/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Afskrivnin på biler
Fra : Martin Sorensen


Dato : 14-07-04 18:50

Hej ng;

Som de fleste nok er klar over er afskrivningen en af de største udgifter
ved at have bil.

Det varierer en del mellem mÊrker; Citroen er typisk nævnt som dyr og VW
som billig i den retning.

Det er jo nemt at regne på hvis man køber en ny bil og sælger den efter 4
år, men hvad hvis man f.eks. køber den 4 år gammel?

Kan man drage fordel af, at en anden har stået for den værste afskrivning?

Jeg valgte at sammenligne Passat Variant og Xantia Weekend, både benzin og
diesel.

Grunden er, at det var biler jeg selv ville overveje at købe, og at der
(vist) ikke var modelskifte mellem 1996 og 2000.

Alle priser fra bilpriser.dk, middel stand, 25000km/år. Forventet
skrotalder er det tidspunkt værdien vil være 0 hvis afskrivningen
fortsÊtter.

Bil fra 06/2000 Nypris Nupris Fald% Forventet skrotalder
Xantia 1,8 16v 244000 131100 46 8,9
Xantia 2,0HDI 278999 180500 35 11,6
Passat 1,8 284397 188600 34 12,2
Passat 1,9TDI 314645 225100 28 14,4

Bil fra 06/1996 Nypris Nupris Fald% Forventet skrotalder Fald 4-8år, %
Xantia 1,8 16v 218995 67400 69 11,7 23
Xantia 1,9 TD 257500 85100 67 12,1 32
Passat 1,8 229275 85600 63 12,9 29
Passat 1,9TDI 269707 104800 61 13,2 33

Heraf udleder jeg (under vilde protester :

At køber man en af 2000-bilerne kan man over 4 år forvente flg afskrivning:

Bil % af nypris kr
Xantia 1,8 16v 23 56120
Xantia 2,0HDI 32 89279
Passat 1,8 29 82475
Passat 1,9TDI 33 103832

For mig ser det ud til at man får meget for pengene i en 4 år gammel
Xantia. Og at køber man en Passat kan man ligeså godt købe den ny,
specielt diesel.

I totalregnskabet indgår jo ogs renter af prisforskel (fordel Xantia) og
service/reparation (flamebait!) + alt det andet.

Dette er ment som et overslag. Jeg ved at der er mange faktorer jeg har
ignoreret - kommentarer er meget velkomne!

/Martin

 
 
jan@fedtegreven.dk (14-07-2004)
Kommentar
Fra : jan@fedtegreven.dk


Dato : 14-07-04 19:26

santana.sorensen@THISget2net.dk (Martin Sorensen) skrev :

>Dette er ment som et overslag. Jeg ved at der er mange faktorer jeg har
>ignoreret - kommentarer er meget velkomne!

kommentar :

At tale om afskrivning på en privatejet bil, er jo lidt omsonst, da
der ikke er noget at modregne værditabet i - og slet ikke hvis man
ikke realiserer bilen ;)

Et firma - kan afskrive værdi på bilen, og trække tallet fra i den
skattepligtige indtægt, derved opnåes et formuegode, som
privatmennesket ikke opnår.

Men man får det tab.

En del mennesker betragter det som spildte penge - men glemmer nok
lidt behændigt at det tab, trods alt har fragtet dem rundt - noget de
ellers måske skulel have betalt sig fra til taxi, bus, tog ,
fragtmand, whatever


Og, så lusker jeg ligeså stille og roligt tilbage under stenen ;)









--
jan@Fedtegreven.dk

Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.dkfritidbil.dk

Martin Sorensen (14-07-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sorensen


Dato : 14-07-04 20:15

In article <rfuaf0l1553uf8gu64hnf8l55uct7g7m5m@dtext.news.tele.dk>,
jan@stevns.net wrote:

> santana.sorensen@THISget2net.dk (Martin Sorensen) skrev :

> At tale om afskrivning på en privatejet bil, er jo lidt omsonst, da
> der ikke er noget at modregne værditabet i - og slet ikke hvis man
> ikke realiserer bilen ;)
>
Om vi kalder det afskrivning eller værditab skal ikke skille os -
forskellen er nok hvorvidt det er beregnet eller realiseret. Jeg er ikke
professionel bønnetæller, jeg kan tage fejl.
>
> En del mennesker betragter det som spildte penge - men glemmer nok
> lidt behændigt at det tab, trods alt har fragtet dem rundt - noget de
> ellers måske skulel have betalt sig fra til taxi, bus, tog ,
> fragtmand, whatever
>
Klart. Jeg ser det som en af de væsentlige omkostninger ved at have bil,
med mindre vi taler MGB, Mercedes fra min bedstefars tid eller bare en
_meget_ billig bil.

Jeg ville bare have nogle kommentarer til min hypotese om, at det kan give
bedre (økonomisk) mening at købe en bil der ikke har holdt sin værdi end
en der har.

- jeg ved godt der er mere end økonomi ved biler. Ellers ville det nok
være svært at sælge en topløs Porche i dk.

/Martin

PS: For tiden kører jeg selv i en Accord 2.0 fra 94, med 289kkm på uret.
"Problemet" med den er, at den er meget lidt værd, men både komfortabel og
pålidelig - det er alt for dyrt at skifte.

jan@fedtegreven.dk (14-07-2004)
Kommentar
Fra : jan@fedtegreven.dk


Dato : 14-07-04 20:43

santana.sorensen@THISget2net.dk (Martin Sorensen) skrev :

>Klart. Jeg ser det som en af de væsentlige omkostninger ved at have bil,
>med mindre vi taler MGB, Mercedes fra min bedstefars tid eller bare en
>_meget_ billig bil.

det vil de fleste gøre - hvilket også er ok - det *har* kostet noget
at have en bil - de koster løbende qua afgifter/skatter, og så skal
den jo også lige betales - men folk flest, tror jeg glemmer at
indregne værdien de får : nemlig transporten

>- jeg ved godt der er mere end økonomi ved biler. Ellers ville det nok
>være svært at sælge en topløs Porche i dk.

mjoehhh - nogle biler har da også herlighedsværdi.

>PS: For tiden kører jeg selv i en Accord 2.0 fra 94, med 289kkm på uret.
>"Problemet" med den er, at den er meget lidt værd, men både komfortabel og
>pålidelig - det er alt for dyrt at skifte.

Jeg kører selv til daglig i en gammel kasse af en Rekord Stationcar -
som vel dybest set er pengemæssigt værdiløs, men alligevel har en
enorm brugsværdi - da den jo bliver brugt til noget den er god til -
problemfri kørsel dag ind, dag ud - og vi snakker mange kilometre
dagligt

Og ja - et skift til en nyere bil vil koste kassen, en kasse jeg ikke
vil fylde ud med mine surt tjente penge

Rekorden tjener jeg faktisk penge på at bruge - da jeg "får"
kilometer-penge for kørslen ;)

(Det mere absurde er at jeg derudover har en bil jeg næsten aldrig
bruger - og så tilmed endnu en, som er rent legetøj)



--
jan@Fedtegreven.dk

Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.dkfritidbil.dk

Peter G C (14-07-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 14-07-04 20:08

"Martin Sorensen" <santana.sorensen@THISget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:santana.sorensen-1407041950120001@192.168.0.101...

[klip]

> For mig ser det ud til at man får meget for pengene i en 4 år gammel
> Xantia.

Lyder ikke helt forkert med det, du har stillet op.

> Og at køber man en Passat kan man ligeså godt købe den ny,
> specielt diesel.

Enig.

> I totalregnskabet indgår jo ogs renter af prisforskel (fordel Xantia) og
> service/reparation (flamebait!) + alt det andet.

Yes - Xantia er lidt dyrere end f.eks. Pegueot 406 men ikke meget. Har du
læst FDM's test af Xantian som brugt vogn?

> Dette er ment som et overslag. Jeg ved at der er mange faktorer jeg har
> ignoreret - kommentarer er meget velkomne!

Jeg valgt også en Xantia, HDi, st.car. (6/2000) netop fordi man får meget
bil for pengene. Jeg har ikke haft problemer med bilen eller
vedligeholdelse - bremser og tandrem er skiftet - ellers kører den fint
fint.

Du skal være opmærksom på forskellen på Passaten og Xantiaen - Xantiaen
forekommer meget blød i forhold til Passaten - affjedringen - men kan du li'
Xantiaen bliver du rigtig glad for den. Den er meget afslappende at køre i.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Martin Sorensen (14-07-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sorensen


Dato : 14-07-04 20:28

In article <40f58476$0$194$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

> "Martin Sorensen" <santana.sorensen@THISget2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:santana.sorensen-1407041950120001@192.168.0.101...
>
> Yes - Xantia er lidt dyrere end f.eks. Pegueot 406 men ikke meget. Har du
> læst FDM's test af Xantian som brugt vogn?
>
Nej, er ikke medlem. Ved du hvornår det var i, så kan jeg finde det på
biblioteket

> > Dette er ment som et overslag. Jeg ved at der er mange faktorer jeg har
> > ignoreret - kommentarer er meget velkomne!
>
> Jeg valgt også en Xantia, HDi, st.car. (6/2000) netop fordi man får meget
> bil for pengene. Jeg har ikke haft problemer med bilen eller
> vedligeholdelse - bremser og tandrem er skiftet - ellers kører den fint
> fint.
>
Det er jo også sidst i modellens levetid, så har de som regel fået kureret
de fleste problemer.

> Du skal være opmærksom på forskellen på Passaten og Xantiaen - Xantiaen
> forekommer meget blød i forhold til Passaten - affjedringen - men kan du li'
> Xantiaen bliver du rigtig glad for den. Den er meget afslappende at køre i.
>
> /Peter

Jeg har prøvet en lille tur i en 1,8i 16v - den var helt fin. Vi har en
Accord fra 94, det er også lidt af en flyder - fint med mig.

Sagen er, at fruen måske skal sydpå og arbejde nogen tid - så var
overvejelsen at finde en til hende der og så måske tage den med hjem.

/Martin

Peter G C (14-07-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 14-07-04 20:34

"Martin Sorensen" <santana.sorensen@THISget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:santana.sorensen-1407042128240001@192.168.0.101...

[klip]

> Nej, er ikke medlem. Ved du hvornår det var i, så kan jeg finde det på
> biblioteket

Skriv en mail til pgc snabel nospam punktum dk så sender jeg den til dig på
mail.

[klip]

> Jeg har prøvet en lille tur i en 1,8i 16v - den var helt fin.

Gys - kender 1,8 16'veren fra en Peugeot 306 - den er jo ikke voldsomt god,
men ok. Til Xantiaen virker den noget sløv. Men ok økonomisk....

> Vi har en
> Accord fra 94, det er også lidt af en flyder - fint med mig.

Okay.

> Sagen er, at fruen måske skal sydpå og arbejde nogen tid - så var
> overvejelsen at finde en til hende der og så måske tage den med hjem.

Okay. Ville klar vælge en HDi eller en 3,0 benzin. Eller måske en 2,0 turbo,
benzin.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Peter G C (14-07-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 14-07-04 21:34

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:40f58ac0$0$155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Martin Sorensen" <santana.sorensen@THISget2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:santana.sorensen-1407042128240001@192.168.0.101...
>
> [klip]
>
> > Nej, er ikke medlem. Ved du hvornår det var i, så kan jeg finde det på
> > biblioteket
>
> Skriv en mail til pgc snabel nospam punktum dk så sender jeg den til dig

> mail.

Tak for mailen. Jeg kan dog ikke svare dig, så jeg har postet det i
dk.binaer.motor.

/Peter




Martin Sorensen (15-07-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sorensen


Dato : 15-07-04 05:35

In article <40f598a9$0$181$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

> "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
> news:40f58ac0$0$155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > "Martin Sorensen" <santana.sorensen@THISget2net.dk> skrev i en meddelelse
> > news:santana.sorensen-1407042128240001@192.168.0.101...
> >
> > [klip]
> >
> > > Nej, er ikke medlem. Ved du hvornår det var i, så kan jeg finde det på
> > > biblioteket
> >
> > Skriv en mail til pgc snabel nospam punktum dk så sender jeg den til dig
> på
> > mail.
>
> Tak for mailen. Jeg kan dog ikke svare dig, så jeg har postet det i
> dk.binaer.motor.
>
> /Peter

Min Nyhedslæser siger at der mangler dele, jeg må prøve at få fat i en
anden. Hvis det misser, hvornår er artiklen fra? Så kan jeg evt gå på
biblioteket.

Tak under alle omstændigheder,

Martin

Peter G C (15-07-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 15-07-04 16:27

"Martin Sorensen" <santana.sorensen@THISget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:santana.sorensen-1507040635280001@192.168.0.101...

[klip]

> Min Nyhedslæser siger at der mangler dele, jeg må prøve at få fat i en
> anden. Hvis det misser, hvornår er artiklen fra? Så kan jeg evt gå på
> biblioteket.

Jeg har postet testen igen i samme tråd.

Du har oplyst mig en forkert e-mailadresse. Prøv at skrive til mig igen.

Testen er her :FDM-test nr. 6016, 4-1999
Citroën Xantia 1.8i 1994



Elegance og stort værditab
Citroën Xantia blev godt modtaget, da den rullede ud fra fabrikken i starten
af 1993. En international presse var enig om, at den havde charme og
elegance.

Senere tog også det danske publikum vel imod bilen: Fra den blev præsenteret
i midten af 1993 til årets udgang, blev der solgt 2.833 eksemplarer. I 1997
var der solgt 18.603, og til dato er der solgt over 21.000 Xantiaer. Ganske
fint taget i betragtning, at det tog ti år at sælge 23.409 Citroën BX.
Xantia var da også en forbedring på mange punkter i forhold til BX-
modellerne. Bedre plads i kabinen både i højden og i længden, bedre
køreegenskaber og mindre støj, var nogle af de punkter, som blev fremhævet.
Men vurderet i bakspejlet, var det så et rigtigt valg at købe en Xantia?

Den svære begyndelse
Som det ofte er set, var det heller ikke for Citroën uden problemer at
præsentere en ny model. De første Xantiaer døjede med en underdimensioneret
hydraulikpumpe til at drive bremser, servo og affjedring. Det betød, at
servoen svigtede, så styretøjet blev stramt, når bilen både skulle bremse og
styre på samme tid.

Citroën tilbød på et tidspunkt kunderne, at de kunne få eftermonteret en
anden hydraulikfordeler. Det løste stryre/bremseproblemet, men nu var vognen
til gengæld længere tid om at opnå normal kørehøjde. Først fra 1995 blev
modellerne udstyret med en kraftigere hydraulikpumpe med to separate kredse.
Samtidig blev hydraulikken forbedret, så vognen ikke "sank sammen", når
bilen blev parkeret.

Motoerne var heller ikke uden problemer, de brugte olie. En halv til en hel
liter på tusinde kilometer, og flere af 1.8 modellerne havde også bankelyde
fra stemplerne ved koldstart.

Det var ikke uden besvær, at FDM fik Citroën Danmark til at foretage
ændringer på disse ting, men efter man kom i gang, har man siden været
imødekommende - også når garantien på et år var udløbet.

Hvad logbøgerne afslørede
En del problemer går igen hos dem, som fører logbog:

Abs-bremserne svigtede. Ofte en dyr udskrivning, i nogle tilfælde løb
reparationen op i 5.000 kroner, inden systemet igen var i orden.

Baghjulslejer begyndte i visse tilfælde at støje allerede ved 25.000
kilometer.

Samtidig skal ejere af en Xantia også være opmærksomme på, at tandremmen i
motoren bliver skiftet. Den bør ifølge Citroën ikke blive ældre end fire
år/120.000 kilometer. Det vil dog altid være en god id, at få værkstedet til
at skifte tandremmen, hvis man køber en brugt bil. Så undgår man en uventet
regning på en motorreparation, fordi tandremmen ikke holder det forventede
antal kilometer.

Det hydrauliske affjedringssystem, som er specielt for Citroën, er også en
ting, man skal tage sig i agt for. Når højdekorrektøren, som bestemmer
undervognens højde over vejbanen, bliver utæt eller slidt, kan vognen ikke
længere opnå korrekt højde.

Rørene til hydraulikken skal ligeledes tages i ed. De har en tendens til at
blive utætte og skal skiftes eller efterspændes.

Spar 100.000 kroner
Vedligeholdelsen er et punkt, der ofte bliver beklaget i medlemmernes
logbøger - ofte koster det cirka 40 øre pr. kilometer. Det er i omegnen af
10-20 øre dyrere end sammenlignelige biler. Retfærdigvis skal det imidlertid
nævnes, at flere medlemmer siger, at "har man først oplevet den køreglæde
der er i at køre Xantia, betaler man gerne for det."

Er man ikke blevet skræmt fra vid og sans over de problemer, der er nævnt,
kan man gøre en rigtig god handle ved at købe en brugt Citroën Xantia.

En Xantia 1.8i X med omfring 110.000 kilometer på uret, som i september '94
kostede cirka 208.000 kroner, kan købes for cirka 95.000 kroner hos en
forhandler. Og sørger man for at få 100 procent garanti, og/eller at
forhandleren betaler alle de med "0" markerede fejl, FDM finder ved en
Brugtvognstest, får man en gangske fin bil.

Vi fulgte en Xantia, som prøveassistent Bent H. Jørgensen Brugtbiltestede på
Testcentret i Roskilde. Xantiaen var en 1.8i fra marts '94 med et
kilometertal på 125.000 km.

Bilen var købt nysynet for 89.900 kroner, og havde ifølge synsrapporten blot
en fejl, som skulle rettes straks: Boltene i anhængertrækket var for korte.
Men FDMs Brugtbiltest afslørede fejl for 27.000 kroner.

Bilen var købt med 100 procent garanti og med forbehold for, at alle "0"
markerede fejl skulle rettes for sælgers regning. Xantiaen var umiddelbart
set et godt eksemplar uden tegn på slitage i hverken motor eller
transmission, men bilen var meget ringe klargjort.

Rust ****
Motor og transmission **
El-anlæg **
Undervogn ***
Driftsøkonomi *


Yderkablet til håndbremsen er knækket, og plastbeskyttelsen er defekt. Læg
mærke til, at håndbremsen virker på forhjulene



Bunden af køleren er irret, ligesom der er tegn på en tidligere utæthed.
Køleren skal udskiftes



Trykpumpen til hydraulikken har en mindre utæthed. Pumpen er i øvrigt
underdimensioneret





- BEMÆRK: det er en af de første modeller der er testet, de faceliftede er i
en bedre stand end hvad der er anført her.

Du kan få reservedelspriser mv ved at kigge i dk.binaer.motor (testen i tal)



/Peter


--
http://www.grauslund.com





anders majland (14-07-2004)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 14-07-04 22:26

> At køber man en af 2000-bilerne kan man over 4 år forvente flg
> afskrivning:

Prøv at lave samme regnestykke med en 2004'er du beholder i 8år.

--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177520
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408660
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste