Scripsit "Maxi" <dilorjaan50@hotmail.com>
> Jeg har en ven med pakistansk baggrund som ejer noget ejendomme i pakistan.
> Det er familiens tidligere hus i pk som nu står tomt, plus noget jord. Da
> min ven bor i dk og ikke har planer om at flytte tilbage til pk ønsker han
> at sælge disse værdier og overføre pengene til danmark.
> Hvis pengene overføres til danmark er der noget man skal være opmærksom på?
*Uanset* om pengene overføres til Danmark, skal din ven (hvis han bor i
Danmark) som udgangspunkt betale dansk indkomstskat af ejendommens
værdi*stigning* siden 1993, når han sælger den.
"Parcelhusreglen" i ejendomsavancebeskatningslovens §8 vil
sandsynligvis ikke kunne anvendes hvis huset har noget videre
jordtilliggende. Hvis jorden og huset er forskellige ejendomme, er
værdistigningen af huset (men ikke jorden) derimod sikkert skattefri
fsva Danmark.
Der findes en dansk-paktistansk dobbeltbeskatningsoverenskomst
<
http://147.29.40.91/DELFIN/HTML/L1987/0009364.htm> som giver Pakistan
ret til at beskatte værdistigningen ved salg, selvom ejeren bor i
Danmark. Det vil ske efter pakistanske regler. Den skat der betales i
Pakistan, bliver trukket fra i den danske skat.
> Kan man blive mistænkt for det ene og det andet. Her tænker jeg på
> terrorisme da det kan undre hvor man har fået så mange penge fra, og
> til hvilket formål osv.
Det burde ikke være noget problem, hvis ellers man kan gøre rede for
hvor pengene stammer fra ved at fremvise salgsaftale m.v.
Overførsel af store beløb til og fra udlandet skal indberettes til
Nationalbanken til brug ved beregning af betalingsbalancen. Hvis der
anvendes bankoverførsler, står den modtagende bank for indberetningen;
den vil sørge for at spørge modtageren om formålet med betalingen.
> Hvis der er problemer så ønsker min ven at beholde ejendommene i pk.
Det kan kraftigt tilrådes at din ven rådfører sig med såvel de danske
som de pakistanske skattemyndigheder, før han beslutter sig for at
sælge.
--
Henning Makholm "Det er du nok fandens ene om at
mene. For det ligger i Australien!"