---

Rom 1,18-2,16 taler om hedningers synd og hvordan Gud prisgav dem over til
endnu mere synd. Man ser en nedadgående spiral med mere og mere umoral og
mørke, hvor Guds straf består i at overgive dem til endnu mere synd. Men
hvilken tidsperiode handler det om?

Er det et princip der fungerede indtil nåden kom ved Jesus , og Gud dermed
ikke alene åbenbarede sig for hedningerne ved at langt kraftigere lys end
blot naturen (joh 1,9), eller er det et princip der virker i dag og hvordan
stemmer det i så fald overens med det faktum at Jesus kalder syndere til sig
og vil give dem frelse?

Man kunne også forestille at det handlede om slægten før Noa der syndede så
meget at Gud udslettede dem (1 Mos 6,5-7). Under alle omstændigheder må man
vel sige at Gud ikke handler med hedninger i dag ved at overgive dem til
mere og mere synd og mere og mere formørkelse, men Han forsøger gennem sine
tjenere og Helligånden kraft at frelse mennesker, også de værste syndere, og
kalder dem ind i samfund med sig ved ordets forkyndelse.

Man kan vel sige at kristendommens udbredelse virker modsat det princip der
beskrives i Rom 1,24 1,26 og 1,28 og er en opadgående spiral der medfører
mindre synd og mere lys. Samfund er jo blevet præget positivt af
kristendommens indflydelse og dette har også haft gavn for de hedninger der
ikke vendte sig til Gud.

Vi har altså to handlemåder fra Gud; et hvor synden får Ham til at prisgive
folk til endnu mere synd, og et hvor Han lige modsat bevæges til at vise
nåde til de selvsamme.

mvh jørgen.