|
| Copyright på farver!? Fra : Emil Jensen [2100] |
Dato : 11-08-04 11:10 |
|
Hej NG
Jeg spø'r af ren nysgerrighed:
Kan man have copyright på bestemte farver, hvis de bruges på bestemte måder?
Grunden til jeg spø'r er at EasyMobile vil bruge farven orange i deres
markedsføring. Det er telefirmaet Orange imod.
Læse hele artiklen i Politiken her:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=330485
Mvh
Emil
| |
Per Christoffersen (11-08-2004)
| Kommentar Fra : Per Christoffersen |
Dato : 11-08-04 11:25 |
|
"Emil Jensen [2100]" <lime@jensen73.dk> skrev i en meddelelse
news:4119f085$0$175$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej NG
>
> Jeg spø'r af ren nysgerrighed:
>
> Kan man have copyright på bestemte farver, hvis de bruges på bestemte
måder?
Nej, det kan man ikke.
Copyright (ophavsret) er nok heller ikke det interessante område her.
> Grunden til jeg spø'r er at EasyMobile vil bruge farven orange i deres
> markedsføring. Det er telefirmaet Orange imod.
Orange kan jo forsøge sig med en argumentation om snyltende markedsføring.
Man må ikke i sin markedsføring snylte på andres markedsføring, feks. ved at
efterligne deres udseende, slogans mv.
Jeg tror ikke, de kan få held med det alene på en argumentation om farven
(selvom navnet på farven indgår i deres navn), ihvertfald ikke efter danske
forhold, som jeg har en formodning om er meget lig engelske.
/Per
| |
KE (11-08-2004)
| Kommentar Fra : KE |
Dato : 11-08-04 13:09 |
|
>
> Jeg tror ikke, de kan få held med det alene på en argumentation om farven
> (selvom navnet på farven indgår i deres navn), ihvertfald ikke efter
danske
> forhold, som jeg har en formodning om er meget lig engelske.
>
Det sjove er jo at Easy som TDC starter op sammen med indtil nu altid har
brug orange i deres logo (Easyjet) så det er jo netop kun fordi de nu breder
sig ind på Oranges marked.
Kim
| |
Rasmus (11-08-2004)
| Kommentar Fra : Rasmus |
Dato : 11-08-04 21:02 |
|
"KE" <kimkoruperiksen[remove this]@hotmail.com> wrote in message
news:cfd28u$i4e$1@hercules.btinternet.com...
>
> >
> > Jeg tror ikke, de kan få held med det alene på en argumentation om
farven
> > (selvom navnet på farven indgår i deres navn), ihvertfald ikke efter
> danske
> > forhold, som jeg har en formodning om er meget lig engelske.
> >
>
> Det sjove er jo at Easy som TDC starter op sammen med indtil nu altid har
> brug orange i deres logo (Easyjet) så det er jo netop kun fordi de nu
breder
> sig ind på Oranges marked.
TDC ejer vel stadig varemærket TeleFona som havde orange i deres logo....
mvh
Rasmus
| |
O-V R:nen (11-08-2004)
| Kommentar Fra : O-V R:nen |
Dato : 11-08-04 12:55 |
|
"Emil Jensen [2100]" <lime@jensen73.dk> writes:
> Kan man have copyright på bestemte farver, hvis de bruges på bestemte måder?
Ikke sådan umiddelbart (hvis man kan finde på en farve der har værkshøjde
så...), derimod kan man godt få varemærkeret til en bestemt farve(nuance)
for bestemte varer/tjenester. (Jeg kan ikke lige huske nogen eksempler
for registrerede farvevaremærker fra Danmark, i Finland er
standardeksemplet Fazers (mørk)blå farve for chokolade mv.)
| |
Per Christoffersen (11-08-2004)
| Kommentar Fra : Per Christoffersen |
Dato : 11-08-04 13:12 |
|
"O-V R:nen" <Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi> skrev i en meddelelse
news:gtvffphotp.fsf@venus.ling.helsinki.fi...
> "Emil Jensen [2100]" <lime@jensen73.dk> writes:
>
> > Kan man have copyright på bestemte farver, hvis de bruges på bestemte
måder?
>
> Ikke sådan umiddelbart (hvis man kan finde på en farve der har værkshøjde
> så...), derimod kan man godt få varemærkeret til en bestemt farve(nuance)
> for bestemte varer/tjenester. (Jeg kan ikke lige huske nogen eksempler
> for registrerede farvevaremærker fra Danmark, i Finland er
> standardeksemplet Fazers (mørk)blå farve for chokolade mv.)
Det kan jeg ikke helt få til at hænge sammen med Varemærkeloven:
§ 2. Et varemærke kan bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille
en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som
kan gengives grafisk, navnlig
1) ord og ordforbindelser, herunder slogans, personnavne, firmanavne eller
navne på faste ejendomme,
2) bogstaver og tal,
3) figurer og afbildninger, eller
4) varens form, udstyr eller emballage.
Har du et konkret eksempel fra Danmark?
/Per
| |
Per Christoffersen (11-08-2004)
| Kommentar Fra : Per Christoffersen |
Dato : 11-08-04 13:26 |
|
"Per Christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:411a0cb7$0$304$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Har du et konkret eksempel fra Danmark?
Ups.
Det gør du jo selv opmærksom på, at du ikke har, - undskyld.
Men jeg vil nu alligevel gerne overbevises om, at en farve alene kan leve op
til kriterierne i varemærkeloven.
/Per
| |
O-V R:nen (11-08-2004)
| Kommentar Fra : O-V R:nen |
Dato : 11-08-04 14:12 |
|
"Per Christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> writes:
> "O-V R:nen" <Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi> skrev i en meddelelse
> news:gtvffphotp.fsf@venus.ling.helsinki.fi...
> > Ikke sådan umiddelbart (hvis man kan finde på en farve der har værkshøjde
> > så...), derimod kan man godt få varemærkeret til en bestemt farve(nuance)
> > for bestemte varer/tjenester. (Jeg kan ikke lige huske nogen eksempler
> > for registrerede farvevaremærker fra Danmark, i Finland er
> > standardeksemplet Fazers (mørk)blå farve for chokolade mv.)
> Det kan jeg ikke helt få til at hænge sammen med Varemærkeloven:
> § 2. Et varemærke kan bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille
> en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som
> kan gengives grafisk, navnlig
> 1) ord og ordforbindelser, herunder slogans, personnavne, firmanavne eller
> navne på faste ejendomme,
> 2) bogstaver og tal,
> 3) figurer og afbildninger, eller
> 4) varens form, udstyr eller emballage.
En farve kan da sagtens gengives grafisk, enten som Pantone-kode (eller
lignende) eller ganske enkelt ved at tilføje en farvemodel til ansøgningen.
Man kan jo også gengive fx lyde grafisk. ObSml: "duften af nyklippet græs"
som vistnok også er et EU-varemærke (for golfbolde).
> Har du et konkret eksempel fra Danmark?
Nej, men jeg har heller ikke nogen grund til at antage at der skulle
være forskel mellem finsk og dansk praksis. Derimod kan jeg ikke rigtig
huske nogen dansk virksomhed med en lige så karakteristisk farve som
Fazers blå, så det er egnetheden til at adskille en bestemt virksomheds
varer hvor det brister. Men det kan godt være at Orange-orange viser sig
at have det fornødne særpræg.
| |
Henning Makholm (12-08-2004)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 12-08-04 02:10 |
|
Scripsit Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi (O-V R:nen)
> ObSml: "duften af nyklippet græs" som vistnok også er et
> EU-varemærke (for golfbolde).
Wow. Man håber at det varemærke ikke giver indehaveren ret til at
forbyde ejere af golfbaner at sælge bolde fra andre leverandører efter
de har slået græsset...
--
Henning Makholm "The great secret, known to internists and
learned early in marriage by internists' wives, but
still hidden from the general public, is that most things get
better by themselves. Most things, in fact, are better by morning."
| |
O-V R:nen (19-08-2004)
| Kommentar Fra : O-V R:nen |
Dato : 19-08-04 14:48 |
|
Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
> Scripsit Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi (O-V R:nen)
> > ObSml: "duften af nyklippet græs" som vistnok også er et
> > EU-varemærke (for golfbolde).
Undskyld, tennisbolde. Det er vist det eneste duftmærke der er
meddelt foreløbig som EU-varemærke (et andet ser ud til at være
parat til til udgivelse i varemærketidende, her er duften registreret
som et kromatografisk billede), CTM-ONLINE finder hele 7 ansøgninger
hvis man vælger Type = Olfactory.
> Wow. Man håber at det varemærke ikke giver indehaveren ret til at
> forbyde ejere af golfbaner at sælge bolde fra andre leverandører efter
> de har slået græsset...
Ja, det kan man nok ikke, det at sælge tennisbolde er jo ikke en vare
men derimod en tjenesteydelse. Pointen er vel at selve bolden dufter
af græs (det er registreret til et nederlandsk selskab, INGSI...).
| |
Henning Makholm (19-08-2004)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 19-08-04 22:53 |
|
Scripsit Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi (O-V R:nen)
> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
> > Wow. Man håber at det varemærke ikke giver indehaveren ret til at
> > forbyde ejere af golfbaner at sælge bolde fra andre leverandører efter
> > de har slået græsset...
> Ja, det kan man nok ikke, det at sælge tennisbolde er jo ikke en vare
> men derimod en tjenesteydelse.
Huh? Hvis en tennis- eller golfbold ikke er en vare, hvad er så?
--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."
| |
Frank E. N. Stein (20-08-2004)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 20-08-04 00:25 |
|
On Thu, 19 Aug 2004 22:52:50 +0100, Henning Makholm wrote:
>> Ja, det kan man nok ikke, det at sælge tennisbolde er jo ikke en vare
>> men derimod en tjenesteydelse.
>
> Huh? Hvis en tennis- eller golfbold ikke er en vare, hvad er så?
Tennis- eller golfbolden er en vare, det er selve salget af dem ikke.
--
MVH
osv...
| |
Henning Makholm (20-08-2004)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 20-08-04 00:49 |
|
Scripsit "Frank E. N. Stein" <flatus@mail.invalid>
> On Thu, 19 Aug 2004 22:52:50 +0100, Henning Makholm wrote:
> >> Ja, det kan man nok ikke, det at sælge tennisbolde er jo ikke en vare
> >> men derimod en tjenesteydelse.
> > Huh? Hvis en tennis- eller golfbold ikke er en vare, hvad er så?
> Tennis- eller golfbolden er en vare, det er selve salget af dem ikke.
Mener du at enhver vare bliver til en tjenesteydelse når man sælger
den? Det var godt nok bizart.
Der er ingen tjenesteydelse involveret i at sælge en tennisbold. Det
er et rent salg.
--
Henning Makholm "... it cannot be told in his own
words because after September 11 he
forgot about keeping his diary for a long time."
| |
Frank E. N. Stein (20-08-2004)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 20-08-04 01:19 |
|
On Fri, 20 Aug 2004 00:49:17 +0100, Henning Makholm wrote:
>> Tennis- eller golfbolden er en vare, det er selve salget af dem ikke.
>
> Mener du at enhver vare bliver til en tjenesteydelse når man sælger
> den? Det var godt nok bizart.
Det er ikke hvad jeg mener, det er som jeg fortolkede svaret. Dvs at varen
og selve salget af dem er to seperate ydelser.
> Der er ingen tjenesteydelse involveret i at sælge en tennisbold. Det er
> et rent salg.
Du mener altså ikke at der kan kræves betaling for selve det at sælge
en vare, men kun for varen?
--
MVH
osv...
| |
Bertel Lund Hansen (20-08-2004)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 20-08-04 11:40 |
|
Frank E. N. Stein skrev:
>Du mener altså ikke at der kan kræves betaling for selve det at sælge
>en vare, men kun for varen?
Har du nogen sinde set en opkrævning der skulle dække selve
salget?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Frank E. N. Stein (20-08-2004)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 20-08-04 11:53 |
|
On Fri, 20 Aug 2004 12:40:13 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:
>>Du mener altså ikke at der kan kræves betaling for selve det at sælge
>>en vare, men kun for varen?
>
> Har du nogen sinde set en opkrævning der skulle dække selve
> salget?
Det kunne man vel godt sige er tilfældet ved fx huskøb. Med lidt god
vilje burde de fremtidige Dankort-gerbyrer også kunne tælles med. Men
ellers var det det rent teoretiske jeg spurgte om.
--
MVH
osv...
| |
Bertel Lund Hansen (20-08-2004)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 20-08-04 14:19 |
|
Frank E. N. Stein skrev:
>> Har du nogen sinde set en opkrævning der skulle dække selve
>> salget?
>Det kunne man vel godt sige er tilfældet ved fx huskøb.
Fortæl, fortæl.
Ved mine huskøb var der en pris for huset, en pris for
sagførerens ydelse og en pris for mæglerens ydelse. Der var ikke
en pris for salget.
Mæglers ydelse var ikke salget. Det var reklame-, fremvisnings-
og forhandlingsarbejdet som resulterede i salget.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Frank E. N. Stein (20-08-2004)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 20-08-04 17:05 |
|
On Fri, 20 Aug 2004 15:19:18 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:
>>> Har du nogen sinde set en opkrævning der skulle dække selve
>>> salget?
>
>>Det kunne man vel godt sige er tilfældet ved fx huskøb.
>
> Fortæl, fortæl.
>
> Ved mine huskøb var der en pris for huset, en pris for
> sagførerens ydelse og en pris for mæglerens ydelse. Der var ikke
> en pris for salget.
Mener du kun at salget er udlevering af varen, samt modtagelse af penge
for varen?
> Mæglers ydelse var ikke salget. Det var reklame-, fremvisnings- og
> forhandlingsarbejdet som resulterede i salget.
Nåja, så er supermarkedets avance heller ikke en betaling for salget.
Hvad havde du imod sidste linje i mit indlæg?
--
MVH
osv...
| |
Per Christoffersen (20-08-2004)
| Kommentar Fra : Per Christoffersen |
Dato : 20-08-04 12:11 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:a3lbi0t6985lgtf5j2np0v0bvedr1vrlhv@news.stofanet.dk...
> Frank E. N. Stein skrev:
>
> >Du mener altså ikke at der kan kræves betaling for selve det at sælge
> >en vare, men kun for varen?
>
> Har du nogen sinde set en opkrævning der skulle dække selve
> salget?
Her:
http://www.billetnet.dk/pages/shipping.jhtml
Men den situation kan ikke sammenlignes med et normalt salg.
Det må nok nærmest betegnes som kommissionssalg.
/Per
| |
Bertel Lund Hansen (20-08-2004)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 20-08-04 14:22 |
|
Per Christoffersen skrev:
>> Har du nogen sinde set en opkrævning der skulle dække selve
>> salget?
>Her:
Det er ikke et gebyr for salget. Det er et gebyr for en
tjenesteydelse - reservation og forsendelse. Der løber ikke gebyr
på hvis man køber billet ved døren (ved ikke om det er muligt,
men det er også lige meget).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
O-V R:nen (20-08-2004)
| Kommentar Fra : O-V R:nen |
Dato : 20-08-04 13:33 |
|
Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> writes:
> Har du nogen sinde set en opkrævning der skulle dække selve
> salget?
Det hedder "avance".
| |
alexbo (20-08-2004)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 20-08-04 15:36 |
|
"Bertel Lund Hansen" skrev
> Har du nogen sinde set en opkrævning der skulle dække selve salget?
Et ekspeditionsgebyr må vel siges at være betaling for at gennemføre
handelen.
Ikke så meget de gebyrer der dækker omkostning til pakning og forsendelse,
men mere en passus som, " ved køb under 500 kr. tillægges et
ekspeditionsgebyr på 100 kr".
Selv om man selv henter varen ved disken.
mvh
Alex Christensen
| |
O-V R:nen (20-08-2004)
| Kommentar Fra : O-V R:nen |
Dato : 20-08-04 13:31 |
|
Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
> Mener du at enhver vare bliver til en tjenesteydelse når man sælger
> den? Det var godt nok bizart.
I så fald er hele klassificeringen af varemærker efter
varens/tjenesteydelsens art bizar.
> Der er ingen tjenesteydelse involveret i at sælge en tennisbold. Det
> er et rent salg.
Detailhandelen udfører en tjenesteydelse (og tager godt betalt for
det, selv om det naturligvis ikke er udspecificeret på bonen). Man
vil vel ganske enkelt kunne konstatere hvad tjenesteydelsen består
af hvis man fx sammenligner det at anskaffe et antal tennisbolde
(fx ét rør) fra nærmeste sportsbutik eller fra fabrikken.
| |
Bertel Lund Hansen (11-08-2004)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 11-08-04 17:39 |
|
O-V R:nen skrev:
>Ikke sådan umiddelbart (hvis man kan finde på en farve der har værkshøjde
>så...), derimod kan man godt få varemærkeret til en bestemt farve(nuance)
>for bestemte varer/tjenester. (Jeg kan ikke lige huske nogen eksempler
>for registrerede farvevaremærker fra Danmark
Hvad med postfirmaets røde farve?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
O-V R:nen (19-08-2004)
| Kommentar Fra : O-V R:nen |
Dato : 19-08-04 14:30 |
|
Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> writes:
> O-V R:nen skrev:
> >for bestemte varer/tjenester. (Jeg kan ikke lige huske nogen eksempler
> >for registrerede farvevaremærker fra Danmark
> Hvad med postfirmaets røde farve?
Det kunne godt være, men det er vel egentlig stadig mere et symbol for
postvæsenet som institution end for Post Danmark som virksomhed?
(Uanset varemærkeret ville det nok være ret forvirrende hvis der kom
en konkurrerende postbefordrdrdringsvirksomhed der også brugte fx røde
postkasser.)
| |
Ukendt (11-08-2004)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 11-08-04 21:22 |
|
"O-V R:nen" skrev i en meddelelse
news:gtvffphotp.fsf@venus.ling.helsinki.fi
> > Kan man have copyright på bestemte farver, hvis de bruges på
bestemte måder?
>
> Ikke sådan umiddelbart (hvis man kan finde på en farve der har
værkshøjde
> så...), derimod kan man godt få varemærkeret til en bestemt
farve(nuance)
> for bestemte varer/tjenester. (Jeg kan ikke lige huske nogen eksempler
> for registrerede farvevaremærker fra Danmark, i Finland er
> standardeksemplet Fazers (mørk)blå farve for chokolade mv.)
Er et noget du kan dokumentere?
--
Mvh Kajo
| |
Hugo Østergaard-Ande~ (11-08-2004)
| Kommentar Fra : Hugo Østergaard-Ande~ |
Dato : 11-08-04 21:59 |
|
Kajo skrev sålydende:
> "O-V R:nen" skrev i en meddelelse
> news:gtvffphotp.fsf@venus.ling.helsinki.fi
>
>>> Kan man have copyright på bestemte farver, hvis de bruges på
>>> bestemte måder?
>>
>> Ikke sådan umiddelbart (hvis man kan finde på en farve der har
>> værkshøjde så...), derimod kan man godt få varemærkeret til en
>> bestemt farve(nuance) for bestemte varer/tjenester. (Jeg kan ikke
>> lige huske nogen eksempler for registrerede farvevaremærker fra
>> Danmark, i Finland er standardeksemplet Fazers (mørk)blå farve for
>> chokolade mv.)
>
> Er et noget du kan dokumentere?
Se følgende citat:
5.5. Farver
5.5.1. Kravet om grafisk gengivelse
Farvemærker kan grafisk gengives entydigt, ved en gengivelse af selve
farven og en angivelse af en international anerkendt farvekode for
eksempel en Pantone-kode.
Ansøges der om registrering af en farve som varemærke, vil styrelsen
notere dette i ansøgningens bemærkningsfelt.
5.5.2. Særpræg
Når det vurderes om en bestemt farve kan have fornødent særpræg som
varemærke, skal der tages hensyn til den almene interesse i ikke
utilbørligt at begrænse rådigheden over farver for andre
erhvervsdrivende, der udbyder varer eller tjenesteydelser af den samme
art, som de varer eller tjenesteydelser for hvilket varemærket søges
registreret.
Samtidigt skal det indgå i vurderingen, om farvemærket, som det opfattes
af den relevante kundekreds, opfattes som en identifikation af den varer
eller tjenesteydelse for hvilket det søges registreret, hidrørende fra
en bestemt virksomhed og derved til at adskille denne varer eller
tjenesteydelse fra andre virksomheders.
Farvemærker vil derfor kun undtagelsesvis have særpræg. Har farvemærket
ikke særpræg vil afslagsgrunden som udgangspunkt være varemærkelovens
§13, stk. 1.
Farvemærker der søges registreret for meget få varer eller
tjenesteydelser inden for et meget specifikt marked, kan dog i særlige
tilfælde have særpræg.
Farvemærker kan som de fleste andre varemærker indarbejdes og derved
opnå det til registrering nødvendige særpræg, jf. varemærkelovens §13,
stk. 2.
Praksis er sparsom, men der kan henvises til EF-domstolens præjudicielle
dom i sag C-104/01.
http://tinyurl.com/6x64o
--
Mvh
høa
| |
Ukendt (11-08-2004)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 11-08-04 22:33 |
|
"Hugo Østergaard-Andersen" <SPAMNEJTAKhuosan@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:411a8881$0$184$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Kajo skrev sålydende:
> > "O-V R:nen" skrev i en meddelelse
> > news:gtvffphotp.fsf@venus.ling.helsinki.fi
> >
> >>> Kan man have copyright på bestemte farver, hvis de bruges på
> >>> bestemte måder?
> >>
> >> Ikke sådan umiddelbart (hvis man kan finde på en farve der har
> >> værkshøjde så...), derimod kan man godt få varemærkeret til en
> >> bestemt farve(nuance) for bestemte varer/tjenester. (Jeg kan ikke
> >> lige huske nogen eksempler for registrerede farvevaremærker fra
> >> Danmark, i Finland er standardeksemplet Fazers (mørk)blå farve for
> >> chokolade mv.)
> >
> > Er et noget du kan dokumentere?
>
> Se følgende citat:
>
> 5.5. Farver
>
Det jeg mente, var om du kan dokumentere at Fazers blå farve er
registreret varemærke.
--
mvh kajo
| |
O-V R:nen (19-08-2004)
| Kommentar Fra : O-V R:nen |
Dato : 19-08-04 14:23 |
| | |
Per Christoffersen (19-08-2004)
| Kommentar Fra : Per Christoffersen |
Dato : 19-08-04 14:45 |
|
"O-V R:nen" <Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi> skrev i en meddelelse
news:gtpt5njm8j.fsf@venus.ling.helsinki.fi...
> "Kajo" <Fiffi.tiscali.dk> writes:
>
> > Det jeg mente, var om du kan dokumentere at Fazers blå farve er
> > registreret varemærke.
>
>
<URL: http://tavaramerkki.prh.fi/ice-bin/oiice.dll/ca-ice/html/rekisterinrob.
html?p_kanta=tuotanto&p_reknumero=220696>,
> farven er altså Pantone 280 C og varerne "chokolade" i klasse 30.
Flot klaret!
(Jeg aner også i dit navn/email-adresse en større kompetence i finsk sprog
end normalt i denne newsgroup
/Per
| |
O-V R:nen (19-08-2004)
| Kommentar Fra : O-V R:nen |
Dato : 19-08-04 15:00 |
|
"Per Christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> writes:
> "O-V R:nen" <Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi> skrev i en meddelelse
> news:gtpt5njm8j.fsf@venus.ling.helsinki.fi...
> <URL: http://tavaramerkki.prh.fi/ice-bin/oiice.dll/ca-ice/html/rekisterinrob.
> html?p_kanta=tuotanto&p_reknumero=220696>,
> > farven er altså Pantone 280 C og varerne "chokolade" i klasse 30.
> Flot klaret!
Det var godt nok lidt af en udfordring, når man kun kan søge efter
ord *i* mærket (fx "pantone" virker altså ikke) og i indehaverens
navn, og der var et utal forskellige selskaber i samme koncern (og
desuden bl a fem forskellige (eller "forskellige") måder at skrive
"Oy Karl Fazer Ab") som jeg måtte gå igennem. Det er meget nemmere
med ordmærker.
("Type = Others" i CTM-ONLINE ser ud til at være mindre spændende
end jeg tænkte...)
| |
Knud Berggreen (12-08-2004)
| Kommentar Fra : Knud Berggreen |
Dato : 12-08-04 19:25 |
|
On Wed, 11 Aug 2004 22:58:40 +0200, Hugo Østergaard-Andersen
<SPAMNEJTAKhuosan@post8.tele.dk> wrote:
>Samtidigt skal det indgå i vurderingen, om farvemærket, som det opfattes
>af den relevante kundekreds, opfattes som en identifikation af den varer
>eller tjenesteydelse for hvilket det søges registreret, hidrørende fra
>en bestemt virksomhed og derved til at adskille denne varer eller
>tjenesteydelse fra andre virksomheders.
Her du selv skrevet dette af eller har du klippet det fra en officiel
side?
Grunden til at jeg spørger er den gennemgående stavefejl (vare i ental
er stavet "varer" hvilket er flertal)
/Knud
| |
Hugo Østergaard-Ande~ (12-08-2004)
| Kommentar Fra : Hugo Østergaard-Ande~ |
Dato : 12-08-04 19:37 |
|
Knud Berggreen skrev sålydende:
>
> Her du selv skrevet dette af eller har du klippet det fra en officiel
> side?
> Grunden til at jeg spørger er den gennemgående stavefejl (vare i ental
> er stavet "varer" hvilket er flertal)
>
Det er klippe-klistret. Jeg staver ret godt!
--
Mvh
høa
| |
Ukendt (11-08-2004)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 11-08-04 22:20 |
| | |
|
|