/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Smør - gammeldags eller Lurpak ?
Fra : Jesper Haaber Gyllin~


Dato : 16-08-04 12:03

Hej

Jeg var til brunch i søndags og der var blandt andet "smør" på bordet af
mærket Lurpak.

Dem der afholdt brunchen, er normalt ikke smørbrugere og snakken faldt
så på smør generelt.

Jeg sagde så, at hvis de en anden gang skulle have smør på bordet, så
skulle de vælge en rigtigt fremstillet smør og give dem selv den
oplevelse. En anden sgde så at Lurpak - en af Danmarks største eksport
artikler ER smør.........

Diskussionen startede så med hvorvidt Lurpak er rigtigt smør eller ej.

Jeg refererede så til en artikel fra Berlingske MS fra sidste år, hvor
en række forskellige smørprodukter var blevet testet. Nu har jeg fundet
artiklen, men jeg mindes bare at der også var en teknisk beskrivelse af
hvordan moderne smør presses igennem en smørkanon og gammeldags bliver
kærnet, men det er ikke med i artiklen.

Nogen der kan forklare det ?

Artklen ser således ud:

Test af smør

Harmonie - Økologisk smør fra Arla

Fremstillet efter gammeldags metode, hvor frisk, syrnet fløde kærnes for
til sidst at blive delt i smør og kærnemælk. Saltet. Den kan bl.a. købes
i Netto til 14 kr. for 250 g.

Nanna:»Det er svært ikke at være tilfreds med den. Den gør ikke noget
stort, stort indtryk, men det er da dejlig, god smør. I den bedre ende.
Dufter af mejeri.«

Søren:»Pæn og godt saltet smag af smør. Ligger midt imellem det neutrale
industrielle smør og det lidt ostede.«

Rigmor:»Frisk og dejlig smag. Dufter også godt.«

Testpanelet bestod af:Rigmor Christensen (th), indkøbsdirektør hos
restauratør Tholstrup, der blandt andet ejer Peder Oxe, Pasta Basta og
Skildpadden, Berlingske Tidendes mad- og vinredaktør Søren Frank, og
kogekonen Nanna Simonsen blindtester syv forskellige slags smør.

Foto: Jan Jørgensen

Saltet smør fra Hansa Milch i Tyskland

Smør efter moderne fremstillingsmetode med pasteuriseret fløde og
mælkesyrekultur, samt 1,1 pct. salt tilsat jod. Mælken, der bruges, er
højst 24 timer gammel, når den indgår i mejeriets produktion. Kan købes
i Netto til 7,50 kr. for 250 g.

Nanna:»Det er lige før, at farven er grønlig. Ingen duft, ingen smag.
Jeg synes den er kedelig. Der er fare for, at det smager så lidt, at man
putter alt for meget på brødet.«

Søren:»Den smager virkelig af meget lidt, men der er selvfølgelig ikke
noget ubehageligt i sådan noget smør. Man kan sige: Hvad skal man
egentlig med det? Men man kan selvfølgelig bruge det, hvis man skal have
et stykke spegepølse til at hænge fast på brødet.«

Rigmor:»Lys i farven. Smør i en almindelig allround-kvalitet. Men ikke
meget karakter.«

La Beurre Bordier fra Jean-Yves Bordier i Frankrig

Denne smør er fremstillet i gammeldags smørkærne hos firmaet, der blev
kåret til årets mejerist i Pudlowski guiden i 2003. Den kan blandt andet
købes i Løgismose Delikatesser, Nordre Toldbod 16 i København. Prisen er
16,25 for 125 g.

Nanna:»Vandblærerne med salt virker som en eksplosion i munden. Den er
svær at spise alene. Den kræver brød. Der skal ikke meget på og måske
ville det være godt for mange mennesker.«

Søren:»Virkelig fast konsistens. Det minder meget om en ost. Den smager
godt, men der skal meget lidt på. Den er lidt gul, lidt vandig. For
voldsom til at jeg kan give den seks stjerner. Skal have noget modspil
fra brødskorpen.«

Rigmor:»Jeg synes, den er meget salt. Som smør synes jeg, den er for
kraftig og for osteagtig. På kanten til harsk.«

Original Kærgården fra Arla

Kærgården smør er et blandingsprodukt, hvor 3/4 pasteuriseret fløde
blandes med 1/4 rapsolie. Der er 1 pct. salt i. Produceret efter moderne
metode. Kan købes i Irma for 10,55 kr. for 250 g.

Nanna:»Flad smag, ingen syre. Vaseline-konsistens og næsten grønlig. Den
rør sig i munden på sådan en lidt fedtet måde. Den minder mig om et
beskidt køkken, hvor man tænker, at her kan jeg ikke få en bid ned, og
så står der sådan en tallerken med lidt for varmt smør med gamle krummer
i.«

Søren:»Den smager jo egentlig ikke grimt, men fornemmelsen er
ubehagelig. Jeg bryder mig ikke om at få den ind i munden. Konsistens
kan ind imellem betyde så meget, at man oplever, at smøret smager
anderledes.«

Rigmor:»Den smager da ikke dårligt. Ikke ubehagelig. Den har bare en sær
konsistens. Lidt salt, meget blød og lidt olieagtig. Det har jo den
fordel, at man kan tage det lige ud af køleskabet, uden at det behøver
at stå.«

Gammeldags smør fra GramboGård

Endnu en traditionelt kærnet smør med mellem 0,8 og 1,2 gram salt.
Mælken kommer fra fritgående køer, hvis varierede foder måske påvirker
smagen. Kan købes i Magasin til 13,95 for 200 g.

Nanna:Den har også de der tiltalende vandblærer. Sammen med skorpen på
brødet smager den rigtig godt. Den matcher ristet brød bedre end friskt
brød. Lugter lidt af køleskab.

Søren :Det var en af de heftige. Den er meget voldsom og lugter næsten
af ost. Den er fast, men også lidt vandet. Har masser af farve. Pænt
saltet. Den skal have noget modspil fra brødet.

Rigmor:Smager som om den er for gammel. Er lidt osteagtig - eller måske
nærmere harsk. Jeg synes simpelthen ikke, den smager godt.

Lurpak - Dansk smør

Lurpak praler af, at man i udlandet kalder deres smør for verdens
bedste. Opskriften er, efter moderne fremstillingsmetoder, at kærne ren
fløde fra danske malkekøer, syrne med mælkesyrekultur og blande med 1,2
g salt. Lurpak kan blandt andet købes i Netto for 11,50 kr. for 250 g.

Nanna:»Jeg synes, den er virkelig grim. Der er ingen rigtig smag.«

Søren:»Meget neutral. Stort set ingen duft. Meget lys. Smør i
Arla-klassen. Jeg er nok lidt kritisk, for det gør jo ikke nogen
fortræd, men det er fand'me heller ingen oplevelse.«

Rigmor:»Den er bare lidt kedelig, men man kan da godt mærke, at det er
smør.«

Økologisk smør fra Øllingegaard Mejeri

Øllingegaards smør er fremstillet i gammeldags smørkærne. Den er lavet
på frisk fløde, mælkesyrekultur og 1,2 pct. salt. Den kan købes i ISO
til 14,95 kr. for 250 g.

Nanna :»Det er sådan en, man ville kunne holde ud i længden. Den har en
smag, og er ikke bare baggrundsmusik.«

Søren:»Jeg tror, den er økologisk, men ikke så hardcore som et par af de
andre. God allround. Den kan både det ene, det andet og det tredje. Lidt
ostet.«

Rigmor:»Dejlig salt duft og god mørk farve. God smag.«

--
med venlig hilsen
Jesper Haaber Gylling
http://www.gylling.net/
AIM/iChat: macnerd1965

 
 
Christian B. Andrese~ (16-08-2004)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 16-08-04 12:54


"Jesper Haaber Gylling" <jesper@gylling.net> wrote in message
news:1gim3q8.bpu0uk6dq9z4N%jesper@gylling.net...
> Hej
>
> Artklen ser således ud:
>
> Test af smør
>
> Harmonie - Økologisk smør fra Arla

Vores favorit, da den smager godt og hurtig bliver smørbar.


--
mvh/rg. Christian
Mit hold i DR's F1 managerspil: http://www.012.dk/holdf1.jpg



Klaus Alexander Seis~ (16-08-2004)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 16-08-04 14:03

Christian B. Andresen skrev:

>> Harmonie - Økologisk smør fra Arla
>
> Vores favorit, da den smager godt og hurtig bliver smørbar.

Min favorit er klart det rullesmør man kan købe i Føtex. Det
er en meget aromatisk smør, der næsten dufter af flødekara-
meller når man steger i det. Fremragende at lave ghee af.

--
Klaus Alexander Seistrup · Copenhagen · Denmark
http://www.magnetic-ink.dk/ · http://www.pnx.dk/

Peter Weis (17-08-2004)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 17-08-04 20:34

"Christian B. Andresen" <nobody@domain.country> wrote:

> Vores favorit, da den smager godt og hurtig bliver smørbar.

Bare synd det ikke fås i en usaltet version.

Jeg er kun stødt på en usaltet økologisk smør i Irma, vist nok fra
Thiese. Men der er temmeligt meget vand i den, næsten som små
vanddråber der springer når man skraber lidt af blokken. Og så sprøjter
det temmeligt meget når man steger i det.

mvh
Peter

DaneX (19-08-2004)
Kommentar
Fra : DaneX


Dato : 19-08-04 10:00

> > Harmonie - Økologisk smør fra Arla
>
> Vores favorit, da den smager godt og hurtig bliver smørbar.

Jeg køber altid Bakkegården (som vist laves af Dragsbæk i Thisted).
Og det er baseret på smagen samt at den er smørbar ud af køleskabet men ikke
så at den er så blød som f.eks. Kærgården.

/Martin



kelds99@yahoo.dk (16-08-2004)
Kommentar
Fra : kelds99@yahoo.dk


Dato : 16-08-04 17:47

On Mon, 16 Aug 2004 13:02:31 +0200, jesper@gylling.net (Jesper Haaber
Gylling) wrote:

>
>Jeg refererede så til en artikel fra Berlingske MS fra sidste år, hvor
>en række forskellige smørprodukter var blevet testet. Nu har jeg fundet
>artiklen, men jeg mindes bare at der også var en teknisk beskrivelse af
>hvordan moderne smør presses igennem en smørkanon og gammeldags bliver
>kærnet, men det er ikke med i artiklen.
>
>Nogen der kan forklare det ?
>
Smør (Lurpak) fremstilles af mælkesyre, salt og mælkefedt (fløde). Det
fremstilles i princippet på samme måde som for 100 år siden. Men i
stedet for at en gammel kone står og kærner det i hånden (helst i en
kærne af røn), foregår det i en såkaldt smørkanon, hvor fløden sendes
ind i et stort kar og piskes til smørkorn (og kærnemælk) i løbet af få
minutter af et stort piskeris, som roterer med 1.200 omdrejninger i
minuttet. Derefter kommer det ind i et separeringskar, hvor kærnemælk
og smørkorn skilles, hvorefter smørret bliver æltet i to omgange, den
sidste under vakuum, og siden presset ud gennem "kanonmundingen".

Kærnemælken er ikke "ægte" kærnemælk i gammeldags forstand og bruges
kun til ostefremstilling. Moderne kærnemælk fremstilles af almindelig
mælk tilsat mælkesyre.

Såkaldt kærnet smør (eller gammeldaws" smør) fremstilles af fløde, der
er syrnet _inden_ kærningen. Men ellers foregår fremstillingen på
samme måde som i smørkanonen.

Om det ene er mere rigtigt end det andet er vel et holdningsspørgsmål,
ingen af metoderne er originale, men industrialiserede versioner. Uden
industrialiseringen var det aldrig blevet en så stor eksportsucces,
sikkert fordi der ikke er rønnebær-træer og gamle koner nok til at
fremstille flere tusinde ton smør om året....

Ved den gamle metode kan man sælge kærnemælken som "gammeldags
kærnemælk".

Nogle mejerier bruger desuden naturlige mælkesyrebakterier i stedet
for kemiskt fremstillede til syrningen, hvilket skulle give mere
smørbart smør, der heller ikke spøjter, når det bruges til stegning.




KS

kelds99@yahoo.dk (16-08-2004)
Kommentar
Fra : kelds99@yahoo.dk


Dato : 16-08-04 18:11

On Mon, 16 Aug 2004 18:46:54 +0200, kelds99@yahoo.dk wrote:


>
>Såkaldt kærnet smør (eller gammeldaws" smør) fremstilles af fløde, der
>er syrnet _inden_ kærningen. Men ellers foregår fremstillingen på
>samme måde som i smørkanonen.
>
I smørkanonen foregår syrningen først efter kærningen.

KS

Q (17-08-2004)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 17-08-04 01:38


<kelds99@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:hkq1i09d5516h29odaj6a4ckupl22p3hlj@4ax.com...
>
> I smørkanonen foregår syrningen først efter kærningen.
>

Når man laver smør på kanon kan man nu snildt syrne fløden nøjagtig som man
ville til en kærne, men det er nu ikke den mest udbredte metode mere.

Rent fysisk ser maskinen forresten sådan ud:
Diagram: http://www.egr.msu.edu/~steffe/handbook/fig126.html
Billede: http://www.ac-mejerimaskiner.dk/admin/prodimages/IMG_0119.jpg
Saltet opslemmes i vand og doseres ind i smørkanonens ælteafdeling ( 4)

Syrevækkeren ( bakteriekultur ) tilsættes fløden, hvor den får lov at syrne
på normal vis

Det meste Lurmærkede smør er idag fremstillet efter IBS metoden ( Indirekte
Biologisk Syrnet ) hvor syrevækkeren æltes ind i smørret samme sted som
salt.

Fordelen ved denne metode er at kærnemælken nu kan anvendes til andre
produkter som f.eks flødeost. Kærnemælk har et naturligt højt indhold af
Lecitin (en af mælkens egne emulgatorer) og gør den derfor velegnet til
f.eks flødeost..

Problemet ved at anvende syrnet kærnemælk er at den vil koagulere, når man
forsøger at pasteurisere den, og tro mig.. Det er IKKE sjovt at skille en
pasteur ad fordi den har været "blokket".. Been there, done that, got the
fucking T-shirt

"Gammeldaws" smør er lavet på en traditionel smørkærne, som den der er på
billederne her: http://www.thise.dk/Billeder/smor.asp


/peter ( kan I gætte hvad jeg laver til daglig?



Peter Westh (17-08-2004)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 17-08-04 06:37

"Q" <Q@Q.Q> skrev i en meddelelse
news:FgcUc.35181$Vf.1995680@news000.worldonline.dk...
> Problemet ved at anvende syrnet kærnemælk er at den vil koagulere, når man
> forsøger at pasteurisere den, og tro mig.. Det er IKKE sjovt at skille en
> pasteur ad fordi den har været "blokket".. Been there, done that, got the
> fucking T-shirt

Hvordan gør man så med den såkaldte "gammeldags" kærnemælk. man kan købe -
pasteuriserer man fløden før de kærner den eller hvad?

MVH

Peter





Q (17-08-2004)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 17-08-04 09:54


"Peter Westh" <pwesth@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:4121998b$0$174$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Hvordan gør man så med den såkaldte "gammeldags" kærnemælk. man kan købe -
> pasteuriserer man fløden før de kærner den eller hvad?
>

Jeps.. Fløden SKAL pasteuriseres, der er faktisk et lovkrav om dette..
Kærnemælken kan ikke pasteuriseres, men det er heller ikke noget problem, da
den er fremkommet af et past. produkt og kun er i kontakt med rene maskiner
og redskaber efterfølgende.

/peter



Inger Pedersen (17-08-2004)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 17-08-04 16:18


"Q" <Q@Q.Q> skrev i en meddelelse

> Fordelen ved denne metode er at kærnemælken nu kan anvendes til andre
> produkter som f.eks flødeost. Kærnemælk har et naturligt højt indhold af
> Lecitin (en af mælkens egne emulgatorer) og gør den derfor velegnet til
> f.eks flødeost..

Hvordan i alverden laver man flødeost af et produkt, hvor fedtet er brugt
til at lave smør???

Hilsen Inger



Q (19-08-2004)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 19-08-04 00:35


" Inger Pedersen" <inger_mp@FJERNDETTEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:412221a8$0$303$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Q" <Q@Q.Q> skrev i en meddelelse
>
> > Fordelen ved denne metode er at kærnemælken nu kan anvendes til andre
> > produkter som f.eks flødeost. Kærnemælk har et naturligt højt indhold af
> > Lecitin (en af mælkens egne emulgatorer) og gør den derfor velegnet til
> > f.eks flødeost..
>
> Hvordan i alverden laver man flødeost af et produkt, hvor fedtet er brugt
> til at lave smør???

Nu er det ikke sådan at man kun bruger kærnemælk ( der er faktisk en smule
fedt tilbage fra fløden, men ikke ret meget )..

Oftest bruger man fløde + usyrnet kærnemælk.. Fidusen er at man ved at bruge
kærnemælken kan tilsætte en del mere vand i produktet uden det går ud over
konsistens og udseende..

Yderligere bruger man ofte usyrnet kærnemælk i andre osteprodukter, hvor man
f.eks bruger afbleget mælkefedt ( fedtet afbleges ved destillation ) eller
vegetabilske fedtstoffer for at opnå en forskel i farve, konsistens eller
smag..

I de store mejeriselskaber gælder det om at få flyttet rundt på råvarer og
biprodukter, så det udnyttes bedst muligt..

/peter



David Rasmussen (19-08-2004)
Kommentar
Fra : David Rasmussen


Dato : 19-08-04 13:09

Jesper Haaber Gylling wrote:
> Økologisk smør fra Øllingegaard Mejeri
>

Af de nævnte som jeg har smagt er denne min favorit, men Thise laver
også godt smør.

/David

Rene' Hjorth (19-08-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 19-08-04 15:18

[David Rasmussen | Thu, 19 Aug 2004 14:08:57 +0200]

>> Økologisk smør fra Øllingegaard Mejeri
>
>Af de nævnte som jeg har smagt er denne min favorit, men Thise laver
>også godt smør.

Ditto & Ditto. Jeg har fået folk der ikke regnede Smør som noget særligt,
til at bliver rigtigt positivt overrasket mved at smage Øllingegaard.

Den største "overaskelse" er dog ved deres piskefløde - forskellen mellem
deres og Arla's 'pjaskefløde' er simpelthen enorm mht. smag og farve.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Q (19-08-2004)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 19-08-04 19:40


"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:dfd9i0ti3lh2bfeh0360gojalh2fr8bad5@4ax.com...


>
> Den største "overaskelse" er dog ved deres piskefløde - forskellen mellem
> deres og Arla's 'pjaskefløde' er simpelthen enorm mht. smag og farve.

Jeg kan berolige dig med at det ikke har noget med fremstillingsmetoden på
mejeriet at gøre.. Derimod skyldes det at ihvertfald Thise bruger mælk fra
Jersey-køer, som i sig selv har en noget kraftigere farve ( altså mælken )..

/peter



Rene' Hjorth (20-08-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 20-08-04 07:56

[Q | Thu, 19 Aug 2004 20:40:03 +0200]

>Jeg kan berolige dig med at det ikke har noget med fremstillingsmetoden på
>mejeriet at gøre.. Derimod skyldes det at ihvertfald Thise bruger mælk fra
>Jersey-køer, som i sig selv har en noget kraftigere farve ( altså mælken )..

Hvis det var fremstillinfsmetoden der var forskellig, var jeg også ganske
rolig omkring det - jeg havde nok indset at det måtte være en kombination af
mælkekvallitet og håndtering/metoder.

Thise er bestemt også lækker kvallitet, men filosofien bag Øllingegaards
produkter er helt i tråd med mine egne livsanskuelser og topper derfor
totalt hos mig :)

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Q (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 21-08-04 01:59


"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:iu7bi09jter0qtauu48fgvgfo7mmtoce1r@4ax.com...
> [Q | Thu, 19 Aug 2004 20:40:03 +0200]
>
> >Jeg kan berolige dig med at det ikke har noget med fremstillingsmetoden

> >mejeriet at gøre.. Derimod skyldes det at ihvertfald Thise bruger mælk
fra
> >Jersey-køer, som i sig selv har en noget kraftigere farve ( altså
mælken )..
>
> Hvis det var fremstillinfsmetoden der var forskellig, var jeg også ganske
> rolig omkring det - jeg havde nok indset at det måtte være en kombination
af
> mælkekvallitet og håndtering/metoder.

I branchen måler man mælkekvalitet på antallet af bakterier og yverceller i
den rå, upasteuriserede mælk..

Håndteringen er der næppe nogen væsentlig forskel på, bortset fra mindre
mængder på de mindre mejerier..

Forskellen ligger i at Thise og sikkert også Øllingegaard udelukkende bruger
mælk fra Jersey-køer som har en lidt anden sammensætning hvis man
sammenligner med f.eks alm. sortbroget malkekvæg..

Yderligere smitter foderet også af i mælken, både farve og smag.. Denne
afsmitning vil unægteligt være større når der samles mælk ind i så små
mængder..

>
> Thise er bestemt også lækker kvallitet, men filosofien bag Øllingegaards
> produkter er helt i tråd med mine egne livsanskuelser og topper derfor
> totalt hos mig :)

Nu kender jeg ikke filosofien bag Øllingegaards produkter, men det undrer
mig en smule at Arlas produkter næsten konsekvent bliver rakket ned på..

Hele konceptet ved andelsmejerierne, store som små, er at få gjort
produkterne mere ensartede, ganske simpelt ved at "køre" nogen større
produktioner.. På det punkt mener jeg da Arla gør et glimrende stykke
arbejde.. Jeg kan godt se at det romantiske i at købe produkter i
gårdbutikken forsvinder, samtidig med at gourmet folket måske også har et
andet sæt krav til produktet og vælger at bruge de små leverandører..

Tænk på den gængse forbruger, der forventer at f.eks et stykke riberhus
smager ens hver gang han/hun køber et stykke.. Det går hurtigt galt hvis
osten den ene gang smager fantastisk og den anden gang smager ligesom sure
tæer lugter

Tænk også på at de fleste danske mejeriselskaber ( også Arla ) er ejet af
landmændene, som i forvejen er presset hårdt bla. pga. tysk mælk i de danske
supermarkeder.. Min holdning er at jeg er ligeglad med hvilket mejeriselskab
der leverer produktet, bare kvaliteten er iorden og er DANSK..

mvh

/peter





kelds99@yahoo.dk (21-08-2004)
Kommentar
Fra : kelds99@yahoo.dk


Dato : 21-08-04 02:32

On Sat, 21 Aug 2004 02:58:34 +0200, "Q" <Q@Q.Q> wrote:


>
>Tænk også på at de fleste danske mejeriselskaber ( også Arla ) er ejet af
>landmændene, som i forvejen er presset hårdt bla. pga. tysk mælk i de danske
>supermarkeder.. Min holdning er at jeg er ligeglad med hvilket mejeriselskab
>der leverer produktet, bare kvaliteten er iorden og er DANSK..
>
Drikker du så også kun dansk rødvin og drikker dansk spiritus?

KS

Q (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 21-08-04 08:02


<kelds99@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:ie9di01pjhshgbd38gjd8bgg335tbqlnuc@4ax.com...
> On Sat, 21 Aug 2004 02:58:34 +0200, "Q" <Q@Q.Q> wrote:
>
>
> >
> >Tænk også på at de fleste danske mejeriselskaber ( også Arla ) er ejet af
> >landmændene, som i forvejen er presset hårdt bla. pga. tysk mælk i de
danske
> >supermarkeder.. Min holdning er at jeg er ligeglad med hvilket
mejeriselskab
> >der leverer produktet, bare kvaliteten er iorden og er DANSK..
> >
> Drikker du så også kun dansk rødvin og drikker dansk spiritus?


Nu drikker jeg generelt ikke rødvin, såeh.. Men der ryger da en snaps engang
imellem .. Samtidig er produkter som mælk, yoghurt osv. det jeg definerer
som dagligdags produkter, som man køber jævnligt..

Min pointe var at når der nu er et stort og veludviklet landbrugs"maskineri"
i DK ( mange arbejdspladser ) er man da også nødt til at gøre en indsats for
at maskinen bliver holdt igang..

/peter



Jesper Haaber Gyllin~ (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Haaber Gyllin~


Dato : 21-08-04 08:52

Q <Q@Q.Q> wrote:

> "Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
> news:iu7bi09jter0qtauu48fgvgfo7mmtoce1r@4ax.com...
> > [Q | Thu, 19 Aug 2004 20:40:03 +0200]
> >
> > >Jeg kan berolige dig med at det ikke har noget med fremstillingsmetoden
> på
> > >mejeriet at gøre.. Derimod skyldes det at ihvertfald Thise bruger mælk
> fra
> > >Jersey-køer, som i sig selv har en noget kraftigere farve ( altså
> mælken )..
> >
> > Hvis det var fremstillinfsmetoden der var forskellig, var jeg også ganske
> > rolig omkring det - jeg havde nok indset at det måtte være en kombination
> af
> > mælkekvallitet og håndtering/metoder.
>
> I branchen måler man mælkekvalitet på antallet af bakterier og yverceller i
> den rå, upasteuriserede mælk..
>
> Håndteringen er der næppe nogen væsentlig forskel på, bortset fra mindre
> mængder på de mindre mejerier..
>
> Forskellen ligger i at Thise og sikkert også Øllingegaard udelukkende bruger
> mælk fra Jersey-køer som har en lidt anden sammensætning hvis man
> sammenligner med f.eks alm. sortbroget malkekvæg..
>
> Yderligere smitter foderet også af i mælken, både farve og smag.. Denne
> afsmitning vil unægteligt være større når der samles mælk ind i så små
> mængder..
>
> >
> > Thise er bestemt også lækker kvallitet, men filosofien bag Øllingegaards
> > produkter er helt i tråd med mine egne livsanskuelser og topper derfor
> > totalt hos mig :)
>
> Nu kender jeg ikke filosofien bag Øllingegaards produkter, men det undrer
> mig en smule at Arlas produkter næsten konsekvent bliver rakket ned på..

Nu kender jeg heller ikke filosofien, men jeg formoder at delaver deres
produkter som de gør, fordi de ikke mener at Arlas proukter har noget
med den rette metode at gøre ?!

>
> Hele konceptet ved andelsmejerierne, store som små, er at få gjort
> produkterne mere ensartede, ganske simpelt ved at "køre" nogen større
> produktioner.. På det punkt mener jeg da Arla gør et glimrende stykke
> arbejde.. Jeg kan godt se at det romantiske i at købe produkter i
> gårdbutikken forsvinder, samtidig med at gourmet folket måske også har et
> andet sæt krav til produktet og vælger at bruge de små leverandører..

Nu behøver ensartet og god kvalitet jo ikke gå hånd i hånd. Hvis man ved
at ensrette produkter samtidig går på kompromis med kvaliteten og
smagen, så hellere de små nuancer og den gode smag.

Jeg kan da godt nævne et par produkter, som er trimmet til det yderste
hvad angår ensretning, men som bestemt er af ringe kvalitet:

Skandinavisk Tobakskompagni - alle ryger dem, men blandt kendere er det
noget lort.

McDonalds - langt mere populær end Burger King, men 100 gange dårligere.

Arla - alle bruger det (monopol), men smagen og
kvaliteten/fremstillingsmetoden er da ikke perfekt.

>Min holdning er at jeg er ligeglad med hvilket mejeriselskab
> der leverer produktet, bare kvaliteten er iorden og er DANSK..

Det er jo noget pjat og faktisk også en smule tåbeligt.

Man køber jo netop de produkter som er gode på hver deres felt.

Pasta: italien

Oksekød: Argentina

Øl: Belgien + flere andre (Carlsberg & Tuborg ha ha ha ha)

Videomaskine: Panasonic

TV: Sony

mp3 afspiller: iPod

og så videre

--
med venlig hilsen
Jesper Haaber Gylling
http://www.gylling.net/
AIM/iChat: macnerd1965

Q (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 22-08-04 11:26


"Jesper Haaber Gylling" <jesper@gylling.net> skrev i en meddelelse
news:1giv47c.ewpgkq7hz0e8N%jesper@gylling.net...

> > Nu kender jeg ikke filosofien bag Øllingegaards produkter, men det
undrer
> > mig en smule at Arlas produkter næsten konsekvent bliver rakket ned på..
>
> Nu kender jeg heller ikke filosofien, men jeg formoder at delaver deres
> produkter som de gør, fordi de ikke mener at Arlas proukter har noget
> med den rette metode at gøre ?!

Såvidt jeg kan se på deres hjemmeside er Øllingegaards produkter baseret på
økologisk mælk.. Om leverandørerne så er økologiske af den ene eller den
anden grund ( Der var en overgang en del der skiftede til øko-drift pga. den
bedre mælkepris ) skal jeg ikke kunne sige, men der kan sagtens være
leverandører som gør meget ud af økologi, dyrevelfærd osv.

Selve produktionen på mejeriet vil næppe være forskellig fra Arlas i nogen
større grad, da de har samme lovgivning at overholde

> Nu behøver ensartet og god kvalitet jo ikke gå hånd i hånd. Hvis man ved
> at ensrette produkter samtidig går på kompromis med kvaliteten og
> smagen, så hellere de små nuancer og den gode smag.
>

Vi er ikke uenige om det med kvaliteten, men det er sådan de fleste steder
idag at man ikke har ret meget tid til at "kæle " for produkterne, når de
produceres i store mængder..

F.eks holder produktionsapparatet kun stille juleaften, nytårsaften og ca.
en uge om året for vedligehold der hvor jeg arbejder.

På de mindre steder, hvor der kun planlægges produktion for måske 12 timer i
døgnet er det nemmere at bruge lidt ekstra tid hvis det engangimellem er
påkrævet..

En variant over temaet er det møbel man køber f.eks i Ikea vs. det møbel man
får bygget hos den lokale møbelsnedker.

> Jeg kan da godt nævne et par produkter, som er trimmet til det yderste
> hvad angår ensretning, men som bestemt er af ringe kvalitet:

> Arla - alle bruger det (monopol), men smagen og
> kvaliteten/fremstillingsmetoden er da ikke perfekt.

Jeg betragter selv Arlas produkter som metervarer hvor man er sikker på at
få det samme produkt hver gang..

Mht. Monopoler tror jeg også det kunne være sjovt at kigge på andre
fødevarevirksomheder som f.eks Danish Crown

Carlsberg er da også godt med på metervare-pilsner-markedet

> >Min holdning er at jeg er ligeglad med hvilket mejeriselskab
> > der leverer produktet, bare kvaliteten er iorden og er DANSK..
>
> Det er jo noget pjat og faktisk også en smule tåbeligt.

Måske jeg skulle have præciseret det.. Jeg forsøgte at udtrykke at jeg ikke
gider købe de tysk producerede konsumprodukter som nogle af
supermarkedskæderne er begyndt at sælge.. Det kan da godt være at
produkterne er af samme standard som Arlas, men her sender du jo direkte
pengene ud af landet, og det går i sidste ende ud over os selv, når
landbruget står og piver og vil have større tilskud, som vi skal betale over
skatten..

> Man køber jo netop de produkter som er gode på hver deres felt.
>
> Pasta: italien
>
> Oksekød: Argentina

Jeg har nu gentagne gange haft held med oksekød fra et lokalt gårdslagteri..
Jeg har ikke oplevet en bedre culottesteg end den jeg købte der.. Men igen:
Prisen dikterer altså at man ikke handler der hvis det er "hverdagsmad" man
har gang i

/peter





David Rasmussen (21-08-2004)
Kommentar
Fra : David Rasmussen


Dato : 21-08-04 09:14

Q wrote:
>
> I branchen måler man mælkekvalitet på antallet af bakterier og yverceller i
> den rå, upasteuriserede mælk..
>

Ja, men det har ikke så meget at gøre med smagsoplevelsen.

> Håndteringen er der næppe nogen væsentlig forskel på, bortset fra mindre
> mængder på de mindre mejerier..
>

Måske.

> Forskellen ligger i at Thise og sikkert også Øllingegaard udelukkende bruger
> mælk fra Jersey-køer som har en lidt anden sammensætning hvis man
> sammenligner med f.eks alm. sortbroget malkekvæg..
>

Har du besøgt de landbrug som Øllingegaard får mælk fra og et typisk
økologisk Arla-landbrug? Der er forskel.

> Yderligere smitter foderet også af i mælken, både farve og smag.. Denne
> afsmitning vil unægteligt være større når der samles mælk ind i så små
> mængder..
>

Enig. Koens velfærd generelt har nok noget at sige. At den har en masse
plads at røre sig på f.eks.

>
> Nu kender jeg ikke filosofien bag Øllingegaards produkter, men det undrer
> mig en smule at Arlas produkter næsten konsekvent bliver rakket ned på..
>

Måske er det fordi de (for mange af os) er dårligere, set ud fra et
bl.a. råvarekvalitetsmæssigt/kulinarisk synspunkt.

> Hele konceptet ved andelsmejerierne, store som små, er at få gjort
> produkterne mere ensartede, ganske simpelt ved at "køre" nogen større
> produktioner.. På det punkt mener jeg da Arla gør et glimrende stykke
> arbejde..

Ensartedhed er ikke noget godt mål i sig selv. Det begrænser
forbrugerens udvalg. Hvis resultatet var verdens bedste produkter og vi
ikke havde brug for andet (vi ville dog stadig savne afvekslingen og
mangfoldigheden), så var det måske til at leve med. Men Arlas produkter
er ikke verdens bedste.

> Jeg kan godt se at det romantiske i at købe produkter i
> gårdbutikken forsvinder, samtidig med at gourmet folket måske også har et
> andet sæt krav til produktet og vælger at bruge de små leverandører..
>

Det rareste for forbrugeren er hvis der findes flere alternativer i
køledisken i supermarkederne.

> Tænk på den gængse forbruger, der forventer at f.eks et stykke riberhus
> smager ens hver gang han/hun køber et stykke.. Det går hurtigt galt hvis
> osten den ene gang smager fantastisk og den anden gang smager ligesom sure
> tæer lugter
>

Hvis en producent sætter sig for at lave et bestemt produkt (Riberhus),
så kan det være fordelagtigt i sig selv at sørge for at produktionen er
rimeligt ensartet. Netop af de grunde du skriver. Men derfra og så til
at et mastodontselskab skal producere alt hvad man kan få, der er langt.
Arla kan producere Riberhus så ensartet de vil og kan. Så kan andre
osteproducenter lave deres produkter, også så ensartet som de kan. Det
går tilsyneladende fint. Det er i hvert fald ikke noget problem at købe
et stykke ikke-Arla-ost der er bedre og ikke dyrere end f.eks. Riberhus.
Heldigvis.

> Tænk også på at de fleste danske mejeriselskaber ( også Arla ) er ejet af
> landmændene, som i forvejen er presset hårdt bla. pga. tysk mælk i de danske
> supermarkeder.. Min holdning er at jeg er ligeglad med hvilket mejeriselskab
> der leverer produktet, bare kvaliteten er iorden og er DANSK..
>

Jeg har ikke tænkt mig at købe dårlige produkter for at støtte en branche.

/David

Q (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 22-08-04 11:47


"David Rasmussen" <david.rasmussen@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:4127045a$0$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Har du besøgt de landbrug som Øllingegaard får mælk fra og et typisk
> økologisk Arla-landbrug? Der er forskel.

Det tror jeg gerne, og det kan nok forklares ved at der er 2 forsk. slags
Økologiske landmænd: Dem der udelukkende gør det for pengene, og dem der har
valgt økologien som en livsstil..

Her er det nok på tide at understrege at det ikke er Arla der dikterer
"standarden" i stalden hos leverandøren.. Selvfølgelig er der da grænser,
hvis mælkekvaliteten begynder at lide under det..

> > Yderligere smitter foderet også af i mælken, både farve og smag.. Denne
> > afsmitning vil unægteligt være større når der samles mælk ind i så små
> > mængder..
> >
> Enig. Koens velfærd generelt har nok noget at sige. At den har en masse
> plads at røre sig på f.eks.

Motion er nok mere væsentligt for slagtekvæg, men der er da lavet forsøg med
store løsdriftsstalde hvor køerne selv går i malkeautomat, når de føler
behov for det.. resultatet var en væsentlig forbedring i mælkekvaliteten (
altså den fagfolkene snakker om )

> > Nu kender jeg ikke filosofien bag Øllingegaards produkter, men det
undrer
> > mig en smule at Arlas produkter næsten konsekvent bliver rakket ned på..
>
> Måske er det fordi de (for mange af os) er dårligere, set ud fra et
> bl.a. råvarekvalitetsmæssigt/kulinarisk synspunkt.

Det kan der være noget om, men omvendt tror jeg at Arla scorer point på at
deres produkter er ensartede, omend kedelige, fra dag til dag..

Forestil dig du have 3 kræsne David Junior rendende og du aldrig rigtig
vidste om den ostemad du stikker dem smager af at række tungen ud af
vinduet, eller om den i realiteten smager af noget der har været dødt i et
par måneder .. Jeg tror godt jeg ved hvad jeg ville køve..

> > Hele konceptet ved andelsmejerierne, store som små, er at få gjort
> > produkterne mere ensartede, ganske simpelt ved at "køre" nogen større
> > produktioner.. På det punkt mener jeg da Arla gør et glimrende stykke
> > arbejde..
>
> Ensartedhed er ikke noget godt mål i sig selv. Det begrænser
> forbrugerens udvalg. Hvis resultatet var verdens bedste produkter og vi
> ikke havde brug for andet (vi ville dog stadig savne afvekslingen og
> mangfoldigheden), så var det måske til at leve med. Men Arlas produkter
> er ikke verdens bedste.
>

Og dog.. Hvis nu du købte et stykke ost i supermarkedet, kunne lide det og
køber samme slags igen nogen tid efter, og den så smager af gnu ville du så
ikke blive skuffet?

> > Jeg kan godt se at det romantiske i at købe produkter i
> > gårdbutikken forsvinder, samtidig med at gourmet folket måske også har
et
> > andet sæt krav til produktet og vælger at bruge de små leverandører..
>
> Det rareste for forbrugeren er hvis der findes flere alternativer i
> køledisken i supermarkederne.

Enig.. Jeg synes da også sortimentet er rimeligt bredt, specielt hvis man
kigger på oste.. Godtnok kommer en del af dem fra Arla, men de er sku
forskellige alligevel..

/peter



Rene' Hjorth (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 21-08-04 13:17

[Q | Sat, 21 Aug 2004 02:58:34 +0200]

>I branchen måler man mælkekvalitet på antallet af bakterier og yverceller i
>den rå, upasteuriserede mælk..

Ja, min fejl - jeg mente ikke traditionel mælkekvallitet, men den mere
subjektive smagskvallitet.

>Forskellen ligger i at Thise og sikkert også Øllingegaard udelukkende bruger
>mælk fra Jersey-køer som har en lidt anden sammensætning hvis man
>sammenligner med f.eks alm. sortbroget malkekvæg..

Det gør sig gældende for Thise, men Øllingegaard sætter ikke krav til
særlige racer af køer, blot smagen (og økologien).

>Nu kender jeg ikke filosofien bag Øllingegaards produkter, men det undrer
>mig en smule at Arlas produkter næsten konsekvent bliver rakket ned på..

Det er 2 forskellige ting. Arla laver ikke kun dårlige ting og Øllingegaard
laver ikke kune gode ting. Arla er f.eks. bedst til at styre bakterie
kulturen i flere af deres surmælksprodukter, så smag og konsistens er ret
perfekt. (selvom jeg ikke ville udelukke at de ville blive bedre med en
mere velsmagende mælk til grund).

Arla har dog opført sig knap så pænt på markedet og det kombineret med at en
del af deres produkter ikke altid er særligt spændende, betyder at de
naturligvis må se sig udset for noget kritik fra tid til anden.

>Hele konceptet ved andelsmejerierne, store som små, er at få gjort
>produkterne mere ensartede, ganske simpelt ved at "køre" nogen større
>produktioner.. På det punkt mener jeg da Arla gør et glimrende stykke
>arbejde.

Jeps, ganske afgjort. På den industrielle side med produktion af
mælkeproteiner er de også utroligt dygtige til at levere en god kvallitet.

>Jeg kan godt se at det romantiske i at købe produkter i
>gårdbutikken forsvinder, samtidig med at gourmet folket måske også har et
>andet sæt krav til produktet og vælger at bruge de små leverandører.

Jeg er ret kold overfor romantikken med gårdbutikken; tværtimod tror jeg
ikke at jeg turde købe mælk et sådant sted.

Men som guormet kan jeg tydeligt se, smage og ellers opleve at der er en del
produkter hvor de fleste små mejerier laver et produkt der er langt bedre
end Arla.

Men som sagt - hvis Arla ikke på et tidligere tidspunkt havde forsøge at
misbruge deres monopolstatus til at presse de mindre mejerier ud af
supermarkederne, havde de ikke fået den samme modvind.

>Min holdning er at jeg er ligeglad med hvilket mejeriselskab
>der leverer produktet, bare kvaliteten er iorden og er DANSK.

Jeg er nok lidt mere kynisk på dette punkt, et produkt må bestemt gerne være
Dansk, det er sågar et plus - men kvalliten og smagsoplevelsen er en tand
vigtigere.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Q (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 22-08-04 12:00


"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:7aeei0du3k4nb5holootrmb43ddblpr984@4ax.com...
> [Q | Sat, 21 Aug 2004 02:58:34 +0200]
>
> >I branchen måler man mælkekvalitet på antallet af bakterier og yverceller
i
> >den rå, upasteuriserede mælk..
>
> Ja, min fejl - jeg mente ikke traditionel mælkekvallitet, men den mere
> subjektive smagskvallitet.

Jeg følte lige et behov for at kneppe fluer

> >Nu kender jeg ikke filosofien bag Øllingegaards produkter, men det undrer
> >mig en smule at Arlas produkter næsten konsekvent bliver rakket ned på..
>
> Det er 2 forskellige ting. Arla laver ikke kun dårlige ting og
Øllingegaard
> laver ikke kune gode ting. Arla er f.eks. bedst til at styre bakterie
> kulturen i flere af deres surmælksprodukter, så smag og konsistens er ret
> perfekt. (selvom jeg ikke ville udelukke at de ville blive bedre med en
> mere velsmagende mælk til grund).

Forklaringen ligger nok også i at de større selskaber naturligvis har et
større budget til produktudvikling.. Samtidig er det nemmere "lige" at
afsætte 10 ton mælk til lidt produktudvikling hvis man indvejer over 500 ton
mælk i døgnet

> Arla har dog opført sig knap så pænt på markedet og det kombineret med at
en
> del af deres produkter ikke altid er særligt spændende, betyder at de
> naturligvis må se sig udset for noget kritik fra tid til anden.

Jeg kender ikke til resultatet til den sag i konkurrencestyrelsen, men det
er unægteligt nemmere at komme til at fremstå som banditterne når man har
den størrelse og markedsandel som Arla har..

> >Hele konceptet ved andelsmejerierne, store som små, er at få gjort
> >produkterne mere ensartede, ganske simpelt ved at "køre" nogen større
> >produktioner.. På det punkt mener jeg da Arla gør et glimrende stykke
> >arbejde.
>
> Jeps, ganske afgjort. På den industrielle side med produktion af
> mælkeproteiner er de også utroligt dygtige til at levere en god kvallitet.

Nu knepper jeg lige en flue igen: Mælkeproteinerne udvindes fra mælken

> >Jeg kan godt se at det romantiske i at købe produkter i
> >gårdbutikken forsvinder, samtidig med at gourmet folket måske også har et
> >andet sæt krav til produktet og vælger at bruge de små leverandører.
>
> Jeg er ret kold overfor romantikken med gårdbutikken; tværtimod tror jeg
> ikke at jeg turde købe mælk et sådant sted.

Hvorfor ikke?.. Alle mejerier skal overholde den samme lovgivning mht.
pasteurisering, så der burde ikke være nogen bakteriologisk fare.

> Men som guormet kan jeg tydeligt se, smage og ellers opleve at der er en
del
> produkter hvor de fleste små mejerier laver et produkt der er langt bedre
> end Arla.

Det er der slet ikke nogen tvivl om, men jeg har så også oplevet den
omvendte situation med noget ost fra et lille lokalt mejeri som smagte så
fælt at jeg følte mig nødsaget til at smide det ud.. Jeg plejer ikke at være
bange for stærke oste, men denne var simpelthen for styg, og smagte ikke som
en god stærk ost burde smage.. Der var simpelthen gået noget galt..

> Men som sagt - hvis Arla ikke på et tidligere tidspunkt havde forsøge at
> misbruge deres monopolstatus til at presse de mindre mejerier ud af
> supermarkederne, havde de ikke fået den samme modvind.

Tænker du på Hirtshals sagen her?

/peter



Rene' Hjorth (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 22-08-04 16:39

[Q | Sun, 22 Aug 2004 13:00:20 +0200]

>Jeg følte lige et behov for at kneppe fluer

Ok, selvom det dog til tider kan forstyrre en saglig debat :)

>Forklaringen ligger nok også i at de større selskaber naturligvis har et
>større budget til produktudvikling..

Naturligvis - det og erfaring; en mejerist fortalte mig engang at det havde
taget en del år at opbygge deres generelle bakteriekulturer og finde niveat
der sikrere en konstant vækst.

>Jeg kender ikke til resultatet til den sag i konkurrencestyrelsen, men det
>er unægteligt nemmere at komme til at fremstå som banditterne når man har
>den størrelse og markedsandel som Arla har..

Nope, skudt forbi - bare fordi et firma er stort er det ikke også banditter.
jeg har f.eks. stor respekt for en del store virksomheder herhjemme.

Det er mere det at Arla kan gå til et supermared og kræve at konkurrenternes
varer bliver fjernet helt eller delvist, ellers vil leverancen fra Arla
ophører. Det er de i deres ret til, det er de frie markedskræfter der
råder, men så kan de ikke bagefter komme og klynke og mene at de er blkevet
udsat for smædekampagner.

>> Jeps, ganske afgjort. På den industrielle side med produktion af
>> mælkeproteiner er de også utroligt dygtige til at levere en god kvallitet.
>Nu knepper jeg lige en flue igen: Mælkeproteinerne udvindes fra mælken

Ja og? Glem den flue for en stund og tag stilling i debatten. Jeg snakker
ganske almindelig produktkvallitet hér (jeg er fødevareudvikler).

>> Jeg er ret kold overfor romantikken med gårdbutikken; tværtimod tror jeg
>> ikke at jeg turde købe mælk et sådant sted.
>
>Hvorfor ikke?.. Alle mejerier skal overholde den samme lovgivning mht.
>pasteurisering, så der burde ikke være nogen bakteriologisk fare.

Jeps, men jeg er ikke overbevist om at den lokale gårdbutik har samme niveau
af egenkontrol som f.eks. Arla har.

>Det er der slet ikke nogen tvivl om, men jeg har så også oplevet den
>omvendte situation med noget ost fra et lille lokalt mejeri som smagte så
>fælt at jeg følte mig nødsaget til at smide det ud.. Jeg plejer ikke at være
>bange for stærke oste, men denne var simpelthen for styg, og smagte ikke som
>en god stærk ost burde smage.. Der var simpelthen gået noget galt..

Naturligvis. Ost er et levende produkt der kan udvikle sig forskelligt fra
gang til gange (og nogen gange gå galt). Det kan godt være at mange
forbruger foretrækker et delvist kønsløst industriprodukt for at være sikret
den samme smag hver gang, men den holdning er ikke just fordrende for
smagskvaliteterne.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Q (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 22-08-04 17:43


"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:k3fhi09dbl752crpnv8tmq0qvgq2lnovuv@4ax.com...

> >Forklaringen ligger nok også i at de større selskaber naturligvis har et
> >større budget til produktudvikling..
>
> Naturligvis - det og erfaring; en mejerist fortalte mig engang at det
havde
> taget en del år at opbygge deres generelle bakteriekulturer og finde
niveat
> der sikrere en konstant vækst.

De små mejerier kan sagtens have erfaringen, enten ved egen produktion eller
fordi folkene har arbejdet ved de store, men hvis ikke økonomien er til at
der laves en 20-30 test produktioner er det sku svært at ramme det perfekte
produkt..

> Det er mere det at Arla kan gå til et supermared og kræve at
konkurrenternes
> varer bliver fjernet helt eller delvist, ellers vil leverancen fra Arla
> ophører. Det er de i deres ret til, det er de frie markedskræfter der
> råder, men så kan de ikke bagefter komme og klynke og mene at de er
blkevet
> udsat for smædekampagner.

Noget af det skriveri der har været, specielt i medier som Ekstra-bladet,
har næsten kun været smædekampagner og man kunne da forestille sig at det er
hvad de har reageret på..

> >Hvorfor ikke?.. Alle mejerier skal overholde den samme lovgivning mht.
> >pasteurisering, så der burde ikke være nogen bakteriologisk fare.
>
> Jeps, men jeg er ikke overbevist om at den lokale gårdbutik har samme
niveau
> af egenkontrol som f.eks. Arla har.

Det kan der sagtens være noget om, men ikke destomindre skal
egenkontrolprogrammet godkendes af levnedsmiddelkontrollen, som også
kontrollerer at programmet bliver overholdt.

> Det kan godt være at mange
> forbruger foretrækker et delvist kønsløst industriprodukt for at være
sikret
> den samme smag hver gang, men den holdning er ikke just fordrende for
> smagskvaliteterne.

Problemet er vel at de fleste forbrugere og specielt børn er lidt for kræsne
nu om dage..

/peter




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste