En mand skriver i en e-mail:
>> Du antyder i stedet for at sige hvad du hentyder til, du vrænger i st.f. at
>> samtale.
>>
Mand 2 svarer:
> Jeg tror ikke på din påstand. Men jeg kan jo tage fejl. Og hvis du viser mig
> det, kan jeg vel fatte det. Vis mig, hvor det er, jeg vrænger, og hvor det er,
> jeg hentyder.
>
---------
Sagen drejer sig om en tidligere e-mail [m2 -> m1], så hvis m1 har ret, kan
han uden besvær påpege de relevante steder i teksten, der underbygger hans
udsagn.
Men det gør han ikke. M2 får ikke noget svar. Alt tyder på, at m1 ikke har
belæg for sin udtalelse - at det er derfor, han undlader at svare.
Hvad kan man kalde fænomenet?
- jeg leder efter, hvordan man vil benævne m1 og/eller hans handlemåde.
Altså et præcist udtryk, hverken for groft eller svagt.
Umiddelbart kunne man sige "m1 er en løgnhals". Det må han jo være, når han
angriber m2 med konkrete påstande, der kan eftervises uden vanskelighed
(eller afvises).
Men det er ligesom, der således kreeres et ekstra lag. At der formodes
noget.
Man kan også sige "m1 er en kylling", fordi han ikke er mand nok til at sige
'okay, jeg kan ikke pege på noget, der underbygger udsagnet -- jeg tog fejl,
og du skal hermed have en undskyldning'.
---
Altså man bliver sur på nogen (berettiget eller uberettiget), kan af en
eller anden grund ikke ramme vedkommende for dét, surheden drejer sig om, og
laver istedet en hit-and-run: Smider en usand påstand efter vedkommende,
tages med bukserne nede og har ikke rygrad til at undskylde, SELVOM der
ingen chance er for at skjule bommerten. Tavshed 'vælges' som udvej.
Jeg fisker i blinde. Er der et udtryk, der rammende beskriver den måde at
opføre sig på?
|