme ved dig selv: Det
er vigtigt cyklen er lås fast til noget! Alt andet end tåbelige knallerttyve
kender skivebremselåsfixet og har en varevogn med de kan smide cyklen ind i.
Så kan de i ro og mag skære låsen op derhjemme. Ingen låse kan modstå en
vinkelsliber!
Jeg ville personligt købe en kæde med en stor ring i enden (best nr.:
10001827 til 115Euro igen hos Louis).Grunden til jeg synes den er fed er at
normale kæder er for korte til man effektivt kan fastankre MC'en til noget.
Bliver kæden lang, bliver den også så tung man ikke gider slæbe den med sig.
Man lægger kæden rundt om noget fastankret og trækker kæden gennem den store
ring. Man har nu lavet en løkke rundt om f.eks lygtepælen. Enden at kæden
som nu ligger i en streng hen mod MC'en og fastgøres til f.eks en bøjlelås
som trækkes igennem fælgen eller stellet eller bagsvingeren. At fastgøre den
til en passagerfodhviler ophæng som nemt kan adskilles er ikke ønskeligt,
men det er ikke altid man tænker på, at en tyv faktisk som regel har værktøj
med. Tyve er ikke dumme. De gode tyve forbereder sig i forvejen, og har det
værktøj med der skal til for at bryde netop dine låse op. Derfor er det en
god ide at stille cyklen af vejen, så man ikke kan se den fra vejen. Rigtig
gode tyve bruger "agenter" som f.eks. postbude eller skraldemænd til at
lokalisere emner oplagte til at stjæle.
En god alarm og startspærre er også en fin ting. De koster fra 500kr hos
Louis.
--
Mojn Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94, Suzuki DR 600 '85
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=39
Præsident for Polyteknisk MC (PMC)